Madsen@Madsen <madsen@madsen.dk> wrote:
> Hej gruppe.
>
> Jeg har lige købt en PowerMac G4 og mangler lidt hjælp, da det er første
> gang jeg ser en Mac.
>
> Mit problem består i at jeg gerne vil koble på mit eksisterende PC netværk,
> men aner som sagt ikke noget om Mac.
>
> Maskinen (Mac) kobler fint på internettet, som kører gennem et switch og
> router, men jeg vil gerne kunne hente filer fra min server (Windows NT 4.0),
> hvis de andre PC'er også vil kunne hente filer fra Mac'en ville det være en
> fordel.
> Jeg kan pinge serveren og får svar, men mangler noget programel til at koble
> på serveren.
> Hvilke??
>
> Mac support er en hjælp, men der er for meget information for en nybegynder.
>
> Mac'en kører OS X og 9.
OS X er kodeordet her. Medmindre du har noget gammel software, som ikke
findes til OS X, så er det dette nye OS, som du skal koncentrere dig om.
Det er fremtiden og OS 9 er dødt hos Apple.
Med Mac OS X 10.1 kan du koble dig på Windows maskiner, men du kan ikke
browse rundt på nettet, så du skal kende den helt korrekte adresse på
PC'ens share (f.eks. smb://192.168.0.10/delt mappe). Dette gør du via
menuen Flyt og menuemnet Forbind til server.
Det bedste er dog at bruge Mac OS X 10.2, da denne kan browse Windows
netværk og har indbygget fildeling med Windows. Det er præcist det du
spørger efter.
Hvis du ikke vil opgradere til 10.2 (det _skal_ du gøre, hvis du vil
køre OS X!) så er alternativet at installere Samba (gratis) eller købe
Dave fra Thursby software, som tillader browsing, fildeling, deling af
printer og brug af Window-printere. Alt dette er også muligt i 10.2 med
lidt fifleri.
--
Mvh.
René Frej Nielsen
Now running PowerMac G4 Dual 867 Mhz, 512 MB RAM,
60 GB HD, SuperDrive & Mac OS X Jaguar. Yeah!