/ Forside / Interesser / Helbred / Sorg & Krise / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sorg & Krise
#NavnPoint
Birgitta 1660
Nordsted1 970
dova 930
ans 781
mangorossa 720
creamygirl 610
vaxen 560
Teil 550
pipzi 510
10  clou 510
Hvorfor siger hun det?
Fra : Kenzo


Dato : 17-11-02 00:04

Hej gruppe,

jeg sidder her og er i 7 sind over min nye kæreste. Så måske der er en der
kan kaste lidt lys over min forvirring. Jeg er en mand på 33, har været
single et par år, men så mødte jeg den her dejlige og flotte pige for ca. 4
uger siden. Hun er et par år ældre end mig, har brudt et forhold for 3 mdr.
siden, som varede i et par år og som har været meget smertefuldt og ekstremt
(har hun fortalt). Desuden mistede hun sin mor for ca. 2 år siden.

Nu er jeg så kommet i tvivl om vi passer sammen, bl.a. fordi hun har lidt
specielle sider som jeg håber nogen kan forklare. Det ene er at hun næsten
altid omtaler sig selv i "man" form. f.eks.: "Man synes du er dejlig". Den
er sikker hver gang det har noget med følelser at gøre. I den forbindelse
har hun det også med at grine, sammen med mange af sine udtalelser (igen,
specielt ved følelsesbetonede situationer). f.eks. "Jeg oplevede mange
ubehagelige ting med min sidste kæreste, haha". Jeg er godt klar over at det
er noget med at have svært ved at vise sine følelser, men kan det forklares
mere specifikt??

Det andet jeg spekulerer over er at hun ofte påpeger mine små skavanker, så
som skæve tænder og min næse. Det er mange år siden jeg lod mig gå på af det
og tager det altid med et smil på læben, men hun har altså nævnt det
jævnligt, næsten siden vi mødtes og jeg fortalte hende for et par uger siden
at det nu var ufedt at høre mere om det. Men hun fortsatte med det, dog med
længere mellemrum. Fortalte hende det så igen i går og hun var overrasket
over at jeg er så nærtagende, for hun mener intet med det og synes det er
charmerende at jeg har lidt skæve tænder og i øvrigt synes hun at jeg ser
perfekt ud.

Jeg synes det er lidt barnligt at nævne andre folks skavanker så hyppigt,
men det er nok ikke den rigtige årsag, eller også tænker hun virkelig slet
ikke over det og synes slet det ikke betyder noget.

Det mystiske er at jeg mødte en pige for 4 år siden der minder uhyggeligt
meget om min nye kæreste og det endte i noget værre lort. Dengang var jeg
alt for hurtigt ude med mine følelser for hende og det endte selvfølgelig
helt galt, når det er til en der har svært ved at vise sine følelser. Denne
gang er der nogenlunde ligevægt, er min fornemmelse. Men det er sgu svært at
vurdere, når hun følelseskoldt fortæller om sine følelser for mig...

Håber I kan hjælpe mig lidt, da jeg er helt rundt på gulvet for tiden.

Hilsen Kenzo




 
 
Sabina Hertzum (17-11-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 17-11-02 00:48

Kenzo wrote:
> Hej gruppe,
[snip om kenzos kæreste]

det allerførste der slår mig i det du fortæller om hende er at hun må have
et usansyneligt lavt selvværd.....
og det stammer sansyneligvis fra det forhold med ex'en der ikke var særlig
sød ved hende......

nogle af de ting der slår mig er...
1* hun omtaler sig selv i 3 person, som om hun ikke helt er villig til at
erkende sine følelser, eller ikke kan få sig selv til åbent at sige hvordan
hun føler... det kan ske det skyldes ex'ens behandling, det kan også skyldes
angst for at blive forladt..... hun holder lidt fast i distancen.... ikke
komme for tæt på, det kan nemlig gøre ondt.......

2* hun griner af sine dårlige oplevelser, hvilket i denne situation
fortæller mig at hun ikke har fået dem bearbejdet endnu og føler at hun kan
distancere sig fra dem ved at latterliggøre dem en smule ( lidt ligesom den
tykke pige der griner af tykkevittigheder) lidt i retningen "de skal sku
ikke have ondt af mig... jeg vil ikke have medlidenhed"

3* hun påpejer dine småskavanker...... har du overvejet om det måske var den
måde hendes ex gav hende opmærksomhed på?? at det er "hendes" (ex'ens) måde
at vise kærlige følelser på? jeg tror bestemt ikke det er noget hun gør
bevist, men når det sårer dig skal du altså påtale det hver gang.... fortæl
hende du bliver ked af det ( og derved legaliserer du hendes tristhed ved
den samme adfærd, hvis i så fald hun har oplevet det samme med ex'en)

min holdning til dette er at hun skal have bearbejdet det forhold hun er
kommet ud af ( for ikke så særligt længe siden)...
det kan gøres på flere måder...
dels kan hun opsøge en proff som kan hjælpe hende med at bearbejde
følelserne, men ud fra det du fortæller her er hun næppe villig til
det......

en anden ting du kan gøre er at påtale det med spørgsmål...... spørg hende
hvorfor hun griner når hun omtaler de dårlige ting med ex'en..... spørg
hende hvorfor hun har svært ved at sige "jeg" når der kommer følelser ind i
samtalen....
men gør det i forbindelse med samtalen, sådan at du har et direkte
referancepunkt.... ellers vil hun sansyneligvis benægte det og ikke forstå
hvorfor du mener hun siger sådan..... men lad endelig være med at få det til
at lyde som en anklage..... det skal være en undrene forespørgsel, gerne
krydret med lidt bekymring :)
det kan forhåbentlig få hende til at tænke..... og erkende at det måske ikke
er så sjovt det der skete dengang.... og erkende at hun er nødt til at stå
ved sine følelser...
men hav på det rene med dig selv HVORFOR du gerne vil have svar på disse
ting......

til sidst er jeg nødt til at komme med en lille bemærkning...... ud fra mine
erfaringer har et forhold som det du her beskriver ikke særlig store chancer
for at overleve...... for at man er klar til at kaste sig ud i et nyt
forhold skal man være afklaret med det gamle... og det tyder alt altså på at
din kæreste ikke er......
før hun bliver det kan hun ikke slippe den adfærd du beskriver her.....

husk iøvrigt på at jeg her kun taler ud fra egne erfaringer og
holdninger....... men jeg håber at jeg har kastet lidt lys på sagen....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kenzo (17-11-2002)
Kommentar
Fra : Kenzo


Dato : 17-11-02 16:47

Hej Sabina,

> det allerførste der slår mig i det du fortæller om hende er at hun må have
> et usansyneligt lavt selvværd.....
> og det stammer sansyneligvis fra det forhold med ex'en der ikke var særlig
> sød ved hende......

Nu er det meget begrænset hvad hun har fortalt mig om det forhold
(naturligvis), men jeg har da opfattet at hun må være blevet meget nedgjort,
for som hun har sagt, havde hun meget svært ved at tage den beslutníng om at
stoppe forholdet, fordi han sagde ting der gjorde hende usikker på sig selv.

> nogle af de ting der slår mig er...
> 1* hun omtaler sig selv i 3 person, som om hun ikke helt er villig til at
> erkende sine følelser, eller ikke kan få sig selv til åbent at sige
hvordan
> hun føler... det kan ske det skyldes ex'ens behandling, det kan også
skyldes
> angst for at blive forladt..... hun holder lidt fast i distancen.... ikke
> komme for tæt på, det kan nemlig gøre ondt.......

Ja, det er også min fornemmelse. Jeg har også tænkt om årsagen kan være
hendes mors tidlige død. I den situation kunne hun også have følt sig meget
forladt. Jeg har ikke villet spørge om det, for det mener jeg ikke jeg skal
blande mig i på dette tidspunkt i forholdet.

> 2* hun griner af sine dårlige oplevelser, hvilket i denne situation
> fortæller mig at hun ikke har fået dem bearbejdet endnu og føler at hun
kan
> distancere sig fra dem ved at latterliggøre dem en smule ( lidt ligesom
den
> tykke pige der griner af tykkevittigheder) lidt i retningen "de skal sku
> ikke have ondt af mig... jeg vil ikke have medlidenhed"

Ja, jeg fik ikke skrevet at hun også griner af positive (følelsesmæssige)
oplevelser, så jeg har antaget at det også er et "værn" mod at vise sine
følelser. Men det lyder sandsynligt med "ikke have ondt af mig/ingen
medlidenhed"

> 3* hun påpejer dine småskavanker...... har du overvejet om det måske var
den
> måde hendes ex gav hende opmærksomhed på?? at det er "hendes" (ex'ens)
måde
> at vise kærlige følelser på? jeg tror bestemt ikke det er noget hun gør
> bevist, men når det sårer dig skal du altså påtale det hver gang....
fortæl
> hende du bliver ked af det ( og derved legaliserer du hendes tristhed ved
> den samme adfærd, hvis i så fald hun har oplevet det samme med ex'en)

Det har jeg slet ikke tænkt på. Jeg har tænkt på at det måske var for at
teste mig og hun ville have mig til at give tilbage. Ved ikke om det så
skulle være en underbevidst ting fra hendes side, om at jeg skulle
"bekræfte" de ting hun har fået at vide fra sin ex...? Men jeg føler ikke
det lige er på sin plads at fyre noget tilbage, da jeg jo selv er dårligt
påvirket af det hun siger til mig.

> min holdning til dette er at hun skal have bearbejdet det forhold hun er
> kommet ud af ( for ikke så særligt længe siden)...
> det kan gøres på flere måder...
> dels kan hun opsøge en proff som kan hjælpe hende med at bearbejde
> følelserne, men ud fra det du fortæller her er hun næppe villig til
> det......

Det er svært at tage stilling til. Havde vi nu kendt hinanden længe, kunne
jeg spørge mere om det og foreslå nogen ting, men da det er så nyt er det
umuligt for mig at give hende gode råd om det, desværre.

> en anden ting du kan gøre er at påtale det med spørgsmål...... spørg hende
> hvorfor hun griner når hun omtaler de dårlige ting med ex'en..... spørg
> hende hvorfor hun har svært ved at sige "jeg" når der kommer følelser ind
i
> samtalen....
> men gør det i forbindelse med samtalen, sådan at du har et direkte
> referancepunkt.... ellers vil hun sansyneligvis benægte det og ikke forstå
> hvorfor du mener hun siger sådan..... men lad endelig være med at få det
til
> at lyde som en anklage..... det skal være en undrene forespørgsel, gerne
> krydret med lidt bekymring :)

Tjah, det har jeg faktisk gjort et par gange og med den klang i stemmen som
du beskriver. Hun sagde at hun godt var klar over hun brugte "man" alt for
meget i hendes sætninger. Det er åbentbart ikke lige sådan at ændre. Det med
at grine forklarede hun med at "man skal ikke gøre det hele så dystert". Det
er på sin vis rigtigt nok, men i visse situationer virker det helt
malplaceret at grine. Der er det altså i orden at få en lidt sørgelig mine
på.

> det kan forhåbentlig få hende til at tænke..... og erkende at det måske
ikke
> er så sjovt det der skete dengang.... og erkende at hun er nødt til at stå
> ved sine følelser...

Ja, men det er nok en proces der tager noget tid og den er tilsyneladende
ikke startet endnu. Det afskrækker mig lidt og som du siger længere nede i
din mail, tror du ikke der er store chancer for at forholdet vil overleve.
Det er jeg sgu også lidt bange for at det ikke gør og det vil være ærgeligt,
men det er jo spillereglerne.

> men hav på det rene med dig selv HVORFOR du gerne vil have svar på disse
> ting......

Det er for at vurdere om det er noget jeg kan leve med. Det er bestemt ikke
noget jeg har tænkt mig at gå i gang med at hjælpe hende med på det her
tidspunkt. Så er jeg sikker på at det kører helt skævt. Men fortsætter vi,
er det fedt at have fået lidt indsigt i hvad det er der rør sig i hende og
så har jeg en større forståelse for hendes handlinger.

