|
| selvmord Fra : Brian Wendelbo |
Dato : 20-10-02 01:27 |
|
Hejsa jeg er ny på denne gruppe, men jeg tænkte jeg ville lufte et par
tanker sammen med jer, og måske få nogle gode råd..
Min ven igennem mange år siden 5 klasse, ( vi er 26 nu ) har luften tanken
om selvmord for mig.... mit problem er nu hvad gør jeg???? hans selvtillid
er lig 0, og han ser ingen fremtid for sig selv????? Han har aldrig haft en
kæreste, aldrig " scoret" i byen, eller lign.
HAn er pludselig blevet meget troende på "GUD" og mener at han ville have
en bedre verden " deroppe" for så kunne han jo passe på mig???
Jeg har sagt at "gud" aldrig ville be en mand om at tage sit eget liv, og
hvis det var meningen at han skulle komme hinsides skulle "gud" nok sørge
for at han kom det.....
Jeg bliver nødt itl at snakke meget mere med ham, men jeg er i tvivl om hvor
vidt jeg skal kontakte evt myndigheder, præster, phsykololger osv.....
Han har ingen venner som ud over mig som rigtig kender ham, og han har er
"lousy" job som er dårlig betalt... han mener at han aldrig møder den
rigtige pige..... Han siger at han græder nogle gange når han ser TV Avisen,
pga alle de uroligeheder der sker i verden ( læs: 11sep.......og
derefter).....
Han har måske .. hmm ja han har nok et mindre alkohol problem, idet han
drikker nok lige i overkanten.. og så er det at hans følelser bryder ud og
han kan pludselig begynde at græde.... han har længe gået med selvmords
tanker, men jeg frygter at det måske kun er et spørgsmål om tid før at han
måske gør alvor.....
han siger at det er kun tanken om hans mor der holder ham i live.. og at
hvis han mor døde ville han oxo dø???
Har i stødt på sådanne fortvivlede mennesker, og hvad bør en god ven gør
udover at råde som man bedst selv ved???
Med Venlig Hilsen
Brian Wendelbo
"Mennesket er det eneste pattedyr, der er nået så vidt i sin udvikling, at
det må have undervisning i at parre sig."
| |
Sabina Hertzum (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-10-02 01:58 |
|
Brian Wendelbo wrote:
> Hejsa jeg er ny på denne gruppe, men jeg tænkte jeg ville lufte et par
> tanker sammen med jer, og måske få nogle gode råd..
jeg ved ikke om jeg kan hjælpe men jeg kan da i det mindste prøve.....
> Min ven igennem mange år siden 5 klasse, ( vi er 26 nu ) har luften
> tanken om selvmord for mig.... mit problem er nu hvad gør jeg????
umiddelbart har jeg en forestilling om at "når hunden gør bider den ikke",
altså forstået på den måde at så længe han taler om det og "truer" med det,
så gør han det næppe..... ofte er det jo et forsøg på at få lidt
opmærksomhed og lidt støtte, selvom vi nok sagtens kan blive enige om at det
ikke er den rette måde at få det på.....
> hans selvtillid er lig 0, og han ser ingen fremtid for sig selv?????
ret typisk for mange andre mennesker også... diagnosen er somregel
depression.....
> Han har aldrig haft en kæreste, aldrig " scoret" i byen, eller lign.
har du nogen ide om hvorfor han er som han er?? jeg tænker mere på om der
ligger noget tilbage i barndommen som kan have sat sine spor?
at score i byen er ikke ensbetydende med at man har det godt og har
selvtillid......
> HAn er pludselig blevet meget troende på "GUD" og mener at han
> ville have en bedre verden " deroppe" for så kunne han jo passe på
> mig??? Jeg har sagt at "gud" aldrig ville be en mand om at tage sit
> eget liv, og hvis det var meningen at han skulle komme hinsides
> skulle "gud" nok sørge for at han kom det.....
umiddelbart synes jeg det da er positivt at han er blevet troende.... det er
da fint for ham, selvom det som udgangspunkt ikke er det rette, når man
tænker i de baner han gør......
jeg tror ( ikke at jeg er troende) du har ret.... "gud" skal nok selv kalde
sine "børn" til sig når han mener det er tid......
jeg synes du skal holde fast i dit med at han jo ikke kan være der for dig
som du har brug for hvis han er "deroppe"..... en skytsengel er ingen
ven.......
> Jeg bliver nødt itl at snakke meget mere med ham, men jeg er i tvivl
> om hvor vidt jeg skal kontakte evt myndigheder, præster, phsykololger
> osv.....
hvis den er helt tosset er der den psykriatiske skadestue..... men det er
udvejen man bruger når han sidder helt i et hul og end ike kan komme i gang
selv mere...... ( også selvom det kun er en dag du oplever det)...
jeg synes du skal tilbyde din ven at gå med ham til lægen og få foretaget en
"depressionstest".... den vil lynhurtigt give lægen en ide om hvorvidt han
lider af en depression ( som er meget mere udbredt end man regner med) og så
vil lægen kunne starte ham i behandling af en eller anden art....
det er ingen skam at være på lykkepiller.... for mange er det i dag det der
gør at de kan fungere normalt......
jeg selv og to af mine bedste venner er på lykkepiller.......
>Han har ingen venner som ud over mig som rigtig kender
> ham, og han har er "lousy" job som er dårlig betalt... han mener at
> han aldrig møder den rigtige pige..... Han siger at han græder nogle
> gange når han ser TV Avisen, pga alle de uroligeheder der sker i
> verden ( læs: 11sep.......og derefter).....
endnu større grund til at undersøge om der ligger noget depression bag......
kik evt på netdoktors depressions afdeling, der er der et par forskellige
"hjemme tests" hvor man kan få en ide om om man lider af depression...... se
om du ikke kan få ham til at tage den sammen med dig.......
> Han har måske .. hmm ja han har nok et mindre alkohol problem, idet
> han drikker nok lige i overkanten.. og så er det at hans følelser
> bryder ud og han kan pludselig begynde at græde.... han har længe
> gået med selvmords tanker, men jeg frygter at det måske kun er et
> spørgsmål om tid før at han måske gør alvor.....
> han siger at det er kun tanken om hans mor der holder ham i live.. og
> at hvis han mor døde ville han oxo dø???
alkoholen hjælper jo nok ikke... hvis han oven i depressionen er alkoholiker
så skal han have hjælp til at komme oven på igen...... ( alkoholiker er IMO
ikke kun dem der sidder på hjørnet og sumper..... der kan også være den søde
husmor der liiige skal have et glas vin at faldei søvn på..... hver dag....)
> Har i stødt på sådanne fortvivlede mennesker, og hvad bør en god ven
> gør udover at råde som man bedst selv ved???
jeg har stødt på det et par gange eller tre og har også selv været i
situationen..... det bedste en ven kan gøre er at lytte, støtte og lade være
med at presse på og sige " du skal da bare tage dig sammen"........
det kan være svært for ikke depressive at sætte sig ind i tankegangen på en
deprimeret..... og mange har mest brug for at snakke med folk der selv har
prøvet det ( kender det fra mig selv og mine venner.... de nærmeste kan ikke
helt forstå det, men andre der har prøvet det kan).......
som udgangspunkt synes jeg du skal se om du ikke kan få ham til læge og få
tjekket om det drejer sig om en depression og så få ham behandlet for
det.......
dernæst skal du bare være der og lytte og støtte... læs om emnet og sæt dig
ind i de tanker der kan rumle rundt i hovedet på ham......
og til sidst kan du prøve at få ham til at deltage i en selvhjælpsgruppe for
selvmordstanker...... der er mange derudeomkring, det handler bare om at
søge efter dem...... det vil give ham en mulighed for at finde ligesindede
og møde mennesker der har det som ham....... hvem ved.... måske kan han møde
en sød pige derigennem, men det skal naturligvis ikke være det primære
nu....
han skal først være rask og glad.... jeg kender endnu ingen der har kunne
starte et forhold når de har været deprimerede... endsige finde en kæreste
når det var....
håber jeg kunne hjælpe lidt....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Boerge Rahbech Jense~ (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 20-10-02 09:37 |
|
d. 20/10/02 2:57 skrev Sabina Hertzum på sabina@mandezonen.dk i artiklen
wcns9.137739$Qk5.5445796@news010.worldonline.dk:
> hvis den er helt tosset er der den psykriatiske skadestue..... men det er
> udvejen man bruger når han sidder helt i et hul og end ike kan komme i gang
> selv mere...... ( også selvom det kun er en dag du oplever det)...
> jeg synes du skal tilbyde din ven at gå med ham til lægen og få foretaget en
> "depressionstest".... den vil lynhurtigt give lægen en ide om hvorvidt han
> lider af en depression ( som er meget mere udbredt end man regner med) og så
> vil lægen kunne starte ham i behandling af en eller anden art....
Det kan den psykiatriske skadestue vel også gøre, hvis den da findes i de
amt, hvor Brians ven bor.
Efter min mening kan det psykiatriske behandlingssystem være et gratis
alternativ til en psykolog, og den psykiatriske skadestue hører til det
psykiatriske behandlingssystem. Hvis man virkelig sidder i et dybt hul, kan
man sikkert heller ikke selv komme op for at søge hjælp.
Med venlig hilsen
Børge
som skriver et bedre svar i et andet indlæg
| |
Sabina Hertzum (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-10-02 11:05 |
|
Boerge Rahbech Jensen wrote:
> d. 20/10/02 2:57 skrev Sabina Hertzum på sabina@mandezonen.dk i
> artiklen wcns9.137739$Qk5.5445796@news010.worldonline.dk:
>
>> hvis den er helt tosset er der den psykriatiske skadestue..... men
>> det er udvejen man bruger når han sidder helt i et hul og end ike
>> kan komme i gang selv mere...... ( også selvom det kun er en dag du
>> oplever det)... jeg synes du skal tilbyde din ven at gå med ham til
>> lægen og få foretaget en "depressionstest".... den vil lynhurtigt
>> give lægen en ide om hvorvidt han lider af en depression ( som er
>> meget mere udbredt end man regner med) og så vil lægen kunne starte
>> ham i behandling af en eller anden art....
>
> Det kan den psykiatriske skadestue vel også gøre, hvis den da findes
> i de amt, hvor Brians ven bor.
hvis der ikke findes en psykriatisk skadestue findes der sansyneligvis en
eller anden form for vagt der kan hjælpe.....
fordelen ved at hans egen læge skal starte behandlingen er at der så bliver
fulgt op på det og holdt under kontrol..... det kan skadestuen ikke klare,
og så vidt jeg ved er de også skeptiske mht at starte patienter op i en
langvarig medicinsk behandling uden lægens indblanden......
jeg gik selv til min læge og fik testen og blev øjeblikkelig startet i
behandling med cipramil og min læge anbefalede mig at kontakte den lokale
psykriatiske hus, for at komme til at tale med en der kunne afgøre om jeg
havde behov for deres hjælp...... det havde jeg og min læge skrev også uden
problemer henvisningen.....
> Efter min mening kan det psykiatriske behandlingssystem være et gratis
> alternativ til en psykolog, og den psykiatriske skadestue hører til
> det psykiatriske behandlingssystem. Hvis man virkelig sidder i et
> dybt hul, kan man sikkert heller ikke selv komme op for at søge hjælp.
netop derfor anbefaler jeg Brian at støtte hans ven i at komme afsted til
lægen...... umiddelbart må det første skridt jo være at finde ud af om han
ER deprimeret..... for hvis han er det så ER der jo
behandlingsmuligheder.....
personligt røg jeg også ned i et rigtig dybt hul ( jeg har været der før)
som udmyntede sig i at jeg brød grædende sammen på jobbet og ikke kunne
stoppe igen da jeg kom hjem.... dagen efter søgte jeg læge efter pres fra
både kolleger, kæreste og venner......
havde de ikke været der havde jeg nok ikke søgt hjælp......
jeg synes desværre mange har en tendens til at mene at man "bare" skal tage
sig sammen og komme ud når man er deprimeret.... det kan meget vel være en
løsning for nogle få, men som jeg oplever det så er det IKKE løsningen for
størstedelen..... det er en sygdom...... andet er der ikke i det...
det er et stof i hjernen der mangler, og mange mennesker er desværre ikke i
stand til at spise sig til det.... ( jeg har læst at rå kartofler skulle
kunne give det*G*)
som sagt findes der på netdoktor et depressions forum.....
denne artikel er ret god :
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/facts/whatis/article.jsp?ar
ticleIdent=dk.depression.facts.whatis.dk_depression_article_1275
feks står der:
Hvornår har man en depression?
