I det klassiske yoga-system beskrevet i Vedaerne er vejen lang og
hård. Dette system kaldes ashtanga-yoga, det 8-foldige yogasystem.
(Sanskrit: ashta = 8 & anga = dele), og det er forklaret som en
videnskabelige metode til gradvist at opnå højere niveau'er af indre
erkendelse, kulminerende i samadhi - hvor selvet træder ud af kroppen
og genvinder sin frie tilstand.
De 8 dele kaldes, yama, niyama, asana, pratyahara, dharana,
pratyahara, dhyana og samadhi, og jeg har tænkt mig at gå løseligt
igennem dem. De to første principper er tilligemed anvendelige i alle
sammenhæng, for ligegyldigt om man ønsker succes i materielt liv eller
åndelig liv er nøgleordet askese eller forsagelse. Det kræver askese
at nå et hvilket som helst mål man sætter sig. Vedaerne siger, at der
skal forsagelse til at opnå succes, og vores praktiske liv bekræfter
dette. Hvis børn vil købe sig en stor ting, en ghetto-blaster f.eks.,
er de nødt til nogle gange at gennemgå den askese det er, at spare
lommepengene op i stedet for at bruge dem på slik. Den samme mekanisme
gør sig også gældende i voksenliv.
Yama, betyder gavnlig handling, dvs ting man gør, der er gavnlige og
nødvendige forudsætninger for at opnå success i den disciplin man
udøver. Det indbefatter forskellige meditationer og ritualer, man
udøver dagligt for at impregnere sindet med de mest gavnlige og
styrkende indtryk. Indbefattet i det er, at man lever i total sexuel
afholdenhed. Det er en af de allervigtigste forudsætninger for at opnå
success i dette system.
Almindelig materielt liv, det verdslige system, er rettet mod at søge
glæde uden for sig selv, i sin krop, i forskellige objekter og andre
personer. Yoga-systemet giver adgang til at opleve glæden indeni
selvet. Astanga-yogasystemet kommer frem til dette ved at vende
sanserne indad mod den glæde der findes i selvet. Dette gør man, i
første omgang negativt, ved bogstaveligt at blokere sanserne fra deres
engagement i omverden.
Det andet trin kaldes niyama. Handlinger der er ugavnlige, og som bør
undgås. Det er forsagelse. Man forsager sex. Man forsager rusmidler.
Man forsager biografen og TV. Man undgår visse fødeemner osv.
så Yama - det der bør gøres, og niyama - det der ikke bør gøres.
Dernæst kommer asana. Det svarer til det vi kender som hatha-yoga -
den disciplin, der forbereder kroppen til at sidde i forskellige
snørklede stillinger i lange tidsrum af gangen. Bivirkningerne ved
denne disciplin er en sund og slank krop, og et styrket sind, men det
virkelige formål er her gradvist at træne kroppen op til at sidde i
den samme stilling i timer, dage, måneder og år. Før man kan sidde i
lotusstillingen dagevis uafbrudt uden at røre sig og trække vejret med
extremt nedsat hastighed, kan man f.eks. ikke gøre sig håb om en
successfuld kundalini-rejsning.
Efter kroppen er blevet trænet op gennem asana, hatha-yoga, begynder
disciplen at træne åndedræt - pranayama. Her går det i al enkelhed ud
på at træne sig i at nedsætte åndedrættet. Det siges at vores liv i en
materiel krop er udmålt i antal åndedræt. Gennem pranayama disciplinen
kan livslængden forlænges med år, decader eller decennier alt efter
hvor nidkært man udøver den. Men forlængelsen af livslængden er igen
blot et biprodukt ved metoden. Det virkelige formål er, at kunne sidde
i trance og meditere først på åndedrættet og senere på det indre selv.
Ved at gradvist at forlænge længden af sin åndedrætscyklus kan man
sænke kroppens aktivitet, og når kroppens aktivitet sænkes, kan man
kontrollere sindet og vende det fra at være udadvendt til at være
inadrettet.
Dette stade udvikler sig til pratyahara - hvor sanserne begynder at
rette sig inad. Det der sker her, er at man glider væk fra den ydre
verden med alle dens objekter og bekendstskaber, og ind i den indre.
Man kunne måske sammenligne det med den ydre macro verden og den indre
micro verden. Sindets verden, astralplanet, er mere fint. Bevidstheden
går fra at være absorberet i det fysiske til at være absorberet i det
psykiske. Hævet over begge disse ydre og indre planer, dvs.
transcendentalt til disse, findes den rene bevidstheds plan, det
åndelige plan. Og det er der yogien forsøger at nå hen.
