/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Et spørgsmål til alle slanke-vinderundermi~
Fra : Thomas Schreiber - s~


Dato : 02-12-02 02:50

Hej,

Jeg har fulgt diverse diskussioner passivt. Har lige et generalt spørgsmål.
Mon ikke det mere er noget psykisk at være overvægtig, end noget genetisk
betinget? Når man ser folk der har vejet 50kg for meget i mange år, og
pludselige taber de overflødige kilo, og kommer ned på en sundhedsforsvarlig
vægt - og forbliver der vel og mærke - , må man undre sig over at man ofte
får smidt i hovedet; "jeg er født stor, og det kan bare ikke ændres". Hvis
folk ville indse at de havde et problem og få hjælp. Kunne forestille mig,
man kan komme meget langt bare ved et biblioteksbesøg mht. læsestof og
informationer om emnet.

Det kan da ikke passe at den danske befolkning har så generalt dårlige
"fede" gener? Fremfor at se realistisk på tingene og sige til sig selv, om
jeg så æder 30 forskellige slags piller eller drikker pulver opløst i vand
eller whatever, vil det på sigt ikke hjælpe, med mindre man er villig til at
leve af disse - efter min aldeles ufaglige vurdering - skadelige virkemidler
resten af livet.

Jeg læste i en tråd om afføringsmiddel!!! Det må da være en alarmklokke der
ringer der vil noget! Tænk bare at overveje at bruge sådanne forfærdelige
midler. Det er mig uforståeligt. Jeg er selv 195cm høj og vejer 95kg+/-5kg.
Hvis jeg pludselig skulle komme op på 110kg, ved jeg da at min vægttilgang
skyldes forkert ernæring og for lidt motion. Ingen elektro-chok apparater
fra tv-shop eller slankepulver vil kune ændre dette faktum.

Jeg syntes det er bedrøvende at se alle disse folk, som ikke mindste lyver
overfor sig selv ved at tro der er en nem vej ud af alt. Vægttab er betinget
af vilje og tålmodighed. Der er ingen der har sagt det skal være nemt at
tabe sig. Ingen har sagt det skal være behageligt at motionere. Men eftersom
vores verden har udviklet sig fra et "du kan spise hvad du kan fange" til et
"der er stadig 14 tilbage i posen, så lad mig spise dem, så posen ikke
ligger der halvfyldt tilbage" samfund, må vi også forstå at det naturligt
vil ændre menneskers helbredstilstand, med mindre man er villig til at gøre
noget for det. Et eksempel: Jeg er selv ansat ved TDC Internet erhverv. Mit
liv kunne se sådan ud:

Stå op om morgenen.
Spise.
Tage bussen på arbejde(stoppestedet ligger 100m fra min bopæl).
Arbejde i 2 timer. (jeg kunne bogstaveligt "ligge" på min stol med fødderne
på bordet hele dagen - tror man forbrænder så godt om 0 kcal i denne
stilling)
Spise morgenkagen.
Arbejde i 2 timer.
Spise varm middagsmad.
Arbejde i 3 timer.
Spise en snack på vej hjem.
Se tv i 1½ time.
Spise varm aftensmad(endnu engang).
Se tv i 3 timer.
Spise en pose chips og drikke ½L cola.
Gå i seng.


Alle folk med en smule fornuft vil kunne se, at det ikke holder i længden.
Ingen mortion, og et overflod af mad. Uanset hvor mange medikamenter man
indhalerer, og uanset hvor mange timer man bruger på at pine sig selv med
elektro-chok apparater fra tv-shop, vil det ikke permanent kunne frembringe
vægttab eller sundhed i al almindelighed.

Det første man må gøre, er at se i øjnene man har et problem. Derefter må
man spørge sig selv, om man er villig til at ofre sig det, som det kræver at
vende situationen. Der er jo ingen folk der ønsker at være overvægtige -
sumobrydere undtaget måske. Det er et spørgsmål om hvor meget man vil
det. Det er efter min overbevisning en forsvindende lille del af
menneskerheden, som af den ene eller anden grund ikke kan blive tynde.

Start med at indrømme der et problem. Opvej alle ulemperne(er der nogen?) og
fordelene ved at skulle måske bruge 1-2 år af sit liv på at træne hårdt, og
omlægge sine kostvaner 180 grader. Hæng i. Start evt. med en ven, men det
skal ikke være en grund til ikke at starte overhovedet. Det er dit liv og
din krop.

Betragt din krop som en bil. Dit liv er bilen. Når den er misvedligeholdt og
skal på værksted er du syg. Når bilen ikke kan køre mere er du død. Plej din
krop du ville pleje bilen. Du ville gøre alt for at bilen kører fejlfrit.
Det samme burde du gøre med din krop.

Hele min pointe med mit indlæg er: Livet er for kort til at leve i
elendighed. Alverdens slanke midler hjælper dig ikke. Det gør sunde
kostvaner og regelmæssig motion til gengæld. Ingen har sagt at livet skal
være flæskesteg og afslapning hver dag. Start allered idag. Det er aldrig
for sent. Det er din krop - dit liv!



Håber du/i kunne bruge mine tanker til noget.


Venligst,
Thomas Schreiber




 
 
hellehelle (02-12-2002)
Kommentar
Fra : hellehelle


Dato : 02-12-02 08:25

"Thomas Schreiber - stall.dk" skrev d. 02-12-02 02:50 dette indlæg :
> Hej,
>
> Jeg har fulgt diverse diskussioner passivt. Har lige et generalt
spørgsmål.
> Mon ikke det mere er noget psykisk at være overvægtig, end noget
genetisk
> betinget? Når man ser folk der har vejet 50kg for meget i mange år, og
> pludselige taber de overflødige kilo, og kommer ned på en
sundhedsforsvarlig
> vægt - og forbliver der vel og mærke - , må man undre sig over at man
ofte
> får smidt i hovedet; "jeg er født stor, og det kan bare ikke ændres".
Hvis
> folk ville indse at de havde et problem og få hjælp. Kunne forestille
mig,
> man kan komme meget langt bare ved et biblioteksbesøg mht. læsestof og
> informationer om emnet.
>
> Det kan da ikke passe at den danske befolkning har så generalt dårlige
> "fede" gener? Fremfor at se realistisk på tingene og sige til sig
selv, om
> jeg så æder 30 forskellige slags piller eller drikker pulver opløst i
vand
> eller whatever, vil det på sigt ikke hjælpe, med mindre man er villig
til at
> leve af disse - efter min aldeles ufaglige vurdering - skadelige
virkemidler
> resten af livet.
>
> Jeg læste i en tråd om afføringsmiddel!!! Det må da være en
alarmklokke der
> ringer der vil noget! Tænk bare at overveje at bruge sådanne
forfærdelige
> midler. Det er mig uforståeligt. Jeg er selv 195cm høj og vejer
95kg+/-5kg.
> Hvis jeg pludselig skulle komme op på 110kg, ved jeg da at min
vægttilgang
> skyldes forkert ernæring og for lidt motion. Ingen elektro-chok
apparater
> fra tv-shop eller slankepulver vil kune ændre dette faktum.
>
> Jeg syntes det er bedrøvende at se alle disse folk, som ikke mindste
lyver
> overfor sig selv ved at tro der er en nem vej ud af alt. Vægttab er
betinget
> af vilje og tålmodighed. Der er ingen der har sagt det skal være nemt
at
> tabe sig. Ingen har sagt det skal være behageligt at motionere. Men
eftersom
> vores verden har udviklet sig fra et "du kan spise hvad du kan fange"
til et
> "der er stadig 14 tilbage i posen, så lad mig spise dem, så posen ikke
> ligger der halvfyldt tilbage" samfund, må vi også forstå at det
naturligt
> vil ændre menneskers helbredstilstand, med mindre man er villig til at
gøre
> noget for det. Et eksempel: Jeg er selv ansat ved TDC Internet
erhverv. Mit
> liv kunne se sådan ud:
>
> Stå op om morgenen.
> Spise.
> Tage bussen på arbejde(stoppestedet ligger 100m fra min bopæl).
> Arbejde i 2 timer. (jeg kunne bogstaveligt "ligge" på min stol med
fødderne
> på bordet hele dagen - tror man forbrænder så godt om 0 kcal i denne
> stilling)
> Spise morgenkagen.
> Arbejde i 2 timer.
> Spise varm middagsmad.
> Arbejde i 3 timer.
> Spise en snack på vej hjem.
> Se tv i 1½ time.
> Spise varm aftensmad(endnu engang).
> Se tv i 3 timer.
> Spise en pose chips og drikke ½L cola.
> Gå i seng.
>
>
> Alle folk med en smule fornuft vil kunne se, at det ikke holder i
længden.
> Ingen mortion, og et overflod af mad. Uanset hvor mange medikamenter
man
> indhalerer, og uanset hvor mange timer man bruger på at pine sig selv
med
> elektro-chok apparater fra tv-shop, vil det ikke permanent kunne
frembringe
> vægttab eller sundhed i al almindelighed.
>
> Det første man må gøre, er at se i øjnene man har et problem. Derefter

> man spørge sig selv, om man er villig til at ofre sig det, som det
kræver at
> vende situationen. Der er jo ingen folk der ønsker at være overvægtige
-
> sumobrydere undtaget måske. Det er et spørgsmål om hvor meget man
vil
> det. Det er efter min overbevisning en forsvindende lille del af
> menneskerheden, som af den ene eller anden grund ikke kan blive tynde.
>
> Start med at indrømme der et problem. Opvej alle ulemperne(er der
nogen?) og
> fordelene ved at skulle måske bruge 1-2 år af sit liv på at træne
hårdt, og
> omlægge sine kostvaner 180 grader. Hæng i. Start evt. med en ven, men
det
> skal ikke være en grund til ikke at starte overhovedet. Det er dit liv
og
> din krop.
>
> Betragt din krop som en bil. Dit liv er bilen. Når den er
misvedligeholdt og
> skal på værksted er du syg. Når bilen ikke kan køre mere er du død.
Plej din
> krop du ville pleje bilen. Du ville gøre alt for at bilen kører
fejlfrit.
> Det samme burde du gøre med din krop.
>
> Hele min pointe med mit indlæg er: Livet er for kort til at leve i
> elendighed. Alverdens slanke midler hjælper dig ikke. Det gør sunde
> kostvaner og regelmæssig motion til gengæld. Ingen har sagt at livet
skal
> være flæskesteg og afslapning hver dag. Start allered idag. Det er
aldrig
> for sent. Det er din krop - dit liv!
>
>
>
> Håber du/i kunne bruge mine tanker til noget.
>
>
> Venligst,
> Thomas Schreiber
> Jeg giver dig ret...En stor del af vejen.
Jeg vil især fremhæve at du snakker om at have psyken med.
Jeg er sikker på der er nogle mere eller mindre ubevidste mønstre
man skal have gjort op med.
Når folk pludselig taber sig, tror jeg det er fordi de "har sig selv
med" og ikke kun er krop og psyke.
Så midt i den nye mad og det nye aktive liv tror jeg det er vigtigt at
stoppe op og finde ud af hvorfor man har brug for at spise de "sidste 14
i posen". Hvorfor man ikke kan tåle at den ligger halvfyldt tilbage..

Jeg ved godt hvad jeg skal/ikke skal. Mit største ønske er at blive
slank igen.
Har tabt mig mange kg. og taget dem på, tabt dem igen osv. Denne gang
vil jeg tabe dem FOR ALTID......
Så derfor vælger jeg at se mig selv i øjnene istedet for at bruge
penge på div. mirakler.
En lang vej, måske vil det tage længere tid at tabe de ekstra kg - ca.
30, men så bliver det også en mere hel "mig" der kommer frem.

Giver det mening?
Helle
>
>

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Thomas Schreiber - s~ (02-12-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Schreiber - s~


Dato : 02-12-02 10:15

> Jeg giver dig ret...En stor del af vejen.
> Jeg vil især fremhæve at du snakker om at have psyken med.
> Jeg er sikker på der er nogle mere eller mindre ubevidste mønstre
> man skal have gjort op med.
> Når folk pludselig taber sig, tror jeg det er fordi de "har sig selv
> med" og ikke kun er krop og psyke.
> Så midt i den nye mad og det nye aktive liv tror jeg det er vigtigt at
> stoppe op og finde ud af hvorfor man har brug for at spise de "sidste 14
> i posen". Hvorfor man ikke kan tåle at den ligger halvfyldt tilbage..
>
> Jeg ved godt hvad jeg skal/ikke skal. Mit største ønske er at blive
> slank igen.
> Har tabt mig mange kg. og taget dem på, tabt dem igen osv. Denne gang
> vil jeg tabe dem FOR ALTID......
> Så derfor vælger jeg at se mig selv i øjnene istedet for at bruge
> penge på div. mirakler.
> En lang vej, måske vil det tage længere tid at tabe de ekstra kg - ca.
> 30, men så bliver det også en mere hel "mig" der kommer frem.
>
> Giver det mening?
> Helle
> >
> >
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"

Det er efter min opfattelse helt klart, at det psykisk betonet. "Jeg må
ikke, men den ene pose gør ingen forskel". Det er NETOP denne ene pose der
gør hele forskellen. Det er den samme som kommer igen ved for eks.
øokologisk mad. "Det er jo lidt dyrere, så om én til eller fra køber
økologisk, giver vel ingen forskel." Èn til eller fra gør hele forskellen.
Mange bække små gør en stor å.

Igen. Mit bedste eksempel som de fleste kan forstå, er det med bilen. Så
længe den kører lever du. Når den falder fra hinanden og ikke vil starte dør
du. Jeg ville da gøre alt i verden for at bilen fungerede i laaaaaaaang tid.

Desuden kan man ikke give al skylden til den enkelte. Hele verdenssamfundet
har et helt forskruet kvindeideal for eks. Ikke at det alene berretiger folk
til at forsømme der kroppe, men det hjælper sku' med til at folk synker i
sig selv, og taber modet. Det er det samme når man ser en tyk person i TV.
Det første man tænker er sikke en tyk person. Han/hun må da godt have en lav
disciplin og selvkontrol siden han/hun har tilladet sig selv at ødelægge sin
krop i sådan en grad. Jeg gør det i hvert fald på et ubevidst plan, da det
er programmeret ind i hovedet på mig i form af de omgivelser jeg havde i min
barndom - skole, sport, venner og familie. Alle siger tykke mennesker er
grimme eller udisciplinerede. Det er klart at børn opfatter det som en
sandhed som forbliver indtil den bliver skiftet ud med SANDHEDEN. Det kommer
til at tage lang tid - for mig - at se en overvægtig person som bare er
endnu et tilfældigt menneske som tilfældigvis er i tv. Man ser et menneske,
er ikke en tyk person. Det skammer jeg mig da over. Det burde alle. Ingen er
bedre end andre. Vi er alle lige. Jeg er ked af at vi, samfundet, ikke gør
mere for at oplyse og undervise børn om overvægt, hjælpe de overvægtige der
er. Hvis man tænker på prisen for ét år(eller sågar 3) med en kostvejleder
og en personlig træner, opvejet imod 50års uarbejdsdygtighed, skal der ikke
megen hjerne til at indse hvilken invistereing er den bedste på lang sigt.



mvh
Thomas





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste