/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Jack Nicholson slår til!
Fra : Rasmus


Dato : 03-01-03 10:32

Fra BT: (seks stjerner ud af 6)


I »Rundt Om Schmidt« smider Jack Nicholson djævlemasken og leverer en
Oscar-værdig indsats som den pensionerede forsikringsmand Warren
Schmidt. Hvis du kun ser én film om måneden, så lad det blive »Rundt
Om Schmidt«. Foto: Reuters

FILM: »Rundt Om Schmidt« (About Schmidt), USA. Instruktion: Alexander
Payne.
Hvis der er nogen retfærdighed til, indkasserer Jack Nicholson sin
fjerde Oscar for sin fremragende, hentehår- og hængerøvs-præstation i
"Rundt om Schmidt".

Mens hans jævnaldrende (Eastwood og Ford) på lærredet gør deres bedste
for at vise muskler og bevise, at de stadig kan slå på tæven og
forføre de helt unge piger, springer Jack Nicholson i »Rundt Om
Schmidt« ud med hentehår, hængerøv og læsebriller. Og hvis der er
nogen retfærdighed til, indkasserer han hermed sin fjerde Oscar.

Når man før har brilleret i film som »Gøgereden«, »Chinatown« og »Fem
Lette Stykker« kan det være svært at leve op til sit eget rygte. Men i
»Rundt Om Schmidt« vender virkelighedens trussetyv modigt sin egen
filmiske baggrund og sit djævelske image ryggen.

Nul forfængelighed

Væk er således de rå solbriller, de skælmsk hævede øjenbryn og den
fandenivoldske attitude. Og i stedet spiller Jack den 66-årige,
pensionerede forsikringsmand Warren Schmidt uden så meget som skyggen
af forfængelighed.

Faktisk er han så god, at man efter filmen gentagne gange bliver nødt
til at minde sig selv om, at Nicholson og Schmidt ikke er én og samme
person. I filmen har Schmidt/Nicholson netop mistet sin kone igennem
42 år.

Nu sidder han tilbage i huset i Omaha - alene med sin følelsesmæssige
forstoppelse. Og ude af stand til at kommunikere med verden omkring
sig begiver Warren Schmidt sig af sted på tværs af sit stor hjemland.

Destinationen er Denver, Colorado, hvor hans eneste datter Jeannie er
godt på vej til at kopiere forældrenes triste livsstil ved at gifte
sig med den grumme kedelige vandsenge-sælger Randall (Dermot
Mulroney).

Bryllup som en begravelse

I et sjældent klart øjeblik har Schmidt besluttet sig for at forhindre
dette bryllup, der i hans øjne lige så godt kunne være en begravelse.
Og den fysiske rejse bliver på unik vis også en følelsesmæssig rejse
for vores ven Schmidt.

Nu forestiller du dig måske, at den triste pensionist på sin tur ser
lyset, bliver en succerig forfatter og genfødt livsnyder. Men så
letkøbt fungerer tingene ikke »Rundt Om Schmidt«.

Han møder godt nok den herlige Kathy Bates (mere Oscar-materiale), der
er godt på vej til at blive datterens svigermor.

Men når man har hældt hele livet ud af vinduet som forsikringsmand i
Omaha, ændres tingene ikke sådan lige i en håndvending.

Og i stedet for den politisk korrekte og mere muntre slutning må selv
den allermest hårdhændede biografgænger finde sig selv med sit
blødende hjerte i skødet, når slutteksterne ruller.

»Rundt Om Schmidt« (About Schmidt), USA. Instruktion: Alexander Payne,
Premiere: København: Palladium, CinemaxX, Grand og Dagmar plus 31
biografer i provinsen.


Lagt på www.bt.dk fredag den 3. januar 2003, kl. 01:00




 
 
Ronny Nielsen (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Ronny Nielsen


Dato : 03-01-03 11:30

ARGH! Du gengiver en hel avis anmeldelse, med spoiler og det hele.
Hvorfor???


