Kære NG
Jeg har snakket med min hest idag!
For første gang i lang tid kom der "hul igennem"...
Jeg havde jo problemer med kommunikationen , til Rikka , min islænder hoppe.
Hun ville ikke vige for tryk, og havde det med at mose mig. Desuden har hun
problemer med at stå og slappe af under striglingen , og ville helst flytte
sig rundt konstant.
Idag hentede jeg hende i folden , og uden andre forberedelser gik jeg
direkte ud i skoven med hende.
Det stormede, og jeg tænkte at hun måske ville være lidt oppe på mærkerne ,
men hun traskede bare bagefter mig i løst tov.
Jeg lavede tre fire stop øvelser, og ved de to første måtte jeg bruge
temmelig tydelige markeringer , for at standse hende inden hun gik ind i mig
.. De efterfølgende gik meget nemmere, og her var det kun nødvendigt med en
svag markering, før hun stoppede.
Jeg øvede også tilbagetrædning , og ligeledes måtte jeg helt ind og lægge en
hånd på hendes bringe , mens jeg sagde "bak".
Efter få gange forstod hun tydeligt meningen , og vi havde en absolut
pragtfuld gåtur i efterårs stormen, hen ad vores snoede skovstier.
Når jeg stoppede op , gjore hun det samme , og kiggede forventningsfuldt på
mig..."Hvad skal vi nu " ?spurgte hun .
Da vi kom hjem , ville jeg strigle hende og hygge lidt , men lige da jeg
havde bundet hende , kom prostesten igen . NIX..det her vil jeg ikke !!!
Jeg lod hende så stå løsmed et tov på. Hun forsøgte 3-4 gange at komme forbi
mig , men jeg brugte tilbagetrædning....og sør´me om det ikke virkede .
Efter få minutter blev hun stående helt stille , og jeg kunne børste hende,
og nyde at jeg havde en rolig stille hest , som blev stående og kiggede
undrende på mig.....
Nej hvor har jeg det bare godt idag !!!
Pragtfuld oplevelse og virkelig noget der giver mod på den kommende træning.
En kæmpestor tak til jer der anbefalede Gitte Naldals supergode bog !!!
Hilsen Holm