---

Johannes skrev i en meddelse for lang tid siden

(Johannesevangeliet Kapitel 12, 44 - 50)

"v44 Jesus råbte: »Den, der tror på mig, tror
ikke på mig, men på ham, som har sendt mig.
v45 Og den, der ser mig, ser ham, som har
sendt mig. v46 Som lys er jeg kommet til
verden, for at enhver, som tror på mig,
ikke skal blive i mørket."

Dette læser jeg som både noget der
retter sig mod nuet.Men hvad med det næste...

"v47 Og den, der hører mine ord og ikke holder fast
ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er
ikke kommet for at dømme verden, men for
at frelse verden. v48 Den, der forkaster
mig og ikke tager imod mine ord, har mødt
sin dommer: Det ord, jeg har talt, det
skal dømme ham på den yderste dag. "

Hvordan skal det forstås; at den der ikke
holder fast ved Jesu ord vil han ikke
fordømme(?) - sammenstillet med at
den der forkaster ham og ikke tager
imod hans ord, har mødt sin dommer?
Er den dommer det menneske selv (selvfordømmelse)
- eller hvordan skal det forstås, at det er
"det ord" han har talt der skal dømme?
Er "den yderste dag" = dommedag?

"v49 For jeg har ikke talt af mig selv;
men Faderen, som har sendt mig, han har
påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad
jeg skal tale. v50 Og jeg ved, at hans
bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler
jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.«"


Da Johannes ikke er aktiv i denne NG,
vil jeg gerne have nogle bud fra I andre

Venlig hilsen

Karsten