Læge-helt: "At kende sandheden"
Nils Malmros's far er den beundringsværdige, flittige, men skyldbetyngede,
kristne overlæge-helt i den ny, dramatiske, hæsblæsende og oplysende film
om en dygtig hjernekirurg, der falder i kløerne på en Cavling-vindende
sensations-journalist.
For denne er brugen af et radioaktivt diagnose-medikament
- der viser sig at forårsage kræft - et bevis på læge-uansvarlighed og
læge-sjusk!
Som filmen fremlægger sagen, er der tale om undskyldelige småfejl
(af typen "hvor der handles, der spildes)
og måske end ikke det.
Filmen giver et overbevisende tidsbillede og giver godt stof til
diskussion og overvejelse - bl.a. om de "onde gamle dage" med indre-mission
og magtfulde ledere - skyldfølelse og autoritet.
Min vurdering er , at lægens karriere-højdepunkt o. 1944 og den foregående
tids strenge barndom, havde livskvaliteter, der nu beklageligvis er tabt,
og ulemperne derved er ca. så store som de opnåede fordele.
Hovedbudskabet er en fed reklame for systemet og for den idealistiske
lægechef, der afvejer plus og minus for patienten udfra saglighed og
ekspertise - og næsten intet andet.
Jeg tror, at PR , ambition og forsker-karriere ofte går forud for
patientbehov, og nok også har gjort det i denne films berømte case.
Filmen leger os gennem et fængende regnestykke om "størst mulig lykke for
flest mulig mennesker".
Hvis sådan afvejning skulle gøres VIRKELIG sagligt, skulle der medtages
nogle faktorer, som filmen "glemmer" - her min opskrift på afvejning:
1. Vedr de titusinder af patienter, som kirurgen opererer i løbet af sit
liv, bør overvejes, om ikke mange (måske de fleste) var kommet sig lige så
godt eller bedre, hvis man havde ladet naturens egne kræfter være eneste
redskab til helbredelse.
2. I de tilfælde, hvor diagnose med det radioaktive kontraststof "
thorotrast" er sket , bør søges opgjort, hvor ofte der på røntgen-billedet
fandtes INTET at operere, dvs man har blot påført kræft-fare - været 100%
skadelig.
3. Vedr. cancer, der opgives at have ramt 1 ud af 5 for de undersøgte,
bør til gengæld overvejes, om ikke en del af disse patienters ubevidst VILLE
være syge, dvs. hvis ikke det blev indlæggelses-årsagen, der dræbte, blev
det indgrebet, der dræbte! Altså en tab-tab situation Måske 1-ud-af-5 er
for højt er skøn vedr hvor ofte metoden skadede, fordi sygdomsdød var
uundgåelig skæbne - og blot skulle have en årsag - det oprindelige traume
eller lægeindgrebet.
MIT GÆT er, at hvis vi havde et bedre, fx. brugerbetalt, privatiseret
sundhedssystem (evt. med forsikring og bonus), ville mange danskere i højere
grad undgå kontakt med sundheds-professionelle, og derfor klare sig bedre -
og hvis lægerne hjalp til, at man på internettet let kunne finde oversigt
over fordele og ulemper ved alle typer standard-behandling, kunne mange lære
selv at udvælge netop det, der er den helt rigtige beslutning, for netop
dette individ.
FORDI PLACEBOEFFEKT nok er vigtigste årsag til al lægegavn, skaber stat og
læger desværre ikke den her efterlyste gennemsigtighed.
Britiske og amerikanske undersøgelser om disse landes nuværende ("
forsikrings- og erstatnings-psykotiske") brug af "informed consent" (altså
at patienten ved sin underskrift tager medansvar for de valgte terapier og
undersøgelser), betyder mindre helbredelse pga. mindre forgudelse af
læger&videnskab, altså mindre effektiv placebo-effekt. At lægen erkender
usikkerhed, ærligt, gør patienten uundgåelig patienten skeptisk. Tør man en
sådan afsløring, i længden?
Disse samfundsproblemer er svære at gøre præcist op, og er relativ
bagatelagtige, sammenlignet med fx. indvandringen.
Bevidste, selvhjælps-mindede patienter med overskud, bør føle et kald til at
være pionerer - mens vi venter på, at velfærdsstatens "medlidenheds-psykose"
aftager.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, Fax: 001 815 364 4235
http://www.glistrup.com