Når man gennem videre askese og hård træning gradvist begynder at
kunne opretholde denne indre micro tilstand, kaldes det dharana. Her
er sanserne vendt fuldstændigt inad; helt absorberet indeni, idet
opfattelsen af de ydre omgivelser er helt forsvundne.
..
Nu begynder yogien at meditere. Det kaldes dhyana. Da opdager yogien
sit eget strålende selv, og han forstår nu at sjælen er ham selv, en
evig bevidsthedsgnist. Ved siden af sig selv ser han Oversjælen - Sri
Krishna der bor i hjertet på alle levende væsener.
Når yogien opdager Gud i hjertet kan han enten overgive sig til Ham,
eller han kan opnå et hvilket som helst andet mål han fæstner sit sind
på. Det er den sidste test. Han kan blive en gud. Eller han kan blive
Guds tjener, eller begge dele. Dette stadie kaldes samadhi. Det er her
yogien, i astanga-yogasystemet, med voldsom kraft støder
bevidsthedsgnisten ud gennem toppen af kraniet, og når det mål dens
bevidsthed er focuseret på. Ved denne kraftige energiudladning bryder
kroppen som regel i brand.
Det skal indskydes at denne form for selverkendelse er svær at udføre
i en lejlighed i city. Der i mod kan man chante Hare Krishna i
Brønshøj og få mere gavn ud af det, end en yogi kan få ved at udføre
astanga-yoga i Himalaya bjergene i 100.000 år. Dette var f.eks. muligt
i Satya-yuga, da livslængden generelt var 100.000 år.
Fra pranayama stadiet begynder yogien at manipulere med åndedrættet.
Han lærer at neutraliserer det indadgående åndedræt i det ydre,
således at han til slut næsten ikke trækker vejret, men opretholder
livet på indre luftstrømme, af hvilke der findes 10. De kaldes også
for chakras. Idéen med en kundalini rejsning er at man presser den
subtile luft indeni kroppen helt nede fra bunden af bækkenet op gennem
de forskellige chakras. Når man når hjerte-ckakra'et, hvor selvet
sidder, presser prana'en sjælen med videre opad gennem kroppen.
Her skal yogien gennem asana og pranayama kunne kontrollere sine
muskler så godt, at han kan lukke alle kroppens ni huller. Til sidst
når alle kroppen huller er lukkede presses sjælen op gennem hovedet og
ud ad brahma-randram, der hvor kraniepladerne mødes på toppen af
hovedet. Det er en klassik kudalini-rejsning. En kundalini-rejsning
vil simpelthen sige at forlade sin krop på mekanisk vis.
I kontrost til dette strenge yoga-program - som forøvrigt ikke er
anbefalet for folk i Kali-yuga; dels fordi folk er for forstyrrede,
dels fordi der heller ikke findes nogle kvalificerede lærere, og dels
fordi det ikke er praktiskt for det moderne menneske - finder vi det
simple bhakti-yoga system. Krishna siger, at man gennem bhakti-metoden
opnår mere end man kan opnå gennem astanga-yoga metoden. Desuden er
bhakti-metoden meget mere naturlig og uanstrengt (eftersom den
forlader sig på Krishnas nåde) I bhakti-processen kalder man på
Krishna og be'r Ham om at hive sig op. I astanga-processen klatrer man
opad ved egen kraft.
En astanga-yogi arbejder på at krydse den materielle verdens ocean
gennem sine egne bestræbelser, og han kan ofte få lov at arbejde i
mange liv på at opnå perfektion... eller forlænge sit nuværende gennem
pranayama.. Krishna siger, at blot ved at overgive sig til Ham, kan
man meget let krydse over uvidenhedens hav. Det er beskrevet at, for
den der overgiver sig til Krishna, bliver tilværelsens ocean af årsag
og virkning formindsket til størelsen af et aftryk fra en kalvs klov.
Med andre ord, en forhindring der er meget let at forcere.
Krishna hjælper Sin hengive med at nå frem til det endelige mål. Og
det er mere sikkert end en kundalini-rejsning.
Til sidst vil jeg lige indskyde, at der findes moderne yoga-klubber,
der tjener styrtende med gryn, for blot videregive en 10.del af det
jeg har afsløret her. De moderne yoga-udøvere i Vesten har
selvfølgelig ikke kendskab til den urgamle videnskab om højere
erkendelse, der ligger til grund for det, de går og laver, men pointen
er, at de giver sig ud for at ha' det, og de ta'r sig oven i købet
betalt for det. Sand viden koster ingenting. Så her er det.. helt
gratis.
Mvh
Jahnu
http://www.iskcon.org/