Hejsa
Min hund mærker også med det samme hvordan vi har det. Hun er glad når vi
kommer hjem og vil gerne lage, men hvis vi er trætte eller har det skidt,
falder hun hurtigt ned igen og vil meget gerne putte eller bare sidde og
kigge på os. Det´er nu så dejligt at vores hunde står til rådighed med en
krammer og ikke latid bare farer omkring.
En hundehilsen fra Sandra og hendes ejer
"Ann K." <tsars@os.dk> wrote in message news:aptvno$iuv$1@sunsite.dk...
> Jeg har en fætter som lider af diabetes... Han har haft store problemer
> med at kontrollere sin sygdom og dette giver naturligvis sine udslag
> For nogle år siden var Fætter i gang med at male vores husfacade, da
> hans blodsukker pludselig faldt drastisk... tilstanden kan i begyndelsen
> medføre forvirring osv, og er _ikke_ særlig hensigtsmæssig, og da slet
> ikke, når man står på et stillads hævet 3 meter over jorden!
> Sif var i haven, hvor hun hidtil bare havde tullet rundt og dovnet i
> skyggen under blommetræet... Lige pludselig hørte vi hende så stå og GØ!
> En noget underlig gøen - ikke som hendes "alarm" eller "hilsen" men
> meget vedholdende og højt... nå - ud for at se hvorfor...
> Dér stod Sif oppe på stilladset og spærrede vejen for Fætter, mens hun
> altså gøede for at få nogen til at komme til hjælp
Hun var kravlet
> op ad den lodrette stige for at komme op til ham, og Fætter fortalte
> bagefter, at hun, hver gang han forsøgte at bevæge sig, ganske
> forsigtigt puffede ham ind mod husmuren...
> Jo gu' ved hunde, hvordan mennesker har det!
>
> Mvh Ann
>
>