Danmark indførte i 1994 Verdenssundhedsorganisationen WHOs definitioner af
de forskellige psykiske sygdomme. Nedenfor er gengivet definitionen på en
depression, der kræver behandling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på,
at disse kriterier kræver betydelig lægefaglig erfaring at bruge korrekt. Om
der er tale om en depression afhænger nemlig af sværhedsgraden af
symptomerne. Vi kan alle gå og have nogle af nedenstående symptomer i
lettere grad ind imellem. Men for at de "tæller med", skal man have dem hver
dag eller næsten hver dag hele dagen gennem mindst 14 dage.
Mindst to af følgende symptomer:
a.. Følelse af nedtrykthed
b.. Markant nedsat lyst/interesser
c.. Reduceret energi, svær træthed
Samt mindst to af følgende:
a.. Nedsat selvtillid eller selvfølelse
b.. Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse
c.. Tanker om død eller om selvmord
d.. Tænke- og koncentrations besvær
e.. Svær indre uro eller modsat: hæmning
f.. Søvnforstyrrelser
g.. Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit
Opfylder man to af de første kriterier og to af de næste, har man en mild
depression. Til en moderat depression hører mindst fire af symptomerne fra
den anden gruppe. En svær depression har alle tre symptomer fra første
gruppe og fem af symptomerne fra sidste gruppe.
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Anne Lise Hovdal (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Anne Lise Hovdal |
Dato : 20-10-02 15:41 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i melding
news:Edvs9.141254$Qk5.5477055@news010.worldonline.dk...
>
> hvis der ikke findes en psykriatisk skadestue findes der sansyneligvis en
> eller anden form for vagt der kan hjælpe.....
Det ser ut som om Brians venn kan trenge hjelp ja, og kanskje kan
Brian være med han første gangen.
> fordelen ved at hans egen læge skal starte behandlingen er at der så
bliver
> fulgt op på det og holdt under kontrol..... det kan skadestuen ikke klare,
> og så vidt jeg ved er de også skeptiske mht at starte patienter op i en
> langvarig medicinsk behandling uden lægens indblanden......
Medisin mot depresjoner hjelper jo bare midlertidig, og jeg er enig
med deg Brians venn bør kontakte lege. Når man er så langt nede
så er nok selv det et stort skritt å ta, og jeg tror det er viktig at
Brianse
venn kanskje får med seg en han har tillit til første gangen(kanskje Brian).
>
> jeg gik selv til min læge og fik testen og blev øjeblikkelig startet i
> behandling med cipramil og min læge anbefalede mig at kontakte den lokale
> psykriatiske hus, for at komme til at tale med en der kunne afgøre om jeg
> havde behov for deres hjælp...... det havde jeg og min læge skrev også
uden
> problemer henvisningen.....
Jeg visste ikke at det fantes slike tester, men det er jo ikke sikkert de
finnes i Norge, selv om de finnes i Danmark.
>
> personligt røg jeg også ned i et rigtig dybt hul ( jeg har været der før)
> som udmyntede sig i at jeg brød grædende sammen på jobbet og ikke kunne
> stoppe igen da jeg kom hjem.... dagen efter søgte jeg læge efter pres fra
> både kolleger, kæreste og venner......
> havde de ikke været der havde jeg nok ikke søgt hjælp......
Jeg har også vært langt nede, og det var i Januar 1998. Jeg fikk syk-
dommen dystoni i 1995, og ble senere uføretrygdet. Har ikke vært i
jobb siden høsten 1996. Jeg fikk boutolinsprøyter for å dempe akti-
viteten i nakkemusklene, og når virkningen var i ferd med å gå ut etter
3 måneder fikk jeg hjerteklapp, skjelvinger, tvangstanker og depre-
sjoner. Det var nok en etterreaksjon på at jeg ble uføretrygdet, og
at virkningen av sprøytene holdt på å gå ut gjorde det nok værre.
I tillegg var det vinter og mørketid(bor ganske langt nord i Norge).
Så nå greier jeg meg kun med behandling av fysioterapeut for plagene
med nakken, men må ta tabletter av og til for å blant annet få hodet
ned på puta når jeg skal sove. Hadde et mindre tilbakefall sommeren
2000, men det var ikke så langvarig som i 1998. Jeg tok også kontakt
med lege, men fikk ikke time før det verste var over. Nå har det gått
bra lenge, og jeg vet at det er forbigående hvis det skulle dukke opp
igjen.
>
> jeg synes desværre mange har en tendens til at mene at man "bare" skal
tage
> sig sammen og komme ud når man er deprimeret.... det kan meget vel være en
> løsning for nogle få, men som jeg oplever det så er det IKKE løsningen for
> størstedelen.....
Når man er skikkelig deprimert så er det vanskelig å komme seg ut,
men jeg opplevde det iallefall som fint når jeg først greide å komme
meg ut. De som sier at man skal ta seg sammen, har nok ikke vært
langt nede selv. Selv om jeg syns det ble bedre av å komme seg ut,
så tror jeg ikke at det er løsningen for alle andre som er deprimert.
> det er et stof i hjernen der mangler, og mange mennesker er
>desværre ikke i
> stand til at spise sig til det.... ( jeg har læst at rå kartofler skulle
> kunne give det*G*)
Nå har jeg lært noe nytt. Visste ikke at det manglet et stoff i hjernen,
hos folk som er deprimerte. Neste gang jeg blir deprimert, så skal
jeg prøve rå poteter(kartofler).
>
> som sagt findes der på netdoktor et depressions forum.....
> denne artikel er ret god :
>
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/facts/whatis/article.jsp?ar
> ticleIdent=dk.depression.facts.whatis.dk_depression_article_1275
Jeg får bare: Siden kan ikke vises.
Anne Lise Hovdal
| |
Sabina Hertzum (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-10-02 18:07 |
|
Anne Lise Hovdal wrote:
> Medisin mot depresjoner hjelper jo bare midlertidig, og jeg er enig
> med deg Brians venn bør kontakte lege. Når man er så langt nede
> så er nok selv det et stort skritt å ta, og jeg tror det er viktig at
> Brianse venn kanskje får med seg en han har tillit til første gangen
> ( kanskje Brian).
normalt når man komme i behandling med antidepressiver( lykkepiller) er det
et ret langt behandlingsforløb.... de siger at man skal fortsætte
behandlingen et halvt til et helt år efter symptomerne er forsvunget......
og det er normalt 1-2 mdr efter behandlingsstart....
men i en situation som den brian står i er det en god ide at vise sin støtte
ved at tilbyde at tage med.... også hvis det bare er at sidde i
venteværelset.....
> Jeg visste ikke at det fantes slike tester, men det er jo ikke
> sikkert de finnes i Norge, selv om de finnes i Danmark.
jeg tror efterhånden de findes over hele verden.....
med test mener jeg, at lægen har en række spørgsmål som man skal svare
hudløst ærligt på.... det giver så en række point som lægen så bruger til at
vurdere ens tilstand ud fra..... samme princip er der i de tests på
netdoktor.....
> Jeg tok også kontakt med lege, men fikk ikke time før det
> verste var over. Nå har det gått bra lenge, og jeg vet at det er
> forbigående hvis det skulle dukke opp igjen.
det er ofte problemet når man søger læge.... det værste er somregel
overstået.... men derfor skal man stadig søge læge fordi risikoen for
tilbagefald er så stor.....
jeg havde min første nedtur i 98 da min søns far forlod mig.... den var så
velbegrundet og jeg blev kun behandlet med angst dæmpende midler..... 2
måneders angst og jeg tabte mig 12 kg i den periode.....
min anden depression skyldes primært min tarmsygdom, og det voldsomme
sygdomsforløb jeg havde været igennem...... det sammenholdt med en træls
arbejdssituation og et job jeg ikek var glad for, fik det til at blusse
alvorligt op.... så alvorligt at jeg kom på lykkepiller og
psykologbehandling.....
jeg er stadig på lykkepiller, men har dog en usædvanelig evne til at kunne
trappe ind og ud af dem, uden at det giver voldsomme eftervirkninger.....
det kan de fleste ikke......
> Når man er skikkelig deprimert så er det vanskelig å komme seg ut,
> men jeg opplevde det iallefall som fint når jeg først greide å komme
> meg ut. De som sier at man skal ta seg sammen, har nok ikke vært
> langt nede selv. Selv om jeg syns det ble bedre av å komme seg ut,
> så tror jeg ikke at det er løsningen for alle andre som er deprimert.
jeg tror problemet ligger i at når man endelig kommer ud så presser man sine
problemer i baggrunden og "glemmer" dem for en stund.... og så virker det
ikke så slemt.... men næste gang man er ensom eller trist rammer det tifold,
og så ryger man bare endnu længere ned i hullet.......
>> det er et stof i hjernen der mangler, og mange mennesker er
>> desværre ikke i
>> stand til at spise sig til det.... ( jeg har læst at rå kartofler
>> skulle kunne give det*G*)
>
> Nå har jeg lært noe nytt. Visste ikke at det manglet et stoff i
> hjernen, hos folk som er deprimerte. Neste gang jeg blir deprimert,
> så skal jeg prøve rå poteter(kartofler).
*G* jeg læste det i et eller andet dameblad ( med kartoflerne altså*G*)
det er stoffet serotonin der mangler i hjernen når man bliver
deprimeret.....
>> som sagt findes der på netdoktor et depressions forum.....
>> denne artikel er ret god :
>>
>
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/facts/whatis/article.jsp?ar
>> ticleIdent=dk.depression.facts.whatis.dk_depression_article_1275
>
> Jeg får bare: Siden kan ikke vises.
prøv dette:
http://shor.ter.dk/610828160
det kan være fordi det andet link blev knækket.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Anne Lise Hovdal (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Anne Lise Hovdal |
Dato : 20-10-02 18:53 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i melding news:QoBs9.142539
> normalt når man komme i behandling med antidepressiver( lykkepiller) er
det
> et ret langt behandlingsforløb.... de siger at man skal fortsætte
> behandlingen et halvt til et helt år efter symptomerne er forsvunget......
> og det er normalt 1-2 mdr efter behandlingsstart....
Så langt har jeg ikke kommet enda, men det høres jo fornuftig ut at
man må fortsette med behandlingen en stund etter at symptomene er
forsvunnet.
>
>
> > Jeg visste ikke at det fantes slike tester, men det er jo ikke
> > sikkert de finnes i Norge, selv om de finnes i Danmark.
>
> jeg tror efterhånden de findes over hele verden.....
> med test mener jeg, at lægen har en række spørgsmål som man skal svare
> hudløst ærligt på.... det giver så en række point som lægen så bruger til
at
> vurdere ens tilstand ud fra..... samme princip er der i de tests på
> netdoktor.....
Legen stilte jo meg en del spørsmål, men nå husker jo jeg ikke hvilke
spørsmål han stilte.
>
> det er ofte problemet når man søger læge.... det værste er somregel
> overstået.... men derfor skal man stadig søge læge fordi risikoen for
> tilbagefald er så stor.....
Det forstår jeg jo, og jeg fikk jo ny time hos legen senere.
> jeg havde min første nedtur i 98 da min søns far forlod mig.... den var så
> velbegrundet og jeg blev kun behandlet med angst dæmpende midler..... 2
> måneders angst og jeg tabte mig 12 kg i den periode.....
Du har nok vært lengre nede enn meg, og min depresjon varte vel ca
1 1/2 måned på det lengste. Den gikk opp og ned i den perioden også,
og innimellom hadde jeg dager som ikke var så verst.
> min anden depression skyldes primært min tarmsygdom, og det voldsomme
> sygdomsforløb jeg havde været igennem...... det sammenholdt med en træls
> arbejdssituation og et job jeg ikek var glad for, fik det til at blusse
> alvorligt op.... så alvorligt at jeg kom på lykkepiller og
> psykologbehandling.....
Jeg hadde kanskje behov for psykologbehandling da det sto på som
verst, men det ble ikke til det.
> jeg er stadig på lykkepiller, men har dog en usædvanelig evne til at kunne
> trappe ind og ud af dem, uden at det giver voldsomme eftervirkninger.....
> det kan de fleste ikke......
Det er jo fint for deg, for jeg tror ikke det er bra for kroppen å måtte ta
så mye tabletter. Jeg er fremdeles ikke i jobb på grunn av dystonien, men
jeg driver med slektsforskning for meg selv og andre. Når jeg greier det,
så spiller jeg også litt trekkspill.
>
> jeg tror problemet ligger i at når man endelig kommer ud så presser man
sine
> problemer i baggrunden og "glemmer" dem for en stund.... og så virker det
> ikke så slemt.... men næste gang man er ensom eller trist rammer det
tifold,
> og så ryger man bare endnu længere ned i hullet.......
Jeg kan ikke huske at jeg opplevde det slik, men det gikk jo veldig
opp og ned i min depresjonsperiode i 1998. Den andre gangen det
sto på som verst, så varte det vel kanskje 3 uker. Det kan ha noe å
si at det da var sommer.
> >> som sagt findes der på netdoktor et depressions forum.....
> >> denne artikel er ret god :
>
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/facts/whatis/article.jsp?ar
> >> ticleIdent=dk.depression.facts.whatis.dk_depression_article_1275
> >
> > Jeg får bare: Siden kan ikke vises.
>
> prøv dette:
> http://shor.ter.dk/610828160
>
> det kan være fordi det andet link blev knækket.....
Nå fant jeg frem, og leste mye interessant. Blant annet leste jeg om
PTSD(Posttraumatisk stresslidelse). Jeg merket meg at det ikke
var nevnt der, at man kan få flere av disse symptomene etter å
ha blitt mobbet over en lang periode.
Anne Lise Hovdal
| |
Sabina Hertzum (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-10-02 20:14 |
|
Anne Lise Hovdal wrote:
> Så langt har jeg ikke kommet enda, men det høres jo fornuftig ut at
> man må fortsette med behandlingen en stund etter at symptomene er
> forsvunnet.
personligt vil jeg jo sige, jo længere jo bedre....
der findes også de mennesker der ganske enkelt ikke kan undvære deres
medicin.....
feks kender jeg en der hver gang der er forsøgt udtrapning så går den gal og
vedkommende ryger ned i et gevaldigt hul igen igen igen...... så er man
bedre tjent med at bare blive ved med at tage dem....
> Legen stilte jo meg en del spørsmål, men nå husker jo jeg ikke hvilke
> spørsmål han stilte.
det kan også være svært at koncentrere sig om når man har det skidt.....
>> jeg havde min første nedtur i 98 da min søns far forlod mig.... den
>> var så velbegrundet og jeg blev kun behandlet med angst dæmpende
>> midler..... 2 måneders angst og jeg tabte mig 12 kg i den
>> periode.....
>
> Du har nok vært lengre nede enn meg, og min depresjon varte vel ca
> 1 1/2 måned på det lengste. Den gikk opp og ned i den perioden også,
> og innimellom hadde jeg dager som ikke var så verst.
jeg var meget langt nede..... kunne lige til nøds passe mit job og min søn,
men ikke mig selv... jeg spiste stort set intet i de to måneder.....
men derefter havde jeg jo pludselig fået en ny krop ( var overvægtig inden)
og kunne pludselig nyde at være "ung og alene".....
>> jeg er stadig på lykkepiller, men har dog en usædvanelig evne til at
>> kunne trappe ind og ud af dem, uden at det giver voldsomme
>> eftervirkninger..... det kan de fleste ikke......
>
> Det er jo fint for deg, for jeg tror ikke det er bra for kroppen å
> måtte ta så mye tabletter. Jeg er fremdeles ikke i jobb på grunn av
> dystonien, men jeg driver med slektsforskning for meg selv og andre.
> Når jeg greier det, så spiller jeg også litt trekkspill.
jeg har været ude for det der er værre rent medicin mæssigt..... jeg er
endelig efter 3 års alvorlig sygdom medicinfri... så jeg kan godt leve med
at skulle tage en lille lykkepille som gør mig bedre tilpas..... inden da
har jeg i perioder været oppe på henved 18 piller om dagen plus diverse
stikpiller og klyx.......
> Jeg kan ikke huske at jeg opplevde det slik, men det gikk jo veldig
> opp og ned i min depresjonsperiode i 1998. Den andre gangen det
> sto på som verst, så varte det vel kanskje 3 uker. Det kan ha noe å
> si at det da var sommer.
vinteren er den grumme periode...... :(
>> prøv dette:
>> http://shor.ter.dk/610828160
>>
>> det kan være fordi det andet link blev knækket.....
>
> Nå fant jeg frem, og leste mye interessant. Blant annet leste jeg om
> PTSD(Posttraumatisk stresslidelse). Jeg merket meg at det ikke
> var nevnt der, at man kan få flere av disse symptomene etter å
> ha blitt mobbet over en lang periode.
grunden til at det ikke er nævnt er nok fordi brian ikke har svaret
endnu..... jeg ville personligt gerne vide lidt mere om ham vennen og hans
situation......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Brian Wendelbo (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Brian Wendelbo |
Dato : 20-10-02 21:22 |
|
Tak for de mange indlæg. Det har hjulpet lidt.. Jeg går lidt og spekulere i
at måske tale med min egen læge om min ven, om hvordan jeg skal forholde
mig..( det er iøvrigt længe siden jeg har været til konsultation ;.)) evt
kan han jo komme med råd.. jeg synes oxo det er en god idé at tage med til
hans læge. Det vil jeg gerne gøre for at vise at jeg støtter ham.
Jeg har også tænkt på at snakke med en præst??? jeg synes præster er gode at
snakke med. det er jo ders job at vejlede og oplsyse om det lyse liv på
denne jord... Jeg selv er ateist.. jeg tror ikke på religion, men for mig
kunne en præst lige så godt være en psykolog, og et eller andet sted tror
jeg måske at det ville give lidt ro i sjælen på os begge at snakke med ham
fremfor en " hjernevrider"..???
jeg er dog lidt urolig for det med religionen?? Hans bagrund er at hans
fa,ilie er jehovas vidner. Han melder sig ud af det da han er ca 17, og
faderen smider ham ud hjemme fra. Han kommer dog hjem igen.. Egentlig har
han aldrig været ønsket fra faderens side... Han har aldrig fået
faderkærlighed, og os der ved hvad det er kan vel un nikke genkendede til at
det kan man da næsten ikke undvære...
På et tidspunkt led han af forfølgelsesvanvid.. han troede hele tiden at
nogen fuldte efter ham....det overvandt han dog tror jeg. så troede han at
han led af alverdens sygdomme. cancer AIDS på trods af at han kun har været
sammen med en i hele hans liv....
Der var en der beskrev en masser symptomer på depressioner, og jeg kan
ihvertfald se at han har/haft flere af dem over længere perioder..... Er
det en liste lægen har, budre han så ikke være opmærksom når han kommer og
vil scannes for lungekræft, på trods af at kun har røget i måske 10 år, at
han får lægeordineret sovepiller ( af den stærkeste slags) når han ikke kan
sove, når han drikker ( ved ikke om lægen ved det) at han vil have en AIDS
test, osv... hvorfor har en læge ikke grebet ind... han er måske ikke syg
nok.???
Derfor føler jegikke for at slæbe tiltil læge, men måske en præst, og som
Børge skriver, bruge mere tid sammen med ham, i form af fisketure som vi
begge er store tilhænger af, og videoaften, madaftener, teateraften osv....
tror i ikke det ville være bedre fremfor at slæbe ham til en læge som har
overset alle hans såkaldte " symptomer"?????
Hvis han skal have læge hjælp skal jeg nok være den første til at tage ham
med...
Lykkepiller?? hm tjaaa er det ikke kun lykke på lånt tid??? eller får man
det bedre...
Hans eneste grund til at han ikke tager sit liv er at han elsker sin mor og
ved at det vil tage hårdt på hende.....
Kan i huske ham " Boogyman" som oxo benyttede newsgrupper. han tog sit eget
liv.. han havde heller ikke noget at leve for.. ingen kæreste, ingen penge,
boede hjemme ved sin mor, som vidst var skilt eller lign. Ingen rigtige
venner, kom næsten aldrig ud osv....... jeg kan godt drage et par eller
flere paraleller....
Udfra Sabinas lsite kan jeg stille diagnose = mellem til svær depression
med venlig hilsen
Brian wendelbo
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:Edvs9.141254$Qk5.5477055@news010.worldonline.dk...
> Boerge Rahbech Jensen wrote:
> > d. 20/10/02 2:57 skrev Sabina Hertzum på sabina@mandezonen.dk i
> > artiklen wcns9.137739$Qk5.5445796@news010.worldonline.dk:
> >
> >> hvis den er helt tosset er der den psykriatiske skadestue..... men
> >> det er udvejen man bruger når han sidder helt i et hul og end ike
> >> kan komme i gang selv mere...... ( også selvom det kun er en dag du
> >> oplever det)... jeg synes du skal tilbyde din ven at gå med ham til
> >> lægen og få foretaget en "depressionstest".... den vil lynhurtigt
> >> give lægen en ide om hvorvidt han lider af en depression ( som er
> >> meget mere udbredt end man regner med) og så vil lægen kunne starte
> >> ham i behandling af en eller anden art....
> >
> > Det kan den psykiatriske skadestue vel også gøre, hvis den da findes
> > i de amt, hvor Brians ven bor.
>
> hvis der ikke findes en psykriatisk skadestue findes der sansyneligvis en
> eller anden form for vagt der kan hjælpe.....
> fordelen ved at hans egen læge skal starte behandlingen er at der så
bliver
> fulgt op på det og holdt under kontrol..... det kan skadestuen ikke klare,
> og så vidt jeg ved er de også skeptiske mht at starte patienter op i en
> langvarig medicinsk behandling uden lægens indblanden......
>
> jeg gik selv til min læge og fik testen og blev øjeblikkelig startet i
> behandling med cipramil og min læge anbefalede mig at kontakte den lokale
> psykriatiske hus, for at komme til at tale med en der kunne afgøre om jeg
> havde behov for deres hjælp...... det havde jeg og min læge skrev også
uden
> problemer henvisningen.....
>
> > Efter min mening kan det psykiatriske behandlingssystem være et gratis
> > alternativ til en psykolog, og den psykiatriske skadestue hører til
> > det psykiatriske behandlingssystem. Hvis man virkelig sidder i et
> > dybt hul, kan man sikkert heller ikke selv komme op for at søge hjælp.
>
> netop derfor anbefaler jeg Brian at støtte hans ven i at komme afsted til
> lægen...... umiddelbart må det første skridt jo være at finde ud af om han
> ER deprimeret..... for hvis han er det så ER der jo
> behandlingsmuligheder.....
>
> personligt røg jeg også ned i et rigtig dybt hul ( jeg har været der før)
> som udmyntede sig i at jeg brød grædende sammen på jobbet og ikke kunne
> stoppe igen da jeg kom hjem.... dagen efter søgte jeg læge efter pres fra
> både kolleger, kæreste og venner......
> havde de ikke været der havde jeg nok ikke søgt hjælp......
