---

Hej med jer,

For ca. 3 uger siden gik min kæreste og jeg fra hinanden. Der var for mig at
se ikke andre udveje, da jeg kunne mærke at han igennem lang tid havde lagt
mere og mere afstand til ham. Det startede egentlig med at vi flyttede fra
hinanden for et halvt år siden, og efterfølgende var vi stadig sammen. Men
jeg kunne bare se at tingene ikke gik i den rigtige retning for os.

Jeg tog konsekvensen og gjorde det helt forbi. Jeg ved ikke rigtig om jeg
måske havde håbet, at han ville komme med den store tillidserklæring og sige
at det var en dårlig idé. Men det skete ikke.....tværtimod...

Nu er det så at tingene de ramler for mig. Har engang tidligere været i en
meget svær depression efter en tidligere eks skred fra mig. Jeg tror at jeg
er ved at gå samme vej igen: føler ikke at jeg kan trække vejret, alting er
en kæmpe anstrengelse for mig, kan ikke spise, går rundt i en osteklokke,
bryder grædende sammen ofte...Det er så forbandet svært at have det sådan.
Så jeg kontaktede min gamle psykolog og har fået en tid om 14 dage.

Men hvorfor er det lige at jeg ryger ned med sådan et brag hver gang jeg
kommer ud af et forhold? Andre mennesker kan godt find ud af at håndtere det
og komme videre med deres liv, men jeg kikser på det punkt. Er det fordi jeg
elsker for meget?

Derudover er min selvtillid fuldstændig i bund og jeg trænger bare så meget
til at blive bare en lille smule glad igen! Bare lidt. Min læge har tilbudt
mig lykkepiller men dem vil jeg ikke have. Jeg trænger bare til kærlighed
ikke piller.

Skulle lige af med det. Måske har i gode ¨råd eller andre erfaringer i kan
hjælpe mig med. Skal lige nævnes at jeg er 26, men min vennekreds er altså
en del begrænset og familien kan jeg godt skyde en hvid pil efter -
ihvertfald mine forældre.

Hilsner
-L-

---

LB wrote:


hej LB

> Nu er det så at tingene de ramler for mig. Har engang tidligere været
> i en meget svær depression efter en tidligere eks skred fra mig. Jeg
> tror at jeg er ved at gå samme vej igen: føler ikke at jeg kan
> trække vejret, alting er en kæmpe anstrengelse for mig, kan ikke
> spise, går rundt i en osteklokke, bryder grædende sammen ofte...Det
> er så forbandet svært at have det sådan. Så jeg kontaktede min gamle
> psykolog og har fået en tid om 14 dage.

ikke en særlig behagelig måde at arbejde sig gennem tilværelsen.... kender
følelsen ALT for godt......

> Men hvorfor er det lige at jeg ryger ned med sådan et brag hver gang
> jeg kommer ud af et forhold? Andre mennesker kan godt find ud af at
> håndtere det og komme videre med deres liv, men jeg kikser på det
> punkt. Er det fordi jeg elsker for meget?

det kan jeg ikke sige...... måske.... ellers er det fordi du ikke trives med
at være alene... eller eller eller... der kan være mange ting..... en anden
og mere plausibel teori er at du måske bare har lidt nemmere ved at blive
depressiv.....

> Derudover er min selvtillid fuldstændig i bund og jeg trænger bare så
> meget til at blive bare en lille smule glad igen! Bare lidt. Min læge
> har tilbudt mig lykkepiller men dem vil jeg ikke have. Jeg trænger
> bare til kærlighed ikke piller.

lykkepiller er mere end bare piller..... det er en hjælp.... en redningsvest
om du vil....... de kan hjælpe dig med at holde hovedet over vandet, men det
virkelige arbejde kan kun du selv klare.....
jeg kender selv indtil flere der bruger lykkepiller på den måde...... man
bliver ikke lykkelig af dem..... men de hjælper sådan at livet ikke virker
så overvældende ulykkeligt....

> Skulle lige af med det. Måske har i gode ¨råd eller andre erfaringer
> i kan hjælpe mig med. Skal lige nævnes at jeg er 26, men min
> vennekreds er altså en del begrænset og familien kan jeg godt skyde
> en hvid pil efter - ihvertfald mine forældre.

mine erfaringer stammer delvist fra mig selv og delvist fra venner....
jeg har selv været på lykkepiller.... i en periode i mit liv hvor alt bare
var lort og jeg ikke kunne komme op om morgenen, jeg kunne ikke passe mit
job, jeg kunne ganske enkelt ingenting..... end ikke kærlighed kunne gøre
mig glad igen....
lykkepillerne tog toppen af tristheden..... jeg kunne fungere igen, og det
var ligesom hele formålet med dem..... med tiden kom jeg igen ud af dem, men
jeg var rigtig rigtig glad for dem mens det stod på.....

flere af mine gode venner har haft lignende problemer og har også haft god
effekt af lykkepiller......

det er altså ikek et fyord, men en hjælp til selvhjælp....... og uanset hvor
meget man tror at man "bare" lige skal have lidt kærlighed, så er det jo
bare en anden måde at få "lykke" på.... og den er mere risikofyldt end den
anden her.....
jeg synes du skulle tage en snak med din læge om de lykkepiller...... vi er
mange der har rigtig meget glæde af dem.... også uden at føle os som freaks
;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Hej Sabina,

Mange tak for dit svar!

Jeg syntes bare ikke rigtig at udvejen er piller for MIG....forstå mig
ret...Jeg øsnker virkelig at blive glad igen, men jeg tror bare ikke at det
er udvejen!

Det ligger et MEGET stort stykke arbejde foran mig - og ved jo godt inderst
inde at jeg er blevet stærkere, når jeg kommer ud på den anden side. For det
GØR jeg! Jeg har været her før...ØV!

> det kan jeg ikke sige...... måske.... ellers er det fordi du ikke trives
med
> at være alene... eller eller eller... der kan være mange ting..... en
anden
> og mere plausibel teori er at du måske bare har lidt nemmere ved at blive
> depressiv.....

Ikke acceptabelt for mig! Altså at jeg har nemmere ved at blive depressiv!
Jeg VIL ikke - jeg vil have styr på mit liv og mine følelser! Ja, du har nok
ret i, at jeg ikke trives ved at være alene....men jeg vil så gerne arbejde
med det, så jeg kan vende skuden!

Knus,
LB

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:cjPI9.62540$HU.4468011@news010.worldonline.dk...
> LB wrote:
>
>
> hej LB
>
> > Nu er det så at tingene de ramler for mig. Har engang tidligere været
> > i en meget svær depression efter en tidligere eks skred fra mig. Jeg
> > tror at jeg er ved at gå samme vej igen: føler ikke at jeg kan
> > trække vejret, alting er en kæmpe anstrengelse for mig, kan ikke
> > spise, går rundt i en osteklokke, bryder grædende sammen ofte...Det
> > er så forbandet svært at have det sådan. Så jeg kontaktede min gamle
> > psykolog og har fået en tid om 14 dage.
>
> ikke en særlig behagelig måde at arbejde sig gennem tilværelsen.... kender
> følelsen ALT for godt......
>
> > Men hvorfor er det lige at jeg ryger ned med sådan et brag hver gang
> > jeg kommer ud af et forhold? Andre mennesker kan godt find ud af at
> > håndtere det og komme videre med deres liv, men jeg kikser på det
> > punkt. Er det fordi jeg elsker for meget?
>
> det kan jeg ikke sige...... måske.... ellers er det fordi du ikke trives
med
> at være alene... eller eller eller... der kan være mange ting..... en
anden
> og mere plausibel teori er at du måske bare har lidt nemmere ved at blive
> depressiv.....
>
> > Derudover er min selvtillid fuldstændig i bund og jeg trænger bare så
> > meget til at blive bare en lille smule glad igen! Bare lidt. Min læge
> > har tilbudt mig lykkepiller men dem vil jeg ikke have. Jeg trænger
> > bare til kærlighed ikke piller.
>
> lykkepiller er mere end bare piller..... det er en hjælp.... en
redningsvest
> om du vil....... de kan hjælpe dig med at holde hovedet over vandet, men
det
> virkelige arbejde kan kun du selv klare.....
> jeg kender selv indtil flere der bruger lykkepiller på den måde...... man
> bliver ikke lykkelig af dem..... men de hjælper sådan at livet ikke virker
> så overvældende ulykkeligt....
>
> > Skulle lige af med det. Måske har i gode ¨råd eller andre erfaringer
> > i kan hjælpe mig med. Skal lige nævnes at jeg er 26, men min
> > vennekreds er altså en del begrænset og familien kan jeg godt skyde
> > en hvid pil efter - ihvertfald mine forældre.
>
> mine erfaringer stammer delvist fra mig selv og delvist fra venner....
> jeg har selv været på lykkepiller.... i en periode i mit liv hvor alt bare
> var lort og jeg ikke kunne komme op om morgenen, jeg kunne ikke passe mit
> job, jeg kunne ganske enkelt ingenting..... end ikke kærlighed kunne gøre
> mig glad igen....
> lykkepillerne tog toppen af tristheden..... jeg kunne fungere igen, og det
> var ligesom hele formålet med dem..... med tiden kom jeg igen ud af dem,
men
> jeg var rigtig rigtig glad for dem mens det stod på.....
>
> flere af mine gode venner har haft lignende problemer og har også haft god
> effekt af lykkepiller......
>
> det er altså ikek et fyord, men en hjælp til selvhjælp....... og uanset
hvor
> meget man tror at man "bare" lige skal have lidt kærlighed, så er det jo
> bare en anden måde at få "lykke" på.... og den er mere risikofyldt end den
> anden her.....
> jeg synes du skulle tage en snak med din læge om de lykkepiller...... vi
er
> mange der har rigtig meget glæde af dem.... også uden at føle os som
freaks
> ;)
>
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

---

LB wrote:
> Hej Sabina,

hej igen LB

> Mange tak for dit svar!

sure thing

> Jeg syntes bare ikke rigtig at udvejen er piller for MIG....forstå mig
> ret...Jeg øsnker virkelig at blive glad igen, men jeg tror bare ikke
> at det er udvejen!

jamen hvad tror du så er vejen?? en ny kæreste?? et nyt job??
psykologbistand?? kom med et godt bud.......
men hvis du kigger nærmere på mit indlæg så siger jeg jo netop heller ikke
det er en udvej...... men en hjælp til selvhjælp..... det er VÆSENTLIG
forskel........

> Det ligger et MEGET stort stykke arbejde foran mig - og ved jo godt
> inderst inde at jeg er blevet stærkere, når jeg kommer ud på den
> anden side. For det GØR jeg! Jeg har været her før...ØV!

hvis du har været her før, hvorfor er det så ikke bedre nu??
jeg har også været nede og vende nogle gange efterhånden... først 3 gang da
det gik HELT galt og jeg ikke kunne passe mit job mere, måtte jeg søge
hjælp..... jeg fik både lykkepiller (cipramil) og gik til samtaler.....
samtalerne fik sat nogle ting på plads i mit hovede, i forbindelse med min
familie og mit liv, lykkepillerne hjalp mig til at fungere og hjalp mig til
at komme videre......
for mig havde min depression så en lidt mere alvorlig udgang i og med at min
tarmsygdom blev voldsomt forværret og jeg til sidst var nødt til at få
tyktarmen fjernet....... det bidragede ikke ligefrem til mit mentale
helbred, på den måde at blive skåret op og pludselig have afføring på maven
i en pose...... det er så lagt tilbage nu, og min mentale tilstand er
efterhånden ret stabil.......

jeg VED jeg er kommet stærkere ud på den anden side.... bla fordi jeg nu er
i stand til at genkende tegnene og dermed tage det i tide..... jeg har
stadig små nedture, men de er knapt så alvorlige og ikke
behandlingskrævende...... men jeg ved hvad jeg KAN gøre hvis det stiger mig
over hovedet, og det giver en utrolig ro i hverdagen......

