Hej Merete
Jeg må lige begynde med at beklage at jeg har været lidt langsom til at svare
denne gang - det et bestemt ikke fordi jeg finder diskussionen uinteressant.
Først mener jeg lige vi skal have en definitionsafklaring så vi er helt sikre på
hvad hinanden taler om .... ellers når vi jo næppe videre. Jeg mener du har ret
når du siger at en hvalp er disponeret i en bestemt retning, men jeg mener at du
overfortolker disponeringsbegrebet en smule. At være disponeret i en bestemt
retning bestemmer ikke med sikkerhed livsforløbet om end det naturligvis ikke
kan undgå at præge det i en bestemt retning, og som jeg ser det. er det vægtning
af denne prægning som vi egentlig diskuterer.
Så langt så godt
Når du skriver at man ikke kan gøre en usikker hund
dominant, er jeg ikke helt sikker på at du har ret. Da vi fik vores nuværende
hund, valgte vi nemlig efter den stille og rolige. Vi fik den absolut dovneste
tæve i kuldet – hende der næsten faldt i søvn når man løftede hende op mens
hendes søstre snerrede og snappede hvis de blev løftet mod deres vilje. Sally
som tæven blev døbt, fik fra begyndelsen mængde succesoplevelser. De eneste
gange hun har lidt nederlag, er de gange hun har udfordret floklederne. I
hundeskoven er hun altid blevet kaldt tilbage inden det kom for vidt hvis der
har været optræk til ballade (undtagen en enkelt gang hvor den anden hundeejer
insisterede på at de selv skulle klare problemerne, men det er en anden
historie). Jeg mener derfor at have belæg for at sige at hun har _udviklet_ sig
til lidt en hertuginde da hun bøjer sig kun for ganske få tæver og aldrig for en
hanhund. Jeg ved ikke hvordan dette kan forklares hvis ikke det har noget med at
miljøet har vægtet forholdsvist tungt i forhold til arven. Men jeg ser frem til
dine kommentarer hertil. (Alle detaljer i historien bør naturligvis medtages, og
derfor bør jeg måske nævne at Sally er en rottweiler og derfor nok er
forholdsvis taknemmelig at arbejde med når målet er en selvsikker hund.)
Mvh og god weekend
Kim
Bjergskoven wrote:
> Hejsa igen
>
> > Vi er jo her inde i en gammel diskussion om arv eller miljø, og mens du
> tager H.
> > C. Andersen og Den grimme Ællings parti så holder jeg mere på Henrik
> Pontoppidan
>
> Ja den diskussion er evig. Jeg mener at både fysiske og psykiske træk er
> arvelige.
>
> . Lad mig blot erindere dig om at du sagde at nogle hunde var født
> > til en svag position i flokken, hvilket du heldigvis nu bløder en del op.
>
> Jeg ved ikke om jeg bløder op på det synspunkt. Jeg mener stadig at hvalpe
> bliver født til en bestemt funktion i flokken. Og at det er den støbeform vi
> har at arbejde med, når vi får vores hvalp. Du kan gøre meget med
> miljøpåvirkning- indrømmet- men du kan stadig ikke påvirke en svag hund til
> at blive en dominant ledertype, ligemeget hvor meget du forsøger.
>
> > Jeg vil i øvrigt gerne hvis du vil forklare mig sammenhængen mellem din
> påstand
> > om at naturen laver forskellige hunde og din reference til undersøgelsen
> der
> > viser at hunde efter seks generationer har optaget en bestemt egenskab? Er
> de
> > ikke modstridende?
>
> Nej det er faktisk ikke modstridende.Der er tale om to forskellige ting.
>
> Undersøgelsen med de agressive hvalpe, viser at det er muligt at avle
> målrettet på en bestemt egenskab(her agressivitet) og føre denne egenskab
> videre gennem generationerne. (Hunde i en flok i naturen, avler jo ikke
> målrettet på een enkelt egenskab. Det er helt menneskeskabt.)
>
> Man har iøvrigt lavet nogle forsøg i Rusland,som begyndte for ca. 50 år
> siden, hvor man avlede på een bestemt egenskab hos sølvræve. Det er svært at
> håndtere ræve i fangenskab, selvom de i flere generationer har været avlet
> på rævefarmene. Det har ikke fået dem til at blive mere tillidsfulde. Man
> øskede derfor at prøve at avle en tanhed ind i rævene og avlede derfor
> udelukkende på de dyr som udviste den største tillid til mennesker og dem
> som forekom mest tamme. Avlen foregik mellem mange hunderede individer. Det
> var nogle forbløffende resultater der kom ud af dette avlsarbejde. Blandt
> andet ændrede rævende farve fra den kendte sølvgrå farve til at blive
> delvist sorte. De fik hængeører og tæverne kom i løbetid 2 gange om året.
> Disse forandringer skete selvom man udelukkende avlede på "tamheden". Det
> viser lidt om hvor meget vi ændrer hos et individ ved at avle ensidigt på
> een egenskab.
>
> Alt dette for at vise at avl på egenskaber kan videreføres eller give mange
> andre fysiske ændringer hos det enkelte individ.
>
> Når jeg taler om en foruddisponeret stilling i en hvalpeflok, har dette ikke
> noget at gøre med nedavl af feks. agressivitet. Denne egenskab kan findes
> både hos svage og stærke hunde.
> I hundeflokken er der brug for forskellige individer, som hver har sin rolle
> at udføre. Ingen er for så vidt vigtigere end andre, men alle skal besidde
> nogle forskellige evner for at udfylde sin rolle. Her kommer grupperingen
> med stærke, svage og mellemindivider ind.
>
> Hvis du har set og fulgt et hvalpekuld i opvæksten og ser en hvalpetest
> professionelt udført, vil du erfare at denne gruppering holder vand.
> Det skal jo ikke forståes på den måde at en hvalp der bliver grupperet i
> nederste gruppe, er et rystende nervevrag, der aldrig kommer til at fungere.
> Den er blot en hvalp der aldrig bliver en dominerende førerhund, hverken i
> sin hunde eller menneskeflok.En hvalp fra den øverste gruppe har
> selvtilliden iorden og kan udvikle stærk dominans. De har ofte en stor
> personlighed og kan være svære at opdrage.De har ringe fobitendens men for
> den hundejer der er erfaren og kan takcle dette på den rigtige måde, er der
> et stort arbejdspotentiale i en sådan hund.
>
> Iøvrigt er arv / miljø diskussionen vældigt spændende.
>
> Hilsen
>
> Merete