> Du får en nærmere beskrivelse af min (Phizackerleys) kiropraktor i morgen
Nå, så må jeg hellere komme i gang. Jeg har ellers ikke fortalt
Phizackerleys halte-historie før, da den er så laaaaaaang, og det kommer til
at tage så laaaaaaang tid at skrive den, men nu må jeg vist hellere...
Ann, du må lige have lidt tålmodighed, for kiropraktor delen kommer først
noget længere nede i historien.
Phizackerley begyndte at halte en torsdag aften, hvor vi havde en gæst på
besøg, i starten af november sidste år. Han sagde ikke noget til, at jeg
trykkede på benet/poten, så det var nok ikke et brud eller noget andet
slemt, og dyrlægen sagde også, at jeg skulle vente og se, om det ikke gik
over, og hun sagde også, at jeg sagtens kunne tage på udstilling (jeg skulle
til Leipzig i weekenden) med ham. Han skulle bare have ro, og på en
udstilling ligger kattene ro noget mere roligt end der hjemme.
Næste dag gik han normalt, så jeg var glad, og troede, at det var overstået.
Der gik nogle uger og pludselig en aften haltede han igen - igen havde vi
besøg af den samme gæst - hmmmmm. Halteriet gik over næste dag og igen gik
der noget tid hvor alt var normalt. Et par måneder senere haltede han igen
(også hvor vi havde gæster). Denne gang kunne han bare slet ikke støtte på
benet, så han humpede rundt på tre ben. Jeg var selvfølgelig dybt ulykkelig
over at han haltede (hvis han nu havde ondt) og samtidig eddertosset på ham
(hvis det nu var skuespil, for at få opmærksomhed).
På et tidspunkt begyndte han at halte *uden* vi havde gæster og der gik
kortere tid imellem (ned til to uger). Af sted til dyrlægen. De kunne ikke
se noget unormalt, så han blev bedøvet og fik taget et rønkenbillede. De
fortalte mig, at der var noget, der *kunne* være gigt, men det kunne lige så
godt være normaltilstanden. Den eneste måde de kunne se det, var ved at tage
et nyt rønkenbillede nogle måneder senere, for at se, om det havde udviklet
sig.
Phizackerley blev ved med at halte med mellemrum, så efter nogle måneder gik
jeg til dyrlæge med ham igen, for at få taget rønkenbillede nr. 2.
Denne gang sagde de til mig, at det var der ikke nogen grundt til, for de
kunne jo se sidst, at han havde gigt. Det kunne de ikke gøre ved, men jeg
fik nogle Viacutan kapsler, som han skulle have hver dag + nogle
smertestillende piller, som han skulle have *når* han haltede.
Phizackerley *HADEDE* de kapsler, og til han begyndte også at hade mig,
fordi jeg gav ham dem. Han havde i lang tid været meget stille - han lå
altid bare og lå, men efter han begyndte at få kapslerne, blev hans humør så
dårligt, at han hvæsede at de andre katte, han hvæsede af killingerne, han
ville ikke snakke med mig, og kun til nød med Michael. Gæster, som han får
havde elsket, var nu ikke interessante mere.
Jeg brugte kun kapslerne i en uge, så købte så Viacutan på flaske, og
sprøjtede ind i munden på ham i stedet. Han kunne stadig ikke lide det, men
det var ikke helt lige så slemt som kapslerne. Der stod på pakningen, at det
først var efter 8 uger, man skulle kunne se en effekt af Viacutanen, men
efter 6-7 uger kunne jeg ikke holde det ud mere - prøv at forestille dig, at
din kat vender om og går sin vej, hver gang de ser dig
Omkring denne tid havde nogen af mine venner været hos en dyrekiropraktor
med deres hund, der har spondylose, og havde for sjov taget en kat med. Selv
om de ikke havde bemærket nogen dårligdomme hos katten, var den helt
forandret da den kom hjem efter at have været "brækket på plads", og opførte
sig pludselig som om den var 5 år yngre.
De spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at tage Phizackerley med, næste
gang, de skulle af sted. De ville jeg selvfølgelig gerne, det kunne da være
spændende at høre, hvad kiropraktoren kunne sige om ham.
Kiropraktoren behandler heste og hunde, og så vidt jeg ved har hun kun haft
meget få kattepatienter. Hun startede med at føle hele skelettet igennem, og
fortalte mig så, at Phizackerleys skuldre var skæve. Hun stillede ham på
bordet og satte en finger på hver skulder for at vise mig, hvor stor
forskel, der var på højden af hans skuldre. Der var en højdeforskel på ca. 2
cm - det er altså meget. For at gøre det hele meget værre, så havde smerten
i skulderen gjort at han gik skævt for at beskytte den ømme skulder, hvilket
havde gjort, at en knogle i nakken og en knogle nede ved lænden også var
skæve. Det hele blev knækket på plads, men hun advarede mig om, at sådan en
stor forskydning normalt ikke kunne rettes på én gang, så jeg fik en ny tid
en måned senere, og tog hjem.
Jeg stoppede samtidig med Viacutanen, og hans humør begyndte at blive bedre.
Om det er manglen på Viacutan eller kiropraktorbesøget ved jeg ikke, men jeg
tror på, at det er kiropraktorbesøget, der havde indvirken på humøret.
En måned senere var jeg hos kiropraktoren igen og hun sagde, at skuldrene
var lige nu, men knoglen i nakken (atlas, tror jeg den hed) var skæv igen.
Den blev sat på plads, og jeg fik en ny tid.
Nu var Phizackerley sig selv igen - han hvæsede ikke mere af de andre katte
+ killinger, han ville snakke med mig, Michael og gæster og han begyndte at
bevæge sig rundt i huset, så han igen er, hvor vi er (lige nu ligger han og
sover på Michaels skrivebord under skrivebordslampen).
Tre uger efter (10/9-02) var vi igen hos kiropraktoren, og det var stadig
den knogle i nakken, der sad skævt, men slet ikke så meget som den havde
gjort de andre gange. Hun rettede den og jeg fik en ny tid til d. 20/12-02.
Hun mente, at han ville være i orden nu, så tiden d. 20/12 bare skulle være
en kontrol.
Phizackerley har kun haltet én gang siden mit sidste besøg hos
kiropraktoren, og han er sig selv igen.
I morgen tager jeg ham med på Norsk Skovkatterings hobbyudstilling i Sorø
efter en lang udstillingspause, og så er jeg meget spændt på, hvad han siger
til det. Han har jo altid elsket at blive beundret, men pludselig ville han
ikke mere - han begyndte at sprælle, når jeg (eller andre) holdt ham - der
var ingen problemer i buret eller på dommerbordet, men han ville ikke
holdes. Jeg er ikke sikker på tidspunktet, men jeg tror, at det begyndte
samtidig med hans halten, så nu er jeg spændt på, om han er klar til at
charmere sine fans igen
Kiropraktoren hedder Marianne og har et efternavn, der vist nok starter med
B. Hos holder til i Uggerløse ved Tølløse, men kommer også en gang imellem i
Fredensborg. Jeg har også hendes mobilnummer, hvis du er interesseret, Ann.
MVH Grit
--
Ginkgo Norske Skovkatte
http://www.dk-ginkgo.dk/