> til sidst er jeg nødt til at komme med en lille bemærkning...... ud fra
mine
> erfaringer har et forhold som det du her beskriver ikke særlig store
chancer
> for at overleve...... for at man er klar til at kaste sig ud i et nyt
> forhold skal man være afklaret med det gamle... og det tyder alt altså på
at
> din kæreste ikke er......
> før hun bliver det kan hun ikke slippe den adfærd du beskriver her.....

Well, jeg har spurgt hende direkte om hun er kommet helt ud af sit sidste
forhold og det svarede hun ja til og tilføjede at det var foregået "i
etaper", hvordan det så skal tolkes. Jeg vil ikke spørge om for meget, på
nuværende tidspunkt. Der skete så det i fredags, at hendes ex ringede i en
brandert kl. 5 om morgenen. De havde en længere snak som jeg selvfølgelig
ikke lyttede til, men hun sagde at hun helst havde været foruden den
opringning. Så ex'en er sikkert ikke afklaret må jeg konstatere.

> husk iøvrigt på at jeg her kun taler ud fra egne erfaringer og
> holdninger....... men jeg håber at jeg har kastet lidt lys på sagen....

Det har været fedt at få lidt mere indsigt i de reaktioner hun har. Mange
tak for dit indlæg. Det har hjulpet mig i mine tanker omkring min kæreste.

Knus tilbage, Kenzo



Sabina Hertzum (18-11-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 18-11-02 12:10

Kenzo wrote:
> Hej Sabina,

hej igen Kenzo.....

> Nu er det meget begrænset hvad hun har fortalt mig om det forhold
> (naturligvis), men jeg har da opfattet at hun må være blevet meget
> nedgjort, for som hun har sagt, havde hun meget svært ved at tage den
> beslutníng om at stoppe forholdet, fordi han sagde ting der gjorde
> hende usikker på sig selv.

så lyder min betragtning jo bestemt ikke usansynelig....... det sker
desværre ofte, jeg har tit set veninder blive totalt nedbrudt fordi de endte
i et forhold med en fyr som stille med systematisk ødelagde deres
selvtillid......

>> hun
>> holder lidt fast i distancen.... ikke komme for tæt på, det kan
>> nemlig gøre ondt.......
>
> Ja, det er også min fornemmelse. Jeg har også tænkt om årsagen kan
> være hendes mors tidlige død. I den situation kunne hun også have
> følt sig meget forladt. Jeg har ikke villet spørge om det, for det
> mener jeg ikke jeg skal blande mig i på dette tidspunkt i forholdet.

begge dele kan sagtens have haft stor indflydelse på hende.... især når det
tilsyneladende skete samtidig..... har du spurgt hende ?

> Ja, jeg fik ikke skrevet at hun også griner af positive
> (følelsesmæssige) oplevelser, så jeg har antaget at det også er et
> "værn" mod at vise sine følelser. Men det lyder sandsynligt med "ikke
> have ondt af mig/ingen medlidenhed"

det er enddog meget sansyneligt..... det er lidt nemmere at forholde sig til
tingene når de ikke er for alvorlige......

>> 3* hun påpejer dine småskavanker...... har du overvejet om det måske
>> var den måde hendes ex gav hende opmærksomhed på??

> Det har jeg slet ikke tænkt på. Jeg har tænkt på at det måske var for
> at teste mig og hun ville have mig til at give tilbage. Ved ikke om
> det så skulle være en underbevidst ting fra hendes side, om at jeg
> skulle "bekræfte" de ting hun har fået at vide fra sin ex...? Men jeg
> føler ikke det lige er på sin plads at fyre noget tilbage, da jeg jo
> selv er dårligt påvirket af det hun siger til mig.

det du nævner her kan også have lidt at sige... at hun har været vant til at
ex'en gjorde det på den måde og at hun på en måde ikke helt kan forholde sig
til at du gør tingene på en anden måde ( nemlig ved ikke at kritisere
hende)...
jeg synes bestemt heller ikke du skal "svare igen" af samme mønt..... det er
et ødelæggende mønster at blive fanget i.......

>> dels kan hun opsøge en proff som kan hjælpe hende med at bearbejde
>> følelserne, men ud fra det du fortæller her er hun næppe villig til
>> det......
>
> Det er svært at tage stilling til. Havde vi nu kendt hinanden længe,
> kunne jeg spørge mere om det og foreslå nogen ting, men da det er så
> nyt er det umuligt for mig at give hende gode råd om det, desværre.

du behøver måske ikke rådgive hende, men snarere stille spørgsmålstegn ved
hendes følelser...... altså spørge hende om det nu var så morsomt som hun
giver udtryk for...... lad hende fortælle mere åbent om det.....

>> ellers vil hun sansyneligvis benægte det og ikke
>> forstå hvorfor du mener hun siger sådan..... men lad endelig være
>> med at få det til at lyde som en anklage..... det skal være en
>> undrene forespørgsel, gerne krydret med lidt bekymring :)
>
> Tjah, det har jeg faktisk gjort et par gange og med den klang i
> stemmen som du beskriver. Hun sagde at hun godt var klar over hun
> brugte "man" alt for meget i hendes sætninger.

forklarede hun hvorfor??

> Det er åbentbart ikke
> lige sådan at ændre. Det med at grine forklarede hun med at "man skal
> ikke gøre det hele så dystert". Det er på sin vis rigtigt nok, men i
> visse situationer virker det helt malplaceret at grine. Der er det
> altså i orden at få en lidt sørgelig mine på.

har du sagt det til hende?? har du fortalt hende at du altså blive hængene
selvom hun er ked af det?

>> det kan forhåbentlig få hende til at tænke..... og erkende at det
>> måske ikke er så sjovt det der skete dengang.... og erkende at hun
>> er nødt til at stå ved sine følelser...
>
> Ja, men det er nok en proces der tager noget tid og den er
> tilsyneladende ikke startet endnu. Det afskrækker mig lidt og som du
> siger længere nede i din mail, tror du ikke der er store chancer for
> at forholdet vil overleve. Det er jeg sgu også lidt bange for at det
> ikke gør og det vil være ærgeligt, men det er jo spillereglerne.

om den er startet endnu skal jeg ikke kunne udtale mig om, men på et eller
andet punkt er den jo nok, ellers var hun jo stadig i forholdet...... nu
skal hun bre lære verden at kende igen som et dejligt sted......
jeg kan godt forstå du er skræmt.... men hvad med at se det som en positiv
opgave... at genopbygge hendes tillid til en dejlig mand?

>> men hav på det rene med dig selv HVORFOR du gerne vil have svar på
>> disse ting......
>
> Det er for at vurdere om det er noget jeg kan leve med. Det er
> bestemt ikke noget jeg har tænkt mig at gå i gang med at hjælpe hende
> med på det her tidspunkt. Så er jeg sikker på at det kører helt
> skævt. Men fortsætter vi, er det fedt at have fået lidt indsigt i
> hvad det er der rør sig i hende og så har jeg en større forståelse
> for hendes handlinger.

klart.... men det får du jo egentlig ikke ved at skrive her... vi kan jo kun
gisne og gætte..... hvis du vil have nogle konkrete svar må su spørge
hende.....

> Well, jeg har spurgt hende direkte om hun er kommet helt ud af sit
> sidste forhold og det svarede hun ja til og tilføjede at det var
> foregået "i etaper", hvordan det så skal tolkes.

etaper kan jeg godt forstå..... det er ligesom når man skal opnå noget.....
delmål...... måske startede det med at hun måtte indse at det var et helt
forkert forhold for hende..... derefter måske med at hendes følelser
begyndte at løsrive sig fra ham..... og så at de besluttede sig for at gå
fra hinanden, og så til sidst bruddet..... nu skal hun så bearbejde det der
skete.......
hvis hun siger hun er helt ude af forholdet, må du jo stole på det..... men
det er jo ikke ens betydende med at hun har fået bearbejdet det der skete
inden i sig selv.....

> Jeg vil ikke spørge
> om for meget, på nuværende tidspunkt. Der skete så det i fredags, at
> hendes ex ringede i en brandert kl. 5 om morgenen. De havde en
> længere snak som jeg selvfølgelig ikke lyttede til, men hun sagde at
> hun helst havde været foruden den opringning. Så ex'en er sikkert
> ikke afklaret må jeg konstatere.

nej sikkert ikke men du må jo stole på din kæreste.... og betragt det som en
positiv ting at hun fortæller dig om det......

>> husk iøvrigt på at jeg her kun taler ud fra egne erfaringer og
>> holdninger....... men jeg håber at jeg har kastet lidt lys på
>> sagen....
>
> Det har været fedt at få lidt mere indsigt i de reaktioner hun har.
> Mange tak for dit indlæg. Det har hjulpet mig i mine tanker omkring
> min kæreste.

det var også kun min mening jeg h¨ber du finder en løsning......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kenzo (21-11-2002)
Kommentar
Fra : Kenzo


Dato : 21-11-02 01:19

> > Ja, det er også min fornemmelse. Jeg har også tænkt om årsagen kan
> > være hendes mors tidlige død. I den situation kunne hun også have
> > følt sig meget forladt. Jeg har ikke villet spørge om det, for det
> > mener jeg ikke jeg skal blande mig i på dette tidspunkt i forholdet.
>
> begge dele kan sagtens have haft stor indflydelse på hende.... især når
det
> tilsyneladende skete samtidig..... har du spurgt hende ?

Nej, det har jeg ikke ville gøre og jeg har det generelt sådan at jeg ikke
vil spørge til negative/sørgelige ting, tidligt i et forhold. Det kan
tidsnok dukke op :) Jeg tror på at man skal kende hinanden godt, før man har
en reel chance for at forstå og rumme de følelser et andet menneske har, når
det drejer sig om sørgelige omstændigheder.

> du behøver måske ikke rådgive hende, men snarere stille spørgsmålstegn ved
> hendes følelser...... altså spørge hende om det nu var så morsomt som hun
> giver udtryk for...... lad hende fortælle mere åbent om det.....

Tjah, jeg havde nu håbet at et lille hint om at jeg ikke syntes det var
sjovt længere, skulle være tilstrækkeligt. Men efterhånden som jeg har fået
snakket og skrevet med forskellige, er det indlysende for mig at hun har
gjort det for at hun selv fik lagt en dæmper på udviklingen i vores forhold.

> > Tjah, det har jeg faktisk gjort et par gange og med den klang i
> > stemmen som du beskriver. Hun sagde at hun godt var klar over hun
> > brugte "man" alt for meget i hendes sætninger.
>
> forklarede hun hvorfor??

Nej, men det var på den anden side også noget jeg spurgte til, af
nysgerrighed, et par uger efter vi mødtes og der fandt jeg ingen grund til
at spørge mere ind til det.

> > Det er åbentbart ikke
> > lige sådan at ændre. Det med at grine forklarede hun med at "man skal
> > ikke gøre det hele så dystert". Det er på sin vis rigtigt nok, men i
> > visse situationer virker det helt malplaceret at grine. Der er det
> > altså i orden at få en lidt sørgelig mine på.
>
> har du sagt det til hende?? har du fortalt hende at du altså blive hængene
> selvom hun er ked af det?

Nej, det har jeg egentlig ikke. Men jeg forstår hende godt, hvis hun ikke
har lyst til at vise at hun er ked af det. Men det kan også lade sig gøre,
uden ligefrem at grine af det. Jeg vil tænke over at forklare hende det.

> >> det kan forhåbentlig få hende til at tænke..... og erkende at det
> >> måske ikke er så sjovt det der skete dengang.... og erkende at hun
> >> er nødt til at stå ved sine følelser...
> >
> > Ja, men det er nok en proces der tager noget tid og den er
> > tilsyneladende ikke startet endnu. Det afskrækker mig lidt og som du
> > siger længere nede i din mail, tror du ikke der er store chancer for
> > at forholdet vil overleve. Det er jeg sgu også lidt bange for at det
> > ikke gør og det vil være ærgeligt, men det er jo spillereglerne.
>
> om den er startet endnu skal jeg ikke kunne udtale mig om, men på et eller
> andet punkt er den jo nok, ellers var hun jo stadig i forholdet...... nu
> skal hun bre lære verden at kende igen som et dejligt sted......
> jeg kan godt forstå du er skræmt.... men hvad med at se det som en positiv
> opgave... at genopbygge hendes tillid til en dejlig mand?

Jeg synes det er lovlig hurtigt at jeg skal koncentrere mig om genopbygning
af tillid til mænd. Jeg synes at starten på et forhold bør være
ukompliceret, ellers bliver der for mange hensyn at tage.

> klart.... men det får du jo egentlig ikke ved at skrive her... vi kan jo
kun
> gisne og gætte..... hvis du vil have nogle konkrete svar må su spørge
> hende.....

well, jeg synes nu alligevel det har hjulpet meget at spørge her i gruppen.
Der er kommet en del svar og de peger mere eller mindre i samme retning. Men
selvfølgelig har jeg også noget jeg vil spørge hende om, i den nærmeste
fremtid.

> hvis hun siger hun er helt ude af forholdet, må du jo stole på det.....
men
> det er jo ikke ens betydende med at hun har fået bearbejdet det der skete
> inden i sig selv.....

Jeg stoler fuldt og fast på, at han er ude af hendes univers, fysisk. Men
jeg tror samtidig meget på at han stadig huserer i hendes følelsesunivers.
Faktisk må jeg sige at jeg håber det er ham, der er årsag til de lidt spøjse
udtalelser der falder fra hendes mund, da jeg så kan forvente at det går
hurtigere med at de forsvinder, eller jeg nemmere kan acceptere det.

Endnu engang tak for dine gode råd.

Knus, Kenzo



Sabina Hertzum (22-11-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 22-11-02 08:26

Kenzo wrote:

>> begge dele kan sagtens have haft stor indflydelse på hende.... især
>> når det tilsyneladende skete samtidig..... har du spurgt hende ?
>
> Nej, det har jeg ikke ville gøre og jeg har det generelt sådan at jeg
> ikke vil spørge til negative/sørgelige ting, tidligt i et forhold.
> Det kan tidsnok dukke op :) Jeg tror på at man skal kende hinanden
> godt, før man har en reel chance for at forstå og rumme de følelser
> et andet menneske har, når det drejer sig om sørgelige omstændigheder.

fair nok ;)

> Tjah, jeg havde nu håbet at et lille hint om at jeg ikke syntes det
> var sjovt længere, skulle være tilstrækkeligt. Men efterhånden som
> jeg har fået snakket og skrevet med forskellige, er det indlysende
> for mig at hun har gjort det for at hun selv fik lagt en dæmper på
> udviklingen i vores forhold.

tror du hun gør det bevist?? for det tror jeg nemlig ikke......
men derudover er det jo nok en helt naturlig reaktion i forhold til det hun
har oplevet......
og helt ærligt.... det er ikke altid et lille hint er nok.....

>>> Tjah, det har jeg faktisk gjort et par gange og med den klang i
>>> stemmen som du beskriver. Hun sagde at hun godt var klar over hun
>>> brugte "man" alt for meget i hendes sætninger.
>>
>> forklarede hun hvorfor??
>
> Nej, men det var på den anden side også noget jeg spurgte til, af
> nysgerrighed, et par uger efter vi mødtes og der fandt jeg ingen
> grund til at spørge mere ind til det.

måske burde du tage det op igen?

>> har du sagt det til hende?? har du fortalt hende at du altså blive
>> hængene selvom hun er ked af det?
>
> Nej, det har jeg egentlig ikke. Men jeg forstår hende godt, hvis hun
> ikke har lyst til at vise at hun er ked af det. Men det kan også lade
> sig gøre, uden ligefrem at grine af det. Jeg vil tænke over at
> forklare hende det.

smukt

>> om den er startet endnu skal jeg ikke kunne udtale mig om, men på et
>> eller andet punkt er den jo nok, ellers var hun jo stadig i
>> forholdet...... nu skal hun bre lære verden at kende igen som et
>> dejligt sted...... jeg kan godt forstå du er skræmt.... men hvad med
>> at se det som en positiv opgave... at genopbygge hendes tillid til
>> en dejlig mand?
>
> Jeg synes det er lovlig hurtigt at jeg skal koncentrere mig om
> genopbygning af tillid til mænd. Jeg synes at starten på et forhold
> bør være ukompliceret, ellers bliver der for mange hensyn at tage.

det er IMO lidt naivt at mene at starten på et forhold skal være
ukompliceret.... på den måde vil du måske miste chancen for nogle enormt
gode forhold......
nu har jeg personligt kun haft to længerevarende forhold, men jeg vil da på
ingen måde påstå at opstarten på dem har været ukomplicerede på nogen
måde... snarere tværtimod....
jo mere kompliceret jo større gevinst hvis du spørger mig..... hvis man er
villig til at tage kampen op.... hvis ikke så er det jo ikke "meant to
be"......

>> klart.... men det får du jo egentlig ikke ved at skrive her... vi
>> kan jo kun gisne og gætte..... hvis du vil have nogle konkrete svar
>> må su spørge hende.....
>
> well, jeg synes nu alligevel det har hjulpet meget at spørge her i
> gruppen. Der er kommet en del svar og de peger mere eller mindre i
> samme retning. Men selvfølgelig har jeg også noget jeg vil spørge
> hende om, i den nærmeste fremtid.

dejligt rart at kunne hjælpe lidt......

>> hvis hun siger hun er helt ude af forholdet, må du jo stole på
>> det..... men det er jo ikke ens betydende med at hun har fået
>> bearbejdet det der skete inden i sig selv.....
>
> Jeg stoler fuldt og fast på, at han er ude af hendes univers, fysisk.
> Men jeg tror samtidig meget på at han stadig huserer i hendes
> følelsesunivers. Faktisk må jeg sige at jeg håber det er ham, der er
> årsag til de lidt spøjse udtalelser der falder fra hendes mund, da
> jeg så kan forvente at det går hurtigere med at de forsvinder, eller
> jeg nemmere kan acceptere det.

lige nøjagtig :)
men jeg tror godt du kan regne med at det er ham der huserer.... men om det
hurtigt forsvinder det skal jeg ikke kunne sige.... det kommer også an på
hvor meget du påtaler det..... hun skal gøres opmæksom på at det er et
problem, før hun kan gøre noget ved det ikk?

> Endnu engang tak for dine gode råd.

sure thing ;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kenzo (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Kenzo


Dato : 24-11-02 13:34

Sabina skrev:

> > Tjah, jeg havde nu håbet at et lille hint om at jeg ikke syntes det
> > var sjovt længere, skulle være tilstrækkeligt. Men efterhånden som
> > jeg har fået snakket og skrevet med forskellige, er det indlysende
> > for mig at hun har gjort det for at hun selv fik lagt en dæmper på
> > udviklingen i vores forhold.
>
> tror du hun gør det bevist?? for det tror jeg nemlig ikke......
> men derudover er det jo nok en helt naturlig reaktion i forhold til det
hun
> har oplevet......
> og helt ærligt.... det er ikke altid et lille hint er nok.....

Det må jeg sgu nok sige... Nu spurgte jeg hende i forgårs omkring det her og
hun sagde at det ikke var noget hun tænkte nærmere over. 1-0 til dig :) Og
siden hun ikke tænkte over det, var der heller ikke mere forklaring på,
hvorfor hun sagde det til mig.

Jeg spurgte en af mine venner i går, om han syntes jeg er nærtagende. Han
sagde at jeg havde været det for en del år tilbage, men at jeg ikke er det
så meget mere... Så jeg har åbentbart lidt af det endnu, selvom jeg ikke
selv synes det. Det må jeg vist lige være lidt opmærksom på.

> >> forklarede hun hvorfor??
> >
> > Nej, men det var på den anden side også noget jeg spurgte til, af
> > nysgerrighed, et par uger efter vi mødtes og der fandt jeg ingen
> > grund til at spørge mere ind til det.
>
> måske burde du tage det op igen?

Det har jeg så gjort og hun siger at det er en dårlig vane som opstod for
nogen år siden og som hun ikke har kunne lægge fra sig igen. Men det vil hun
nu prøve at gøre et ihærdigt forsøg på at komme af med, for hun kunne godt
se at det virker upersonligt at udtrykke sig på den måde. Det er jo
dejligt... :)

> > Jeg synes det er lovlig hurtigt at jeg skal koncentrere mig om
> > genopbygning af tillid til mænd. Jeg synes at starten på et forhold
> > bør være ukompliceret, ellers bliver der for mange hensyn at tage.
>
> det er IMO lidt naivt at mene at starten på et forhold skal være
> ukompliceret.... på den måde vil du måske miste chancen for nogle enormt
> gode forhold......
> nu har jeg personligt kun haft to længerevarende forhold, men jeg vil da

> ingen måde påstå at opstarten på dem har været ukomplicerede på nogen
> måde... snarere tværtimod....
> jo mere kompliceret jo større gevinst hvis du spørger mig..... hvis man er
> villig til at tage kampen op.... hvis ikke så er det jo ikke "meant to
> be"......

Hmmm, måske er vi ikke enige her, eller også har jeg trykket mig forkert ud,
for jeg ville være den der var smuttet, hvis en pige f.eks. sagde tidligt i
et forhold, at hun lige var kommet ud fra den lukkede og hun havde 2 børn,
som var i familiepleje (Ja, det er sat helt på spidsen). Det jeg vil sige
er, at jeg skal lige lære personen at kende fra sine positive sider, før jeg
kan overskue om jeg kan acceptere de negative, som vi jo alle har, i en
eller anden udstrækning. I mit ekstrem-eksempel kunne jeg sikkert godt
acceptere det, hvis jeg havde nået at opleve en masse fede tider, inden det
mindre fede blev bragt til torvs.

> men jeg tror godt du kan regne med at det er ham der huserer.... men om
det
> hurtigt forsvinder det skal jeg ikke kunne sige.... det kommer også an på
> hvor meget du påtaler det..... hun skal gøres opmæksom på at det er et
> problem, før hun kan gøre noget ved det ikk?

Jeg er sgu bare lidt bange for at påtale for mange ting på en gang. Det er
fint at hun skal gøres opmærksom på problemerne, men det kan også blive for
meget på en gang. I øvrigt har hun sagt at hun ikke er bevidst om at ex'en
er årsag til noget af det hun siger, men at hun ikke vil udelukke at det er
tilfældet (ubevidst).

Der er lidt at lege med for os begge, som det er lige nu. Og det er jo sundt
for os.

Smil og knus, Kenzo



Sabina Hertzum (27-11-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 27-11-02 21:23

Kenzo wrote:

>> tror du hun gør det bevist?? for det tror jeg nemlig ikke......

> Det må jeg sgu nok sige... Nu spurgte jeg hende i forgårs omkring det
> her og hun sagde at det ikke var noget hun tænkte nærmere over. 1-0
> til dig :) Og siden hun ikke tænkte over det, var der heller ikke
> mere forklaring på, hvorfor hun sagde det til mig.

netop.... der ligger nok noget totalt ubevidst til bund for det......

> Så jeg har åbentbart lidt af det endnu,
> selvom jeg ikke selv synes det. Det må jeg vist lige være lidt
> opmærksom på.

naturligvis har du lidt endnu, ellers ville du jo slet ikke tænke nærmere
over det hun siger...... (uanset hvad du tænker)
men det ville nærmest være mere underlig hvis du IKKE havde det mere....

>> måske burde du tage det op igen?
>
> Det har jeg så gjort og hun siger at det er en dårlig vane som opstod
> for nogen år siden og som hun ikke har kunne lægge fra sig igen. Men
> det vil hun nu prøve at gøre et ihærdigt forsøg på at komme af med,
> for hun kunne godt se at det virker upersonligt at udtrykke sig på
> den måde. Det er jo dejligt... :)

skønt
se det var jo slet ikke så slemt......

> Hmmm, måske er vi ikke enige her, eller også har jeg trykket mig
> forkert ud, for jeg ville være den der var smuttet, hvis en pige
> f.eks. sagde tidligt i et forhold, at hun lige var kommet ud fra den
> lukkede og hun havde 2 børn, som var i familiepleje (Ja, det er sat
> helt på spidsen). Det jeg vil sige er, at jeg skal lige lære personen
> at kende fra sine positive sider, før jeg kan overskue om jeg kan
> acceptere de negative, som vi jo alle har, i en eller anden
> udstrækning. I mit ekstrem-eksempel kunne jeg sikkert godt acceptere
> det, hvis jeg havde nået at opleve en masse fede tider, inden det
> mindre fede blev bragt til torvs.

jeg ved såmænd ikke om det er det ene eller det andet.... men nu har jeg så
den erfaring at de to langvarige ( og gode) forhold jeg har haft, der har
der været problemer fra starten, men jeg er sikker på at disse forhold ikek
havde været nær så givende uden de problemer......
feks i mit første forhold, bliver jeg lynhurtig gravid ( vi snakker om en
uge efter den første nærkontakt) og vi skulle kæmpe med min uerfaring (
boede hjemme hos mor da det skete), min familie, hans familie ( især en
jaloux bror) og graviditeten... men vi kæmpede os igennem det og havde 5 år
sammen.....
mit nuværende forhold var ekstremt langdistance og havde sin del af mange
problemer i starten, hvoraf den ene var en kronisk sygdom i mig....... vi
har nu haft 3½ år sammen..........

så umiddelbart lyder det til at vi blot hverisær har en anderledes
indgangsvinkel til forhold i den forstand....... for mig har de nemme ikke
været værd at kæmpe for..... for dig har de svære været for
problematiske.... eller??

> Jeg er sgu bare lidt bange for at påtale for mange ting på en gang.
> Det er fint at hun skal gøres opmærksom på problemerne, men det kan
> også blive for meget på en gang. I øvrigt har hun sagt at hun ikke er
> bevidst om at ex'en er årsag til noget af det hun siger, men at hun
> ikke vil udelukke at det er tilfældet (ubevidst).

naturligvis er hun ikke bevist om det........... hun er jo (følelsesmæssigt)
færdig med ham...... men der ligger jo stadig nogle adfærdsmøsntre der skal
reguleres efter hvordan situationen er nu

> Der er lidt at lege med for os begge, som det er lige nu. Og det er
> jo sundt for os.

så absolut efter min mening ;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



J¤mfruen\) (18-11-2002)
Kommentar
Fra : J¤mfruen\)


Dato : 18-11-02 10:52


"Kenzo" <kentexSLETDETHER@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3dd6cee1$0$1549$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej gruppe,
> Nu er jeg så kommet i tvivl om vi passer sammen, bl.a. fordi hun
har lidt
> specielle sider som jeg håber nogen kan forklare. Det ene er at
hun næsten
> altid omtaler sig selv i "man" form. f.eks.: "Man synes du er
dejlig". Den
> er sikker hver gang det har noget med følelser at gøre.

Prøv at sige tilhende, Ja - men hvad synes DU??

> I den forbindelse
> har hun det også med at grine, sammen med mange af sine
udtalelser (igen,
> specielt ved følelsesbetonede situationer). f.eks. "Jeg oplevede
mange
> ubehagelige ting med min sidste kæreste, haha". Jeg er godt klar
over at det
> er noget med at have svært ved at vise sine følelser, men kan
det forklares
> mere specifikt??

Ja latter er en form for at afvæbne, tage brodden af. En form for
selvforsvar.

Det er lidt pinlingt at snakke om så nu griner jeg, for ligesom at
beskytte mig selv.
>
> Det andet jeg spekulerer over er at hun ofte påpeger mine små
skavanker, så
> som skæve tænder og min næse. Det er mange år siden jeg lod mig
gå på af det
> og tager det altid med et smil på læben, men hun har altså nævnt
det
> jævnligt, næsten siden vi mødtes og jeg fortalte hende for et
par uger siden
> at det nu var ufedt at høre mere om det. Men hun fortsatte med
det, dog med
> længere mellemrum. Fortalte hende det så igen i går og hun var
overrasket
> over at jeg er så nærtagende, for hun mener intet med det og
synes det er
> charmerende at jeg har lidt skæve tænder og i øvrigt synes hun
at jeg ser
> perfekt ud.

DU kan enten hver gang hun kommenterer dit udseende - spørge:
hvorfor fortæller du det igen?

eller sige direkte - det GIDER jeg ikke høre mere om!!!

> Håber I kan hjælpe mig lidt, da jeg er helt rundt på gulvet for
tiden.

Kærlige hilsner
J¤mfruen)



Kenzo (21-11-2002)
Kommentar
Fra : Kenzo


Dato : 21-11-02 01:26

Hej Jomfru,

> > Det ene er at hun næsten
> > altid omtaler sig selv i "man" form. f.eks.: "Man synes du er dejlig".
Den
> > er sikker hver gang det har noget med følelser at gøre.

> Prøv at sige tilhende, Ja - men hvad synes DU??

Det synes jeg er lidt provokerende og at lægge pres på hende. Jeg forventer
at hun med tiden skifter det "man" ud med "du". Det var derfor jeg spurgte
til, hvad det kunne skyldes og nu hvor jeg bedre kender årsagen, er det også
nemmere at acceptere.

> > Det andet jeg spekulerer over er at hun ofte påpeger mine små
> skavanker, så
> > som skæve tænder og min næse. Det er mange år siden jeg lod mig
> gå på af det
> > og tager det altid med et smil på læben, men hun har altså nævnt
> det
> > jævnligt, næsten siden vi mødtes og jeg fortalte hende for et
> par uger siden
> > at det nu var ufedt at høre mere om det. Men hun fortsatte med
> det, dog med
> > længere mellemrum. Fortalte hende det så igen i går og hun var
> overrasket
> > over at jeg er så nærtagende, for hun mener intet med det og
> synes det er
> > charmerende at jeg har lidt skæve tænder og i øvrigt synes hun
> at jeg ser
> > perfekt ud.
>
> DU kan enten hver gang hun kommenterer dit udseende - spørge:
> hvorfor fortæller du det igen?

hmmm, de der "hvorfor-spørgsmål" synes jeg er meget anklagende, så jeg
vælger nok snarere at fortælle hende at det gør mig i lidt dårligt humør at
høre så tit om det.
>
> eller sige direkte - det GIDER jeg ikke høre mere om!!!

Det har jeg prøvet...

Kenzo



J¤mfruen\) (22-11-2002)
Kommentar
Fra : J¤mfruen\)


Dato : 22-11-02 12:38


"Kenzo" <kentexSLETDETHER@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3ddc27fb$0$3879$edfadb0f@dread13.news.tele.dk...
Hej Kenzo

> > Prøv at sige tilhende, Ja - men hvad synes DU??
>
> Det synes jeg er lidt provokerende og at lægge pres på hende.
Jeg forventer
> at hun med tiden skifter det "man" ud med "du". Det var derfor
jeg spurgte
> til, hvad det kunne skyldes og nu hvor jeg bedre kender årsagen,
er det også
> nemmere at acceptere.

Jeg mener det er opbyggende, at spørge ind til en persons egen
mening - kun derved får du den, og kan forholde dig til den.
> > DU kan enten hver gang hun kommenterer dit udseende - spørge:
> > hvorfor fortæller du det igen?
>
> hmmm, de der "hvorfor-spørgsmål" synes jeg er meget anklagende,
så jeg
> vælger nok snarere at fortælle hende at det gør mig i lidt
dårligt humør at
> høre så tit om det.

"Hvorfor" spørgsmål er undrende - og absolut IKKE dømmende. Du
giver hende jo netop lejlighed til at tænke over HVORFOR og
derefter svare. Hvis det er dømmende, så er det tonefaldet og
kropsholdningen der giver udtalelsen den karakter.
> >
> > eller sige direkte - det GIDER jeg ikke høre mere om!!!
>
> Det har jeg prøvet...

OK

Kærlige hilsner
J¤mfruen)



June Last (19-11-2002)
Kommentar
Fra : June Last


Dato : 19-11-02 09:28

Hej Kenzo.

Jeg har lige læst indlæggene i denne tråd og vil gerne indskyde en
lille bemærkning. Det kan være til stor hjælp for dig i dine samtaler
med din partner at du ALTID tager udgangspunkt i digsel - især når det
er områderer der er "svære" at tale om. Helt konkret er det vigtigt at
du starter alle dine sætninger med - JEG ... det kan være .. Jeg
bliver forvirret når du siger ... Jeg oplever at.. Jeg bliver ked af
det når.. Osv. efterfulgt af fx. Hvad tænker du om det.... hvordan har
du det med det... er det også det du gerne vil vise mig . Derved
hjælper du både dig selv og hende. Du får direkte fortalt om dig selv,
dine følelser, behov og forventninger. Og sidegevinsten er at hun ikke
føler sig "angrebet" på samme måde som hvis du ville sige ....Hvorfor
gør du mig så forviret. Hvad vil du ha jeg skal bruge det til .. osv.
Bare lidt grundlæggende kommunikationsteknink som vi alle desværre
glemmer alt for ofte, og kan ha glæde af at være beviste om når vi
gerne vil forståes og ikke sårer andre.




--
Kærligst June

Anne Lise Hovdal (19-11-2002)
Kommentar
Fra : Anne Lise Hovdal


Dato : 19-11-02 11:45


"June Last" <Junelast@hotmail.dk> skrev i melding
news:3dd9f356.3131589@news.tele.dk...
> Hej Kenzo.
>
> Jeg har lige læst indlæggene i denne tråd og vil gerne indskyde en
> lille bemærkning. Det kan være til stor hjælp for dig i dine samtaler
> med din partner at du ALTID tager udgangspunkt i digsel - især når det
> er områderer der er "svære" at tale om. Helt konkret er det vigtigt at
> du starter alle dine sætninger med - JEG ... det kan være .. Jeg
> bliver forvirret når du siger ... Jeg oplever at.. Jeg bliver ked af
> det når.. Osv. efterfulgt af fx. Hvad tænker du om det....

Å si at man blir kjed av(dvs lei av på norsk), kan også føre til at
hun da ikke forteller noe som helst. Hvis jeg hadde vært henne, så
ville jeg ha tenkt at jeg vil da ikke gjøre det slik at noen blir kjed
av eller lei av meg, og så hadde jeg ikke fortalt mer i det heletatt.
Man ønsker jo heller ikke å gjøre sin kjæreste eller andre forvirret.

Anne Lise Hovdal



June Last (19-11-2002)
Kommentar
Fra : June Last


Dato : 19-11-02 14:56


>Å si at man blir kjed av(dvs lei av på norsk), kan også føre til at
>hun da ikke forteller noe som helst. Hvis jeg hadde vært henne, så
>ville jeg ha tenkt at jeg vil da ikke gjøre det slik at noen blir kjed
>av eller lei av meg, og så hadde jeg ikke fortalt mer i det heletatt.
>Man ønsker jo heller ikke å gjøre sin kjæreste eller andre forvirret.
>
>Anne Lise

Jeg holder fast ved min overbevisning om, at den rigtige måde at
kommunikere på - er at tage udgangspunkt i egne følelser. Netop på den
måde er det ikke personen man er i dialog med man "angriber" Man
fortæller blot hvordan man selv oplever det - Netop på den måde er der
en mulighed for at finde ud af om det modparten ønsker at fortælle er
det man selv faktisk oplever. Ikke mindst er et forhold (ud fra mine
krav) ikke holdbart, hvis man ikke kan fortælle/spørge om det der
skaber forvirring, irritation o.s.v - hvordan skal kærligheden eller
vokse og nærhed vare ved .. men sådan er vi så forskellige og det er
da også helt i orden.. men jeg selv personligt, vil/kan ikke leve i et
forhold uden ærlighed.

--
Kærligst June

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste