On 31/10/2002 22:15, in article 3DC19D76.7040909@jubiimail.dk, "Pil"
<bissekat@jubiimail.dk> wrote:
> Kære NG,
>
> Her en lille historie fra det virkelige liv: jeg har en veninde som
> arbejder i Kastrup Lufthavn i veterinærkontrollen. For nogle uger siden
> var nogle medarbejdere i speditionen igang med at pakke en palle ud, og
> da de fjernede presenningen, sprang der en kat ud fra kasserne. Da
> kasserne blev undersøgt nærmere, viste det sig at der lå tre nyfødte
> killinger i læsset.
>
> Katten er sandsynligvis steget ombord i varerne i Hong Kong, er
> mellemlandet i Bangkok og er derefter fløjet med til Danmark. Undervejs
> har hun fået killinger, og moderkagerne har sandsynligvis reddet hende
> fra at dø af sult og tørst.
>
> Nu sidder Miss Hong Kong og hendes tre små hunkillinger i
> veterinærkontrollen, og om en uges tid er deres 4 ugers karantæne
> udstået og de skal hjemtages. Problemet er bare at både min veninde og
> jeg har ganske mange katte i forvejen, og vi har også begge killinger
> eller killinger på vej, og Miss Hong Kong kan derfor ikke så godt være
> hos os. Min veninde har allerede fundet potentielle nye hjem til de tre
> små, så det vi mangler, er et hjem til Miss Hong Kong hvor de små også
> kan være, indtil de bliver 12 uger. Min veninde vil sørge for foder og
> vaccinationer, hvis der er nogen som kunne tænke sig at lægge hjem til.
>
> Miss Hong Kong er en meget køn kat, korthåret, sort-hvid og med en
> typisk orientalsk kropstype. Man kan tydeligt se at hun ikke er en dansk
> huskat; hun er slank og har enorme ører som er placeret henad en
> siameser. Hun er noget reserveret, men ikke vild; man kan sagtens
> håndtere hende og hun vil gerne dikkes under hagen. Hun er selvfølgelig
> beskyttende overfor sine små, og det er nok svært at vurdere hendes
> temperament endeligt før killingerne er vænnet fra.
>
> Vores bud er at hun nok har levet som gadekat i Hong Kong; hun var meget
> udmagret og forpjusket ved ankomsten, men hendes appetit fejler ikke
> noget, så hun er allerede ved at være i fin form. Hun er
> dyrlægeundersøgt og vaccineret, og hun skal selvfølgelig også
> steriliseres når hun er færdig med sine børn.
>
> Hvis der er nogen der kunne tænke sig at hjælpe med husly til Miss Hong
> Kong og hendes killinger, kan jeg kontaktes på mail:
>
> pil@skydebanen.net
>
> Tak fordi I gad læse med,
>
> Pil
>
Sikke dog en historie! Der er en dansk yahoo liste, der hedder nyt_hjem, som
du måske kan prøve at sende denne mail på...
--
Camilla Baird
Primpraus Korater
http://www.korat.dk
mail@korat.dk