> Næ, der står, hvis du ellers kan læse ?
> Tjeck den beskrivelse fra forbrugerstyrelsen du selv angav.
JO TAK, DET HAR JEG SKAM GJORT OP TIL FLERE GANGE - OG ER KOMMET FREM
TIL FØLGENDE...
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at man, såfremt et selskab
overholder markedsføringsloven og anden relevant lovgivning, ikke kan
forbyde pyramidestrukturen som sådan.
I WGI´s politikker og procedurer står der at distributører til enhver
tid skal overholde den pågældende distributørs lands lovgivninger og som
sådan er det hver enkelt distributørs pligt.
Der gælder dog for sådanne selskaber som for alle andre, at de ikke må
fremsætte usande påstande i deres markedsføring, herunder påstande om
urealistiske indtjeningsmuligheder. Såfremt et selskab misbruger
pyramidestrukturen til at opnå indtjening i pyramiden, eller lægger op
til ulovligheder i sit markedsføringsmateriale m.v., vil der kunne
foreligge en overtrædelse af markedsføringsloven, og eventuel anden
lovgivning.
Vores materialer indeholder ikke usande påstande om urealistiske
indtjeningsmuligheder men fremfører blot de muligheder som reelt
foreligger med WGI.
Forbrugerombudsmanden har nedsat en projektgruppe, hvis formål bl.a. er
at udarbejde en "tjekliste", der opregner de betingelser, et selskab i
hvert fald skal opfylde for at kunne markedsføre sig i Danmark som
Multi-Level-Marketing selskab eller Network-Marketing selskab.
Det er forventningen, at denne tjekliste skal kunne anvendes af alle
interesserede på en sådan måde, at man umiddelbart kan konstatere, om et
selskab overholder de i tjeklisten opstillede betingelser. Hvis
Forbrugerombudsmanden konstaterer overtrædelser af markedsføringsloven,
må det forventes, at der vil blive ført retssager for at bringe
ulovligheder til ophør.
Tjeklisten vil, når den foreligger, blive offentliggjort på
Forbrugerstyrelsens hjemmeside (1. udgave af tjeklisten er
offentliggjort 25. august 1998).
**************
Forbrugerombudsmandens tjekliste, juli 1999
Tjekliste til brug for vurdering af lovligheden af pyramidisk opbyggede
arrangementer.
**************
Indledning.
Baggrund og formål for tjeklisten
I de foregående år har Forbrugerombudsmanden anvendt betydelige
ressourcer på at gennemgå et stort antal henvendelser om forskellige
markedsføringskoncepter, der benævnes pyramidespil, Multi Level
Marketing eller Network Marketing.
Henvendelserne er kommet fra flere kanter: Journalister, myndigheder og
rådgivere har ønsket stillingtagen til konkrete koncepter, som de er
stødt på i forskellige sammenhænge. Udbydere af arrangementerne har
ønsket vejledning om lovligheden af deres systemer, og forbrugere, der
overvejer deltagelse i arrangementerne, har ønsket
Forbrugerombudsmandens forudgående vurdering. Endelig har
Forbrugerombudsmanden også på eget initiativ taget sager op til
behandling.
Tjeklisten fastlægger en procedure for Forbrugerombudsmandens besvarelse
af de mange henvendelser på området. Listen, der er udarbejdet på
baggrund af Forbrugerombudsmandens erfaringsmateriale, vil blive
udleveret ved henvendelser og offentliggjort på Internettet.
I det følgende redegøres for en række generelle betingelser vedrørende
arrangementernes lovlighed, idet der opstilles en række krav både til
omstændighederne ved hvervningen og til selve indholdet i det enkelte
markedsførings- og aftalekoncept. Endvidere er enkelte relevante
bestemmelser i særlovgivningen medtaget.
Tjeklisten er ikke udtømmende. De arrangementer, der florerer på
markedet, er præget af stor forskelligartethed og ændres ofte. Der kan
derfor være forhold ved det enkelte arrangement, som efter
Forbrugerombudsmandens opfattelse er betænkelige, selv om dette ikke
fremgår af tjeklisten. Af samme grund er listen ikke tænkt som en
"blåstempling" af enkelte arrangementer fremfor andre.
Endvidere kan der tænkes speciallovgivning, som ikke er omtalt i
tjeklisten, men som alligevel kan have betydning for lovligheden af det
enkelte arrangement.
Nødvendige opdateringer af tjeklisten vil blive foretaget løbende og
offentliggjort på Internettet.
I. De enkelte arrangementer og deres typiske kendetegn
De arrangementer, som Forbrugerombudsmanden har modtaget henvendelser
om, kan rubriceres i tre grupper. Det er et fælles træk for
arrangementerne, at de er baseret på en pyramidisk opbygning.
* Nogle arrangementer involverer omsætning af
produkter med reel værdi.
Der oppebæres en reel indtjening på baggrund af produktomsætningen.
Forhandlernettet er ofte opbygget således, at de enkelte forhandlerled,
udover indtjening ved eget salg, opnår provision af de nedre
forhandlerleds omsætning. Ved disse arrangementer forstås Multi Level
Marketing eller Network Marketing.
WGI´s produktpakker indeholder naturligvis en reel værdi – hjemmeside,
software, livslangt medlemskab og for 200 kr. lodsedler og 125 kr.
indsat på aktiekonto ved ex.vis køb af Ambassadør Produktpakken OG
indtjening i WGI baseres på produktomsætning – salg af produktpakker.
Vi har indtjeningsmulighed ved eget salg og kan også opnå provision af
de nedre forhandlerleds omsætning = Multi Level Marketing.
* Andre arrangementer involverer omsætning af
produkter uden reel værdi eller af ubetydelig værdi.
Arrangementernes omsætning er reelt baseret på indskud fra medlemmerne,
mens indtjening ved salg af de involverede produkter er illusorisk eller
meget beskeden. Disse arrangementer kaldes under tiden også Multi Level
Marketing eller Network Marketing, selv om der ikke er tale herom.
Igen: WGI´s produkter har både reel og betydelig værdi og omsætningen er
baseret på køb af produktpakker.
* Endelig ses arrangementer, der traditionelt
betegnes pyramidespil/kædebreve, og som udelukkende opererer med
pengetransaktioner.
Formålet med disse arrangementer er alene medlemshvervning. Efter
betaling af et ofte betydeligt beløb, opnår man ret til selv at hverve
medlemmer, hvorved arrangementerne med tiden opnår en pyramidestruktur.
De indskudte beløb bevæger sig fra bunden af pyramiden mod toppen.
WGI opererer med salg af produktpakker og formålet er at opbygge verdens
mest besøgte spillested på Internettet.
WGI´s beløb for køb af produktpakker 125 kr. / 1500 kr. kan efter vores
opfattelse ikke benævnes som ”betydeligt beløb”.
De indskudte beløb bevæger sig ikke fra bunden mod toppen men direkte
til WGI.
WGI’s bonusplan er tillige opbygget således at nyankomne distributører
kan tjene mere en ovenstående distributører – udbytte efter indsats.
I den følgende gennemgang af pyramidisk opbyggede arrangementer skelnes
alene mellem egentlige pyramidespil og Multi Level Marketing-/Network
Marketing-arrangementer.
II. Egentlige pyramidespil/kædebreve
Ulovlig indsamling
* Indsamling ved kædebreve, hvor fordelingen af de
indsamlede midler sker imellem deltagerne, er i strid med
indsamlingslovens § 2 og straffes med bøde efter indsamlingslovens § 6.
* Hvis indsamling i pyramidisk opbyggede
arrangementer sker "ved kædebreve", og indsamling er det eneste formål
eller hovedformålet, er arrangementerne formentlig omfattet af
indsamlingslovens forbud mod kædebreve.
* Østre Landsret har i marts 1999 fastslået, at
pyramidespillet Noble House ikke er i strid med indsamlingsloven, da
indsamling ikke var sket "ved kædebreve".
* Hvis et pyramidespil er i strid med
speciallovgivning, f.eks. indsamlingsloven, indikerer dette, at
markedsføringslovens § 1 også vil være overtrådt.
Bedrageri og åger
* Egentlige pyramidespil, der blot har til formål at
skaffe nye medlemmer, kan efter omstændighederne være i strid med
straffelovens § 279 om bedrageri. Dette kan f.eks. komme på tale, hvis
udbyderen søger at skaffe nye deltagere under påskud af, at der udbydes
skriftligt instruktionsmateriale om, hvordan man hurtigt kan tjene
penge, men hvor materialet reelt blot indeholder en anvisning til
deltageren om at udbyde det samme materiale til andre.
* Arrangementer, der søger at udnytte en andens
betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et
aftaleforhold at opnå en ydelse, der står i væsentligt misforhold til
modydelsen, kan efter omstændighederne være i strid med straffelovens §
282 om åger.
WGI tilbyder reelt materiale - som tidligere omtalt endda en hel del.
WGI´s ydelse kan IKKE benævnes som stående ”i væsentligt misforhold til
modydelsen” – efter vores opfattelse TVÆRTIMOD.
III. Forhold i forbindelse med hvervning og salg
1. Forhold ved hvervningen
Vennehvervning - udnyttelse af personlige relationer
* Hvis vennehvervning er en afledt konsekvens af egne
forpligtelser, kan vennehvervning være i strid med god
markedsføringsskik. Det er uhæderligt og umoralsk i disse situationer at
benytte vennehvervning i markedsføringen, fordi deltagerens henvendelse
er et forsøg på at indfri sine egne økonomiske forpligtelser.
* Hvervningen skal tilrettelægges på en sådan måde,
at der ikke senere opstår tvivl, om hvervningen rent faktisk er sket.
Der kan f.eks. kræves personlig underskrift.
* Hvis hvervningen udelukkende henvender sig til
f.eks. børn, unge, studerende eller letpåvirkelige mennesker, kan der
være tale om social uansvarlig markedsføring i strid med § 1 i
markedsføringsloven.
* Indgår vennehvervning som led i et større
pyramidearrangement, peger dette i retning af, at hele
pyramidearrangementet er i strid med god markedsføringsskik.
Vi vennehverver ikke i WGI, men tilbyder mennesker køb af produktpakker.
Hvervemøder – Introduktion af arrangementet
* Under afholdelse af hvervemøder eller
informationsmøder må arrangørerne ikke benytte sig af massiv psykologisk
påvirkning for at fremme det indtryk, at man som deltager kan tjene
mange penge i løbet af kort tid. En sådan massiv psykologisk påvirkning
vil være i strid med god markedsføringsskik efter markedsføringslovens §
1.
* Hvis arrangørerne hovedsagelig inviterer unge under
18 år, kan der være tale om social uansvarlig markedsføring i strid med
markedsføringslovens § 1.
* Invitationen til et hvervemøde skal tydeligt angive
formålet med mødet.
Vi holder IKKE hvervemøder i vores struktur. Vi holder alene
træningsmøder for eksisterende distributører/medlemmer.
2. Afsætning af produkterne
Homeparties – salgsdemonstrationer på privat bopæl
* Indbydelsen til et homeparty skal klart angive
formålet med sammenkomsten, nemlig demonstration af varer.
* Køb og bestilling af varer skal som hovedregel ske
på eller til den erhvervsdrivendes faste forretningssted.
* Ved besøg i private hjem må der ifølge
næringslovens § 10 hverken sælges varer eller optages bestillinger på
varer, idet der ved bestillingen foreligger en afsætning af varen. I
private hjem et det alene tilladt at fremvise et vareudvalg og kun efter
forudgående anmodning. I forbindelse med fremvisningen kan der udleveres
bestillingslister, men den erhvervsdrivende må ikke tage disse med retur
i udfyldt stand.
* Salgsdemonstrationer må ikke være særligt
påtrængende eller aggressive.
Dørsalg og messesalg
* Det er efter forbrugeraftalelovens § 2 forbudt
uanmodet at rette telefonisk eller personlig henvendelse til en
forbruger på dennes bopæl eller arbejdsplads med henblik på salg og
indgåelse af aftaler. Overtrædelse straffes med bøde efter
forbrugeraftalelovens § 18.
* Forbrugerbegrebet i forbrugeraftaleloven kan
formentlig udstrækkes til også at omfatte ejerforeninger,
ikke-erhvervsmæssige sportsklubber, amatørforeninger m.v.
* Salg af produkter på udstillinger og messer kræver
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilladelse.
* Ved salg af produkter på messer har forbrugeren
efter forbrugeraftalelovens § 5 en uges fortrydelsesret, medmindre der
sker betaling og levering på messen. Fortrydelsesretten gælder 7 dage
fra købstidspunktet, jf. § 6. Giver sælgeren ikke oplysning om
fortrydelsesretten, er købsaftalen ugyldig, jf. § 7
Oplysning om fortrydelsesret
* Hvis man bliver forhandler af produkter er man ikke
længere forbruger men erhvervsdrivende, og man skal derfor overholde
reglerne i forbrugeraftaleloven.
* Fremgår forhandlerens tilbud af kataloger,
brochurer, annoncer o.lign., og skal bestilling afgives telefonisk eller
skriftligt, skal forhandleren give køberen tydelig skriftlig oplysning
om, at der gælder en uges fortrydelsesret regnet fra modtagelsen af det
bestilte, jf. forbrugeraftalelovens §10.
* Oplysning om fortrydelsesretten skal gives på en
særlig blanket i forbindelse med fremsendelse af varen. Hvis oplysning
ikke gives, er aftalen ikke bindende for køberen, jf.
forbrugeraftalelovens § 13.
* Ved salg over Internettet gælder fortrydelsesretten
tilsvarende.
Forhandlerens forpligtelser overfor forbrugere
* Forhandleren skal loyalt give køberen oplysninger
om varen og må ikke fortie vigtige oplysninger om varen og dens
egenskaber.
* I forbrugerkøb kan forbrugeren efter købelovens §
83 reklamere i et år efter leveringen over mangler ved varen. Fristen
kan ikke forkortes ved aftale mellem parterne.
* Hvis der er mangler ved varen, skal køberen
henvende sig til sælgeren, som herefter har mulighed for at afhjælpe
manglen. Sælgeren kan afhjælpe enten ved at udbedre manglen ved varen
eller ved ombytning. Afhjælpning skal ifølge købelovens § 78 ske inden
rimelig tid og uden omkostninger for køberen.
* Hvis det ikke er muligt at afhjælpe manglen, har
køberen krav på at få købesummen tilbagebetalt mod tilbagelevering af
varen.
* Det er en fordel at få en eventuel garanti skrevet
ned, så den foreligger på skrift. Garantier skal altid stille
forbrugeren bedre end efter købelovens almindelige regler.
* Forhandles et produkt, hvor der er behov for
vejledning (brugsanvisning) af hensyn til produktets brugsegenskaber,
farlighed og vedligeholdelse, skal sælgeren give forsvarlig vejledning
herom efter markedsføringslovens § 3.
* I hvert fald for tekniske produkter eller produkter
med farlige egenskaber må det kræves, at brugsanvisningen er på dansk.
* Urimelige aftalevilkår i forbrugeraftaler kan
tilsidesættes efter aftalelovens § 36 og § 38 c.
Det er hver enkelt distributørs/medlems pligt at overholde disse
retningslinier såvel som WGI´s politikker og procedurer hvor mange af
ovenstående i øvrigt står nævnt.
IV. Markedsførings- og aftalekoncepternes indhold
Overholdelse af kravet om god markedsføringsskik
* Kravet om god markedsføringsskik skal overholdes,
uanset om markedsføringen sker på traditionel måde eller over
Internettet.
* Lægger markedsføringsmaterialet op til
overtrædelser af forbrugeraftalelovens forbud mod uanmodede telefoniske
og personlige henvendelser til forbrugere, er det i strid med god
markedsføringsskik.
* Markedsføringsmateriale, der lægger op til gevinst
og udbytte ved indskydelse af et pengebeløb, kan være en overtrædelse af
markedsføringslovens § 1, idet udbyderne udnytter potentielle deltageres
spillelidenskab.
* Udbydere må ikke benytte sig af særligt
påtrængende, overrumplende eller udnyttende afsætningsmetoder.
* Det er utilbørligt at opfordre forbrugere til at
låne penge eller oprette en kassekredit, hvorefter kassekredittens saldo
formindskes efterhånden som man skaffer nye deltagere til arrangementet.
* Det kan være i strid med god markedsføringsskik
samt forbudet mod anmasende forretningsmetoder i markedsføringslovens §
2, stk. 3, hvis udbyderen opfordrer forhandleren til at anvende
eftersalgsmarkedsføring, hvor der efter salget "følges op" overfor
købere af produktet.
Forbud mod vildledning
* Efter markedsføringslovens § 2, stk. 1 må der ikke
gives vildledende oplysninger, herunder om varernes kvalitet.
* Markedsføringsmaterialet må efter
markedsføringslovens § 2, stk. 1 ikke indeholde urigtige, vildledende
eller urimeligt mangelfulde oplysninger, f.eks. om urealistiske
indtjeningsmuligheder.
* Oplysninger om indtjeningsmuligheder er angivelser
om faktiske forhold, der skal kunne dokumenteres efter
markedsføringslovens § 2, stk. 4. Kan oplysningerne ikke dokumenteres,
vil de efter omstændighederne være vildledende og i strid med
markedsføringslovens § 2, stk. 1.
* Det kan være i strid med markedsføringslovens § 2,
stk. 1 og stk. 3, hvis pyramidearrangementet virker uoverskueligt for
den enkelte deltager, og uoverskueligheden forstærkes af vildledende
markedsføringsmateriale.
* Det kan være i strid med markedsføringslovens
forbud mod vildledning i § 2, stk. 1 og stk. 3, hvis et forhandlernet
udbygges på en sådan måde, at det ikke står i forhold til de reelle
afsætningsmuligheder.
Igen er det vigtigt at nævne, at det er hver enkelt distributørs/medlems
pligt at overholde disse retningslinier.
Aftaleparternes forpligtelser og rettigheder i en forhandleraftale
* Urimelige aftalevilkår kan tilsidesættes efter
aftalelovens § 36. Sådanne vilkår vil typisk også være i strid med god
markedsføringsskik efter markedsføringslovens § 1.
* Aftalegrundlaget mellem udbyder og forhandler bør
være skriftligt, og parternes pligter og rettigheder bør afbalanceres.
* Kontrakten må ikke være vanskeligt formuleret og
skrevet med for små bogstaver. Byrdefulde vilkår skal fremhæves.
* Forhandleren er ikke bundet af vilkår, der ikke er
oplyst i forbindelse med aftalens indgåelse.
* Aftalevilkår der ikke er vedlagt eller umiddelbart
tilgængelige er ikke bindende. Aftalevilkår bør samles i et enkelt
dokument.
* Hvis den ene part ensidigt kan bestemme, om der er
indtrådt en begivenhed, som ændrer forholdet mellem parterne, kan
vilkåret efter omstændighederne tilsidesættes efter aftalelovens § 36.
* Kontraktsvilkårene bør ikke kunne ændres ensidigt
uden rimelig og i aftalen anført grund.
* Der bør ikke pålægges en forhandler, som ikke
opfylder sine forpligtelser, pligt til at betale en uforholdsmæssig stor
godtgørelse til sin aftalepart.
* Retten til at fortolke aftalens vilkår, herunder
til at afgøre, om en leveret vare opfylder kontraktsvilkårene, bør ikke
ensidigt tillægges den ene part.
* Forhandleren skal have mulighed for at opsige
aftalen med et rimeligt varsel, der ikke bør overstige 3 måneder.
* Der bør være pligt for udbyderen til at tilbagekøbe
et eventuelt varelager ved forhandlerens opsigelse.
* Forhandleraftalen må ikke indeholde urimelige
lovvalgs- eller værnetingsklausuler, og heller ikke omfattende
ansvarsfraskrivelser eller omfattende konkurrenceklausuler.
* Der må ikke være krav om urimelig investering i
varelager eller andet, f.eks. startudstyr.
* Det vil være et urimeligt aftalevilkår, hvis
forhandleren skal erhverve startudstyr eller varelager før udbyderen
afgør, om forhandleren kan godkendes. Godkendelse må imidlertid gerne
betinges af forhandlerens erhvervelse af startudstyr, forudsat at der er
tale om en beskeden udgift.
* Administrationsgebyrer, årlige gebyrer m.v. skal
klart fremgå af forhandlerkontrakten.
* Udbyderen må ikke kræve særskilt vederlag af
forhandleren for at denne kan opnå en højere forhandlerposition i
arrangementet.
* Oplysninger om forhandlerens produktansvar og
mangelsansvar efter købeloven bør fremgå af forhandleraftalen.
* Den ene part må ikke pålægges pligt til at opfylde
egne forpligtelser uafhængigt af, om den anden part opfylder sine
forpligtelser.
* Det kan være i strid med god markedsføringsskik at
stille som krav i kontrakten, at forhandlere ikke må tage kontakt til
offentlige myndigheder.
Vi er alle bekendt med WGI´s aftalekrav, idet vi før vi registreres som
distributører/medlemmer erklærer at vi har læst disse. Ydermere ligger
de fuldt tilgængelig på alles hjemmeside og afviger ikke fra ovenstående
vejledning.
V. Øvrig offentligretlig regulering
Skatte- og afgiftslovgivning
* Hvis man som forhandler afsætter varer til en
forbruger, skal det tydeligt fremgå, hvis prisen ikke inkluderer moms,
jf. momslovens § 52. Indeholder prisen ikke oplysninger om moms,
fortolkes prisen i forbrugeraftaler som inklusiv moms.
* Afsætter man som forhandler årligt varer for mere
end 20.000 kr., skal man efter momslovens § 49 momsregistreres.
* Forhandlere, der er momspligtige, har
bogføringspligt.
* Fortjeneste ved afsætning af varer skal oplyses
overfor skattemyndighederne.
I WGI´s politikker og procedurer står nævnt at distributører til enhver
tid skal overholde distributørens pågældende lands lovgivning.
Prismærkning
* Hvis der i annoncer eller andet
markedsføringsmateriale gives oplysning om pris, skal prisen indeholde
moms og andre afgifter, jf. prismærkningslovens § 5, stk. 1, jf. § 1,
stk. 1.
Levnedsmiddel- og lægemiddellovgivning
* Man bør som forhandler af kostprodukter,
naturmedicin og kosmetiske produkter være opmærksom på offentligretlig
lovgivning på området. Som eksempler kan nævnes levnedsmiddelloven og
lægemiddelloven.
* Manglende oplysninger i forhandleraftalen om
udgifter til offentlig godkendelse, eksempelvis godkendelse fra
levnedsmiddelmyndigheder, kan være i strid med markedsføringslovens § 2,
stk. 1.
OSV. OSV. OSV.
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"