Peter G wrote:
> Hvordan var det sætlisten var? Nogen (Jacob?) der kan supplere med den
> rigtige rækkefølge og/eller manglende numre?
>
> Baby This Night
> Your Beauty Must Be Rubbing Off
> Clever Not Beautiful
> Sad House Daddy
> Jealous Of Your Cigarette
> Paper Shoes
> Striptease
> Tarantulove
> No Beginning No End
> Little Tragedies
> Bidder af Claire Fontaine / Silent Night
> Safe And Sound
> Dirty And True
> Bullets
> Don't Be Crushed
> No Sissies
> No More Named Johnny
Perfekt gengivelse af aftenen! Jeg kan kun være enig, men setlisten kan jeg
desværre ikke hjælpe med. Jeg skrev ikke ned, og jeg er ret dårlig til at
huske. Det ser dog meget rigtigt ud. Den eneste cd jeg havde var (Last Night
We Were) The Delicious Wolves, og den blev da også signeret - ligesom de 2
ældre cd'er og hans bog som jeg, nu hvor chancen fandt sig, blev nødt til at
eje. Han tegnede et juletræ i min Almost A Full Moon! :) Han var ovenud
flink of nede på jorden. Han jokede, sagde "you've got the coolest hair
ever" til mig (hvis du lagde mærke til en høj fyr med højt hår, som der også
var høj af musikken, så var det mig :))
Han var i det hele taget en meget sympatisk person, jeg havde selv taget 4
venner og kæresten med, hvoraf de 3 ikke kendte Hawksley i forvejen. De blev
overrasket! Så meget, at de sagde tak bagefter... Det var ret fedt at få
nogle til at 'get it' - og denne koncert var så åben, så personlig, sjov,
rammende, smuk og genial, at den ikke kunne andet. Han skulle spille i Malmö
i torsdags, og vi blev hurtigt enige om at dén måtte vi da også bare se!
Aftenen forløb således:
Vi nåede til KB kl. en halv time efter dørene åbnede. Fedt spillested! Det
var 4 andre personer i forvejen. Det undrede os lidt...men efterhånden
fyldte stedet op. Vi var selvfølgelig kun taget afsted for at se HW, men der
var 2 andre bands der også spillede. Gud ved hvorfor. De var begge fra
Tucson, Arizona. Opvarmningsbandet hed Bebe & Serge. Det var så dårligt, at
det gjorde ondt!
http://www.bebeandserge.com/music/surfininspace.mp3 burde
kunne beskrive det bedst. Listen if you dare. En småfed fyr og en
semi-lækker tøs med 2 mikrofoner og et baggrunds-bånd. Ingen af dem kunne
synge, musikken lød som noget der var lavet i Fasttracker, og lød som en
blanding mellem Kompressor (
www.mp3.com/kompressormusic) Cartoons, noget
tidlig punk, og 4 børn med 2 trommemaskiner. Højdepunkt: Da tøsen stod på
hænder så hendes kjole faldt ned, og fyren spillede guitarsolo på hendes
trusser. Ellers var det ikke noget værd. Og de var REJST for at spille? De
havde fået LOV til at spille? På en scene? Det lød som noget man gik meget
hurtigt væk fra på en gågade.
Det sidste act hed Bob Log III, men mere om ham om lidt.
For så kom HAWKSLEY! på scenen. Han havde iøvrigt stået i sidelinien og
grint lidt af opvarmningen, og lignede en der ikke kunne tro sine egne ører.
Indtil han indså, at de mente det. Så kom han backstage igen :)
De startede med - ja - Baby This Night igen. Det var samme sæt, men fjern
det sjove sludder, halvdelen af numrene, intensiteten, han glæde, så har du
koncerten i Malmö. Det var simpelthen det værste publikum nogensinde! De
snakkede så højt, at han flere gange under de stille passager enten
simpelthen sagde "shut the FUCK up!" (og det skete altså 4-5 gange) eller
bare stirrede på dem tilpas længe (når der er HELT stille på scenen bliver
det pludseligt mere interessant, det kunne jo være han var færdig) og når de
så kiggede op, så fik de THE LOOK - det hjalp lidt bedre :)
Setlist:
Baby This Night
Your Beauty Must Be Rubbing Off
Clever Not Beautiful
Sad House Daddy
Striptease
Dirty And True
Jealous Of Your Cigarette
Tarantulove
No Beggining No End
(Jacob, hvorfor kan du huske den? Da fordi jeg nuppede en setlist!)
Efter koncerten stod vi i baren og var irriterede over svenskerne, da han
kom forbi (med en kæmpe kuffert på hjul), stoppede op, gav mig hånden, og
sage 'thank you!'. "I really needed some of that Copenhagen spirit!"
Se, dét var cool. Han sagde, at koncerten i København havde været den bedste
på hele turnéen, at han faktisk VAR tændt på at flytte til Danmark (less
judgmental!) og at han nu bare ville hjem i seng. Forståeligt. Han nåede dog
lige at måbe lidt over det sidste act, der skulle på. En fyr i lyseblå
heldragt med stjerne-nitter, motorcykelhjelm med et telefonrør limet fast
til visiret (mikrofon) sidder på en scene. Stortromme til højre, hi-hat til
venstre, guitar på skødet. Jeg tror nok at han spiller blues, men han gør
det så hurtigt, at jeg ikke er helt sikker. Faktisk også så hurtigt, at jeg
slet ikke er sikker på om han spiller rigtigt overhovedet. 90% af hans sange
handlede åbentbart om patter, for 'tits' var et af de ord jeg kunne høre en
gang imellem. Nårh jo - oven i hatten kommer lige en alt for høj
trommemaskine, som om at virvaret ikke var slemt nok i forvejen. Lad os lige
opsummere: slideguitar, stortromme, hi-hat, trommemaskine. Blues x4 (mindst)
og sange om patter. En af dem spillede han med et kæmpe par underbukser over
hjelmen. Det var underholdende i 5 minutter, så blev det for meget. Tilføj
en svensker med kæmpe skæg stå og headbange foran scenen.
Hawksley står og forstår ikke rigtigt noget, jeg påpeger for ham, at NU
kunne de finde ud af at komme op foran, og det hele går lige pludseligt op
for os alle sammen - de var allesammen kommet for at høre en idiot fra
Tucson i hjelm spille noget der lød som lort og råbe 'TITS!'
Og Hawksley Workman passede ikke ind. Overhovedet. Det var det værste, ikke
lige bedst planlagt, desværre.
Det må være det, nu skal jeg på arbejde! Suk...
--
Jacob
Læger Uden Moralske Grænser:
http://come.to/LUMG
Woyzeck:
http://woyzeck.homepage.dk