---

Hejsa.
Vil lige undskylde at dette indlæg bliver langt - men for at give nogle
råd er I vel nødt til at få både forhistorie og hvad jeg hidtil har
forsøgt

I midten af august var Dise og jeg til agilitystævne. Vi var tilmeldt 3
løb.
Ved første løb tog hun det første spring - og så begyndte hun at _stæse_
rundt om mig i en stor cirkel! Afgjort ikke hendes normale opførsel, når
det gælder agility!!! Nå fik hende endelig kaldt ind (nej - hun lystrede
heller ikke på mit indkald!) og gik tilbage til vores plads - tjekkede
hendes ben - intet galt... gik senere en tur med hende - intet i
vejen... hun både løb og legede. Stllede derfor til næste løb - hvor hun
gentog sin stæsen, dog uden at have forsøgt at springe... dette gentog
sig ved det 3 løb
Hjemme blev hun grundigt undersøgt... intet!
Dagen efter til brugs-træning ville hun ikke springe Kunne sagtens
dirigere hende over andre forhindringer på forhindringsbanen - men
valgte dog at slappe lidt af... hun kunne jo godt være lidt øm.
Om aftenen begyndte hun at halte voldsomt på højre forben... Nyt tjek!
Denne gang ømmede hun sig lidt, hvis vi rørte ved en af de forreste
trædepuder - som også virkede "tørre"... Efter at have siddet og lyst på
poten med en lommelygte (sic!) opdagede vi en mikroskopisk rift på ca 1½
milimeter! Rensede med
klorhexidin og ringede til dyrlægen næste morgen - hun bekræftede at vi
havde gjort det rette og bare skulle holde øje med at riften ikke
udviklede sig til et egentligt sår.
Det siger sig selv at Dise _ikke_ fik lov til at springe over noget,
mens denne lille rift blev lægt. Det tog ca en uge...
Afsted til ag-træning... niks - hun skulle da i hvert fald ikke hoppe
over noget! Insisterede jeg så stæsede hun igen!
Nå - kender jo til mange trick efterhånden og ved at det gælder om at få
vovse forklaret at det altså ikke er spor farligt at springe på kommando
;)
Så igang med at gøre spring til verdens sjoveste beskæftigelse! I
starten kun med pinde liggende på jorden, hvor eneste karv var at hun
skulle løbe mellem springstængerne - og hvor hendes ælskede "Ruske" (en
gammel ulækker, forsuttet vaskeklud) lå lige efter pinden... gradvist så
øges kravene og højden på springet...
Ja, ja - det er den normale og ideelle metode, som virker på de fleste
hunde, der har mistet troen på sig selv (og måske deres fører?)... det
virker bare ikke med Dise! Heller ikke at lade hende springe
samtidig med en god legekammerat (eller mig)... heller ikke at manden
holder Dise og jeg står på den anden side springet og kalder hende ind
og er klar med Ruske - hun løber lige så fint udenom! Heller ikke at
bede hende springe over en laaaang pind på jorden (som hun altså ikke
sådan lige kan løbe uden om) - hun står bomstille! Nå ja har skam prøvet
flere fif, men jeg orker næsten ikke at remse alle op ;)
Nå - så forsøgte jeg mig med at have hende i snor, når hun skulle
"springe" over pinden på jorden... Tænkte at det måske kunne give hende
lidt sikkerhed at jeg jo var lige i den anden ende!? Næ, nej da! Nu
stæsede hun ganske vist ikke (snoren!) men hun stoppede bare helt op på
stive ben (
Så blev jeg bekymret!!! Vi var nu nået hen i slutningen af september....
En tur til dyrlæge... røntgenbilleder, ordentlig undersøgelse osv osv
*av, min pengepung*... Jeg har en meget (fysisk) sund og rask hund!!!
Dog anbefalede min dyrlæge at jeg måske skulle forsøge at kontakte
en kiropraktor... hendes erfaring sagde at nogle ag-hunde fik små
"forvridninger" i ryg/hofter/skuldre/ben/poter - og at disse ikke altid
kunne ses på røntgen.
Dise blev taget helt ud af al ag-træning! Vi fortsatte dog
brugstræningen - men uden forhindringerne ;) Hun har altså ikke sprunget
i ca 1½ måned...
Den tid har jeg så brugt til at finde en god kiropraktor, som også kunne
tage os ind uden flere måneders ventetid... I tirsdags var vi så
afsted... jeg har stadig en (fysisk) sund og rask hund!
Kiropraktoren kunne med andre ord intet finde!

Summa summarum... hvad kan jeg nu gøre????
Alle gode råd, erfaringer og ideer modtages!

Dise lader sig stadig gerne dirigere op/ned, ind/ud af alle andre
forhindringer!
Efter sin lange "pause" er hun faktisk blevet edderdygtig til især
slalom!

Mvh Ann

---

> Summa summarum... hvad kan jeg nu gøre????
> Alle gode råd, erfaringer og ideer modtages!

Hej Ann

Har du prøvet andre steder end på træningspladser? Altså i skoven, på en
legeplads e.l.? Der findes ofte mange egnede redskaber. Den lille rift må jo
have gjort "voldsomt" ondt på stakkels Dise... og så sådan en ond ejer, der
prøver at få hende til at springe igen

Nu må det jo handle om, at Dise finder ud af, at det faktisk ikke gør ondt
at springe mere.

Hvad hvis hun får lov til at sidde passivt og se de andre hunde træne? Eller
lade Sif springe små spring og rose hende voldsomt mens Dise bliver
ignoreret. Tænker på, om man kunne narre hende til selv at tilbyde et
spring?

-Trine

---

Hej Trine.
Long time - no see
Er Robin ved at blive den lydighedshund, du gerne ville have? og hvad
med den lille ny - som vist ikke er så ny mere

>Har du prøvet andre steder end på træningspladser? Altså i skoven, på
en
legeplads e.l.?
<>Ork ja da - hvor finder man ellers laaaange pinde hende Og Dise
vil da hellere end gerne gå balance hen af dem - bare hun slipper for at
hoppe over! *suk*

>Den lille rift må jo have gjort "voldsomt" ondt på stakkels Dise... og
så sådan en ond ejer, der prøver at få hende til at springe igen
<> Jo tak - har siden fundet ud af at sheltier generelt _er_ meget
pyldrede med deres poter! Onde, onde Ann ! Mit stakkels lille pjevs

>Nu må det jo handle om, at Dise finder ud af, at det faktisk ikke gør
ondt
at springe mere.
<> Ja ikk'? Egentlig er situationen lidt skør! Dise "meldte sig" meget
hurtigt ud af det der lydighedspjat(!) men var til gengæld vild og gal
med agility - især fordi hun fik lov til at hoppe! Spring + Store A +
tunnel var ligefrem belønning til hende for godt udført arbejde
Men, du skulle have set mig og Jan ligge og rode med hundepoter og
lommelygte for at finde ud af, hvad der var galt Dise var udstyret
med et godt gnaveben og hyggede sig gevaldigt med al den opmærksomhed...

>Hvad hvis hun får lov til at sidde passivt og se de andre hunde træne?
<> Øhh - du _har_ hørt Dise hyyyyle af iver, ikk'?
Jeg følte mig dog kun til grin den ene gang, hvor JEG sprang en hel bane
igennem, samtidig med at både vores træner og Jan jublede over, hvor
dyygtiiiii jeg var *ggg*

>Eller lade Sif springe små spring og rose hende voldsomt mens Dise
bliver
ignoreret. Tænker på, om man kunne narre hende til selv at tilbyde et
spring?
<> Hæ - når vi prøver det, så styrter Dise rundt om springet for at stå
klar til at "overfalde" stakkels Sif (eller hvilken hund vi nu bruger)!
Vi er _nødt_ til at bemærke hende, ellers vælter både spring,
mennesker og hunde!
Holder vi hende afbundet - og jeg løber med Sif - så hyyyyyyyyyyler hun
hele træningsbanen ned! Løber Jan med Sif, er Dise da komplet
ligeglad....

Mvh Ann

---

Evt. lade hende hyle? Bare den ene gang? Var der ikke noget andet i vejen en
gang, hvor du måtte ignorere hende i lang tid, det hjalp, ikke?

Uha, hvor Molly lærte hurtigt at give hals da jeg sad og gav den ene guf
efter den anden til Max hver gang han kom med sin løvebrøl - hun sad med
lange tråde ud af mundvigene indtil der til sidst kom et piv.

:Pia

---

Hej Pia.

>Evt. lade hende hyle? Bare den ene gang? Var der ikke noget andet i
vejen en
gang, hvor du måtte ignorere hende i lang tid, det hjalp, ikke?

<> Jo da
Men problemet her er at hun ganske vist sidder og hyyyler - og virkelig
virker _vild_ efter selv at få lov til at løbe. Når det så endelig
bliver hendes tur - tja, så går det op for hende at hun skal *gys*
springe
Som sagt er der ikke nogen særlige problemer - ud over at jeg kvajer mig
;) - hvis bare banen består af Store A, bom, tunnel og slalom!
Hun går i baglås, hvis hun ser et spring - og så stæser hun igen i store
cirkler

Mvh Ann

---

også hjemme i haven, hvor der måske kun er et kosteskaft som Sif hopper
over, ingen andre spændende ting?

:Pia

---

"Ann K." <tsars@os.dk> wrote in message news:argfl7$jah$1@sunsite.dk...
> Hej Trine.
> Long time - no see
> Er Robin ved at blive den lydighedshund, du gerne ville have? og hvad
> med den lille ny - som vist ikke er så ny mere

Hej igen

Jeg følger skam med herinde, men er ikke så ivrig ved tasterne. Det går skam
fremad med Robin, men elitehund er han nu ikke - endnu Vi var til prøve
i klasse II i weekenden og fik 1. præmie, så vi er på rette vej! Desuden var
vi med til DM i klasse I, men resultatet er ikke værd at tale så meget om.
Robin nægtede at sidde der, hvor dommeren havde bestemt stillingsskiftet
skulle være... alle andre steder var ok, men ikke lige der, hvor 10 hunde
havde siddet før ham Desuden gik han med mig i fællesdæk... ikke særligt
hyggeligt st ligge mellem 6 andre hunde....

Og hund nr. 2 er det desværre ikke blevet til endnu... har ikke været heldig
nok til at finde den rigtige hvalp endnu.

Ved ikke helt med Dise og hendes spring. Hun må jo kunne "narres" på en
eller anden måde. Du har vel prøvet med roastbeef?

-Trine
>
> Mvh Ann
>
>
>

---

> Dise blev taget helt ud af al ag-træning! Vi fortsatte dog
> brugstræningen - men uden forhindringerne ;) Hun har altså ikke sprunget
> i ca 1½ måned...


Her tænkte jeg, at 1½ måned ikke er ret lang tid, hvis Dise har fået
en af de velkendte belastningsskader - der svarer til en forstuvning
i skulderpartiet.

Jeg tror ikke på, at det kan skyldes riften i poten. En af mine hunde
(AG+SPCH) trådte på noget skarpt og fik skrællet en trædepude af.
Hun ikke så meget som haltede - og jeg opdagede det ved at der var blod
stien, hvor hun havde trådt. En anden gang havde et græsfrø boret sig
igennem "svømmehuden" - og dannet lidt betændelse omkring frøet, og
da haltede hun - men kun indtil jeg havde fjernet frøet.

Når hunde laver overspring (sådan tolker jeg det) - så bør vi tage det
alvorligt - og lade den form for træning ligge i nogle måneder. Nok er hun
sprælsk - men hun fortæller dig at det er ubehageligt at springe - 'ik?

Det kan ske, hvis hun i høj fart skal over Store-A. Har du tænkt på,
hvilken kraft skulderen skal stå imod med - når hun første gang sætter
dem på A-et??
Det er virkelig et voldsomt stød....... de får.


Jeg har set min venindes hund synke skrigende sammen efter et sådan
"sammenstød"
med A-et og den kunne simpelthen ikke løbe AG mere. Hun havde nemlig alt
for
travlt med at søge sine egne AG-ambitioner tilgodeset, til at give hunden
den nødvendige
rekreationsperiode. Hunden fortæller ikke at det er NOK, før det virkelig
ER nok.
Prøv at lægge mærke til, hvor mange AG-hunde der tripper og dykker i
forkroppen lige
inden de "plopper" over et spring. Det er de tydeligste tegn på
overbelastning
i skulderpartiet.

Mari

---

Jamen Mari....
Har du slet ikke læst mit første indlæg?
Dise _er_ undersøgt i hoved og R**! Der er _ingen_ tegn på skader...
hendes muskler virker ikke spændte og tro mig - efter Sifs alvorlige
muskelskade i ryg/hofte/baglår - så ved vi, hvad vi skal kigge efter mht
spændte, overanstrengte muskler!
Dise masseres altid igennem efter al slags træning (også brugs eller
bare "for sjov") - af samme årsag!

>Når hunde laver overspring (sådan tolker jeg det) - så bør vi tage det
alvorligt - og lade den form for træning ligge i nogle måneder. Nok er
hun
sprælsk - men hun fortæller dig at det er ubehageligt at springe - 'ik?

<> Jo netop! men her mener jeg at have udelukket at der kan ligge noget
rent fysisk til grund for hendes vægring!

>Det kan ske, hvis hun i høj fart skal over Store-A. Har du tænkt på,
hvilken kraft skulderen skal stå imod med - når hun første gang sætter
dem på A-et??
Det er virkelig et voldsomt stød....... de får.

<> Ja - jeg ved skam godt, hvilken belastning min hund udsættes for!
Især fordi hun som sagt ælsker Store A... har altid haft lidt svært ved
at styre hende udenom dette, før end hun skulle over
Netop derfor har jeg bekostet temmelig mange penge på at få undersøgt om
der kunne være noget fysisk galt med hende... det er der så ikke!!!

>Hun havde nemlig alt for travlt med at søge sine egne AG-ambitioner
tilgodeset, til at give hunden den nødvendige rekreationsperiode.
<> Tro mig... min eneste ambition mht ag er at have det sjovt sammen med
min hund!!!
Jeg er selv kun ren nybegynder - bliver forpustet på ingen tid - og
synes at handling er SVÆRT ))
Dise og jeg tager det stille og roligt... og hvem ved - en skønne dag
bliver vi måske ikke længere disket pgr hendes trang til konstant at
løbe hen for at gø af banedommeren eller mine tåbelige førerfejl
Ja, ja - ting ta'r tid! Og jeg har _ikke_ travlt!

>Jeg tror ikke på, at det kan skyldes riften i poten

<> Ja se... så er vi nok lidt uenige :)
Ikke sådan forstået at jeg tror at den helede rift stadig gør ondt...
men sådan at jeg tror at Dise har forbundet "Spring" med noget
ubehagelig/smertevoldende - og nu mener at "Spring" altid er
væmmeligt....
Sheltier _er_ nogle pjevsede små størrelser, når det gælder deres poter!
Kender efterhånden til flere beretninger om dette...
Til gengæld er hun ikke spor pivet over den store rift hun pt har hen
over snuden... hun kan da også lade være med at lege med katten!

>Hunden fortæller ikke at det er NOK, før det virkelig
ER nok.

<> Lige netop dén erfaring gjorde vi desværre med Sif!
Og derfor er jeg nok også selv ekstra opmærksom på, hvordan Dise
egentlig har det...

Mvh Ann

---

"Ann K." <tsars@os.dk> skrev i en meddelelse news:arh4hv$311$1@sunsite.dk...
> Jamen Mari....
> Har du slet ikke læst mit første indlæg?

Jo, Ann........ det har jeg - og når jeg svarer dig, som jeg gør
så skyldes det mine erfaringer med de belastninger jeg nævner.
Dels fordi jeg hat set mange, der ikke "kunne" få øje på at deres
hunde ikke trives med belastningerne..... og dels fordi jeg selv
har ledt højt og lavt efter årsagen til at en af mine hunde
ikke ville springe....... samtidig med at hun gerne ville bruge alle de
andre
forhindringer - med stor glæde. Når jeg bad hende springe så løb
hun til siden - eller kiggede blot den anden vej - men bad jeg hende om
at forcere en af de andre forbindringer - så "smilede" hun over hele
femøren. Hun var særdeles lydig og ikke hyperaktiv på samme måde,
som du beskriver Dise - men alligevel rastløs. Pga. hendes lydighed var jeg
klar over, at hun "fortalte" mig noget........ som hverken kunne ses eller
mærkes.

Jeg fik kontakt med nogle dyrlæger, som sammen med mig studere hendes
bevægelser - såvel når hun gik, travede og løb på forskellige måder. Vi
var meget, meget grundige........ netop fordi hun skulle have været min
agilityhund. Jeg valgte disse dyrlæger fordi de havde haft held med at
afsløre
hvorfor en topagilityhund begyndte at få problemer - og blive knotten på
alle andre hunde.
De fandt ud af, at denne hund havde stramme sener bag på bagbenene - og at
det
gjorde ondt når den sprang. Den fik et lille operativt indgreb, som
forlængede senerne
en anelse - og pist væk var aggressiviteten - og den sprang med glæde igen.
Sådan blev det ikke for os ......... og da hun var tre år - og med meget
lange pauser
i træningen - måtte jeg sande at hun simpelthen ikke var bygget til at kunne
klare agilitybelastningen. Hendes forpoter drejede en anelse udad,
og derfor kompenserede hun ved at dreje sine albuer lidt indad. Og med den
forbensstilling - fik hun albuerne trykket ind i brystkassen, og
skulderhængslerne
vredet udad - hver gang hun landede efter et spring.
Kan du se det for dig??? Intet tydeligt i vejen med hunden - andet end
ekstra
belastning - som følge af en mindre betydende fodstilling..
De første år var det ikke særligt udtalt - hun lavede chassé trin (hink) med
det
højre bagben (som er et tydeliggørende tegn på problemer i nakkeregionen,
når det vel at mærke ikke skyldes en løs knæskal) men det blev tydeligere
hen
ad vejen - at hun havde hun smerter....... som ikke kunne behandles
tilstrækkeligt med smertebehandlinger.....

> Dise _er_ undersøgt i hoved og R**! Der er _ingen_ tegn på skader...

Jeg er overbevist om at det er rigtigt........ at der ingen tegn er, men
jeg lurer
på om Dise fortæller dig noget - som du skal fortolke......... rigtigt.
Når jeg vælger at skrive til dig - så er det fordi jeg ikke selv kunne finde
svar på mine åbentstående spørgsmål........ og hvis mine erfaringer
måtte vise sig at kunne bruges........ så er det dét.....

> <> Jo netop! men her mener jeg at have udelukket at der kan ligge noget
> rent fysisk til grund for hendes vægring!

Håber du har ret.......

> <> Ja - jeg ved skam godt, hvilken belastning min hund udsættes for!
> Især fordi hun som sagt ælsker Store A... har altid haft lidt svært ved
> at styre hende udenom dette, før end hun skulle over

Feltforhindringerne "gi'r noget"........ derfor tiltrækker de ekstra....
)

> Netop derfor har jeg bekostet temmelig mange penge på at få undersøgt om
> der kunne være noget fysisk galt med hende... det er der så ikke!!!

Har du været i Buddinge??? "It takes one to know one" - og Birgitte S.
er dyrlæge for tophunde - og ser lidt af hvert. Hun er også eksteriørdommer
og ved derfor rigtigt meget om, hvordan hundens stel skal være sat sammen
for at give den optimale afbalancering.

> <> Tro mig... min eneste ambition mht ag er at have det sjovt sammen med
> min hund!!!

Jeg tror dig - og forsøger ikke at sige det modsatte. Kun....... at man
bliver grebet
af interessen og nemt forledes til at tro hunden "laver sjov"..... når den
laver overpring.

Mari

---

Hej Mari.

<snip om din hunds "symptomer" eller mangel på samme>

> Hun var særdeles lydig og ikke hyperaktiv på samme måde,
som du beskriver Dise - men alligevel rastløs. Pga. hendes lydighed var
jeg
klar over, at hun "fortalte" mig noget........ som hverken kunne ses
eller
mærkes.

<> Hæ - jeps Dise er hyper! Ag er det allersjoveste i verden - med
rondering på andenpladsen... nok derfor hun altid _skal_ hen og gø af
den forbistrede banedommer... hans/hendes opførsel, når en hund på
afveje kommer stæsende, minder jo lidt om en figurant

>Sådan blev det ikke for os ......... og da hun var tre år - og med
meget lange pauser i træningen - måtte jeg sande at hun simpelthen ikke
var bygget til at kunne klare agilitybelastningen.

<> Synd! Ja - ikke for dig - men for hunden!

>Kan du se det for dig??? Intet tydeligt i vejen med hunden - andet end
ekstra belastning - som følge af en mindre betydende fodstilling..

<> Ja, kan godt se det... stakkels hund - det må virkelig være
ubehageligt/smertefyldt!

>Jeg er overbevist om at det er rigtigt........ at der ingen tegn er,
men
jeg lurer på om Dise fortæller dig noget - som du skal fortolke.........
rigtigt.

<>Jeg har ganske vist ikke været hos den dyrlæge i Buddinge som du
nævner (må jeg for resten få hendes adresse og tlfnr... skriv bare til
mig privat)... Men jeg har foruden min egen dyrlæge også opsøgt en
røntgen"ekspert" + en hundemassør + en kiropraktor... alle har
"frikendt" Dise... Hun bevæger sig flot og ubesværet, er utroligt pænt
proportioneret
og har ingen tegn på skader eller overbelastninger.
Jeg _har_ netop været meget obs på belastningsskader eller ubetydelige
vrid eller hvad vi nu skal kalde det, af to årsager:
1. Vores dejlige lab-x døjer stadig (på 3'dje år!) med en sejlivet skade
i bageste del af ryggen, højre baglår og hofte... en skade, som
formentlig er startet som en lille forstrækning af den store
muskelgruppe som forbinder disse kropsdele (aner ikke hvad den hedder ;)
Skaden blev meget voldsom netop fordi Sif ikke fik ro Men som du
selv siger; Man kan jo ikke skåne en hund, som ikke selv siger til! Og
Sif viste _ingen_ tegn på overbelastning e.lign, før end hun en morgen
ikke ville rejse sig fra sofaen, for at sige godmorgen...
Det er ikke spor morsomt at skulle pensionere en god hund 7½ år gammel,
på så "dumt" et grundlag... Men heldigvis kunne vi nøjes med at
pensionere hende - en overgang troede vi at det hele ville ende med en
aflivning...
2. På sigt er det jo noget, jeg _skal_ have med i baghovedet, når nu jeg
har valgt at lade min hund deltage i ag! Det er helt ligegyldigt om Dise
løber på stævner eller bare træner ag - skaderne kan jo komme uanset!


>Når jeg vælger at skrive til dig - så er det fordi jeg ikke selv kunne
finde
svar på mine åbentstående spørgsmål........ og hvis mine erfaringer
måtte vise sig at kunne bruges........ så er det dét.....

<>Ja! Og tro nu endelig ikke at jeg ikke værdsætter dine erfaringer!
Hvilken race er det for resten, du har??? kun nysgerrig.

> Kun....... at man bliver grebet af interessen

<> Hi - ja... jeg havde ligegodt aldrig troet at jeg ville begynde at
løbetræne!!! Noget jeg faktisk er begyndt på her i sommer (nå, ja, så
luntetræne da!) - jeg orker simpelthen ikke at skulle være så forpustet
efter at have løbet med Dise!
Og Handling... det er imo svært! Men også utroligt udfordrende at skulle
styre sin hund blot med sit kropssprog... Og hvor _er_ det bare skønt,
når man kan se at det lykkes Jeg tror nok at jeg var temmelig
ulidelig at være sammen med de første par timer, dengang Dise for
allerførste gang virkelig responderede på min kropsvending og selv
drejede af - selv om hun var ca 5 -7 meter foran mig!

>og nemt forledes til at tro hunden "laver sjov"..... når den laver
overpring.

<> Jeg har nu aldrig troet at hun lavede sjov med mig... som sagt har vi
smertelige erfaringer med ikke at tolke selv svage signaler fra hunden.

Og ja, jeg er/har været dybt urolig og forvirret mht Dise's vægring...
Hendes ulyst til at springe kom lige efter en meget lille rift i poten,
som jo nok har gjort en lille bitte smule ondt, når hun skulle lande...
MEN - hun har hele tiden sagtens kunne hoppe op i
sofaen/sengen/lænestolen (og selvfølgelig også ned igen - uden at
hun har ømmet sig eller virket besværet - eller for den sags skyld har
vægret sig!? Og alligevel har hun undgået at springe over noget
Derfor ville jeg have en gennemgribende undersøgelse af hende fysisk, af
så mange "eksperter" som muligt - inden jeg igen gik igang med at lære
hende at det er sjovt at springe....

Men har du så nogle gode ideer til hvad jeg kan gøre... og som jeg ikke
allerede har forsøgt?

Mvh Ann

---

"Ann K." <tsars@os.dk> skrev i en meddelelse news:arjmir$lf$1@sunsite.dk...
>Men har du så nogle gode ideer til hvad jeg kan gøre...
>og som jeg ikke allerede har forsøgt?

Jeg ved jo ikke hvad du har forsøgt.... eller rettere hvordan du har båret
sig ad
under forsøgene. Men jeg vil da gerne forsøge med lidt input - til
inspiration,
uden at det skal forstås som "sandheder" eller tilrettevisninger..........

Jeg ser, at dyrlægens navnet forekommer mange steder på nettet, så derfor
er det nok ikke indiskret at fortælle at det er Buddinge Dyreklinik
v/Dyrlæge Birgitte
Schjøth, Bagsværd, 44980424.

Jeg er ikke tilhænger af at give mine hunde medicin - men jeg har brugt det
bevidst til at forsøge at tydeliggøre evt. symptomer.
F.eks. har vi givet intensiv smertebehandling i 2-3 uger, for at se om
det forandrede noget i temperament, bevægelser og adfærd.
Og vi har givet Artroflex for at styrke sener og led.

Det forslag jeg kunne komme med - er at træne kontakt og
at koncentrere jer 100% om een ting ad gangen - så længe der er
risiko for at hunden ikke kender øvelserne fuldstændigt fra hinanden.
Jeg ved ikke om det er rigtigt, men
jeg fornemmer at du spreder dig over flere modsatrettede
discipliner på een gang. Du nævner rondering - som konflikter
med indlæring af AG - specielt hvis du ikke er meget markant og konsekvent
i dit kropssprog og dine kommandoer - så hunden forstår og især fastholder,
hvad I har gang i.
Din adfærd bør være ensartet - så hunden ved hvor den har dig til enhver
tid.
Og vigtigst - INGEN øvelse starter FØR der er ubetinget kontakt og
koncentration.
Ryger hunden ud ad tangenten - så sæt snor på og vend tilbage til det punkt,
hvor
det glippede. Og endelig undlad sejtrækkeri. Små hurtige træningspas er
langt mere effektive end de lange - og seje.
Mange klovner sig ud af de særheder hundene har og de småulydigheder
der optræder. Klovnerier gør, at koncentrationen mistes - og hunden gør
noget på egen hånd - hvorefter man er trådt et skridt tilbage i indlæringen
i stedet for frem.
Banedommeren må aldrig blive mere interesssant end du er....... er han/hun
det,
så mangler der kontakt under opstart og gennemførelse af øvelsen. Gå tilbage
i
indlæringsfasen - og start derfra.........
Hvis koncentrationen mangler - så stop op - og lav noget andet og byg så
koncentrationen op igen. Det lønner sig at gå tilbage til tidligere
stadier - for at
arbejde sig fremad igen.

Du nævner sheltiers specielle adfærd. Her kunne jeg så nævne sheltieejeres
specielle adfærd.
Det specielle er, at sheltier "altid" går uden snor........ Det er jo fint
nok, men nej......
det er ikke støtte nok under indlæring - hvis kontakten ikke kan fastholdes.
En hund der "flagrer" og "flakser" - den kan hjælpes af sin snor.
Der skal ikke rykkes i eller korrigeres med snoren - den skal alene være det
fysiske
bindeled, der understøtter den psykiske.
Lad ikke "med/uden snor" blive et symbol på lydighedsgraden....... det er
falsk reklame )
"Årets lydighedshund" blev kørt ned af en bil og døde for nogle år siden,
fordi ejeren ikke overlod
0,1% af dens lydighed til naturens uberegnelighed.

Så, mit forslag er pause med fysisk træning plus forsøgsvis længerevarende
smertebehandling
+ Artroflex mens der observeres ændring i adfærd. Alt imens trænes den
psykiske del
af "kontrakten og koncentrationen" mellem jer. Fuldstændigt ligegyldigt om
hunden udfører
en "spring-kommando", hvis den ikke fastholder kontakt mens den udfører
øvelsen.
Ergo er det ikke "spring", der er problemer, men "kontakt".
Kun een form for indlæring ad gangen......... Dvs. ikke både rondering og
AG så længe hun
ikke kan fastholde kommandoen "ronder" og "videre" - indtil øvelsen er
udført.

Snor på under indlæring - indtil hun selv tager kontakt og fastholder den
under hele øvelsen.
Vær ikke bekymret for at hastigheden daler - den øges igen, når hun
selvsikkert kan
fortolke både kommandoer og kropssprog.

Mari

---

Hej Mari.
Af en eller anden grund kan jeg først nu se sit indlæg/svar.......

>Men jeg vil da gerne forsøge med lidt input - til inspiration,
uden at det skal forstås som "sandheder" eller
tilrettevisninger..........

<> Hi - bare rolig.... Ingen har endnu haft patent på "den endelige
sandhed" om nogen ting - heller ikke hundetræning

>Jeg ser, at dyrlægens navnet forekommer mange steder på nettet,
<> Julen er aflyst! Det er lige før jeg ønsker at kræet fejler noget, så
er pengene da ikke spildt *joke*

>Jeg er ikke tilhænger af at give mine hunde medicin - men jeg har brugt
det
bevidst til at forsøge at tydeliggøre evt. symptomer.

<> Heller ikke her! Men det kan da være nødvendigt...

>Og vi har givet Artroflex for at styrke sener og led.

<> Dise har i snart 1 år fået Artroflex forebyggende... egentlig mest
fordi A. virkelig har hjulpet vores store hund

>Det forslag jeg kunne komme med - er at træne kontakt

<> Hæ - naturligvis ved du ikke at jeg gennem hele sommeren og efteråret
har _knoklet_ for at få langt bedre kontakt med Dise! Jeg har haft (og
har til dels stadig lidt) store problemer med hendes focus på mig i de
situationer, hvor der sker noget omkring hende - for ikke at tale om
hendes "forhold" til joggere... som sagt; hun er hyper og stresser meget
nemt op - og så kan hun ikke samtidig "høre efter" (håber du ved hvad
jeg mener - giiider ikke at komme med den lange version

>at koncentrere jer 100% om een ting ad gangen - så længe der er
risiko for at hunden ikke kender øvelserne fuldstændigt fra hinanden.

<>Hmmm.... Dise ved skam alt om, når hun ronderer eller løber ag! Det
hun reagerer på er banedommerens ignorering af hende - altså hans/hendes
fuldstændige neutrale udtryk... dét minder åbenbart om en figurant...
Får jeg kaldt hende tilbage, inden hun når dommeren, så siger hun ikke
en lyd - og smutter heller ikke derhen igen Hun koncentrerer sig om
den stillede opgave = at løbe ag...

>Jeg ved ikke om det er rigtigt, men
jeg fornemmer at du spreder dig over flere modsatrettede
discipliner på een gang.

<> Ja, johh, nej... Dise har været brugstrænet for sjov siden hun
var 9 uger gammel... hun kender derfor brugsøvelserne godt... og ved alt
om, hvordan hun forventes at reagere på en dygtig figurants kropssprog -
sitte pænt og halse (mens hun logrer alt, hvad hun kan)... Du kan få
denne reaktion i alle situationer - også uden ronderings-kommandoen -
hvis blot du virker som en figurant... Dise ved at hun sædvanligvis
belønnes for at halse af en "neutral person"... Men hun kan skam godt
skelne mellem figurant og så én, der bliver neutral for at komme i
kontakt med hende (Tja dette kræver vel også en laaaang forklaring - men
igen, jeg håber at du osv osv...
NB! Brugstræningen er ikke noget jeg har været særlig "seriøs" med...
det er kun leg og et middel til at få nogle gode oplevelser, bedre
kontakt og skabe et tillidsforhold mellem mig og min hund...

>Du nævner rondering - som konflikter
med indlæring af AG - specielt hvis du ikke er meget markant og
konsekvent
i dit kropssprog og dine kommandoer - så hunden forstår og især
fastholder,
hvad I har gang i.

<> Jeg *tror* ikke at ronderingen konflikter med hendes ag-indlæring...
snarere at jeg ikke har været god nok til at vænne Dise til (under
ag-træning) at der på den bane, hvor hun og jeg løber _også_ befinder
sig andre mennesker... og dét er da heldigvis noget som man kan træne
sig væk fra

>Din adfærd bør være ensartet - så hunden ved hvor den har dig til
enhver
tid.

<> Hmmm - nu begynder du at lyde som min Mand! *sss*
Og jeg forsøger skam! Og er ved at være der......

>Og vigtigst - INGEN øvelse starter FØR der er ubetinget kontakt og
koncentration.

<> Jepper....

>Ryger hunden ud ad tangenten - så sæt snor på og vend tilbage til det
punkt,
hvor det glippede. Og endelig undlad sejtrækkeri. Små hurtige
træningspas er
langt mere effektive end de lange - og seje.

<> Dise bliver fuldkommen uinteresseret (eller vildt stresset), hvis jeg
laver den samme øvelse om og om igen... så dét gør jeg naturligvis ikke
Selvfølgelig kan denne træningsmetode tage længere tid - men til
gengæld mener jeg at det indlærte sidder bedre fast!
Og Herregud... om hun er 1 eller 14 dage om at lære en øvelse, kan da
være komplet ligegyldig - når blot hun lærer den og samtidig har haft
det sjovt, ikk'? ;)

>Gå tilbage i indlæringsfasen - og start derfra.........

<> Jepper....

>Hvis koncentrationen mangler - så stop op - og lav noget andet og byg
så
koncentrationen op igen.

<> Hi... har faktisk aldrig tænkt over, at det var det, jeg gjorde...
men nu du siger det, så....

>Du nævner sheltiers specielle adfærd. Her kunne jeg så nævne
sheltieejeres
specielle adfærd.

<> ;-D

>Lad ikke "med/uden snor" blive et symbol på lydighedsgraden....... det
er
falsk reklame )

<> Tell me about it! Nej, så naiv er jeg heller ikke!

>"Årets lydighedshund" blev kørt ned af en bil og døde for nogle år
siden,
fordi ejeren ikke overlod
0,1% af dens lydighed til naturens uberegnelighed.

<> Og lige netop derfor går _ingen_ af mine hunde uden snor, medmindre
vi befinder os i et dertil egnet område!!!

>Vær ikke bekymret for at hastigheden daler - den øges igen, når hun
selvsikkert kan fortolke både kommandoer og kropssprog.

<> Sæ'fø'li! Kodeordet her er netop selvsikkerhed - og den kommer idet
min hund stoler på mig - og det gør den først fuldt ud, når den konstant
har kontakt til mig ( i hvert fald konstant kontakt under træning)....

For øvrigt tak fordi du gider at læse mine lange epistler

Mvh Ann

---

"Ann K." <tsars@os.dk> skrev i en meddelelse news:asb1tf$1u8$1@sunsite.dk...
> >Din adfærd bør være ensartet - så hunden ved hvor den har dig til
> enhver tid.
>
> <> Hmmm - nu begynder du at lyde som min Mand! *sss*
> Og jeg forsøger skam! Og er ved at være der......


Måske er det så HER, du kan hjælpe Dise........ (og dig selv)
Har du tænkt på, at alle de velmente råd ikke kan anvendes på een gang.
Det er de råd, som falder dig naturligt, du umiddelbart kan anvende.
Det kan godt være, at "nogen" kan se at du gør ting uhensigtsmæssigt,
men hvis du og Dise kan finde takten med den måde - så er den OK og
du kan gradvis indføre en anden metode - men GRADVIS...... fordi Dise
jo kun kender din metode...... og ikke opfatter fornuften i andres
terorier.

Det er derfor, at du SKAL være konsekvent og ensartet i alle facetter
af indlæringsfaserne. Og ingen øvelse må følge forskellige forløb i
grundfasen.

Du starter med at Dise ikke vil springe - og ændrer problemet til at der er
en "figurant" der overvåger springet.
Det ER ikke figuranten, der er problemet - for så kan du jo blot bede dine
holdkammerater om at være på banen mens du træner (og mon ikke de
allerede er der).
Ergo må det være kontakt, koncentration - eller VÆGRING af andre årsager
der er i spil.
Min yngste ville ikke springe i den periode hun var falsk drægtig. Ved ikke
hvorfor
men gætter på, at det kunne have noget med hormoner/spændinger at gøre.
Vi havde een god måned mellem hver løbetid - og der er 130 dage mellem.
Så måske kan vi sammen regne ud, at hun havde een god måned med 130 dages
mellemrum.

Der gik er par år, før det gik op for mig, at det måtte være
hormonalt....... inden da
sandede jeg at jeg ikke kom til at løbe konkurrence med hende - men trænede
alligevel som om vi skulle. Dvs. seriøs med øvelserne - ikke noget med "vi
skal
jo bare hygge os - så det gør ikke noget at øvelserne ikke startes og
afsluttes".
Men vi skal OGSÅ hygge os......... og det gør VI bedst, når vi har en
intens
kontakt - og bekræfter hinanden i at "vi ka' bar' dét der" både før og efter
en øvelse.
Træning er jo en "VI" ting. Kan hunden ikke - så kan VI ikke........
Og når VI ikke kan, så starter det med at JEG ikke kan. Derfor skal JEG lære
at blive en bedre fører for min hund.


Mari

---

Hej Mari.
<snip ang min adfærd ved start af en øvelse>
>Måske er det så HER, du kan hjælpe Dise........ (og dig selv)

<>Som sagt er jeg opmærksom på dette... og gør heller ikke de "store
fejl"... men du kender vel selv til at "Nå, nu kender vovse øvelsen, så
er der ingen grund til osv osv"... ganske almindelig fejl hos de fleste
hundeførere - ikk?

>Det er derfor, at du SKAL være konsekvent og ensartet i alle facetter
af indlæringsfaserne. Og ingen øvelse må følge forskellige forløb i
grundfasen.
<> Og det er lige netop dét som Manden prædiker ... og som jeg selv også
gentager til de som søger _mine_ råd

>Du starter med at Dise ikke vil springe - og ændrer problemet til at
der er
en "figurant" der overvåger springet.

<> Næ, nej - det gør du!
Du har nok misforstået min bemærkning ang hendes halsen af
banedommeren - når vi altså er til stævner, hvilket vi jo ganske enkelt
_ikke_ har været i meget lang tid, da Dise ikke vil springe!
Men ellers har du helt ret... der er tale om to vidt forskellige
problemstillinger... og hendes halsen ved jeg, hvordan jeg skal
tackle... når engang jeg måske får hende til at springe!
Men der bliver bestilt tid hos dyrlæge på mandag... og så må jeg jo se,
hvad der evt kommer frem ved den undersøgelse. Selv om jeg selv mest
hælder til en psykisk blokering hos Dise, vil jeg da gerne have
udelukket at der kan ligge noget fysisk til grund... så vigtigt er ag
heller ikke, at min hund skal springe, hvis/når det gør ondt på den! Der
er masser af andre "ting" vi kan lave i stedet

>Det ER ikke figuranten, der er problemet - for så kan du jo blot bede
dine
holdkammerater om at være på banen mens du træner (og mon ikke de
allerede er der).

<> Jo i situationen med banedommeren er det hans/hendes adfærd som er
"problemet"... men da Dise som regel er/var så fokuseret på at få lov
til at løbe (og springe), så betragter jeg det kun som et spm om at hun
skal vænnes til at der står nogen på banen - og ikke kun langs banens
"grænser".... hvis jeg da kan få hende til at springe igen.
Desuden var/er det ikke hver gang at hun reagerer på dommeren... kun
hvis vi kommer for tæt på.

> - men trænede alligevel som om vi skulle. Dvs. seriøs med øvelserne -
ikke noget med "vi skal jo bare hygge os - så det gør ikke noget at
øvelserne ikke startes og
afsluttes".

<> Når jeg kalder min brugstræning af Dise for ikke særlig seriøs,
betyder det _ikke_ at jeg sjusker med indlæring af øvelserne... kun at
jeg ikke træner henimod en brugsprøve e.lign.... Vi "tuller" os igennem
den nærliggende brugshundeklubs forskellige hold - og hen ad vejen
består vi skam også de prøver, som holdene også indeholder...
Brugshundetræningen er hvad man kan kalde en "hobby". Ligesom vores
store (brugs-)hunds ag-træning er en "hobby" for hende og min mand
Man kan også sige det sådan at jeg forventer at Dise bliver dygtig til
ag, mens jeg forventer at hun "kun" bliver god som brugshund.... Ganske
enkelt fordi _min_ vægten af _hendes_ træning hidtil har ligget hos ag
Og ja - du har helt ret... der er tale om en VI-ting, når man taler om
træning!

>Og når VI ikke kan, så starter det med at JEG ikke kan. Derfor skal JEG
lære
at blive en bedre fører for min hund.

<> Jeps!

Mvh Ann