/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Emil gemmer sig.
Fra : Krammemusen


Dato : 24-11-02 21:30

Hejsa.

Vi har nu haft Emil i lidt over en månede og han gør hele tiden enormt store
fremskridt rent psykisk...MEN....noget irriterer mig og gør mig ondt. Han
gemmer sig så snart vi får gæster. Normalt kan jeg sådan liiige snige sig
frem en times tid efter at de er ankommet men han er noget trykket - vil dog
godt snakke og lege en lille smule.
I går fik vi så besøg af min kusine på 12 år som tog hjem her til middag i
dag. Hun er en meget rolig pige og farede ikke rundt. Hun ville gerne snakke
med Emil men han stak af hele tiden. Han har tilbragt tiden fra i går kl. 17
til i dag kl. 13 på en hylde inde på kontoret - er dog kunne lige til nøds
kommet frem og skyndt sig og spise og gå på bakken. Han kom dog lige frem i
går hvor hun forsøgt at give ham en popcorn og den tog han gladeligt og
roligt imod men lidt efter var han væk igen.
Jeg synes det er meget synd for ham og jeg ved ikke hvad vi kan gøre ved
det - om vi bare skal lade tiden arbejde for det?
For en mdr siden stak han af hvis vi gik op eller ned af trappen men det gør
han ikke mere. Han er ikke bange for musik eller klirrende lyde i køkkenet
mere - HVIS det bare kun er min kæreste og jeg som er her.

Vi beder vores gæster om at slippe ham hvis han vil væk, gå forsigtigt hen
til ham og ikke tvinge ham til kontakt hvis han ikke ønsker det. Vi mener
selv, at han selv skal komme frem når han føler sig parart til det men jeg
er meget ked af at han er så utryg.
Jeg kan tildels godt forstå hans utryghed overfor børn men den er jo også
gal over for voksne - dog bare ikke lige så slemt. Han bider ikke, hvæser
ikke men stikker bare af.

Nu er det sådan at vi snart skal have en lille ny killing og jeg tænker bare
lidt på hvordan han skal klare det? han trænger meget til en legekammerart
men hvis han skal tilbringe flere dage på hylden synes jeg ærligtalt det er
ret synd for ham. Skal vi tage ham frem og ligesom tvinge ham til at se den
nye kat an eller hvad gør vi? Vil jo gerne gøre det mest rigtige.
Jeg talte med Kirsten Ulsøe på udstillingen i Odense som har en hankilling
på 16 uger som det nok ender med at vi skal have - det lød i hvert fald
meget tiltalende og hun er virkelig en sød dame som jeg stoler på. Jeg er
bare så bekymret for hvordan Emil vil tage det?

Med tiden vil han vel vænne sig til at der er en kat mere i lejligheden men
vil han mon nogensinde få det godt med det? Emil virker, på os, ikke
dominerende eller noget men hvordan han er overfor en evt. kommende kat ved
jeg ikke.
Hvordan gør vi? Kirsten kommer her hjem til os med to killinger som vi så
skal vælge den ene af - på den måde ser Kirsten vores hjem også. Emil vil
først og fremmest gemme sig fordi han ikke kender Kirsten men måske det går
helt galt fordi der er to katte med?

Hvordan gør vi bedst muligt når hun er taget afsted? jeg tror ikke der
bliver nogen slåskampe men Emil vil bare gemme sig. Skal han tvinges frem
engang imellem eller skal han komme selv og evt. gemme sig i nogle dage?

Min plan er at sætte deres madskåle et godt stykke fra hinanden hvor de ikke
kan se hinanden og så langsomt flytte dem tættere på hinanden efterhånden
som dagene går - så sker der i højst sandsynligt ikke noget ballade mht.
maden.

HJÆÆÆLP!

Misse hilsner fra Helle



 
 
Pernille og Jesper (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Pernille og Jesper


Dato : 24-11-02 21:55

Hej Helle,

da jeg nu har erfaring med kat samme sted fra såeh...

Ce'Nedra har boet hos os i et år. For et par uger siden var det første
gang hun frivilligt kom og snakkede med en gæst når vi var hjemme - det
var til gengæld også den store "kom og nus mig"-tur i sofaen. Så giv
bare Emil tid, masser af tid.

De første mange måneder var hun utryg og usikker og stolede knap nok på
os. Efterhånden blev hun dog mere rolig, selv om hun stadig foretrækker
mig frem for Jesper og i det hele taget ikke bryder sig om mænd eller om
folk der larmer. I lang tid røg hun ind under sofaen så snart telefonen
eller dørklokken ringede, og vi så hende som regel ikke, hvis der var
gæster. Det gør hun efterhånden sjældent, og hun vil gerne hen og snuse
til folk, men de skal ikke pille ved hende medmindre hun selv lægger op
til det.

Når vi har haft "kattesitter" i forbindelse med ferie (vores underbo er
selv kattemenneske og leger og nusser gerne med kattene) har hun som
regel været "usynlig" den første dag. Desværre er hun altså så stor en
kælepotte så hun er nødt til at overvinde sin skræk for at få stillet
sit kælebehov, og det betyder at hun ret hurtigt vil komme frem og lægge
sig på et foretrukkent "kælested", f.eks. i en kurv el. lign, og gøre
sig til for at blive nusset.

Mht. at anskaffe en kat til tror jeg ikke det bliver problematisk og gør
Emil bange. Tværtimod vil han sætte pris på en legekammerat. Det er jo
en killing der er omtrent lige så gammel som ham selv - måske lidt
større pga. bedre opvækst - så jeg tvivler på at der vil blive de store
problemer. Når den ny killing skal flytte ind, så præsenter ham for
tissebakken først, så han ved hvor den står, og så prøv at lade kattene
mødes. Hvis det er for vildt, så luk dem i hver sit lokale, og hvis det
går godt, så giv dem endelig noget guf mens de står i nærheden af
hinanden. Du kan også lege med dem begge to (med f.eks. fjerkost,
fiskestang el. lign.), det er meget godt til at "bryde isen". Det er
sjældent noget problem med killinger, det er meget værre at introducere
en voksen kat.

/Pernille


Pia J (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 24-11-02 22:07

> Det er
> sjældent noget problem med killinger, det er meget værre at introducere
> en voksen kat.
>
> /Pernille
>

Vores gamle kat synes killingerne er lidt farlige, mens de fra første møde
har været vildt fascinerede af hende og rendt efter hende. Når jeg har hende
inde på besøg i hængekøjen, som hun virkelig nyder, så prøver Hannibal at
klatre rundt på hende eller lægge sig i "ske" og bide i hende. Så hvæser hun
og klukker indtil han klatrer en etage op, lægger sig med hovedet ud over
kanten og stirrer på hende til han falder i søvn.

Så jeg tror ikke dine 2 drenge vil få problemer med hinanden, men den nye
skal jo lige bruge et par dage til at føle sig hjemme. Bare lad dem få fred,
når de ikke gider kontakt.

:Pia


Sabina Hertzum (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 24-11-02 22:05

Krammemusen wrote:

hej Helle...

jeg vil lige sige at jeg kender altså dit dilemma.... jeg har nemlig to af
slagsen...... men efterhånden bliver det dog bedre.... rasmine er og bliver
MIN kat.... ungerne kan slet ikke røre hende, og fremmede får KUN lov hvis
de samtidig gider lege med hendes fjer...
Linda derimod er slet ikke til folk.... hun henvender sig kun til os når vi
ligger i sengen om natten eller om morgenen, ellers snakker hun kun med min
bonusdatter......
når der kommer fremmede ind ad døren forsvinder begge katte, til trods for
at sweety som regel vader ud i gangen og hilser på folk som de kommer
ind......
hvis gæsterne bliver et par timer, og der ellers er roligt kan de begge godt
komme frem..... men linda holder sig på behørig afstand og rasmine kommer
udelukkende for at lokke med leg....

> Vi mener selv, at han selv skal komme frem når han føler
> sig parart til det men jeg er meget ked af at han er så utryg.
> Jeg kan tildels godt forstå hans utryghed overfor børn men den er jo
> også gal over for voksne - dog bare ikke lige så slemt. Han bider
> ikke, hvæser ikke men stikker bare af.

jeg tænker lidt på hvordan det er emil er vokset op...... jeg kan ikke helt
huske det, men mindes et eller andet om knapt så hyggelige omgivelser eller
sådan?
er du sød at uddybe?

jeg tror nemlig forklaringen ligger her.......
katte bliver faktisk utroligt prægede af deres første måneder......
Rasmine formoder jeg er sådan som hun er fordi hun er vokset op hos
marianne, på landet hvor der ikke var masser af børn og ikke noget voldsomt
rend af gæster.... hun tager også forholdsvis nemt til andre katte...... som
hun jo har været vant til fra mariannes af at der er nogle stykker af*G*
Lindas baggrund kender jeg ikke rigtigt... jeg ved hun ikke bryder sig om at
blive båret, sansyneligvis fordi en potientel killingekøber tabte hende da
hun var lille.... og jeg ved hun kommer fra et roligt hjem før hun kom
her.... så deri ligger logikken jo også at hun ikke bryder sig om støj......
Sweety har altid været mere til mennesker end andre katte.... han kom til
mig da han var 11 uger og har altid været vant til et rend af mennesker og
en støjene unge*G* han ELSKER virkelig fremmede*G*

> Nu er det sådan at vi snart skal have en lille ny killing og jeg
> tænker bare lidt på hvordan han skal klare det? han trænger meget til
> en legekammerart men hvis han skal tilbringe flere dage på hylden
> synes jeg ærligtalt det er ret synd for ham. Skal vi tage ham frem og
> ligesom tvinge ham til at se den nye kat an eller hvad gør vi? Vil jo
> gerne gøre det mest rigtige. Jeg talte med Kirsten Ulsøe på
> udstillingen i Odense som har en hankilling på 16 uger som det nok
> ender med at vi skal have - det lød i hvert fald meget tiltalende og
> hun er virkelig en sød dame som jeg stoler på. Jeg er bare så
> bekymret for hvordan Emil vil tage det?

mennesker og katte er jo slet ikke det samme..... emil vil sikkert reagere,
men jeg hr en formodning om at det nok bliver knapt så voldsomt somnår der
er tale om mennesker......
hvor gammel er emil iøvrigt ved at være?? ( hvor meget ældre er han end den
anden killing?)

> Med tiden vil han vel vænne sig til at der er en kat mere i
> lejligheden men vil han mon nogensinde få det godt med det? Emil
> virker, på os, ikke dominerende eller noget men hvordan han er
> overfor en evt. kommende kat ved jeg ikke.
> Hvordan gør vi? Kirsten kommer her hjem til os med to killinger som
> vi så skal vælge den ene af - på den måde ser Kirsten vores hjem
> også. Emil vil først og fremmest gemme sig fordi han ikke kender
> Kirsten men måske det går helt galt fordi der er to katte med?

tag det roligt... emil er ikke så hulens gammel endnu, og jo flere indtryk
han får og jo mere han selv for tid til at fordøje dem, så skal det altså
nok gå.....
lad emil gemme sig.... det er hans måde at takle nye situationer, og IMO
risikerer du at gøre ham mere sky ved at tvinge ham frem..... det kan være
han bare er typen der tager livet lidt mere afdæmpet.....

> Hvordan gør vi bedst muligt når hun er taget afsted? jeg tror ikke der
> bliver nogen slåskampe men Emil vil bare gemme sig. Skal han tvinges
> frem engang imellem eller skal han komme selv og evt. gemme sig i
> nogle dage?

lad ham gemme sig lige så meget han lyster.... den lille ny skal nok også
lige vænne sig til situationen... men sørg for at være der og have et øre på
dem...... just in case.... indtil du har set de kan begå sig sammen....

> Min plan er at sætte deres madskåle et godt stykke fra hinanden hvor
> de ikke kan se hinanden og så langsomt flytte dem tættere på hinanden
> efterhånden som dagene går - så sker der i højst sandsynligt ikke
> noget ballade mht. maden.

begge gange jeg har sat en voksen kat ind til min/mine katte, har jeg
startet med at fodre den nye kat i stuen og de andre på den sædvanelige
plads i køkkenet......
i nærheden af missens mad og vand, har jeg haft et tæppe/håndklæde eller
lignende som lugtede af "hjem" sådan at de havde noget at gå til.... og
begge gange har jeg ladet transportkassen stå fremme med tæppet i.... det er
dejligt trygt at kunne gå ind et sted hvor der kun er en åbning.....

langsomt har jeg så rykket maden tættere og tættere på hinanden.... rasmine
tog lidt længere end linda... nok mest fordi linda bare er ligeglad*G* hun
tager sku alt med ophøjet ro*G*
og efter ca 1½ måned for rasles tilfælde og 14 dage med linda, spiste de
alle af samme skål......
det er også en god ide at have en ekstra kattebakke, med det grus
lillemissen er vant til hjemmefra, bare til at starte med.....

> HJÆÆÆLP!

rolig rolig nu*GG* det skal nok gå alt sammen....... hvornår kommer
lillemissen??
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Krammemusen (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Krammemusen


Dato : 24-11-02 22:38

>klip<
> jeg tænker lidt på hvordan det er emil er vokset op...... jeg kan ikke
helt
> huske det, men mindes et eller andet om knapt så hyggelige omgivelser
eller
> sådan?
> er du sød at uddybe?

Emil er vokset op et ganske forfærdentlig sted. Han boede i et møghamrende
beskidt hus som så totalt ubeboet ud. Der var adskellige hunde, katte og
fugle omkring ham, de fik ikke noget ordentligt mad og de skulle slås for at
få mad - ligesom i naturen hvilket jo giver sig til kende i hans undervægt
da vi fik ham, han var jo den mindste og den svage så han fik det der evt.
var tilbage. Der var vild panik, hunde der gøede og sprang rundt som nogen
vilde og ikke mindst fugle som skræppede noget så grusomt højt. Stanke,
svineriet og...ja føj - det har virkelig sat dybe spor i min errindring -
bare spørg Pernille hvor grusomt der var. Havde jeg kendt til stedet havde
jeg selvfølgelig ikke købt Emil der. Men han er jo dejlig og på den mdr vi
har haft ham har han taget ½ kg på og er blev møg hamrende fræk! Og kælen -
en værre kælefis! *gg*

<klip<
> hvor gammel er emil iøvrigt ved at være?? ( hvor meget ældre er han end
den
> anden killing?)
Emil er lidt over 5½ mdr og den lille nye skulle være 16 uger - dvs. en
aldersforskel på ca. 1½ mdr.
<klip<
men sørg for at være der og have et øre på
> dem...... just in case.... indtil du har set de kan begå sig sammen....

Ja jeg tager fri nogle dage efter - eller indtil jeg er sikker på de kan
enes og har det godt sammen. Jeg vil være hjemme og hvis ikke jeg er der, så
er min kæreste.

>klip<
> rolig rolig nu*GG* det skal nok gå alt sammen....... hvornår kommer
> lillemissen??
>
Jeg ved ikke helt hvornår den lille nye kommer. Kirsten ville give mig
besked her mandag eller tirsdag - det bliver en hverdag sagde hun så jeg
håber det bliver inden næste weekend. Fra lørdag til søndag skal kæresten
nemlig i sommerhus med nogle venner og ville jo gerne lige have at han også
var her de første dage så jeg ikke står med det hele mutters alene hvis det
nu skulle gå helt galt, hvilket jeg bestemt ikke regner med.

Jeg har fået at vide, af flere, at det er bedst at anskaffe sig en birma
pga. Emils psyke og sind. Han mco, som jeg ellers meget gerne ville have,
leger for voldsomt og en birma vil ikke kunne give en mco så voldsom leg, da
racen er mere rolig og feminin.
Men om nogle år vil jeg jo kunne få en mco og opdrætte katte som er min drøm
for så har jeg jo to birma hanner som kan banke mco'en *GGG*
Med Venlig Hilsen Helle



Sabina Hertzum (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 24-11-02 23:06

Krammemusen wrote:

> Emil er vokset op et ganske forfærdentlig sted. Han boede i et
> møghamrende beskidt hus som så totalt ubeboet ud. Der var adskellige
> hunde, katte og fugle omkring ham, de fik ikke noget ordentligt mad
> og de skulle slås for at få mad - ligesom i naturen hvilket jo giver
> sig til kende i hans undervægt da vi fik ham, han var jo den mindste
> og den svage så han fik det der evt. var tilbage. Der var vild panik,
> hunde der gøede og sprang rundt som nogen vilde og ikke mindst fugle
> som skræppede noget så grusomt højt. Stanke, svineriet og...ja føj -
> det har virkelig sat dybe spor i min errindring - bare spørg Pernille
> hvor grusomt der var. Havde jeg kendt til stedet havde jeg
> selvfølgelig ikke købt Emil der. Men han er jo dejlig og på den mdr
> vi har haft ham har han taget ½ kg på og er blev møg hamrende fræk!
> Og kælen - en værre kælefis! *gg*

jamen siger det dig ikke et og andet når du læser det der står herover??

emil kommer fra vild forvirring, og kommer til et roligt hjem, hvor han kun
har sig selv at tænke på lige pludselig... SÆFØLIG bliver han lidt
tilbagetrukket og småsky.... men han er ikke vildt bange og utryg ( mener
jeg) for så ville han nok kæmpe med næb og klør hvis nogle rørte ham....
sålænge han bare stille og roligt trækker sig tilbage tror jeg du kan tage
det med ro......

lige en ting.... en måned er måske forholdvis lang tid, men nogle katte er
længere om at "falde på plads" i nye omgivelser end andre......
for igen at trække på mine egne, så er rasmine feks typen der ikke rigtig
falder 100% til før ca et år efter hun er flyttet ind........ jeg husker
tydeligt da vi havde haft hende et år, hvordan hun pludselig blev skødekat
og skulderkat.... så flyttede vi til sjælland, og hun trak sig igen lidt
tilbage..... men faktisk her for et par måneder siden ( vi flyttede den 1
november sidste år) begyndte hun igen at tillægge sig skødekat vaner og
skulderkat ( med MANGE rifter til følge*G*)
linda er lidt mere afslappet, men vi mærker også for hver dag der går hvor
meget hun vænner sig til at være her....... hun har været her et års tid
også*G*

det er ikke fordi der er noget i vejen med dem, sådan er de bare af sind....
ligesom vi mennesker indimellem også er lidt længe om at vænne os til en ny
situation.....
jeg tror bare du skal give emil lidt tid og ro, og så lade være med at
presse ham...

> Emil er lidt over 5½ mdr og den lille nye skulle være 16 uger - dvs.
> en aldersforskel på ca. 1½ mdr.

lyder helt perfekt*G* emil har overhånden fordi han kender hjemmet, det
lugter af ham, og selvom han bliver lidt urolig ved den nye, kan det også
være det giver ham lidt mere killingeadfærd når der kommer en kat i huset ;)

> Ja jeg tager fri nogle dage efter - eller indtil jeg er sikker på de
> kan enes og har det godt sammen. Jeg vil være hjemme og hvis ikke jeg
> er der, så er min kæreste.

smukt...... det kan næsten ikke være bedre.... men som en anden også har
sagt, så er killinger altså ikke de værste..... jeg har mest erfaringer med
voksne sammenføringer....

> Jeg ved ikke helt hvornår den lille nye kommer. Kirsten ville give mig
> besked her mandag eller tirsdag - det bliver en hverdag sagde hun så
> jeg håber det bliver inden næste weekend. Fra lørdag til søndag skal
> kæresten nemlig i sommerhus med nogle venner og ville jo gerne lige
> have at han også var her de første dage så jeg ikke står med det hele
> mutters alene hvis det nu skulle gå helt galt, hvilket jeg bestemt
> ikke regner med.

hvorfor skulle det dog gå galt?? det er to mislinger*G* du har en dør, brug
den om nødvendigt*G* den kan jo lukkes med en miv på hver side*G*
og et par gode handsker kan tage toppen af kløerne hvis de giver sig til at
slås ;) ( og jo*G* jeg tager lidt pis på dig*G*)
jeg er ikke i tvivl om at du godt kan klare det...... ellers har du jo os
herinde ;)
så lukker du dem bare i hvert sit rum og drøner ind til compen og spørger os
til råds*G*

> Jeg har fået at vide, af flere, at det er bedst at anskaffe sig en
> birma pga. Emils psyke og sind. Han mco, som jeg ellers meget gerne
> ville have, leger for voldsomt og en birma vil ikke kunne give en mco
> så voldsom leg, da racen er mere rolig og feminin.
> Men om nogle år vil jeg jo kunne få en mco og opdrætte katte som er
> min drøm for så har jeg jo to birma hanner som kan banke mco'en *GGG*

jeg vil lige sige jeg synes det er skønt at du endelig er begyndt at vise at
du tager rådene til dig..... det har jeg savnet lidt ( det ved du)....
jeg synes også det lyder helt perfekt med en udstillingskastrat.. så langt
havde jeg ikke tænkt da jeg svarede dig den anden dag, men det var der så
andre der havde og det er jo skønt.......
husk på at hvis de bliver gode venner ( emil og lillemissen) kan du jo
sagtens have emil med som selskabskat til udstillingerne.... han skal vel
bare have de samme vacciner og sådan som lillemissen ;)

lige en ting*G* selvom racen måske er lille og feminin, så skal du tænke på
at det jo er drenge du har*G* og drenge leger drenge lege... også når de
bliver "ældre og adstadige*G*".... du vil blive overrasket når du engang får
en lille pige*G*

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kate (27-11-2002)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 27-11-02 22:29

"Krammemusen" <mail@hellenielsen.dk> wrote in
news:arrgr7$j7k$1@sunsite.dk:

>
> Emil er vokset op et ganske forfærdentlig sted. Han boede i et
> møghamrende beskidt hus som så totalt ubeboet ud.

Jeg tør godt vove den påstand at Sofie er vokset op et godt sted
(hun har været her siden hun var 14-16 uger og har været behandlet godt
hvor hun kom fra) alligevel HADER hun fremmede. Alle dem som var her
til træf først på året kan skrive under på at hun ikke gæstfri. Kun
AnnK fik Sofie at se, for hun kom først frem da alle andre var gået
hjem.
Sofie er nu 12½år gammel og jeg må indrømme at jeg aldrig har set det
som et problem, jeg har bare altid gjort det klart for min gæster, børn
som voksne, at sådan er Sofie bare og det må man respektere. Det er min
helt klare holdning at hvis katten ikke vil fremmede så skal hun heller
ikke.
Jeg mener du skal give Emil tid og se om han kommer efter det
efterhånden som han bliver mere og mere tryg, men ellers glæd dig over
hvor langt du selv er kommet med ham. Du ved han har det godt med dig
og det er efter min mening det vigtigste.

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

Ann Rudbeck (28-11-2002)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 28-11-02 14:01

In article <3de53912$0$81770$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, Kate
<joeyREMOVE@oliwer.dk> wrote:

> Jeg tør godt vove den påstand at Sofie er vokset op et godt sted
> (hun har været her siden hun var 14-16 uger og har været behandlet godt
> hvor hun kom fra) alligevel HADER hun fremmede. Alle dem som var her
> til træf først på året kan skrive under på at hun ikke gæstfri. Kun
> AnnK fik Sofie at se, for hun kom først frem da alle andre var gået
> hjem.

Ja... jeg har også sådan en kat. Donna bryder sig ikke om gæster og
fortrækker ind i soveværelset til de er gået. Basta. Ja okay, en enkelt
rolig gæst kan lige accepteres . Hendes søster Ditte er helt
anderledes selskabelig og kommer ret hurtigt ind og skal sige goddag
Og ikke alene har de begge haft en tryg opvækst - de har også haft
helt den samme opvækst, så det må være kattenes egne personligheder,
der simpelthen er forskellige. Og det er så det Vi prøver ikke mere
at lave om på Donna'en, for sådan er hun bare - og resten af tiden er
hun verdens mest hengivne og kælne kat

--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck

Hanne Dahl (25-11-2002)
Kommentar
Fra : Hanne Dahl


Dato : 25-11-02 07:37

Hej Helle
Jeg følger med de andres råd.

Giv Emil riftig god tid. Når han er i stuen tal til ham men rør ham ikke
vis han
ligger for eksempel under noget. Der imod vis han kommmer gående eller
ligger
på gulvet, så tal samtidig med at du kæler.
Vores hunkat Bambie lå i lang tid under sofa bordet som hendes sikkerhed
når
vi andre var i stuen. Når der kom gæster var hun under vores seng til stor
ærgelse for gæsterne. Da de ville kæle ) Da hun endelig valgte en person
at
ligge hos ,var det ved siden af. Så trøg vi hende et par gange over pelsen
og lod
hende så ligge. Indtil hun henvende sig til os igen.
Idag.... så er hun en kælepot af rang, som snakker når hun vil kæles
Det kommer sikkert også med din kat. Slå kold vand i blodet så længe. Selv
om
at det er surt )
Vh Hanne Dahl
--
von Fribergs Norske Skovkatte
http://hjem.get2net.dk/vonfriberg/


Krammemusen <mail@hellenielsen.dk> skrev i news:arrcrk$t40$1@sunsite.dk
> Hejsa.
>
> Vi har nu haft Emil i lidt over en månede og han gør hele tiden enormt
store
> fremskridt rent psykisk...MEN....noget irriterer mig og gør mig ondt. Han
> gemmer sig så snart vi får gæster. Normalt kan jeg sådan liiige snige sig
> frem en times tid efter at de er ankommet men han er noget trykket - vil
dog
> godt snakke og lege en lille smule.
> I går fik vi så besøg af min kusine på 12 år som tog hjem her til middag i
> dag. Hun er en meget rolig pige og farede ikke rundt. Hun ville gerne
snakke
> med Emil men han stak af hele tiden. Han har tilbragt tiden fra i går kl.
17
> til i dag kl. 13 på en hylde inde på kontoret - er dog kunne lige til nøds
> kommet frem og skyndt sig og spise og gå på bakken. Han kom dog lige frem
i
> går hvor hun forsøgt at give ham en popcorn og den tog han gladeligt og
> roligt imod men lidt efter var han væk igen.
> Jeg synes det er meget synd for ham og jeg ved ikke hvad vi kan gøre ved
> det - om vi bare skal lade tiden arbejde for det?
> For en mdr siden stak han af hvis vi gik op eller ned af trappen men det
gør
> han ikke mere. Han er ikke bange for musik eller klirrende lyde i køkkenet
> mere - HVIS det bare kun er min kæreste og jeg som er her.
>
> Vi beder vores gæster om at slippe ham hvis han vil væk, gå forsigtigt hen
> til ham og ikke tvinge ham til kontakt hvis han ikke ønsker det. Vi mener
> selv, at han selv skal komme frem når han føler sig parart til det men jeg
> er meget ked af at han er så utryg.
> Jeg kan tildels godt forstå hans utryghed overfor børn men den er jo også
> gal over for voksne - dog bare ikke lige så slemt. Han bider ikke, hvæser
> ikke men stikker bare af.
>
> Nu er det sådan at vi snart skal have en lille ny killing og jeg tænker
bare
> lidt på hvordan han skal klare det? han trænger meget til en legekammerart
> men hvis han skal tilbringe flere dage på hylden synes jeg ærligtalt det
er
> ret synd for ham. Skal vi tage ham frem og ligesom tvinge ham til at se
den
> nye kat an eller hvad gør vi? Vil jo gerne gøre det mest rigtige.
> Jeg talte med Kirsten Ulsøe på udstillingen i Odense som har en hankilling
> på 16 uger som det nok ender med at vi skal have - det lød i hvert fald
> meget tiltalende og hun er virkelig en sød dame som jeg stoler på. Jeg er
> bare så bekymret for hvordan Emil vil tage det?
>
> Med tiden vil han vel vænne sig til at der er en kat mere i lejligheden
men
> vil han mon nogensinde få det godt med det? Emil virker, på os, ikke
> dominerende eller noget men hvordan han er overfor en evt. kommende kat
ved
> jeg ikke.
> Hvordan gør vi? Kirsten kommer her hjem til os med to killinger som vi så
> skal vælge den ene af - på den måde ser Kirsten vores hjem også. Emil vil
> først og fremmest gemme sig fordi han ikke kender Kirsten men måske det
går
> helt galt fordi der er to katte med?
>
> Hvordan gør vi bedst muligt når hun er taget afsted? jeg tror ikke der
> bliver nogen slåskampe men Emil vil bare gemme sig. Skal han tvinges frem
> engang imellem eller skal han komme selv og evt. gemme sig i nogle dage?
>
> Min plan er at sætte deres madskåle et godt stykke fra hinanden hvor de
ikke
> kan se hinanden og så langsomt flytte dem tættere på hinanden efterhånden
> som dagene går - så sker der i højst sandsynligt ikke noget ballade mht.
> maden.
>
> HJÆÆÆLP!
>
> Misse hilsner fra Helle
>
>


GJL (25-11-2002)
Kommentar
Fra : GJL


Dato : 25-11-02 08:55


"Krammemusen" <mail@hellenielsen.dk> wrote in message
news:arrcrk$t40$1@sunsite.dk...
> Hejsa.
>
> Vi har nu haft Emil i lidt over en månede og han gør hele tiden enormt
store
> fremskridt rent psykisk...MEN....noget irriterer mig og gør mig ondt. Han
> gemmer sig så snart vi får gæster. Normalt kan jeg sådan liiige snige sig
> frem en times tid efter at de er ankommet men han er noget trykket - vil
dog
<snip>

En måned er _meget_ kort tid. Det kan tage år for en kat at blive helt tryg.
Tålmodighed og tålmodighed er vist de to ord, der er vigtigst at kende, når
man har kat. Jeg læste engang, at en undersøgelse havde vist, at de
mennesker, der _mindst_ aktivt forsøgte at få social kontakt med deres
katte, var dem der fik mest. Prøv at være mere tålmodig og lad katten komme
til dig. Vi har gjort sådan med Freja, fordi hun ofte kradsede ved kæl, og
nu er hun istedet selv blevet meget kontaktsøgende - til tider kan hun
faktisk vræle ret højt og storme ind til een, når hun pludselig vågner af
middagsluren og vil kæles. Før havde vi altid fornemmelsen af, at vi var
mere til gene, når vi ville nusse.

> Vi beder vores gæster om at slippe ham hvis han vil væk, gå forsigtigt hen
> til ham og ikke tvinge ham til kontakt hvis han ikke ønsker det. Vi mener
> selv, at han selv skal komme frem når han føler sig parart til det men jeg
> er meget ked af at han er så utryg.
> Jeg kan tildels godt forstå hans utryghed overfor børn men den er jo også
> gal over for voksne - dog bare ikke lige så slemt. Han bider ikke, hvæser
> ikke men stikker bare af.
<snip>

Gæsterne bør efter min mening lade katten være 100% i fred, hvis ikke katten
af sig selv kommer hen og vil kæles. Hvis katten går, når de vil snakke, så
skal de under alle omstændigheder bare lade den være i fred. Vores gæster
løfter og holder ikke vores katte, og de får ret klar besked på ikke at
tiltvinge sig adgang til katten, hvis katten ikke selv viser tegn på at
ville kæles. Det er kattenes hjem, og de skal på ingen måde føle sig
forfulgt af nysgerrige pillelystne voksne/børn. Som regel _ved_ folk bare,
at vi ikke vil have det. Vores Samba vil som regel gerne snakke, mens Freja
helst vil lades i fred.
Vi havde besøg af et kravlende og savlende barn på et tidspunkt, og han
kunne så underholde Samba (hun syntes han var et sjovt interaktivt dyr at
lege med - ingen problemer der). Freja blev han holdt borte fra - også af
hensyn til ham selv, for hun ville uden videre folde sømposetangoen ud!
Desuden har kattene adgang til alle rum og til klatretræer og reoler, hvor
de kan komme op i højden og væk. Børn, der er store nok til at forstå hvad
man siger, får at vide, at de gerne må ae og klø ved kinderne, hvis katten
kommer hen til dem, men at de ikke må løfte og følge efter. De har godt af
at lære, at kattene ikke er til for deres skyld, og de forstår det som regel
godt, hvis man forklarer dem på en pæn måde, at kattene ikke har lyst og
føler sig truet. Børn skal man især være omhyggelig med, mener jeg, eftersom
dyrene hurtigt bliver presset... og resultatet kan hurtigt blive et grædende
og blødende barn, der bliver bange for dyrene.
Ang. dine bekymringer i forb. med ny killing: Tålmodighed og tålmodighed
-Gitte




Else Gyldenkærne (25-11-2002)
Kommentar
Fra : Else Gyldenkærne


Dato : 25-11-02 10:16

Hej Helle.
Mit livs første kat havde heller ikke haft meget menneskekontakt, da vi fik
ham. Jeg var ca. 1 år gammel, og han kom kun frem, når jeg var puttet, og
bare mine forældre raslede med avisen, gemte han sig igen. Men min mor havde
dagplejebørn, og hurtigt blev børn faktisk hans foretrukne slags mennesker
*S*. Han var også helt tryg ved os selv (far, mor og børn), men fremmede
damer og, især, fremmede mænd, skulle han ikke nyde noget af.
Han forduftede altid når vi havde gæster. En gang blev han grusomt snydt, da
han troede at alle gæster var gået, og frejdigt kom ind. Hvad han ikke
vidste, var at de sidste gæster ikke havde bil. Han blev noget "lang i
masken", da han opdagede, at der stadig sad fremmede i stuen *G*
Med årene blev han dog mere og mere tolerant over for de fremmede, der kom
oftest. De måtte bare ikke banke på, så gemte han sig straks. Og da han var
omkring 17 år, hoppede han op på skødet af min farbror (den fremmede mand,
der kom oftest i vores hjem). Det var så stor en begivenhed, at vi måtte
sætte kryds i kalenderen *GG*

Summa summarum: Det er ikke sikkert, Emil nogen sinde kommer til at kunne
lide gæster - men så lad ham endelig være fri (altså ikke, at I skal undlade
at have gæster, men lad ham bare trække sig tilbage). Til gengæld skal han
nok vænne sig til det, der er jeres hverdag. Og hvis den er uden børn, så
bliver han nok ved med at ville undgå børn.

Håber, det snart går fremad.
Mvh. Else.
--

www.geocities.com/gyldenk

"Krammemusen" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
news:arrcrk$t40$1@sunsite.dk...
> Hejsa.
>
> Vi har nu haft Emil i lidt over en månede og han gør hele tiden enormt
store
> fremskridt rent psykisk...MEN....noget irriterer mig og gør mig ondt. Han
> gemmer sig så snart vi får gæster. Normalt kan jeg sådan liiige snige sig
> frem en times tid efter at de er ankommet men han er noget trykket - vil
dog
> godt snakke og lege en lille smule.
> I går fik vi så besøg af min kusine på 12 år som tog hjem her til middag i
> dag. Hun er en meget rolig pige og farede ikke rundt. Hun ville gerne
snakke
> med Emil men han stak af hele tiden. Han har tilbragt tiden fra i går kl.
17
> til i dag kl. 13 på en hylde inde på kontoret - er dog kunne lige til nøds
> kommet frem og skyndt sig og spise og gå på bakken. Han kom dog lige frem
i
> går hvor hun forsøgt at give ham en popcorn og den tog han gladeligt og
> roligt imod men lidt efter var han væk igen.
> Jeg synes det er meget synd for ham og jeg ved ikke hvad vi kan gøre ved
> det - om vi bare skal lade tiden arbejde for det?
> For en mdr siden stak han af hvis vi gik op eller ned af trappen men det
gør
> han ikke mere. Han er ikke bange for musik eller klirrende lyde i køkkenet
> mere - HVIS det bare kun er min kæreste og jeg som er her.
>
> Vi beder vores gæster om at slippe ham hvis han vil væk, gå forsigtigt hen
> til ham og ikke tvinge ham til kontakt hvis han ikke ønsker det. Vi mener
> selv, at han selv skal komme frem når han føler sig parart til det men jeg
> er meget ked af at han er så utryg.
> Jeg kan tildels godt forstå hans utryghed overfor børn men den er jo også
> gal over for voksne - dog bare ikke lige så slemt. Han bider ikke, hvæser
> ikke men stikker bare af.
>
> Nu er det sådan at vi snart skal have en lille ny killing og jeg tænker
bare
> lidt på hvordan han skal klare det? han trænger meget til en legekammerart
> men hvis han skal tilbringe flere dage på hylden synes jeg ærligtalt det
er
> ret synd for ham. Skal vi tage ham frem og ligesom tvinge ham til at se
den
> nye kat an eller hvad gør vi? Vil jo gerne gøre det mest rigtige.
> Jeg talte med Kirsten Ulsøe på udstillingen i Odense som har en hankilling
> på 16 uger som det nok ender med at vi skal have - det lød i hvert fald
> meget tiltalende og hun er virkelig en sød dame som jeg stoler på. Jeg er
> bare så bekymret for hvordan Emil vil tage det?
>
> Med tiden vil han vel vænne sig til at der er en kat mere i lejligheden
men
> vil han mon nogensinde få det godt med det? Emil virker, på os, ikke
> dominerende eller noget men hvordan han er overfor en evt. kommende kat
ved
> jeg ikke.
> Hvordan gør vi? Kirsten kommer her hjem til os med to killinger som vi så
> skal vælge den ene af - på den måde ser Kirsten vores hjem også. Emil vil
> først og fremmest gemme sig fordi han ikke kender Kirsten men måske det
går
> helt galt fordi der er to katte med?
>
> Hvordan gør vi bedst muligt når hun er taget afsted? jeg tror ikke der
> bliver nogen slåskampe men Emil vil bare gemme sig. Skal han tvinges frem
> engang imellem eller skal han komme selv og evt. gemme sig i nogle dage?
>
> Min plan er at sætte deres madskåle et godt stykke fra hinanden hvor de
ikke
> kan se hinanden og så langsomt flytte dem tættere på hinanden efterhånden
> som dagene går - så sker der i højst sandsynligt ikke noget ballade mht.
> maden.
>
> HJÆÆÆLP!
>
> Misse hilsner fra Helle
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408843
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste