|
| nu gik det lige så godt Fra : Bettina |
Dato : 21-11-02 14:15 |
|
Efter en del epilepsi anfald med 1½ måned imellem kom min brors rottweiler
på Volles naturmedicin og kunne forleden fejre 5 måneder uden anfald. (det
var kun et ad gangen, når det så skete)
Pludselig igår fik han et anfald igen..og et mere og ... 4 anfald af et par
minutters varighed på under et døgn.
Stakkels hund og stakkels hundeejer. Min bror er helt ude af den og har nu
fået recept på Fenemal til Kali (hunden)
Hvor er det bare trist, men han har jo ret i, at det er enten det eller en
aflivning, for hverken ham eller Kali kan leve med det andet.
Den stakkels hund tør ikke lægge sig til at sove nu fordi de sidste 3 anfald
kom lige efter han var faldet i søvn
Øv
Bettina...ked af det
| |
R. Ilsøe (21-11-2002)
| Kommentar Fra : R. Ilsøe |
Dato : 21-11-02 14:40 |
|
Øv hvor trist! Er han kastereret? Det kan hjælpe at få ham kastereret
nemlig...!
R. Ilsøe
| |
Bettina (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Bettina |
Dato : 21-11-02 17:05 |
|
"R. Ilsøe" <frygtloes_@hotmail.com> wrote in message
news:arinom$2fvg$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> Øv hvor trist! Er han kastereret? Det kan hjælpe at få ham kastereret
> nemlig...!
nej, det er han godt nok ikke.
Men jeg er ret sikker på han allerede har fået sin første Fenamal pille i
dag....så forhåbentlig virker det, selvom vi aldrig får den samme hund
tilbage, så længe han er "på" det.
| |
Therese (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Therese |
Dato : 21-11-02 19:06 |
|
> Men jeg er ret sikker på han allerede har fået sin første Fenamal pille i
> dag....så forhåbentlig virker det, selvom vi aldrig får den samme hund
> tilbage, så længe han er "på" det.
Hvad er Fenamal? Du beskriver det som om det er et farligt produkt. Har det
mange bivirkninger eller hvad?
Mvh Therese
| |
Mari (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Mari |
Dato : 21-11-02 21:33 |
|
"Bettina" <pruehs@mocka.dk> skrev i en meddelelse
news:3ddd0422$0$18551$d40e179e@nntp03.dk.telia.net...
> nej, det er han godt nok ikke.
> Men jeg er ret sikker på han allerede har fået sin første Fenamal pille i
> dag....så forhåbentlig virker det, selvom vi aldrig får den samme hund
> tilbage, så længe han er "på" det.
Du skal ikke være så bange for Fenemal - som også hedder Fenobarbital
hvis du vil søge yderligere info om stoffet. Man kan give det til babyer
med feberkramper - uden at de tager skade af det.
Hvis du er interesseret i en god beskrivelse af epilepsi, så ligger der en
meget fin brochure her:
http://www.irf.dk/download/pdf/nr5%20rationel.pdf
Når du læser, så vær opmærksom på, at epilepsimedicin til mennesker ikke
virker
på hunde - og derfor anvender man de gamle midler til hundene.
Og så mangler blot een erkendelse - at epilepsi skyldes en fejl i de
elektriske
impulser i hjernen - og at denne defekt ikke forsvinder - selvom
man giver medicin eller kastrerer. Man kan måske holde anfaldene i ave - men
epilepsien er der fortsat - når den er der. Og der er til stadighed risiko
for
anfald.
Mari
| |
R. Ilsøe (21-11-2002)
| Kommentar Fra : R. Ilsøe |
Dato : 21-11-02 21:42 |
|
> Og så mangler blot een erkendelse - at epilepsi skyldes en fejl i de
> elektriske
> impulser i hjernen - og at denne defekt ikke forsvinder - selvom
> man giver medicin eller kastrerer. Man kan måske holde anfaldene i ave -
men
> epilepsien er der fortsat - når den er der. Og der er til stadighed
risiko
> for
> anfald.
Jeg kender til flere han-hunde hvor det har virket at kastrere... Det gælder
jo om at holde hunden anfaldsfri... Det eneste medicinen gør er jo også bare
at holde anfaldene væk...!!
| |
Mari (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Mari |
Dato : 21-11-02 22:34 |
|
"R. Ilsøe" <frygtloes_@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:arjgev$3oc$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> > Og så mangler blot een erkendelse - at epilepsi skyldes en fejl i de
> > elektriske
> > impulser i hjernen - og at denne defekt ikke forsvinder - selvom
> > man giver medicin eller kastrerer. Man kan måske holde anfaldene i ave -
> men
> > epilepsien er der fortsat - når den er der. Og der er til stadighed
> risiko
> > for
> > anfald.
>
> Jeg kender til flere han-hunde hvor det har virket at kastrere... Det
gælder
> jo om at holde hunden anfaldsfri... Det eneste medicinen gør er jo også
bare
> at holde anfaldene væk...!!
Og.... det er præcis det jeg siger....... samtidig med at jeg fortæller
at epilepsiens årsag ikke fjernes med hverken kastration eller medicin,
og derfor er der stadig risiko for anfald.
Anfald kan være både med og uden kramper...... men hos hunde vil
det være svært at observere anfald, der er uden kramper.
Så, når "det virker" så er der tale om at der ikke længere er kramper,
men det er ikke ensbetydende med at epilepsien og dens årsag samtid er væk.
Epilepsi er symptom på, at der er en hjerneskade. Hverken mere eller mindre.
Når kastration virker - så kan det tænkes at kramperne slet har årsag
i epilepsi - men i hyperventilation - med deraf følgende iltmangel.
Om der er tale om epilepsi kan ses på, om anfaldene ALTID forløber ensartet
men med det forbehold, at der kan være flere typer anfald, som hver forløber
ensartet.
Mari
| |
Bettina (22-11-2002)
| Kommentar Fra : Bettina |
Dato : 22-11-02 10:06 |
|
>
> Du skal ikke være så bange for Fenemal - som også hedder Fenobarbital
> hvis du vil søge yderligere info om stoffet. Man kan give det til babyer
> med feberkramper - uden at de tager skade af det.
>
> Hvis du er interesseret i en god beskrivelse af epilepsi, så ligger der en
> meget fin brochure her:
> http://www.irf.dk/download/pdf/nr5%20rationel.pdf
>
tak
jeg har allerede læst en del på Jo-Anns hjemmeside om hendes Sigurd og hans
sygdomsforløb incl hvad Fenemal er og gør.
Men det med babyerne vidste jeg ikke. Så vidt jeg har forstået kræver det
lang tids afvænning, når man først er begyndt at give hunden det, fordi de
bliver fysisk afhængige på en eller anden måde.
Grunden til jeg er "bange" for det, eller rettere, at vi så det som sidste
udvej, er selvfølgelig at hundens adfærd kan ændre sig ret drastisk og at de
bliver afhængige af det. Derfor synes jeg man bør ha prøvet de andre
muligheder først. Det med kastration vidste jeg så ikke.
I sidste ende handler det selvfølgelig om at finde et middel der gør, at
antallet og varigheden af anfaldene bliver reduceret så meget, at både hund
og ejer kan leve med det.
Ejeren får jo dårlige nerver af aldrig at vide, hvornår næste anfald kommer,
og hunden bliver hver gang nervøs og forvirret, fordi den ikke helt forstår
hvad det er der sker med den (hvilket selvfølgelig også påvirker ejeren)
Det sidste jeg hørte fra ham i aftes var, at Kali var lidt nervøs og meget
træt, formentlig fordi fenemalen var begyndt at virke.
Men jeg håber inderligt det vil dæmpe anfaldene, så de kan beholde hinanden
Bettina
| |
Mari (22-11-2002)
| Kommentar Fra : Mari |
Dato : 22-11-02 22:39 |
|
"Bettina" <pruehs@mocka.dk> skrev i en meddelelse
news:3dddf366$0$5773$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> I sidste ende handler det selvfølgelig om at finde et middel der gør, at
> antallet og varigheden af anfaldene bliver reduceret så meget, at både
hund
> og ejer kan leve med det.
Det er meget præcist, hvad det drejer sig om....... omend jeg ikke
sætter det som sidste ende - men som første, for at få hunden til at slappe
af.
Hvorefter man kan sætte ind med andre tiltag.
Det meste ved forebyggelse af anfald, drejer sig i bund og grund om
minimering
af stress og anspændthed.
Du kan måske bruge sammenligningen her: Vi ved at man kan blive narkoman,
hvis man indtager morfin. Men ingen med deres fornufts fulde brug ville
takke
nej til at smertelindring efter en operastion - selvom man kan blive
narkoman, hvis
fornuften ikke er med i foretagendet.
Grænsen er hårfin........... når det gælder om at sikre den bedst mulige
behandling
samtidig med at man skal sikre, at den ikke er uhensigtsmæssig på langt
sigt.
Jeg mener ikke, at man for enhver pris skal medicinere........ det kommer
helt an på hvor mange anfald der er - og hvordan de forløber. Men medicin
indtil der er faldet ro på - der er der stor fornuft i.
Populært sagt, så er "Ro, regelmæssighed og renlighed" meget vigtige
faktorer i forebyggelsen af anfald. Usikkerhed og utryghed - eller
ophidselse
medfører anspændthed........... og anspændthed/stress øger risikoen for at
der kommer anfald. (Ond cirkel)
Endvidere bør man være opmærksom på kraftige skift i varme/kulde
påvirkninger.
Især skift fra varme til kulde. Badning frarådes helt og aldeles pga,
risiko for
hurtig afkøling, og dermed risiko for anfald når musklerne trækker sig
sammen
(anspændes).
> Ejeren får jo dårlige nerver af aldrig at vide, hvornår næste anfald
kommer,
Den sikkerhed får ejeren ikke igen - sorry. For som sagt - er det epilepsi,
så er det
en lidelse som hunden HAR..... det står ikke til at ændre. Men man kan
forebygge....... så risikoen for anfald minimeres.
Foderskift kan være een af de ting, som kan anbefales. Til børn giver man
somme tider "Ketogenic diet". Dvs. kost med højt fedtindhold. Der er mange
oplysninger at finde på nettet om "Ketogen kost".
Forebyggende gælder det også om at holde blodsukkerbalancen stabil. Derfor
kan det være
fornuftigt at fordele måltiderne over døgnet - selvom det tilrådes at store
hunde
kun spiser een gang dagligt. Godt og nærende foder er uomgængeligt.
Tag Jo-Ann's anbefaling af kostskifte til jer.......... det er et af de
ultimativt gode råd,
omend det ikke kan stå alene.
> og hunden bliver hver gang nervøs og forvirret, fordi den ikke helt
forstår
> hvad det er der sker med den (hvilket selvfølgelig også påvirker ejeren)
I bør vide, at der er en periode efter hvert anfald, hvor hunden synes at
være
bevidst - men dens hjerne er ikke oppe på "fulde omdrejninger" før der er
gået et stykke tid. Individuelt hvor lang tid det varer....... men det, som
I
fortolker som forvirring - det kan være desorientering indtil han igen er
klar
over - hvor han er. Hjernen slår fra under anfaldet - men verden står jo
ikke stille
imens. Han oplever derfor at det, der var lige foran ham, da anfaldet
startede,
det har flyttet sig uden at han var klar over det - og det spring skal først
"opfattes"
og falde på plads.
> Det sidste jeg hørte fra ham i aftes var, at Kali var lidt nervøs og meget
> træt, formentlig fordi fenemalen var begyndt at virke.
> Men jeg håber inderligt det vil dæmpe anfaldene, så de kan beholde
hinanden
Det bedste råd jeg kan give er at nedtone angsten/usikkerheden omkring
medicinen - og i stedet søge info om hvad det faktisk er, der sker
under et anfald. Groft skåret, så er et anfald lig med en total afspænding.
Du ved at man slapper bedst af, når man har haft muskulaturen spændt
kraftigt op.
Ved epilepsi er det afspænding af ophobede elektriske impulser i hjernen, og
bagefter er man så god som ny.......... når man lige har sundet sig
et stykke tid - og fundet ud af, hvor langt verden bevægede sig imens.
Jeg ved godt det er lette sagt end gjort - men dramatisering
og jeres usikkerhed smitter hunden - og så I opnår en ond cirkel hvor han
får
anfald på grund af jeres angst/usikkerhed - i stedet for på grund af egne
årsager.
I kan med fordel læse om epilepsi hos mennesker - fordi fortolkningen af
anfaldenes afvikling er tæt på. Men.... medicineringen er forskellig.
Husk blot at læse mellem linierne, når man nævner at Fenemal er en
gammel medicin, som næsten ikke benyttes til menensker mere. Det
skyldes alene at der er udviklet mange nye præparater i de seneste to
årtier.
Nogle ejere af hunde med spilepsi taler om, at hunden glemmer tidligere
indlært lydighed.
Det gør den heller ikke......... og hvis den ikke "hører efter", som den
plejer......
så er det ALTID fordi dens hjerne ikke er koblet fuldt til igen.........
Mari
| |
Bettina (25-11-2002)
| Kommentar Fra : Bettina |
Dato : 25-11-02 09:29 |
|
"Mari" <alohaloh@min.sol.dk> wrote in message
news:arm84v$jvp$1@sunsite.dk...
>
> Jeg mener ikke, at man for enhver pris skal medicinere........ det kommer
> helt an på hvor mange anfald der er - og hvordan de forløber. Men medicin
> indtil der er faldet ro på - der er der stor fornuft i.
> Populært sagt, så er "Ro, regelmæssighed og renlighed" meget vigtige
> faktorer i forebyggelsen af anfald. Usikkerhed og utryghed - eller
> ophidselse
> medfører anspændthed........... og anspændthed/stress øger risikoen for
at
> der kommer anfald. (Ond cirkel)
Helt enig. Det underlige ved Kalis anfald er, at det tilsyneladende
overhovedet ikke fremprovokeres af stres. Langt de fleste anfald er kommet
mens han sover.
> > Ejeren får jo dårlige nerver af aldrig at vide, hvornår næste anfald
> kommer,
>
> Den sikkerhed får ejeren ikke igen - sorry. For som sagt - er det
epilepsi,
> så er det
> en lidelse som hunden HAR..... det står ikke til at ændre. Men man kan
> forebygge....... så risikoen for anfald minimeres.
Det er klart.
> Foderskift kan være een af de ting, som kan anbefales. Til børn giver man
> somme tider "Ketogenic diet". Dvs. kost med højt fedtindhold. Der er
mange
> oplysninger at finde på nettet om "Ketogen kost".
> Forebyggende gælder det også om at holde blodsukkerbalancen stabil. Derfor
> kan det være
> fornuftigt at fordele måltiderne over døgnet - selvom det tilrådes at
store
> hunde
> kun spiser een gang dagligt. Godt og nærende foder er uomgængeligt.
> Tag Jo-Ann's anbefaling af kostskifte til jer.......... det er et af de
> ultimativt gode råd,
> omend det ikke kan stå alene.
>
Interessant. Det vil jeg straks kigge mere på.
Er det normalt, at hunden reagerer på fenemal ved at blive hyperaktiv,
drikke og spise væsentlig mere end han plejede? Jeg troede de blev sløve af
det, men det stik modsatte er sket.
> I bør vide, at der er en periode efter hvert anfald, hvor hunden synes at
> være > bevidst - men dens hjerne er ikke oppe på "fulde omdrejninger" før
der er
> gået et stykke tid. Individuelt hvor lang tid det varer....... men det,
som
> I > fortolker som forvirring - det kan være desorientering indtil han igen
er
> klar> over - hvor han er. Hjernen slår fra under anfaldet - men verden
står jo
> ikke stille> imens. Han oplever derfor at det, der var lige foran ham, da
anfaldet
> startede,> det har flyttet sig uden at han var klar over det - og det
spring skal først
> "opfattes"> og falde på plads.
>
Jeg tror nu ikke det lige er tilfældet her. Nu er det gået 4 dage siden
anfaldet og han er stadig mere nervøs end han var før. Heldigvis ikke så
grelt endnu, men han hopper lige en gang, hvis man klapper i hænderne eller
laver en anden unormal lyd..især hvis han ligger og slapper af. Det har han
aldrig reageret på før.
Hvis anfaldene bliver ved i samme tempo (der har heldigvis ikke været flere
siden) og han bliver ved med at blive så påvirket af dem, kan det jo i
sidste ende resultere i en meget nervøs hund ... hvilket måske kan udvikle
sig til aggresivitet, hvis han begynder at bliver "rigtigt" bange for ting.
Og en 50 kg aggresiv rottweiler-han, det er ikke lige lykken for nogen :-/
Nå, nu skal man jo heller ikke tage sorgerne på forskud. Indtil videre er
han verdens dejligste bamse.
tak for hjælpen
Bettina
| |
Mari (25-11-2002)
| Kommentar Fra : Mari |
Dato : 25-11-02 23:27 |
|
"Bettina" <pruehs@mocka.dk> skrev i en meddelelse
news:3de1df60$0$6118$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> Og en 50 kg aggresiv rottweiler-han, det er ikke lige lykken for nogen :-/
> Nå, nu skal man jo heller ikke tage sorgerne på forskud. Indtil videre er
> han verdens dejligste bamse.
Jeg synes du skulle prøve at læse lidt af det om epilepsi, der har
været skrevet her i gruppen.
Måske det bringer dig på sporet af nogle af de svar du har brug for.
http://makeashorterlink.com/?C22B63092
At Kali får anfald, når han sover betyder blot at det er "hans" anfaldstype.
Som jeg skrev til dig, så er epilepsi ikke en sygdom i sig selv - men
betegnelsen for at der er ensartede anfald - som følge af en hjerneskade.
Årsagen til en sådan hjerneskade kan være såvel medfødt, som påført senere.
F.eks. kan iltmangel i fødselsforløbet have en væsentlig betydning. I står
over for en meget svær periode - dels fordi epilepsien er der - og bliver
der. Og dels fordi I jo ikke er alene om at skulle omgås hunden. Det er
skrækkeligt at blive bange for sin egen hund.............. og det er en
erkendelse man kan nå til.
Jeg har selv været nødt til at få aflivet min allerkæreste hund for to uger
siden - så jeg har i frisk erinding, hvilke tanker man går med - når
tankerne om at det skal se vender op og ned på alting. Og værst er det, at
man svinger meget for og imod. Og vi vil ALTID være i tvivl om der kunne
gøres andet og mere end det, vi allerede har gjort. Min hund var over 12 år
gammel - men alligevel havde jeg svært ved at slippe. Men da jeg først havde
truffet beslutningen - så kan jeg se bagefter - at det var tiden op til
beslutningen, der var den hårdeste del af processen. Hun havde gallopperende
kræft - og det er slemt at være vidne til.
Det vigtigste for jer er, om I kan og tør tage ansvaret for hvad hunden. Om
I har de fornødne kræfter til at sætte jer grundigt ind i, hvad det er I er
oppe imod - og hvordan I kan tackle det. Grænserne for, hvornår hundens liv
ikke længere er værdigt er hårfine............. og mest af alt skal I kunne
tilgive jer selv, når I ikke længere kan finde disse kræfter og det
overskud.
Mari
begin 666 dot.gif
K1TE&.#EA`0`!`/ ``````````"'Y! $`````+ `````!``$```("1 $`.P``
`
end
| |
Bettina (26-11-2002)
| Kommentar Fra : Bettina |
Dato : 26-11-02 11:05 |
|
"Mari" <alohaloh@min.sol.dk> wrote in message
news:aru82r$j7e$1@sunsite.dk...
>
> Jeg synes du skulle prøve at læse lidt af det om epilepsi, der har
> været skrevet her i gruppen.
> Måske det bringer dig på sporet af nogle af de svar du har brug for.
> http://makeashorterlink.com/?C22B63092
>
tak. jeg tror snart jeg har læst hele Jo-Anns hjemmeside igennem 3 gange.
Hun kommer vist nok med på udstilling på søndag, så der kan jeg forhåbentlig
tale lidt med hende
>
>
> At Kali får anfald, når han sover betyder blot at det er "hans"
anfaldstype.
> Som jeg skrev til dig, så er epilepsi ikke en sygdom i sig selv - men
> betegnelsen for at der er ensartede anfald - som følge af en hjerneskade.
> Årsagen til en sådan hjerneskade kan være såvel medfødt, som påført
senere.
> F.eks. kan iltmangel i fødselsforløbet have en væsentlig betydning. I står
> over for en meget svær periode - dels fordi epilepsien er der - og bliver
> der. Og dels fordi I jo ikke er alene om at skulle omgås hunden. Det er
> skrækkeligt at blive bange for sin egen hund.............. og det er en
> erkendelse man kan nå til.
>
> Jeg har selv været nødt til at få aflivet min allerkæreste hund for to
uger
> siden - så jeg har i frisk erinding, hvilke tanker man går med - når
> tankerne om at det skal se vender op og ned på alting. Og værst er det, at
> man svinger meget for og imod. Og vi vil ALTID være i tvivl om der kunne
> gøres andet og mere end det, vi allerede har gjort. Min hund var over 12
år
> gammel - men alligevel havde jeg svært ved at slippe. Men da jeg først
havde
> truffet beslutningen - så kan jeg se bagefter - at det var tiden op til
> beslutningen, der var den hårdeste del af processen. Hun havde
gallopperende
> kræft - og det er slemt at være vidne til.
Hvor er det trist. Ja Kali er kun 3½ år, så det vil jo være ALT for tidligt
at sige farvel til ham, hvis det kan undgåes. Men det er altid en hamrende
svær beslutning at skulle tage.
>
> Det vigtigste for jer er, om I kan og tør tage ansvaret for hvad hunden.
Om
> I har de fornødne kræfter til at sætte jer grundigt ind i, hvad det er I
er
> oppe imod - og hvordan I kan tackle det.
Netop, og det er det jeg arbejder på lige nu. Om ikke andet, så for måske at
kunne berolige min bror lidt. Det er altid nemmere at håndtere den slags,
hvis man ved hvad det er man har med at gøre.
endnu engang tak for hjælpen
Bettina
| |
|
|