>> det kan jeg ikke sige...... måske.... ellers er det fordi du ikke
>> trives med at være alene... eller eller eller... der kan være mange
>> ting..... en anden og mere plausibel teori er at du måske bare har
>> lidt nemmere ved at blive depressiv.....
>
> Ikke acceptabelt for mig! Altså at jeg har nemmere ved at blive
> depressiv! Jeg VIL ikke - jeg vil have styr på mit liv og mine
> følelser! Ja, du har nok ret i, at jeg ikke trives ved at være
> alene....men jeg vil så gerne arbejde med det, så jeg kan vende
> skuden!

jamen jeg ønsker dig da alt mulig held og lykke....... jeg har været hvor du
er nu...... og har måtte erkende at en ting er hvad man vil men noget helt
andet er hvad man kan....... det er en STYRKE at kende sine grænser...... at
vide hvornår det er nok, og hvornår man skal søge hjælp..... lad endelig
ikke nogen bilde dig andet ind......

hvad du heller ikke tænker på er at det _kan_ være en fysisk ting.....
nemlig dit serotonin nivau der er fucked...... prøv at lægge hovedet i blød
og tænk lidt over om du ofte er lidt trist, modløs og træt om
vinteren....... også selvom du burde være glad......

nu håber jeg ikke du tager mit indlæg for andet end det er et indlæg i
en nyhedsgruppe....... men hvis du har lyst til at vide mere eller har nogle
spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig privat
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Hej alle.. dette bliver vist mit første indlæg (ej ok.. svar på indlæg) her
så vidt jeg kan huske:

>.... bla fordi jeg nu er i stand til at genkende tegnene og dermed tage det
i tide..... jeg har stadig små nedture.....

Det vil jeg gerne høre noget mere om. Hvad gør du ved det når du mærker det?
osv.

Jacob

---

Jacob Jensen wrote:
>
> Det vil jeg gerne høre noget mere om. Hvad gør du ved det når du
> mærker det? osv.

nu er jeg en af de heldige hvor medicinen lynhurtigt bliver optaget....
nogle mener det er umuligt men for mig virker det altså.. (umuligt fordi
cipramil er depotmedicin)
når jeg kan mærke at NU bliver det alvor så tager jeg mig en cipramil og
holder en dag på langs hvor ALT bliver lagt over på kæresten...... jeg vil
bare gøre som jeg har lyst til og det ved han at det skal accepteres.....
nogle gange kan det være nødvendigt for mig at tage cipramil hver anden dag
i en kort periode ( feks en uge-14 dage) for at kommer igennem den hårdeste
periode, men det ramler oftest sammen med at der sker noget voldsomt i mit
liv..... sidste gang var ca 1 måned efter mit "take-down" ( den sidste
operation i processen til at blive tyktarms og stomifri) hvor jeg havde en
fysisk nedtur, som også påvirkede min psyke.....

det er svært at forklare, men når kroppen har sat ud og psyken ryger op og
ned på den konto så finder man lige så stille ud af hvad man selv kan gøre
for at stoppe processen inden den falder helt ud af hænderne på en...

håber det kunne belyse det lidt...
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Tak for dit svar. Det med at lægge alt over på kæresten, lyder ikke så
dueligt, men måske misforstår jeg bare.. Hvad mener du?

Kan kæresten klare det press og det at se dig sådan gang på gang? Selvom man
elsker hinanden må det da være hårdt.

Jeg har ikke selv prøve lykkepiller så det kan jeg ikke udtale mig om. Jeg
fik bare en opfattelse af at det var en anden metode du havde til at komme
op igen.

Jacob

---

Jacob Jensen wrote:
> Tak for dit svar. Det med at lægge alt over på kæresten, lyder ikke så
> dueligt, men måske misforstår jeg bare.. Hvad mener du?

jeg mener at så må kæresten overtage de daglige sysler som jeg normalt står
for....... thats all......

> Kan kæresten klare det press og det at se dig sådan gang på gang?
> Selvom man elsker hinanden må det da være hårdt.

det er hårdt..... men nu har han været med i gennem meget der faktisk var
værre end de små nedture jeg oplever nu, så det har da ikke skræmt ham væk
:)

> Jeg har ikke selv prøve lykkepiller så det kan jeg ikke udtale mig
> om. Jeg fik bare en opfattelse af at det var en anden metode du havde
> til at komme op igen.

så har du misforstået.... jeg beklager hvis jeg fik det til at lyder som
noet andet.....
jeg bruger en kombination af mine lykkepiller, at give slip på hverdagen og
slappe af............ men det virker KUN hvis jeg får taget det tidligt nok
i forløbet..... dvs når den aller første tristhed og modløshed sætter
ind.......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

> > Jeg har ikke selv prøve lykkepiller så det kan jeg ikke udtale mig
> > om. Jeg fik bare en opfattelse af at det var en anden metode du havde
> > til at komme op igen.
>
> så har du misforstået.... jeg beklager hvis jeg fik det til at lyder som
> noet andet.....
> jeg bruger en kombination af mine lykkepiller, at give slip på hverdagen
og
> slappe af............ men det virker KUN hvis jeg får taget det tidligt
nok
> i forløbet..... dvs når den aller første tristhed og modløshed sætter
> ind.......

Det er da bare i orden. Det er jo derfor man kan svare *s* ok.. men hvor
hurtigt optages sådan nogle lykkepiller på normal vis? Og hvor hurtigt hos
dig? Hvordan mærker du det?

Jacob

---

Jacob Jensen wrote:
>
> Det er da bare i orden. Det er jo derfor man kan svare *s* ok.. men
> hvor hurtigt optages sådan nogle lykkepiller på normal vis? Og hvor
> hurtigt hos dig? Hvordan mærker du det?

normalt siger de at cipramil ( som er dem jeg får) er depotpiller, og man
først opnår den fulde effekt af dem efter 4-6 uger...
jge kan reelt set mærke en lille effekt allerede dagen efter den første
pille ( 20 mg) hvor min tristhed aftager og jeg holder op med at gå og banke
mig selv oven i hovedet med hvor stor en fiasko jeg er......
hvis jeg er hurtig og starter allerede efter en eller to dages tristhed, kan
jeg faktisk nøjes med en eller to piller over 3-4 dage....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

ok. tak

---

> normalt siger de at cipramil ( som er dem jeg får) er depotpiller, og man
> først opnår den fulde effekt af dem efter 4-6 uger...

Nej, Cipramil er ikke "depotpiller", som normalvis er piller der langsomt
frigiver medicin i kroppen. Det der snakkes om når effekten først indtræder
efter 4-6 uger kan være to forskellige teorier: a) plasmakoncentrationen i
blodet opnår størst ligevægt, b) serotoninspejlet skal "dæmpes" og
ligestilles. At du kan føle pillerne allerede den dag du indtager dem er
ikke uforståeligt.



> jge kan reelt set mærke en lille effekt allerede dagen efter den første
> pille ( 20 mg) hvor min tristhed aftager og jeg holder op med at gå og
banke
> mig selv oven i hovedet med hvor stor en fiasko jeg er......
> hvis jeg er hurtig og starter allerede efter en eller to dages tristhed,
kan
> jeg faktisk nøjes med en eller to piller over 3-4 dage....
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

---

Eske wrote:

> Nej, Cipramil er ikke "depotpiller", som normalvis er piller der
> langsomt frigiver medicin i kroppen. Det der snakkes om når effekten
> først indtræder efter 4-6 uger kan være to forskellige teorier: a)
> plasmakoncentrationen i blodet opnår størst ligevægt, b)
> serotoninspejlet skal "dæmpes" og ligestilles. At du kan føle
> pillerne allerede den dag du indtager dem er ikke uforståeligt.

nej ikke for mig... men min læge og en person jeg kender der arbejder for
firmaet kan ikke helt forstå at jeg mærker effekten så hurtigt....
og jeg gengiver skam kun hvad jeg får fortalt....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"LB" <dsl33662@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:at05u7$21i$1@sunsite.dk...

(Snip en masse)
> Skulle lige af med det. Måske har i gode ¨råd eller andre
erfaringer i kan
> hjælpe mig med. Skal lige nævnes at jeg er 26, men min
vennekreds er altså
> en del begrænset og familien kan jeg godt skyde en hvid pil
efter -
> ihvertfald mine forældre.

For mig at se, kan du have brug for at " heale dit indre barn"
altså lære at give dig selv den kærlighed du har så hårdt brug for
og lige pt ikke kan få fra andre.
Når først du har lært den teknik så har du lettere ved at takle
andres afvisning.

Du kan maile mig direkte for at få "opskriften" som wordfil

Kærlige hilsner
J¤mfruen) Healer og clair