På sådan en triste nordjyske søndag formiddag (vejrmæssige)må denne her
beretning gi' bare et lille smile. Det er lige sket.
Føllet fra i år (6 mdr.) var i gang med at lege med hans far ude på marken.
Faderen er meget tålmodig og finder sig i meget, men efter 10 min. var det
nok for ham, så han drev den bette væk som hingste jo gøre, med at nappe
efter haserne osv. Den bette løb væk fra marken og gemte sig bag ved nogle
buske og træer ved indgangen, stod der og bare ventede. Efter nogle
minutter fulgte faderen efter i meget langsomt tempo, ud af marken og forbi
buskene, og vupti...... ude sprang føllet og overfaldt ham. Det var bare så
tydelige at føllet vil lege - han galoperede væk så hurtig han kunne straks
efter overfaldet, med bagben og halen højt til vejrs - jeg kunne næsten høre
ham grine! Far stod der bare og rystet på hovedet inden han fulgte efter
igen!
Mange hilsener Liz
|