Jeg skal aldrig læse BT anmeldelser mere... :((



Rasmus (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus


Dato : 03-01-03 12:36

On Fri, 3 Jan 2003 11:30:19 +0100, "Ronny Nielsen"
<ronnyroy@osterbo-net.dk> wrote:

>ARGH! Du gengiver en hel avis anmeldelse, med spoiler og det hele.
>Hvorfor???


Fordi det er så flot af Jack Nicholson, og jeg beundrer ham. Ontopic
så det basker.


>Jeg skal aldrig læse BT anmeldelser mere... :((

Nej, det kan jeg faneme forstå at du ikke skal. Du skal nok lade vælre
med at læse aviser i det hele taget.
Måske det er ved at blive en anelse hysterisk med alt det
spoiler-snak.


Kevin Edelvang (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 03-01-03 12:41

Rasmus wrote:

> Måske det er ved at blive en anelse hysterisk med alt det
> spoiler-snak.

Netop den holdning popper fra tid til anden op herinde... Men når nu
nogen så gerne vil have spoilers markeret, hvorfor så ikke bare gøre
det... Så ville denne tråd indtil videre være 4 indlæg kortere.

Mvh
Kevin Edelvang, som selv er ligeglad med, om der er spoilerwarning, men
som bruger den af almindelig høflighed


Rasmus (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus


Dato : 03-01-03 13:36

On Fri, 3 Jan 2003 12:40:55 +0100, "Kevin Edelvang"
<barok@DETTE.skal.fjernes.mail.dk> wrote:

>Rasmus wrote:
>
>> Måske det er ved at blive en anelse hysterisk med alt det
>> spoiler-snak.
>
>Netop den holdning popper fra tid til anden op herinde... Men når nu
>nogen så gerne vil have spoilers markeret, hvorfor så ikke bare gøre
>det... Så ville denne tråd indtil videre være 4 indlæg kortere.
>

Fordi det er er overdrevent, når man nu ikke engang kan citere en
almindelig avisanmeldelse. De folk, der er så sygeligt bange, kan jo
dermed fremover ikke læse en avis.
Det er minimalt med afsløringer, man må altså også kunne klare lidt,
eller er nogle folk så indgroet på deres værelser/hjem at de aldrig
oplever aviser eller TV-tralers med små spoilers?
Jeg skal nok sætte spoiler, når JEG føler at der vitterligt er tale om
stor spoiler.



Rasmus (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus


Dato : 03-01-03 14:12

I øvrigt kan folk sagtens se at der er tale om en avisanmeldelse fra
BT og lider man af kronisk angst for den slags kan man bare lade være
med at læse videre.
Man kan gøre præcis som hvis man selv sad med avisen i hånden. Man må
tage valget uden barnepige.

Tenzel Kim (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Tenzel Kim


Dato : 03-01-03 14:45

Rasmus wrote:

> Fordi det er er overdrevent, når man nu ikke engang kan citere en
> almindelig avisanmeldelse.


Det kan man da også godt men så vidt jeg er informeret er det rent
faktisk ulovligt at gengive en hel artikel som du gjorde uden først at
have fået tilladelse dertil af avisen.

> Det er minimalt med afsløringer, man må altså også kunne klare lidt,
> eller er nogle folk så indgroet på deres værelser/hjem at de aldrig
> oplever aviser eller TV-tralers med små spoilers?


Nu er der en hel del som bevidst undgår anmeldelser netop pga. at de har
en tendens til at afsløre for meget om indholdet. Der er også mange der
mener at trailere de sidste års tid er begyndt at aflsøre ALT for meget
om filmene (i nogle tilfælde går de så langt at man tilmed ved hvordan
de slutter får man har sat sig ind i biografen)

> Jeg skal nok sætte spoiler, når JEG føler at der vitterligt er tale om
> stor spoiler.


Som Kevin skrev så er det mere et spørgsmål om almindelig høflighed.
Personligt er jeg egentlig skideligeglad med om der er spoileradvasler
eller ej men når nu der er så mange der meget gerne vil have dem hvorfor
så ikke gi dem en?

Hvis du så skulle syntes det er besværligt at finde ud af hvilke af dine
beskeder der har noget spoiler-agtigt over sig kan du jo altid gøre
spoileradvarslen til en fast del i dine meddelelser :)

Tenz.


Rasmus (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus


Dato : 03-01-03 15:22

On Fri, 03 Jan 2003 14:45:10 +0100, Tenzel Kim
<tenzel_kim@hotmail.com> wrote:


>
>Det kan man da også godt men så vidt jeg er informeret er det rent
>faktisk ulovligt at gengive en hel artikel som du gjorde uden først at
>have fået tilladelse dertil af avisen.


Man skal bare have en tydelig kildehenvinsning.

Resten svarer jeg på i den anden besked.

Torben Abilgaard (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Torben Abilgaard


Dato : 03-01-03 15:49

"Rasmus" <rapper2@hotmail.com> plaprede:
> >
> >Det kan man da også godt men så vidt jeg er informeret er det rent
> >faktisk ulovligt at gengive en hel artikel som du gjorde uden først at
> >have fået tilladelse dertil af avisen.
>
>
> Man skal bare have en tydelig kildehenvinsning.
>
Skvadder.

Planker du Høeghs tekst uden tilladelse er du en tyv. Planker du den og
videreformidler den, kan du straffes økonomisk. Taksten er typisk mellem
5-10.000 kroner.

--
vh ¸.·´¯)
><> ´ Torben Abildgaard






Rasmus (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus


Dato : 03-01-03 20:40

On Fri, 3 Jan 2003 15:49:12 +0100, "Torben Abilgaard"
<toa@fjernmigbt.dk> wrote:

>"Rasmus" <rapper2@hotmail.com> plaprede:
>> >
>> >Det kan man da også godt men så vidt jeg er informeret er det rent
>> >faktisk ulovligt at gengive en hel artikel som du gjorde uden først at
>> >have fået tilladelse dertil af avisen.
>>
>>
>> Man skal bare have en tydelig kildehenvinsning.
>>
>Skvadder.

Tal ordentligt.

>Planker du Høeghs tekst uden tilladelse er du en tyv. Planker du den og
>videreformidler den, kan du straffes økonomisk. Taksten er typisk mellem
>5-10.000 kroner.

Der gælder andre ting for online aviser, og så _længe jeg ikke tjener
penge_ på at viderebringe denne, så tror jeg ikke sgu ikke at det er
ulovligt.


Martin Sjøstrand (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Sjøstrand


Dato : 03-01-03 16:58


> Nu er der en hel del som bevidst undgår anmeldelser netop pga. at de har
> en tendens til at afsløre for meget om indholdet

Jamen så lad da for fa.... være med at læse videre i hans indlæg. De
mennesker der kigger i hans tråd, kan måske få minimal afsløring af filmen,
heller ikke mere. Han starter med at skrive den overordnede handling, og det
kan da vel ikke være spoiler? folk går vel ikke fuldstændig ukritisk ind og
ser alle film, uden at vide NOGET som helst om handlingen. Når man at læse
det, så skal man da være torskedum for ikke at kunne regne ud at resten af
indlægget handler om filmen, og ikke er en bageopskrift eller vejrudsigten.
Jeg har da ikke noget problem med hurtigt at skimme den artikel, og se det
er en beskrivelse af filmen, ergo læser jeg så ikke videre, hvis jeg ikke
vil vide mere. Her mener jeg Rasmus har ret, man må sguda være så gammel, så
man kan finde ud af noget så simpelt

Mvh Martin Sjøstrand



Tenzel Kim (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Tenzel Kim


Dato : 03-01-03 17:30

Martin Sjøstrand wrote:

> Jamen så lad da for fa.... være med at læse videre i hans indlæg.


Well, nu har jeg set filmen så jeg var egentlig skideligeglad. Stoppede
dog alligevel med at læse så snart jeg syntes anmeldelsen begyndte at
kede mig :)

Bortset fra det er jeg grundlæggende ganske enig med dig i resten af dit
indlæg men da der er så mange der meget gerne ser at man propper en
spoiler-advarsel i sine meddelelser så kan jeg nok godt overleve lige at
smide sådan en med i købet. Jeg mener det er ikke ligefrem fordi det
tager en masse af min tid og hvis det kan gøre alle glade så hva fanden.

Tenz.


Peter Lind (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Lind


Dato : 03-01-03 18:30


"Tenzel Kim" <tenzel_kim@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3E15BA79.4030406@hotmail.com...
> Martin Sjøstrand wrote:
>
> > Jamen så lad da for fa.... være med at læse videre i hans indlæg.
>
> [..snip..]
> Bortset fra det er jeg grundlæggende ganske enig med dig i resten af dit
> indlæg men da der er så mange der meget gerne ser at man propper en
> spoiler-advarsel i sine meddelelser så kan jeg nok godt overleve lige at
> smide sådan en med i købet.
> [..snip..]

Dette er henvendt til gruppen som en helhed, og ikke til et enkelt indlæg.

Jeg er generelt glad for spoiler-warnings, det er rart at folk ikke afslører
slutningen i Den 6. sans, eller Imperiet Slår Igen, men hvor går niveauet
for spoilers ?
Ville det være en spoiler at fortælle at Ringenes Herre "Eventyret om
Ringen" handler om en gruppe hobitter, mennesker, en elver og en dværg der
rejser ud for at destruere en ring, men møder megen modstand på vejen, og
ikke når at destruere ringen inden den første film i trilogien slutter ?
Er det en spoiler at fortælle hvem der er med i en film, eller at den ikke
slutter med en plat hollywood slutning ?

Jeg personligt glæder mig til at skulle se Rundt om Schmidt, og jeg kan
simpelthen ikke få øje på spoilerne i den fremlagte anmeldelse. Den lægger
ud med at fortælle at han netop har mistet sin kone - ja, det er jo selve
grundlaget for at filmen går i gang. Så står der at han tager afsted for at
forhindre at hans datter gifter sig - ja, det er jo ligesom det filmen
handler om. Og så møder han Kathy Bates, hvis navn også står på plakaten, så
det er ingen større overraskelse. Og den har ikke en politisk korrekt og
munter slutning - æv også, nu gider jeg ikke se den film, fordi jeg ved at
den ikke slutter som jeg havde gættet...

Fortæl mig lige hvor spoileren er, eller skal man blot skrive spoiler i alle
de indlæg, der ikke handler om hvor man køber billige R1 DVDere ?

med undrende hilsen
Peter Lind



Tenzel Kim (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Tenzel Kim


Dato : 03-01-03 18:59

Peter Lind wrote:

> Fortæl mig lige hvor spoileren er, eller skal man blot skrive spoiler i alle
> de indlæg, der ikke handler om hvor man køber billige R1 DVDere ?


Selvfølgelig skal du det. Måske ville en spoiler-advarsel også være på
sin plads når du snakker om hvor man køber billige R1 DVD'ere. Det kan
jo komme som en overraskelse for nogen og det er ikke alle der vil vide
hvor mange penge de kunne ha sparet :)

Tenz.


Ronny Nielsen (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Ronny Nielsen


Dato : 04-01-03 13:53

> Fortæl mig lige hvor spoileren er, eller skal man blot skrive spoiler i
alle
> de indlæg, der ikke handler om hvor man køber billige R1 DVDere ?

"Og i stedet for den politisk korrekte og mere muntre slutning må selv
den allermest hårdhændede biografgænger finde sig selv med sit
blødende hjerte i skødet, når slutteksterne ruller."

I rest my case....



Rasmus (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus


Dato : 04-01-03 15:48

On Sat, 4 Jan 2003 13:53:07 +0100, "Ronny Nielsen"
<ronnyroy@osterbo-net.dk> wrote:

>> Fortæl mig lige hvor spoileren er, eller skal man blot skrive spoiler i
>alle
>> de indlæg, der ikke handler om hvor man køber billige R1 DVDere ?
>
>"Og i stedet for den politisk korrekte og mere muntre slutning må selv
>den allermest hårdhændede biografgænger finde sig selv med sit
>blødende hjerte i skødet, når slutteksterne ruller."
>
>I rest my case....

Ja, du har det hårdt. Hvor slemt at filmen ikke slutter rosenrødt.
Du skulle nok være stoppet efter de første par linjer da du så at det
var en avisanmeldelse.

Ronny Nielsen (05-01-2003)
Kommentar
Fra : Ronny Nielsen


Dato : 05-01-03 13:14


"Rasmus" <rapper2@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ivsd1vsudjgmidicn8luf52jm20buqjgjm@4ax.com...
> On Sat, 4 Jan 2003 13:53:07 +0100, "Ronny Nielsen"
> <ronnyroy@osterbo-net.dk> wrote:
>
> >> Fortæl mig lige hvor spoileren er, eller skal man blot skrive spoiler i
> >alle
> >> de indlæg, der ikke handler om hvor man køber billige R1 DVDere ?
> >
> >"Og i stedet for den politisk korrekte og mere muntre slutning må selv
> >den allermest hårdhændede biografgænger finde sig selv med sit
> >blødende hjerte i skødet, når slutteksterne ruller."
> >
> >I rest my case....
>
> Ja, du har det hårdt. Hvor slemt at filmen ikke slutter rosenrødt.
> Du skulle nok være stoppet efter de første par linjer da du så at det
> var en avisanmeldelse.

Du er nok ikke så stor filmfan som mig....

*EOD*



Martin Sjøstrand (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Sjøstrand


Dato : 04-01-03 16:51


> "Og i stedet for den politisk korrekte og mere muntre slutning må selv
> den allermest hårdhændede biografgænger finde sig selv med sit
> blødende hjerte i skødet, når slutteksterne ruller."
>
> I rest my case....

Ja gør du det. Nu har de jo faktisk upenslet slutningen 99%. Lad mig spoile
den helt for dig. Jack Nicholson spiller mand i filmen

Martin



Martin Sjøstrand (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Sjøstrand


Dato : 03-01-03 19:48


> Bortset fra det er jeg grundlæggende ganske enig med dig i resten af dit
> indlæg men da der er så mange der meget gerne ser at man propper en
> spoiler-advarsel i sine meddelelser så kan jeg nok godt overleve lige at
> smide sådan en med i købet. Jeg mener det er ikke ligefrem fordi det
> tager en masse af min tid og hvis det kan gøre alle glade så hva fanden.

Jo bevares, det har du da helt ret i. Jeg mener bare, når der nu er lagt en
anmeldelse med "spoiler", så kan Ronni, som mente det ødelagde det hele, jo
bare lade være med at læse hele skidtet, så er det efter min mening Ronni
der, undskyld mig Ronni, er alt for dum

Mvh Martin Sjøstrand



Kevin (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Kevin


Dato : 03-01-03 16:42


> Når man før har brilleret i film som »Gøgereden«, »Chinatown« og »Fem
> Lette Stykker«

Hmm... "Fem lette stykker"
Lyder ikke umiddelbart bekendt, hvad hedder den engelske title ?

»Rundt Om Schmidt« lyder til at være en interessant film, glæder mig bestemt
til at se den

--
Hilsen / Regards
Kevin Naess



Peter Lind (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Lind


Dato : 03-01-03 16:55


"Kevin" <No@Maill.dk> skrev i en meddelelse
news:av4b0u$b2s$1@news.cybercity.dk...
>
> > Når man før har brilleret i film som »Gøgereden«, »Chinatown« og »Fem
> > Lette Stykker«
>
> Hmm... "Fem lette stykker"
> Lyder ikke umiddelbart bekendt, hvad hedder den engelske title ?

banalt nok: "Five Easy Pieces"
http://us.imdb.com/Title?0065724

Ikke umiddelbart en film man hører om hele tiden og igen, som f.eks
Gøgereden og Chinatown...

mvh
Peter Lind



Peter Heide (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Heide


Dato : 03-01-03 19:53


"Rasmus" <rapper2@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:02ma1vg36oh8v0v3841r6i92e3q5qime9q@4ax.com...
> Fra BT: (seks stjerner ud af 6)

>
> Lagt på www.bt.dk fredag den 3. januar 2003, kl. 01:00


Istedet for bare at at nappe en anmeldelse fra BT, hvorfor skriver
du ikke en selv, når du på et tidspunkt har set filmen ?

peter



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste