Det undrer mig at du så hurtigt kan stemple mine argumenter i
briardsammenhænge som useriøse. Du ved jo ikke hvad der foreår i min
telefon og mailbox. Men som jeg allerede har nævnt før, så har jeg
været i forbindelse med nogen hundeejere, ialt 6 i bare ét amt, der
har haft problemer med racen.
Bortset fra en undtagelse har jeg ikke set de pågældende mennesker
sammen med deres _briard_ . Men jeg har set dem sammen med deres
border collie, schæfer, setter og labrador, idet ingen af dem har lyst
til at prøve flere briarder. Og da føler jeg mig sikker på at der er
tale om kyndige hundeejere. Man består jo ikke f.eks. ikke LP 3 ved
ren tilfældighed.
En briard er ikke en hund for hvem som helst, det ved jeg godt. en
tysk kilde som jeg senere vil referere til igen, siger i spøg om racen
at "der er tale om en koncentreret energitilstand, nærmest som et
kuglelyn". Det er ikke en beskrivelse som briarden har eneret på.
Nogen af de omtalte familier har anskaffet sig andre racer med
lignende egenskaber. Schæfer, setter, og ikke mindst border collie
kræver også ejere der kan dres kram.
Fælles for de havarerede briarder er desværre det faktum at de stammer
fra et bestemt opdræt.
Og jeg har ikke hængt nogen ud ved navn. Det eneste jeg har nævnt er
"Jysk Briard Industri" og det er altså ikke noget registreret
kennelmærke.
Blandt de udspurgte familier er der en briard der ikke er blevet
aflivet. Den pågældende familie deltager gerne i hundesport, men måtte
konstatere at deres Briard reagerede nervøst ude blandt andre
mennesker og hunde, kunne ikke koncentrere sig om noget, og blev
opfattet som agressiv, skønt der snarere er tale om en "angstbider".
Men da hunden befinder sig godt nok hjemme, er det bare blevet til en
hjemme hund. Man har så anskaffet sig en schæfer til det med
hundesporten, den er så desværre for nyligt blevet aflivet (kun 5½ år)
på grund af alskens sygdom, deriblandt HD. Men omtales dog som en god
brugshund, når der ses bort fra sundhedsproblemerne.
Ejeren af den pågældende briard siger om sin hund: "Hvis den hund
bliver sat sammen med en flok får, så bliver det fårene der kommer til
at passe på hunden, og ikke omvendt som det jo var meningen". Som en
slags hobby masserer jeg hunde, og har haft mange forskellige hunde i
hænderne, også et par briarder. Men den omtalte briard kan jeg ikke
komme så meget ind på livet af at jeg kan komme til at massere ham. Så
sky må en briard ikke være.
En anden oplysning der stammer fra udlandet fremkom ved en
tilfældighed ved en diskussion med en tysk brugshundemand om hvad man
kan gøre for at mindske risikoen for mavevendinger. Her kom vi til at
tale om briarderne, og jeg spurgte efter hans mening om racen. Han
mener at det er en god brugshund, men tilføjede at han havde kendskab
til problemer i Danmark. Problemer som efter hans mening kan have
deres oprindelse i at "nogen" i deres avlsarbejde udelukkende går
efter eksteriøret. Det bemærkes også at den danske specialklub ikke
synes at have nogen intereesse i at analysere problemet.
Titlen "Jysk Briard Industri" er ikke noget jeg har fundet på, det
stammer fra bogen "Køb ikke Hunden i Sækken" af John Lindholm, 1986.
Bogen refererer briardfolk! . De hunde jeg har efterforsket stammer
fra årene 1989-1998, så det er altså ikke bare et enkelt kuld der er
kikset.
Jeg har ikke noget personligt mod det pågældende opdræt, idet jeg ikke
selv er blevet snydt med en dårlig hund derfra. Og det vil jeg heller
ikke blive. Men noget er der altså gået galt i det pågældende opdræt.
Jeg har studeret udstillingskataloger, og konstateret at det
pågældende opdræt har alle de eksteriørtitler der næsten findes. Ved
samme lejlighed har jeg måttet konstatere at titler der på en eller
anden måde refererer til hundens brugsegenskaber ikke er sådan at
finde på hunde fra det pågældende opdræt. Og Briarden er nu altså en
brugshund, ikke bare en pyntegenstand.
Jeg er overbevist om at de mennesker jeg har talt med ikke har fået
deres hunde aflivet for sjov. jeg er også overbevist om at vi taler om
dygtige hundeførere. Så noget er der gået galt. Det forsker jeg så
lidt i og bliver beskyldt for at være useriøs. Det er jo meget
almindelig at nedgøre folk der begynder at rode i noget der ikke bør
rodes i. For så længe vi ikke omtaler et problem findes det ikke. Det
forekommer mig at være en vigtig læresætning i dansk hundeopdræt.
Heldigvis er der da også dem der er glade for at jeg tager mig af
sagen.
Jeg forsøger at bevare lidt humor, selv om det er en kedelig sag for
de involverede. Det er ikke at være useriøs. F.eks. ved jeg godt at
det pågældende opdræt har venner, også i specialklubbens bestyrelse.
Dem kalder jeg så "JBI supporting team". Jeg ved godt at den
pågældende opdrætter har venner, og at du er en af dem. Når du engang
kommer lidt i snak med den pågældende opdrætter, så prøv at overbevise
dem om at det også er umagen værd at efterstræbe nogen brugstitler,
det kan helt sikkert ikke skade deres opdræt. Dette er ment som et
venskabeligt råd. Jeg ved got der findes udstillinglinier og
brugslinier inden for de enkelte racer. Men ingen hund,
udstillingslinie nok så meget, er noget man kan tage batterierne ud af
og hænge op i et skab når man kommer hjem fra udstilling. Der skal
også være en hverdag med kræet, og den hverdag er der altså
hvalpekøbere der ikke har kunnet få til at hænge sammen.
Hvis du gerne fortsat vil anskaffe hunde fra det pågældene opdræt så
er det jo din helt egen sag.
Min vurdering af det pågældende opdræt er som nævnt at man fokuserer
for meget på eksteriøret, og ikke på egenskaberne. For mit vedkommende
vil jeg hellere anskaffe hund ud fra dens egenskaber, for mig betyder
udseendet mindre, sålænge hunden ikke ligner en mops. Så dermed
udelukker vi bekvemt den situation at vi en dag kommer op at skændes
om den samme hvalp, men ikke at jeg med tiden muligvis vil kunne ses i
selskab med en briard som jeg kan kalde min egen. Jeg er ikke blevet
skræmt af racen, tværtimod. Men jeg er blevet skræmt at visse ting
inden for dansk briardopdræt, som jeg nu har fået viden nok til at
styre klar af.
Der er fortsat andre informationer som jeg ikke vil offentliggøre her
i gruppen. Det er oplysninger der er for personlige til at blive lagt
ud i en NG, men også for at beskytte mine kilder mod evt. chikaner,
men faktisk også for at beskytte det pågældende opdræt, som jeg
fortsat ikke direkte har nævnt ved navn. Det er heller ikke for at
være useriøs, men for at give den pågældende opdrætter lejlighed til
at tænke over sagerne, og vurdere om noget kan gøres anderledes.
Kim Christensen
|