>
> jeg synes desværre mange har en tendens til at mene at man "bare" skal
tage
> sig sammen og komme ud når man er deprimeret.... det kan meget vel være en
> løsning for nogle få, men som jeg oplever det så er det IKKE løsningen for
> størstedelen..... det er en sygdom...... andet er der ikke i det...
> det er et stof i hjernen der mangler, og mange mennesker er desværre ikke
i
> stand til at spise sig til det.... ( jeg har læst at rå kartofler skulle
> kunne give det*G*)
>
> som sagt findes der på netdoktor et depressions forum.....
> denne artikel er ret god :
>
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/facts/whatis/article.jsp?ar
> ticleIdent=dk.depression.facts.whatis.dk_depression_article_1275
>
> feks står der:
> Hvornår har man en depression?
> Danmark indførte i 1994 Verdenssundhedsorganisationen WHOs definitioner af
> de forskellige psykiske sygdomme. Nedenfor er gengivet definitionen på en
> depression, der kræver behandling. Det er dog vigtigt at være opmærksom
på,
> at disse kriterier kræver betydelig lægefaglig erfaring at bruge korrekt.
Om
> der er tale om en depression afhænger nemlig af sværhedsgraden af
> symptomerne. Vi kan alle gå og have nogle af nedenstående symptomer i
> lettere grad ind imellem. Men for at de "tæller med", skal man have dem
hver
> dag eller næsten hver dag hele dagen gennem mindst 14 dage.
>
> Mindst to af følgende symptomer:
>
> a.. Følelse af nedtrykthed
> b.. Markant nedsat lyst/interesser
> c.. Reduceret energi, svær træthed
> Samt mindst to af følgende:
>
> a.. Nedsat selvtillid eller selvfølelse
> b.. Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse
> c.. Tanker om død eller om selvmord
> d.. Tænke- og koncentrations besvær
> e.. Svær indre uro eller modsat: hæmning
> f.. Søvnforstyrrelser
> g.. Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit
> Opfylder man to af de første kriterier og to af de næste, har man en mild
> depression. Til en moderat depression hører mindst fire af symptomerne fra
> den anden gruppe. En svær depression har alle tre symptomer fra første
> gruppe og fem af symptomerne fra sidste gruppe.
>
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Sabina Hertzum (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-10-02 23:34 |
|
Brian Wendelbo wrote:
> Tak for de mange indlæg. Det har hjulpet lidt.. Jeg går lidt og
> spekulere i at måske tale med min egen læge om min ven, om hvordan
> jeg skal forholde mig..( det er iøvrigt længe siden jeg har været til
> konsultation ;.)) evt kan han jo komme med råd.. jeg synes oxo det
> er en god idé at tage med til hans læge. Det vil jeg gerne gøre for
> at vise at jeg støtter ham.
afhængig af dit forhold til din læge så tror jeg næppe du vil kunne komme
meget videre ved at snakke med ham, end du gør her...... har du forresten
kigget lidt på det site på netdoktor?
> Jeg har også tænkt på at snakke med en præst??? jeg synes præster er
> gode at snakke med. det er jo ders job at vejlede og oplsyse om det
> lyse liv på denne jord... Jeg selv er ateist.. jeg tror ikke på
> religion, men for mig kunne en præst lige så godt være en psykolog,
> og et eller andet sted tror jeg måske at det ville give lidt ro i
> sjælen på os begge at snakke med ham fremfor en " hjernevrider"..???
umiddelbart tror jeg du vil få mere ud af at tale med præsten selv end at
tale med lægen, hvis det drejer sig om at få nogle ideer til hvordan du
hjælper din ven, som en ven......
og nu kan jeg fornemme du har en eller anden ide om hvad en hjernevrider
gør....... pak den langt væk... den kan du ikke bruge til noget som
helst.... den oplevelse jeg selv havde i den henseende gav mig faktisk en
stor forståelse for mig selv.... for hvorfor jeg lever mit liv som jeg gør,
hvor det hele stammer fra......
som jeg oplever det så skal man selv komme til nogle konklutioner når man er
afsted, og den man taler med skal bare give en nogle redskaber til at komme
til disse konklutioner.... det kan en præst vel også gøre....
> jeg er dog lidt urolig for det med religionen?? Hans bagrund er at
> hans fa,ilie er jehovas vidner. Han melder sig ud af det da han er ca
> 17, og faderen smider ham ud hjemme fra. Han kommer dog hjem igen..
> Egentlig har han aldrig været ønsket fra faderens side... Han har
> aldrig fået faderkærlighed, og os der ved hvad det er kan vel un
> nikke genkendede til at det kan man da næsten ikke undvære...
> På et tidspunkt led han af forfølgelsesvanvid.. han troede hele tiden
> at nogen fuldte efter ham....det overvandt han dog tror jeg. så
> troede han at han led af alverdens sygdomme. cancer AIDS på trods af
> at han kun har været sammen med en i hele hans liv....
> Der var en der beskrev en masser symptomer på depressioner, og jeg kan
> ihvertfald se at han har/haft flere af dem over længere
> perioder..... Er det en liste lægen har, budre han så ikke være
> opmærksom når han kommer og vil scannes for lungekræft, på trods af
> at kun har røget i måske 10 år, at han får lægeordineret sovepiller (
> af den stærkeste slags) når han ikke kan sove, når han drikker ( ved
> ikke om lægen ved det) at han vil have en AIDS test, osv... hvorfor
> har en læge ikke grebet ind... han er måske ikke syg nok.???
mange læger er desværre travle og opdager ikke disse symptomer medmindre det
er helt tosset.... jeg har også i perioder med depression søgt læge for de
mest åndsvage ting og rendt til et hav af specialister, uden noget kom ud af
det..... men det var ikke før jeg selv påtalte depression til min læge at
hun gennemskuede mine problemer.....
så om han er syg nok eller ej, det kan være svært for en almindelig læge at
se......
det lægen gjorde i mit tilfælde var da jeg kom og sagde at jeg følte at jeg
måske var endt i en depression, og beskrev mine symptomer ( ukontrollabel
tuderi, angst, rysteture mm) fandt hun en af sine store bøger frem og en
blok og en pen.... og stillede mig en række spørgsmål ud fra denne bog,
skrev nogle tal på papiret og regnede det til sidst sammen, og fortalte mig
så at jeg havde altså en moderart depression som var
behandlingskrævende......
så som du kan se er det altså ikke en liste lægen har fremme ved hver
konsultation, og måske endda ikke noget vedkommende har skænket en tanke....
> Derfor føler jegikke for at slæbe tiltil læge, men måske en præst, og
> som Børge skriver, bruge mere tid sammen med ham, i form af fisketure
> som vi begge er store tilhænger af, og videoaften, madaftener,
> teateraften osv.... tror i ikke det ville være bedre fremfor at slæbe
> ham til en læge som har overset alle hans såkaldte " symptomer"?????
som du kan se ovenfor så er det altså ikke lægen der altid opdager det
uanset hvor meget man klager sig.......
desuden er depressioner mere almindelige blandt kvinder, og måske er lægen
bare ualmindelig distret.... der kan være et hav af forskellige grunde, men
at afvise tanken om at hjælpe ham til lægen på det grundlag synes jeg er
helt hen i vejret.......
HVIS han er depressiv så har han brug for hjælp til at komme oven på-....
al respekt for Børges erfaringer, men han siger jo også selv at han stadig
bliver depressiv og tænker i selvmord.......
mine og mine venners erfaringer med lykkepiller er at man for at tage en
pille dagligt, kan slippe for de triste tanker og komme videre med sit liv
med fornyet styrke....... alt det andet kan man stadig gøre..... men hvis
han ikke kommer i behandling og han er deprimeret, så hjælper de tjo ikke på
sigt...... så bliver hullet bare så meget desto dybere næste gang......
> Hvis han skal have læge hjælp skal jeg nok være den første til at
> tage ham med...
hiv ham til lægen... hellere en gang for meget end en gang for lidt.....
prøv testene inde på netdoktor, og få en ide om hvorvidt det virkelig drejer
sig om depression......... det er et skridt på vejen til et bedre liv til
din ven, og også dig......
> Lykkepiller?? hm tjaaa er det ikke kun lykke på lånt tid??? eller får
> man det bedre...
man FÅR det bedre... tro mig...... uden lykkepiller var jeg ikke hvor jeg er
i dag...... det samme er sandt for en af mine gode venner og to af mine
rigtig gode veninder........
> Hans eneste grund til at han ikke tager sit liv er at han elsker sin
> mor og ved at det vil tage hårdt på hende.....
min grund til ikke at begå selvmord er min søn........ hvem skulle tage sig
af ham hvis jeg var væk?
> Kan i huske ham " Boogyman" som oxo benyttede newsgrupper. han tog
> sit eget liv.. han havde heller ikke noget at leve for.. ingen
> kæreste, ingen penge, boede hjemme ved sin mor, som vidst var skilt
> eller lign. Ingen rigtige venner, kom næsten aldrig ud osv....... jeg
> kan godt drage et par eller flere paraleller....
jeg husker ham godt...... men allerede nu har din ven noget boogyman ikke
havde..... ´nemlig dig, og din vilje til at hjælpe ham........
> Udfra Sabinas lsite kan jeg stille diagnose = mellem til svær
> depression
så meget desto større grund til at hive fat i kraven og trække ham til
lægen.....
hop dog lige ind på www.netdoktor.dk og kik i deres forum der hedder
depression ( der er en knap på forsiden) og kik lidt rundt... tro mig du kan
lære en masse om depressioner derinde.......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Boerge Rahbech Jense~ (21-10-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 21-10-02 05:11 |
|
d. 20/10/02 22:22 skrev Brian Wendelbo på Brian.wX@mail1.stofanet.dk i
artiklen 3db31074$0$815$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:
> jeg er dog lidt urolig for det med religionen?? Hans bagrund er at hans
> fa,ilie er jehovas vidner.
I så fald vil jeg tillade mig at henvise til den kritiske information om
Jehovas Vidner hos Dialogcentret www.dci.dk, og det er også en oplysning,
der vil være væsentlig at give lægen. Jehovas Vidners tro kan nemlig i sig
selv give ganske alvorlige psykiske problemer.
> På et tidspunkt led han af forfølgelsesvanvid.. han troede hele tiden at
> nogen fuldte efter ham....det overvandt han dog tror jeg.
Så vidt jeg ved, kan den tanke være rigtig, hvis han er på vej til at
forlade Jehovas Vidner. I hvert fald har jeg ofte læst om tilfælde, hvor
medlemmerne angiver hinanden til deres ældsteråd for overtrædelser af de
regler, der gælder i sekten. Det er i øvrigt også en overtrædelse at omgås
dem, der er udstødte eller har forladt Jehovas Vidner. Du må tænke på, at
straffen for at forlade sekten eller blive udstødt betragtes som at være
døden, fordi medlemsskab af sekten betragtes som forudsætning for frelse.
> Derfor føler jegikke for at slæbe tiltil læge, men måske en præst, og som
> Børge skriver, bruge mere tid sammen med ham, i form af fisketure som vi
> begge er store tilhænger af, og videoaften, madaftener, teateraften osv....
> tror i ikke det ville være bedre fremfor at slæbe ham til en læge som har
> overset alle hans såkaldte " symptomer"?????
Det synes jeg jo, også fordi det giver ham noget andet at tænke på, mens
psykoterapi i sagens natur får ham til at grave sig længere ned i sine
problemer.
Med venlig hilsen
Børge
| |
Brian Wendelbo (21-10-2002)
| Kommentar Fra : Brian Wendelbo |
Dato : 21-10-02 05:44 |
|
"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:B9D94B04.4C85A%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 20/10/02 22:22 skrev Brian Wendelbo på Brian.wX@mail1.stofanet.dk i
> artiklen 3db31074$0$815$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:
>
>
> Så vidt jeg ved, kan den tanke være rigtig, hvis han er på vej til at
> forlade Jehovas Vidner. I hvert fald har jeg ofte læst om tilfælde, hvor
> medlemmerne angiver hinanden til deres ældsteråd for overtrædelser af de
> regler, der gælder i sekten. Det er i øvrigt også en overtrædelse at omgås
> dem, der er udstødte eller har forladt Jehovas Vidner. Du må tænke på, at
> straffen for at forlade sekten eller blive udstødt betragtes som at være
> døden, fordi medlemsskab af sekten betragtes som forudsætning for frelse.
>
> Med venlig hilsen
>
> Børge
>
både ja og nej. der findes flere grader af jehovas vidner, ligesom der
findes de her muslimske ekstremister, og alm muslimer... De bestemmer selv
hvorvidt de ønsker omgang med udstødte, men det er rødets ønske som du
skriver at de ikke ønsker omagang med udstødte..... Det er sku de færreste
der kan slå hånden af deres børn.....
JEg har efterhåmdem besøgt min vens og hans forældre mange gange i deres
hjem, og jeg har altid været velkommen, og er blevet mødt med smil, og har
skam også haft diskussioner med hans moder om religion så jeg synes selv jeg
kender lidt til dem.,
Brian W.
| |
Boerge Rahbech Jense~ (21-10-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 21-10-02 15:33 |
|
d. 21/10/02 6:43 skrev Brian Wendelbo på Brian.wX@mail1.stofanet.dk i
artiklen 3db385ff$0$773$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:
> både ja og nej. der findes flere grader af jehovas vidner, ligesom der
> findes de her muslimske ekstremister, og alm muslimer... De bestemmer selv
> hvorvidt de ønsker omgang med udstødte, men det er rødets ønske som du
> skriver at de ikke ønsker omagang med udstødte..... Det er sku de færreste
> der kan slå hånden af deres børn.....
OK. Jeg kender kun sagerne fra kritikkere af Jehovas Vidner såsom
Dialogcentret og Støtteforeningen for tidligere Jehovas Vidner.
Efter reglerne skal forældrene faktisk slå hånden af deres børn, hvis de
bliver udstødt.
> JEg har efterhåmdem besøgt min vens og hans forældre mange gange i deres
> hjem, og jeg har altid været velkommen, og er blevet mødt med smil, og har
> skam også haft diskussioner med hans moder om religion så jeg synes selv jeg
> kender lidt til dem.
Du har vel heller ikke været medlem af Jehovas Vidner.
Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
| |
Brian Wendelbo (21-10-2002)
| Kommentar Fra : Brian Wendelbo |
Dato : 21-10-02 15:57 |
|
"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:B9D9D737.4C915%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 21/10/02 6:43 skrev Brian Wendelbo på Brian.wX@mail1.stofanet.dk i
> artiklen 3db385ff$0$773$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:
>
> > både ja og nej. der findes flere grader af jehovas vidner, ligesom der
> > findes de her muslimske ekstremister, og alm muslimer... De bestemmer
selv
> > hvorvidt de ønsker omgang med udstødte, men det er rødets ønske som du
> > skriver at de ikke ønsker omagang med udstødte..... Det er sku de
færreste
> > der kan slå hånden af deres børn.....
>
> OK. Jeg kender kun sagerne fra kritikkere af Jehovas Vidner såsom
> Dialogcentret og Støtteforeningen for tidligere Jehovas Vidner.
>
> Efter reglerne skal forældrene faktisk slå hånden af deres børn, hvis de
> bliver udstødt.
>
> > JEg har efterhåmdem besøgt min vens og hans forældre mange gange i deres
> > hjem, og jeg har altid været velkommen, og er blevet mødt med smil, og
har
> > skam også haft diskussioner med hans moder om religion så jeg synes selv
jeg
> > kender lidt til dem.
>
> Du har vel heller ikke været medlem af Jehovas Vidner.
>
NIks never was never will... man ja de skal droppe al kontakt til
udstødte...
Brian W.
| |
Boerge Rahbech Jense~ (22-10-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 22-10-02 05:04 |
|
d. 21/10/02 16:57 skrev Brian Wendelbo på Brian.wX@mail1.stofanet.dk i
artiklen 3db415c2$0$776$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:
> NIks never was never will... man ja de skal droppe al kontakt til
> udstødte...
Jeg tænkte mere på, at der kan være markant forskel på, hvordan de behandler
henholdsvis dem, der aldrig har været medlem, og dem, der har været medlem
tidligere, men så enten er udstødte eller selv har forladt sekten. En
væsentlig forskel er, at de tidligere medlemmer betragtes som en trussel mod
medlemmernes tro, som man derfor skal undgå kontakt med. Yderligere har de
efter Jehovas Vidners mening aktivt valgt Satan i stedet for Jehova, som de
kalder Gud, hvorfor de har valgt undergangen fremfor frelsen.
Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
| |
Sabina Hertzum (21-10-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-10-02 06:57 |
|
Boerge Rahbech Jensen wrote:
>>
> Det synes jeg jo, også fordi det giver ham noget andet at tænke på,
> mens psykoterapi i sagens natur får ham til at grave sig længere ned
> i sine problemer.
det får du til at lyde som en dårlig ting...... er det i princippet ikke
bedre at få gennemarbejdet sine problemer og få dem godt og grundigt
gennemgnasket således at det ikke længere er et problem?
hvis man altid bare skyder sine problemer fra sig vil man jo aldrig komme
videre i livet.... der er reelt kun en vej frem..... erkend problemerne,
gennemskue dem, gennemarbejde dem og kom videre......
at forsøge at kamuflere det med ture i zoo eller en samtale med en præst vil
jo ikke hjælpe med at eliminere det....... især hvis man ikke er helt sikker
på hvad "det" er-.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Boerge Rahbech Jense~ (21-10-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 21-10-02 15:33 |
|
d. 21/10/02 7:57 skrev Sabina Hertzum på sabina@mandezonen.dk i artiklen
bHMs9.145366$Qk5.5589752@news010.worldonline.dk:
> det får du til at lyde som en dårlig ting...... er det i princippet ikke
> bedre at få gennemarbejdet sine problemer og få dem godt og grundigt
> gennemgnasket således at det ikke længere er et problem?
Ikke ubetinget efter min mening. Der kan meget nemt være mange lag af
problemer, hvorved der dukker nye problemer op, hver gang man får gnasket
sig godt og grundigt gennem ét lag. Det skyldes bl.a., at man snakker om,
hvad der er hensigtsmæssigt fremfor hvad der er normalt. Den forskel er ikke
uvæsentlig, da det er meget normalt, at ikke alt, man foretager sig, er lige
hensigtsmæssigt.
> at forsøge at kamuflere det med ture i zoo eller en samtale med en præst vil
> jo ikke hjælpe med at eliminere det.......
Måske - måske ikke. Det kan jo være, problemerne bliver mindre eller helt
forsvinder, hvis man lader dem ligge og tager f.eks. i Zoo eller i skoven,
for at tage dem op på et senere tidspunkt, hvor man har bedre muligheder og
mere overskud til at tage fat på dem. Det er jo også den mulighed, at man
blæser problemerne op og ser problemer, som ingen andre ser, og det er
bestemt hverken sundt eller hensigtsmæssigt. Tværtimod kan det være en meget
sikker måde at undgå kontakt med andre mennesker på at tænke for meget over,
hvad man nu skal gøre eller sige, for slet ikke at tænke på en dårlig
samvittighed over alle de fejltrin, man har begået, som kan få én til at
tænke, at de andre slet ikke kan lide én, når de først lærer vedkommende at
kende. I så fald er det jo bedst at holde sig for sig selv fremfor at blive
afvist.
Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
| |
Brian Wendelbo (21-10-2002)
| Kommentar Fra : Brian Wendelbo |
Dato : 21-10-02 15:59 |
|
Ja eller også kan man jo kombinere det.. jeg har da ihvertfald tænktmig at
snakke med min ven, mens vi er på ture.
Brian W.
"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:B9D9D8FB.4C916%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 21/10/02 7:57 skrev Sabina Hertzum på sabina@mandezonen.dk i artiklen
> bHMs9.145366$Qk5.5589752@news010.worldonline.dk:
>
> > det får du til at lyde som en dårlig ting...... er det i princippet ikke
> > bedre at få gennemarbejdet sine problemer og få dem godt og grundigt
> > gennemgnasket således at det ikke længere er et problem?
>
> Ikke ubetinget efter min mening. Der kan meget nemt være mange lag af
> problemer, hvorved der dukker nye problemer op, hver gang man får gnasket
> sig godt og grundigt gennem ét lag. Det skyldes bl.a., at man snakker om,
> hvad der er hensigtsmæssigt fremfor hvad der er normalt. Den forskel er
ikke
> uvæsentlig, da det er meget normalt, at ikke alt, man foretager sig, er
lige
> hensigtsmæssigt.
>
> > at forsøge at kamuflere det med ture i zoo eller en samtale med en præst
vil
> > jo ikke hjælpe med at eliminere det.......
>
> Måske - måske ikke. Det kan jo være, problemerne bliver mindre eller helt
> forsvinder, hvis man lader dem ligge og tager f.eks. i Zoo eller i skoven,
> for at tage dem op på et senere tidspunkt, hvor man har bedre muligheder
og
> mere overskud til at tage fat på dem. Det er jo også den mulighed, at man
> blæser problemerne op og ser problemer, som ingen andre ser, og det er
> bestemt hverken sundt eller hensigtsmæssigt. Tværtimod kan det være en
meget
> sikker måde at undgå kontakt med andre mennesker på at tænke for meget
over,
> hvad man nu skal gøre eller sige, for slet ikke at tænke på en dårlig
> samvittighed over alle de fejltrin, man har begået, som kan få én til at
> tænke, at de andre slet ikke kan lide én, når de først lærer vedkommende
at
> kende. I så fald er det jo bedst at holde sig for sig selv fremfor at
blive
> afvist.
>
> Med venlig hilsen
>
> Børge Rahbech Jensen
>
| |
Sabina Hertzum (21-10-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 21-10-02 16:21 |
|
Boerge Rahbech Jensen wrote:
> Ikke ubetinget efter min mening. Der kan meget nemt være mange lag af
> problemer, hvorved der dukker nye problemer op, hver gang man får
> gnasket sig godt og grundigt gennem ét lag. Det skyldes bl.a., at man
> snakker om, hvad der er hensigtsmæssigt fremfor hvad der er normalt.
> Den forskel er ikke uvæsentlig, da det er meget normalt, at ikke alt,
> man foretager sig, er lige hensigtsmæssigt.
jamen igen vil jeg pointere at når man ikke ved hvad problemet er, så er man
jo umiddelbart nødt til at finde ud af det, før man kan vælge den rette
vej......
hvis vi nu feks siger at "jonas" ( det er nemmere at sætte et eller andet
navn på*G* så fra nu af kalder jeg Brians ven for "jonas") altså jonas'
største problem ligger i at han er isoleret pga hans tidligere forbindelse
til jehovas vidner.... det sker jo ofte når man er en fasttømret del af en
bestemt gruppe....... så er det vel paramount at han får gennemarbejdet
denne isolation, frem for at han understreger den.....
pointen er vel at han kommer videre, og man kan nok så mange gange forsøge
at melde sig til tusind forskellige ting, men hvis hjertet ikke er med i
det, så hjælpe det jo ikke......
>> at forsøge at kamuflere det med ture i zoo eller en samtale med en
>> præst vil jo ikke hjælpe med at eliminere det.......
>
> Måske - måske ikke. Det kan jo være, problemerne bliver mindre eller
> helt forsvinder, hvis man lader dem ligge og tager f.eks. i Zoo eller
> i skoven, for at tage dem op på et senere tidspunkt, hvor man har
> bedre muligheder og mere overskud til at tage fat på dem.
det handler jo om planlægning..... jeg siger jo ikke at man på et
fuldstændigt vilkårligt tidspunkt skal sætte sig ned og gennemtygge ens
problemer.. men i samarbejde med en der kender problematikken og ved hvilke
spørgsmål der skal stilles ( som en psykolog eller lignende) så kan man
altså komme langt....
Jonas er jo altså kun 26 år, og har hele livet foran sig endnu...... hvis
bare han vil.....
> Det er jo
> også den mulighed, at man blæser problemerne op og ser problemer, som
> ingen andre ser, og det er bestemt hverken sundt eller
> hensigtsmæssigt.
nej men hensigtsmæssigt eller ej så er det jo reelt nok.... følelser er
følelser, og de er skam valide uanset om andre kan forstå dem eller ej...
hvis Jonas ser det som et problem, så skal det jo accepteres som et problem
og ikke bare affærdiges....... det vil være respektløst og uacceptabelt at
affærdige det.....
> Tværtimod kan det være en meget sikker måde at undgå
> kontakt med andre mennesker på at tænke for meget over, hvad man nu
> skal gøre eller sige, for slet ikke at tænke på en dårlig
> samvittighed over alle de fejltrin, man har begået, som kan få én til
> at tænke, at de andre slet ikke kan lide én, når de først lærer
> vedkommende at kende. I så fald er det jo bedst at holde sig for sig
> selv fremfor at blive afvist.
dette opfatter jeg lidt som noget der kommer fra dit eget liv og reelt ikke
noget jeg har opfattet fra brians indlæg.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Boerge Rahbech Jense~ (22-10-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 22-10-02 05:15 |
|
d. 21/10/02 17:21 skrev Sabina Hertzum på sabina@mandezonen.dk i artiklen
CXUs9.147347$Qk5.5642738@news010.worldonline.dk:
> jamen igen vil jeg pointere at når man ikke ved hvad problemet er, så er man
> jo umiddelbart nødt til at finde ud af det, før man kan vælge den rette
> vej......
> hvis vi nu feks siger at "jonas" ( det er nemmere at sætte et eller andet
> navn på*G* så fra nu af kalder jeg Brians ven for "jonas") altså jonas'
> største problem ligger i at han er isoleret pga hans tidligere forbindelse
> til jehovas vidner....
Det kan være en rimelig antagelse, men der er også en risiko for, at hans
isolation skyldes, at han ser problemer i sin adfærd, som hans omgivelser
ikke ser, netop fordi han er fokuseret på at se problemer, som måske og
måske ikke findes. Vi ved jo, denne Jonas har mindst én ven - Brian - som
ikke er medlem af Jehovas Vidner, og det eneste, han bruger Brian til, er
faktisk at tale om sine problemer og true med selvmord.
> pointen er vel at han kommer videre, og man kan nok så mange gange forsøge
> at melde sig til tusind forskellige ting, men hvis hjertet ikke er med i
> det, så hjælpe det jo ikke......
Nej, men det kan jo være, hjertet følger med, hvis man gør forsøget. Så
længe man ikke forsøger, sker der i hvert fald intet.
> dette opfatter jeg lidt som noget der kommer fra dit eget liv og reelt ikke
> noget jeg har opfattet fra brians indlæg.....
Måske, men jeg har opfattelsen af, at Brians vens problemer ligner meget
mine.
Med venlig hilsen
Børge
| |
Sabina Hertzum (22-10-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 22-10-02 06:55 |
|
Boerge Rahbech Jensen wrote:
>> altså jonas' største problem ligger i at han er isoleret pga hans
>> tidligere forbindelse til jehovas vidner....
>
> Det kan være en rimelig antagelse, men der er også en risiko for, at
> hans isolation skyldes, at han ser problemer i sin adfærd, som hans
> omgivelser ikke ser, netop fordi han er fokuseret på at se problemer,
> som måske og måske ikke findes.
det kan vi kun formode, og intet i det jeg har læst i brians indlæg har på
nogne måde givet mig en fornemmelse i den retning... snarere tværtimod, så
virker det som om at jonas blot ikke kan se sin vej ud af det dødvande han
er endt i......
> Vi ved jo, denne Jonas har mindst én
> ven - Brian - som ikke er medlem af Jehovas Vidner, og det eneste,
> han bruger Brian til, er faktisk at tale om sine problemer og true
> med selvmord.
ja, vi ved han har brian som ven og at brian ikke er medlem af jehovas
vidner, og det understreger stadig at han kan føle sig isoleret, netop i
kraft af at brian har kendt ham fra barndommen, og at jonas måske har haft
svært ved at knytte venskaber som voksen.....
men at sige at det eneste jonas bruger brian til er at tale om sine
problemer og true med selvmord, er at antage en helvedes masse som
sansyneligvis intet hold har i virkeligheden..... de har været venner i
mange år, og jeg tror næppe det er det eneste der er i jonas' og brians
forhold......
>> pointen er vel at han kommer videre, og man kan nok så mange gange
>> forsøge at melde sig til tusind forskellige ting, men hvis hjertet
>> ikke er med i det, så hjælpe det jo ikke......
>
> Nej, men det kan jo være, hjertet følger med, hvis man gør forsøget.
> Så længe man ikke forsøger, sker der i hvert fald intet.
just my point...... men jeg mener nu stadig at man skal søge lægehjælp først
og fremmest...... HVIS der er tale om en depression kan den behandles via
medicin og psykolog...... hvis ikke kan man altid forsøge det andet..... men
det kræver stadig at der kommer en læge på råd nomatter what.....
>> dette opfatter jeg lidt som noget der kommer fra dit eget liv og
>> reelt ikke noget jeg har opfattet fra brians indlæg.....
>
> Måske, men jeg har opfattelsen af, at Brians vens problemer ligner
> meget mine.
det opfatter jeg slet ikke......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Boerge Rahbech Jense~ (22-10-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 22-10-02 16:24 |
|
d. 22/10/02 7:55 skrev Sabina Hertzum på sabina@mandezonen.dk i artiklen
gL5t9.153571$Qk5.5741839@news010.worldonline.dk:
> det kan vi kun formode, og intet i det jeg har læst i brians indlæg har på
> nogne måde givet mig en fornemmelse i den retning... snarere tværtimod, så
> virker det som om at jonas blot ikke kan se sin vej ud af det dødvande han
> er endt i......
To sider af samme sag efter min mening. Egentlig er der antydning af en vej
ud, da han åbenbart har nogle følelser for Brian, som han tilsyneladende
gerne vil passe på og altså ikke såre. Det fremgår af vennens argument for
selvmord. Vennen mangler bare erkendelsen af, at Brian ønsker at have ham i
live rent fysisk og altså ikke siddende i Himmelen.
> ja, vi ved han har brian som ven og at brian ikke er medlem af jehovas
> vidner, og det understreger stadig at han kan føle sig isoleret, netop i
> kraft af at brian har kendt ham fra barndommen, og at jonas måske har haft
> svært ved at knytte venskaber som voksen.....
Det er endnu en indikation af, at vennen er meget fastlåst i sin fokusering
på problemerne. Han har jo haft 15-20 år til at finde en udvej, men han har
kun fundet selvmordet.
Med venlig hilsen
Børge
| |
J¤mfruen\) (07-11-2002)
| Kommentar Fra : J¤mfruen\) |
Dato : 07-11-02 08:46 |
|
"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:B9DA9D6E.4C9DC%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 21/10/02 17:21 skrev Sabina Hertzum på sabina@mandezonen.dk i
artiklen
> CXUs9.147347$Qk5.5642738@news010.worldonline.dk:
> > pointen er vel at han kommer videre, og man kan nok så mange
gange forsøge
> > at melde sig til tusind forskellige ting, men hvis hjertet
ikke er med i
> > det, så hjælpe det jo ikke......
>
> Nej, men det kan jo være, hjertet følger med, hvis man gør
forsøget. Så
> længe man ikke forsøger, sker der i hvert fald intet.
>
> > dette opfatter jeg lidt som noget der kommer fra dit eget liv
og reelt ikke
> > noget jeg har opfattet fra brians indlæg.....
>
> Måske, men jeg har opfattelsen af, at Brians vens problemer
ligner meget
> mine.
Børge, hvordan kan du tro, at du kan løse Brians vens problemer
når du ikke kan løse dine egne?
Når du ikke selv kommer videre i livet?
Kærlige hilsner
J¤mfruen)
| |
Brian Wendelbo (07-11-2002)
| Kommentar Fra : Brian Wendelbo |
Dato : 07-11-02 17:55 |
|
Måske hjælper han sig selv ved at hjælpe mig???
Brian W.
"J¤mfruen)" <jomfru_d@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:rKoy9.5061$oC3.774626@news010.worldonline.dk...
>
> "Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en
> meddelelse news:B9DA9D6E.4C9DC%brahbech@post8.tele.dk...
> > d. 21/10/02 17:21 skrev Sabina Hertzum på sabina@mandezonen.dk i
> artiklen
> > CXUs9.147347$Qk5.5642738@news010.worldonline.dk:
> > > pointen er vel at han kommer videre, og man kan nok så mange
> gange forsøge
> > > at melde sig til tusind forskellige ting, men hvis hjertet
> ikke er med i
> > > det, så hjælpe det jo ikke......
> >
> > Nej, men det kan jo være, hjertet følger med, hvis man gør
> forsøget. Så
> > længe man ikke forsøger, sker der i hvert fald intet.
> >
> > > dette opfatter jeg lidt som noget der kommer fra dit eget liv
> og reelt ikke
> > > noget jeg har opfattet fra brians indlæg.....
> >
> > Måske, men jeg har opfattelsen af, at Brians vens problemer
> ligner meget
> > mine.
>
> Børge, hvordan kan du tro, at du kan løse Brians vens problemer
> når du ikke kan løse dine egne?
> Når du ikke selv kommer videre i livet?
>
> Kærlige hilsner
> J¤mfruen)
>
>
| |
Boerge Rahbech Jense~ (07-11-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 07-11-02 19:22 |
|
d. 07/11/02 17:54 skrev Brian Wendelbo på Brian.wX@mail1.stofanet.dk i
artiklen 3dca9ae6$0$804$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:
> Måske hjælper han sig selv ved at hjælpe mig?
Måske...
Jeg kom snarere til at tænke på, Jomfruen egentlig beviser min vigtigste
pointe meget godt. Jeg har nemlig været i terapi i det psykiatriske
behandlingssystem adskillige gange gennem de seneste 15 år, uden jeg er
kommet meget længere med mit liv. Tværtimod føler jeg, at jeg hænger fast i
en forestilling om, der er noget galt med mig, som kræver psykiatrisk
behandling, og jo længere tid, jeg har været bruger af behandlingssystemet,
des mere indgroet bliver forestillingen, samtidig med venners og bekendtes
opfattelser får mindre og mindre betydning, da de professionelle jo må vide
bedst, om der er noget galt. Efterhånden stoler jeg end ikke på min egen
dømmekraft.
Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
| |
J¤mfruen\) (08-11-2002)
| Kommentar Fra : J¤mfruen\) |
Dato : 08-11-02 00:50 |
|
"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:B9F06DCE.4F4C6%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 07/11/02 17:54 skrev Brian Wendelbo på
Brian.wX@mail1.stofanet.dk i
> artiklen 3dca9ae6$0$804$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:
>
> > Måske hjælper han sig selv ved at hjælpe mig?
>
> Måske...
>
> Jeg kom snarere til at tænke på, Jomfruen egentlig beviser min
vigtigste
> pointe meget godt. Jeg har nemlig været i terapi i det
psykiatriske
> behandlingssystem adskillige gange gennem de seneste 15 år, uden
jeg er
> kommet meget længere med mit liv. Tværtimod føler jeg, at jeg
hænger fast i
> en forestilling om, der er noget galt med mig, som kræver
psykiatrisk
> behandling, og jo længere tid, jeg har været bruger af
behandlingssystemet,
> des mere indgroet bliver forestillingen, samtidig med venners og
bekendtes
> opfattelser får mindre og mindre betydning, da de professionelle
jo må vide
> bedst, om der er noget galt. Efterhånden stoler jeg end ikke på
min egen
> dømmekraft.
Og det er faktisk ret skidt.
Mit tilbud til dig - om en gratis healing står stadig ved magt,
hvis du tør prøve.
>
> Med venlig hilsen
>
> Børge Rahbech Jensen
Kærlige hilsner
J¤mfruen)
>
| |
Anne Lise Hovdal (08-11-2002)
| Kommentar Fra : Anne Lise Hovdal |
Dato : 08-11-02 02:52 |
|
"J¤mfruen)" <jomfru_d@worldonline.dk> skrev i melding
news:9SCy9.5514$oC3.888688@news010.worldonline.dk...
>
>>
> Mit tilbud til dig - om en gratis healing står stadig ved magt,
> hvis du tør prøve.
Hos meg hjalp healing over telefon for depresjon, men samme
healer kunne ikke hjelpe meg med min sykdom dystoni . Det
syns jeg var rart. Jeg prøvde samme healer to ganger også.
En venninnes venninne som driver med healing kunne heller
ikke hjelpe meg.
Anne Lise Hovdal
| |
J¤mfruen\) (08-11-2002)
| Kommentar Fra : J¤mfruen\) |
Dato : 08-11-02 09:39 |
|
"Anne Lise Hovdal" <anlih@online.no> skrev i en meddelelse
news:KMEy9.2047$P35.41704@news2.ulv.nextra.no...
> Hos meg hjalp healing over telefon for depresjon,
Dejligt at du fik hjælp.
> men samme
> healer kunne ikke hjelpe meg med min sykdom dystoni .
Det er ikke alt, healing kan hjælpe på. Det kan man sjældent
sige noget om før det er prøvet
> Det
> syns jeg var rart. Jeg prøvde samme healer to ganger også.
Tjah, nu er to gange for mig ikke ret meget, jeg har selv modtaget
meget healing, for mange forskellige ting - og noget tager længere
tid.
Det handler også om, om personen er parat til at give slip på
"sygdommen".
> En venninnes venninne som driver med healing kunne heller
> ikke hjelpe meg.
Hvis du har interesse i det, kan du få et link til en ualmindelig
dygtig
healer - ved at maile mig privat. En jeg henviser de personer til,
jeg ikke
selv kan hjælpe.
>
> Anne Lise Hovdal
Kærlige hilsner
J¤mfruen)
| |
Boerge Rahbech Jense~ (08-11-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 08-11-02 15:50 |
|
d. 08/11/02 0:49 skrev J€mfruen) på jomfru_d@worldonline.dk i artiklen
9SCy9.5514$oC3.888688@news010.worldonline.dk:
> Mit tilbud til dig - om en gratis healing står stadig ved magt,
> hvis du tør prøve.
Nej, jeg har prøvet healing og meget andet tidligere, uden jeg kom videre
med mit liv af det. Det virkede lidt på samme måde som psykiatrisk
behandling: Man fokuserer på problemerne i stedet for livet.
Jeg vil arbejde lidt videre med noget af det, jeg kunne have foreslået i
denne tråd. I morgen vil jeg prøve at besøge Single Rock Café i Århus for at
se, hvad det er for noget, ligesom jeg vil ind og se "Wilbur begår selvmord"
i weekenden. I øvrigt har jeg fået et såkaldt skånejob på et maskinsnedkeri
her i Randers, og det hjælper også lidt. Lige nu holder jeg en pause fra
salsa, fordi jeg fik for meget andet at tænke på, men jeg forventer at tage
det op igen ved at tilmelde mig et hold efter nytår, og indtil videre måske
tage til såkaldt drop-in salsaundervisning et par gange om måneden. I det
hele taget tror jeg, jeg kommer længere ved at komme ud og møde nogle
mennesker fremfor at tænke for meget over mine personlige problemer.
Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
| |
Anne Lise Hovdal (09-11-2002)
| Kommentar Fra : Anne Lise Hovdal |
Dato : 09-11-02 03:25 |
|
"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i melding
news:B9F18D99.4F60D%brahbech@post8.tele.dk...
> >
> Nej, jeg har prøvet healing og meget andet tidligere, uden jeg kom videre
> med mit liv af det. Det virkede lidt på samme måde som psykiatrisk
> behandling: Man fokuserer på problemerne i stedet for livet.
Det var synd for deg at det ikke virket med healing. For noen er
det vel viktig at det fokuseres på problemene, fordi det da med-
fører at man får innsikt og får arbeidet med dem, men det som er
best for noen er ikke best for alle.
>
> > I øvrigt har jeg fået et såkaldt skånejob på et maskinsnedkeri
> her i Randers, og det hjælper også lidt. Lige nu holder jeg en pause fra
> salsa, fordi jeg fik for meget andet at tænke på, men jeg forventer at
tage
> det op igen ved at tilmelde mig et hold efter nytår, og indtil videre
måske
> tage til såkaldt drop-in salsaundervisning et par gange om måneden. I det
> hele taget tror jeg, jeg kommer længere ved at komme ud og møde nogle
> mennesker fremfor at tænke for meget over mine personlige problemer.
Så fint at du har fått arbeid i Randers, og jeg håper virkelig at du
vil trives i jobben. Det er jo fint for deg hvis du greier å glemme dine
problemer for en stund iallefall. Jeg syns du skal begynne med Salsa
igjen når du føler at du har overskudd til det. Jeg er ikke så god i
dansk, men Salsa er vel en dans? Jeg greier ikke å danse så mye
av gangen, og liker best å spille til dans. Jeg spiller litt trekkspill(har-
monika på dansk).
Anne Lise Hovdal
| |
Boerge Rahbech Jense~ (09-11-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 09-11-02 09:31 |
|
d. 09/11/02 3:25 skrev Anne Lise Hovdal på anlih@online.no i artiklen
1m_y9.1598$sP2.25719@news4.ulv.nextra.no:
> Jeg syns du skal begynne med Salsa igjen når du føler at du har overskudd til
> det. Jeg er ikke så god i dansk, men Salsa er vel en dans?
Jo, salsa er en dans, hvor man oven i købet danser forholdsvis tæt. Grunden
til, jeg begyndte at gå til salsa, var et forsøg på at gøre noget ved min
berøringsangst i forhold til især kønne piger. Jeg syntes nemlig ikke, at
det var nok at snakke om det. Derfor prøvede jeg at finde et kursus, hvor
jeg kunne prøve at komme tæt på pigerne og røre ved dem, uden det kunne
blive pinligt, og det bedste, jeg kunne finde, var et kursus i salsa for
begyndere i Århus, hvor man ikke skulle have en partner med, da man ikke
danser med en fast partner til undervisning i salsa. Selvom det ikke går
særlig godt med selve dansen - hvilket irriterer og frustrerer mig meget -
kan jeg mærke, at jeg er blevet bedre til at klare pigernes nærhed, have
øjenkontakt med og intuitiv, følelsesmæssig fornemmelse for mine skiftende
dansepartnere. Jeg kan også mærke, jeg er blevet mere opmærksom på mine
omgivelser i det hele taget, og det er da et fremskridt.
Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
| |
J¤mfruen\) (08-11-2002)
| Kommentar Fra : J¤mfruen\) |
Dato : 08-11-02 00:48 |
|
"Brian Wendelbo" <Brian.wX@mail1.stofanet.dk> skrev i en
meddelelse news:3dca9ae6$0$804$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Måske hjælper han sig selv ved at hjælpe mig???
Ja, det kan da hænde :)
>
> Brian W.
Kærlige hilsner
J¤mfruen)
| |
Boerge Rahbech Jense~ (07-11-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 07-11-02 17:57 |
|
d. 07/11/02 8:45 skrev J€mfruen) på jomfru_d@worldonline.dk i artiklen
rKoy9.5061$oC3.774626@news010.worldonline.dk:
>
> Børge, hvordan kan du tro, at du kan løse Brians vens problemer
> når du ikke kan løse dine egne?
Jeg kan fortælle, hvordan jeg tænker og føler, og så må andre gøre med det,
hvad de har lyst til.
Hvordan kan du dømme om noget, du aldrig har prøvet?
Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
| |
J¤mfruen\) (08-11-2002)
| Kommentar Fra : J¤mfruen\) |
Dato : 08-11-02 00:47 |
|
"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:B9F059D0.4F497%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 07/11/02 8:45 skrev J?mfruen) på jomfru_d@worldonline.dk i
artiklen
> rKoy9.5061$oC3.774626@news010.worldonline.dk:
> >
> > Børge, hvordan kan du tro, at du kan løse Brians vens
problemer
> > når du ikke kan løse dine egne?
>
> Jeg kan fortælle, hvordan jeg tænker og føler, og så må andre
gøre med det,
> hvad de har lyst til.
>
> Hvordan kan du dømme om noget, du aldrig har prøvet?
Øhhh Børge, jeg stillede et undrende spørgsmål.
Hvad er det lige præcist du mener, jeg aldrig har prøvet? At
forsøge at begå selvmord? Jo det har jeg rent faktisk, og kom
videre. Netop derfor har jeg hjulpet flere op af dybet.
Kærlige hilsner
J¤mfruen)
| |
Boerge Rahbech Jense~ (08-11-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 08-11-02 15:50 |
|
d. 08/11/02 0:47 skrev J€mfruen) på jomfru_d@worldonline.dk i artiklen
RPCy9.5511$oC3.888394@news010.worldonline.dk:
> Hvad er det lige præcist du mener, jeg aldrig har prøvet? At
> forsøge at begå selvmord? Jo det har jeg rent faktisk, og kom
> videre.
Så har du måske ikke prøvet at blive hængende... Er du i øvrigt lykkelig nu?
Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
| |
J¤mfruen\) (09-11-2002)
| Kommentar Fra : J¤mfruen\) |
Dato : 09-11-02 12:51 |
|
"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:B9F18C69.4F60C%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 08/11/02 0:47 skrev J?mfruen) på jomfru_d@worldonline.dk i
artiklen
> RPCy9.5511$oC3.888394@news010.worldonline.dk:
>
> > Hvad er det lige præcist du mener, jeg aldrig har prøvet? At
> > forsøge at begå selvmord? Jo det har jeg rent faktisk, og kom
> > videre.
>
> Så har du måske ikke prøvet at blive hængende...
Nej - ikke hængende i så mange år som du, men jeg har været nede i
depression, langt nede. SÅ langt at min læge anbefalede
indlæggelse, som jeg dog blankt nægtede. Kom istedet i
samtaleterapi, og egenbetalt psykologbehandling.
> Er du i øvrigt lykkelig nu?
Ja jeg er "lykkelig" Forstået på den måde at jeg har et godt liv.
Er glad og tilpas de fleste dage jeg står op. Har det godt med
kolleger, familie og venner, arbejder med noget jeg holder af -
nemlig mennesker. Kan klare den naturlige mængde af modgang der
altid viser sig i et liv.
>
> Med venlig hilsen
>
> Børge Rahbech Jensen
Kærlige hilsner
J¤mfruen)
| |
Jens (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Jens |
Dato : 20-10-02 21:28 |
|
Til Sabina
så længe han taler om det og "truer" med det,
> så gør han det næppe.....
Nej det er klart, for når han først har gjort det, kan han jo ikke true
længere.
Jeg mener, at talen om selvmord altid skal tages alvorligt, hvad jeg da også
fornemmer, at du gør i resten af dit så udemærkede indlæg.
Jens
| |
Sabina Hertzum (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-10-02 23:04 |
|
Jens wrote:
> Til Sabina
>
> så længe han taler om det og "truer" med det,
>> så gør han det næppe.....
>
> Nej det er klart, for når han først har gjort det, kan han jo ikke
> true længere.
det var nu mere i retningen af at langt de fleste nævner selvmord flere
gange for at få lidt opmærksomhed.....
der er dog ALTID undtagelser......
dem der virkelig vil begå selvmord har somregel bare gjort det... og så
efterladt sig et afskedsbrev....
> Jeg mener, at talen om selvmord altid skal tages alvorligt, hvad jeg
> da også fornemmer, at du gør i resten af dit så udemærkede indlæg.
du har ret... det skal ALTID tages alvorligt.... det var nu også mere for at
berolige brian......
men præcist derfor siger jeg også at han skal søge hjælp......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Brian Wendelbo (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Brian Wendelbo |
Dato : 20-10-02 21:50 |
|
>
> har du nogen ide om hvorfor han er som han er?? jeg tænker mere på om der
> ligger noget tilbage i barndommen som kan have sat sine spor?
> at score i byen er ikke ensbetydende med at man har det godt og har
> selvtillid......
---------------------------------------------------
Ja jeg tror det er et dårligt familie forhold der gør det.. jeg har haft
med med til julaften 2 gange idet hans familie jo ikke fejrer jul som de tro
jehovas vidner de er..... måske er var det en fejl.. han kunne jo se den
rene familie idyl der eks i min familie og som han lægtes efter.... sidste
jul brugte han på et herberg her i århus med at hjælpe til sammen med en
Teolog....
I år vil de så samle ind og holde jul for narkomaner og hjemløse...
-------------------------------------------------------
> > HAn er pludselig blevet meget troende på "GUD" og mener at han
> > ville have en bedre verden " deroppe" for så kunne han jo passe på
> > mig??? Jeg har sagt at "gud" aldrig ville be en mand om at tage sit
> > eget liv, og hvis det var meningen at han skulle komme hinsides
> > skulle "gud" nok sørge for at han kom det.....
>
> umiddelbart synes jeg det da er positivt at han er blevet troende.... det
er
> da fint for ham, selvom det som udgangspunkt ikke er det rette, når man
> tænker i de baner han gør....
-----------------------------------------------------------------
Jeg tror det er et problem når man melder sig ud af en organisation som
jehova fordi man ikke tror på den og det den står for, at man så pludeslig
bliver så troende at man ber til gud hver aften.... det ser jeg som et
problem...??
------------------------------------------------------------
...
> > Jeg bliver nødt itl at snakke meget mere med ham, men jeg er i tvivl
> > om hvor vidt jeg skal kontakte evt myndigheder, præster, phsykololger
> > osv.....
>
> hvis den er helt tosset er der den psykriatiske skadestue..... men det er
> udvejen man bruger når han sidder helt i et hul og end ike kan komme i
gang
> selv mere...... ( også selvom det kun er en dag du oplever det)...
> jeg synes du skal tilbyde din ven at gå med ham til lægen og få foretaget
en
> "depressionstest".... den vil lynhurtigt give lægen en ide om hvorvidt han
> lider af en depression ( som er meget mere udbredt end man regner med) og
så
> vil lægen kunne starte ham i behandling af en eller anden art....
> det er ingen skam at være på lykkepiller.... for mange er det i dag det
der
> gør at de kan fungere normalt......
> jeg selv og to af mine bedste venner er på lykkepiller.......
>
> >Han har ingen venner som ud over mig som rigtig kender
> > ham, og han har er "lousy" job som er dårlig betalt... han mener at
> > han aldrig møder den rigtige pige..... Han siger at han græder nogle
> > gange når han ser TV Avisen, pga alle de uroligeheder der sker i
> > verden ( læs: 11sep.......og derefter).....
>
> endnu større grund til at undersøge om der ligger noget depression
bag......
> kik evt på netdoktors depressions afdeling, der er der et par forskellige
> "hjemme tests" hvor man kan få en ide om om man lider af depression......
se
> om du ikke kan få ham til at tage den sammen med dig.......
>
> > Han har måske .. hmm ja han har nok et mindre alkohol problem, idet
> > han drikker nok lige i overkanten.. og så er det at hans følelser
> > bryder ud og han kan pludselig begynde at græde.... han har længe
> > gået med selvmords tanker, men jeg frygter at det måske kun er et
> > spørgsmål om tid før at han måske gør alvor.....
> > han siger at det er kun tanken om hans mor der holder ham i live.. og
> > at hvis han mor døde ville han oxo dø???
>
> alkoholen hjælper jo nok ikke... hvis han oven i depressionen er
alkoholiker
> så skal han have hjælp til at komme oven på igen...... ( alkoholiker er
IMO
> ikke kun dem der sidder på hjørnet og sumper..... der kan også være den
søde
> husmor der liiige skal have et glas vin at faldei søvn på..... hver
dag....)
>--------------------
enig
-----------------
> > Har i stødt på sådanne fortvivlede mennesker, og hvad bør en god ven
> > gør udover at råde som man bedst selv ved???
>
> jeg har stødt på det et par gange eller tre og har også selv været i
> situationen..... det bedste en ven kan gøre er at lytte, støtte og lade
være
> med at presse på og sige " du skal da bare tage dig sammen"........
> det kan være svært for ikke depressive at sætte sig ind i tankegangen på
en
> deprimeret..... og mange har mest brug for at snakke med folk der selv har
> prøvet det ( kender det fra mig selv og mine venner.... de nærmeste kan
ikke
> helt forstå det, men andre der har prøvet det kan).......
>
> som udgangspunkt synes jeg du skal se om du ikke kan få ham til læge og få
> tjekket om det drejer sig om en depression og så få ham behandlet for
> det.......
> dernæst skal du bare være der og lytte og støtte... læs om emnet og sæt
dig
> ind i de tanker der kan rumle rundt i hovedet på ham......
> og til sidst kan du prøve at få ham til at deltage i en selvhjælpsgruppe
for
> selvmordstanker...... der er mange derudeomkring, det handler bare om at
> søge efter dem...... det vil give ham en mulighed for at finde ligesindede
> og møde mennesker der har det som ham....... hvem ved.... måske kan han
møde
> en sød pige derigennem, men det skal naturligvis ikke være det primære
> nu....
>
> han skal først være rask og glad.... jeg kender endnu ingen der har kunne
> starte et forhold når de har været deprimerede... endsige finde en kæreste
> når det var....
>
> håber jeg kunne hjælpe lidt....
------------
al hjælp modtages med kyshånd lige nu.
------------------------------------------
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
knus til dig igen.
brian.
| |
Sabina Hertzum (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-10-02 23:09 |
|
Brian Wendelbo wrote:
> Ja jeg tror det er et dårligt familie forhold der gør det.. jeg har
> haft med med til julaften 2 gange idet hans familie jo ikke fejrer
> jul som de tro jehovas vidner de er..... måske er var det en fejl..
først og fremmest så synes jeg bestemt ikke du skal betragte det som en fejl
at vise din ven hvordan i holder jul...... det er en skøn måde at dele noget
på....
> han kunne jo se den rene familie idyl der eks i min familie og som
> han lægtes efter.... sidste jul brugte han på et herberg her i århus
> med at hjælpe til sammen med en Teolog....
> I år vil de så samle ind og holde jul for narkomaner og hjemløse...
lyder enormt positivt for mig.... giver ham også noget at arbejde henimod...
> Jeg tror det er et problem når man melder sig ud af en organisation
> som jehova fordi man ikke tror på den og det den står for, at man så
> pludeslig bliver så troende at man ber til gud hver aften.... det ser
> jeg som et problem...??
det har du nok ret i....... men mon ikke det er et forsøg på at få et fast
holdepunkt i livet??
jehovas vidner har været der for ham indtil han blev 17, men han har aldrig
følt sig helt hjemme.....
det skriger for mig langt væk af noget der kan udløse en depression....
jeg mener stadig du skal gå til lægen med ham.....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Boerge Rahbech Jense~ (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 20-10-02 09:37 |
|
d. 20/10/02 2:26 skrev Brian Wendelbo på Dustyman41@hotmail.com i artiklen
3db1f882$0$794$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:
> Hejsa jeg er ny på denne gruppe, men jeg tænkte jeg ville lufte et par
> tanker sammen med jer, og måske få nogle gode råd..
Hejsa, Brian og velkommen til.
For at starte med det sidste spørgsmål:
> Har i stødt på sådanne fortvivlede mennesker,
må jeg desværre erkende, at jeg selv tilhører eller har tilhørt kategorien,
men jeg ved ikke, hvad en god ven kan gøre ved det, udover at være der, når
den fortvivlede har brug for at dele sine tanker med nogen.
Det værste er nemlig ensomheden, hvor man ikke føler, man kan dele sine
tanker med andre, men i stedet graver sig længere og længere ned i sin egen
verden, uden der er noget, der kan stoppe gravningen.
> Min ven igennem mange år siden 5 klasse, ( vi er 26 nu ) har luften tanken
> om selvmord for mig.... mit problem er nu hvad gør jeg???? hans selvtillid
> er lig 0, og han ser ingen fremtid for sig selv????? Han har aldrig haft en
> kæreste, aldrig " scoret" i byen, eller lign.
> HAn er pludselig blevet meget troende på "GUD" og mener at han ville have
> en bedre verden " deroppe" for så kunne han jo passe på mig???
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det, for du har jo ret i, at selvmord
ikke hører til den kristne tro. Når jeg overvejer selvmord, er mit argument
normalt, at jeg er så stor en belastning for mine omgivelser, at det ville
være bedre, om jeg ikke eksisterede. Det kunne være den samme holdning, som
din ven pakker ind for at undgå at gøre dig ked af det, hvis han gør alvor
af sine trusler. De to ting, der forhindrer mig i at begå selvmord, er, at
jeg ikke kan gøre mig selv fortræd, og jeg ikke har nogen venner, der kan
tage sig af mit marsvin.
> Jeg bliver nødt itl at snakke meget mere med ham, men jeg er i tvivl om hvor
> vidt jeg skal kontakte evt myndigheder, præster, phsykololger osv.....
Det er min erfaring, at du skal være meget forsigtig med det. Jeg er bruger
af det psykiatriske behandlingssystem (bruger er det moderne ord for klient
eller patient), hvor jeg dog kun har fået ambulant behandling. Problemet er,
at det bekræfter overfor mig selv, at der er noget galt, og egentlig at jeg
virkelig er en belastning for mine omgivelser og ikke fortjener at leve.
Alternativerne kommer jeg til om lidt.
> Han har ingen venner som ud over mig som rigtig kender ham, og han har er
> "lousy" job som er dårlig betalt... han mener at han aldrig møder den
> rigtige pige..... Han siger at han græder nogle gange når han ser TV Avisen,
> pga alle de uroligeheder der sker i verden ( læs: 11sep.......og
> derefter).....
Jeg kan jo så påstå, han er heldig, han har et job, når der nu er mange
arbejdsledige, og jeg selv er i arbejdsprøvning på sygedagpenge og lige nu
ikke ved, om det fører til reelt job. For mig er dk.politik i øvrigt mere
deprimerende end nyhederne i tv og aviser om krige og uroligheder.
> Han har måske .. hmm ja han har nok et mindre alkohol problem, idet han
> drikker nok lige i overkanten.. og så er det at hans følelser bryder ud og
> han kan pludselig begynde at græde....
Det problem har jeg også haft, indtil jeg fandt ud af, at ensomheden føltes
værst, når jeg havde siddet alene og drukket enten hjemme eller i byen. Selv
hjemløse misbrugere er jo sammen med deres venner, når de drikker, så druk
er normalt en social aktivitet. Samtidig erkendte jeg, der var en vis risiko
for, at jeg kunne udvikle et alvorligt misbrugsproblem, som først ville
blive opdaget, når det var for sent, hvis jeg først begyndte at dulme sorgen
med alkohol, og det havde jeg ikke lyst til.
I stedet prøver jeg at blande ensomheden op med nogle sjove, interessante
eller sociale aktiviteter, som i hvert fald en stund kan tage opmærksomheden
væk fra ensomheden. Blandt andet har jeg lært at gå alene i biografen eller
teateret, og hvert år bestiller jeg mindst et teaterabonnement for at øge
sandsynligheden for, at jeg kommer lidt ud. Jeg bor i Randers, og de seneste
to år har jeg haft teaterabonnementer i både Århus og Aalborg, hvor jeg har
bestilt billet til et antal forestillinger, som jeg så får tilsendt få uger
før, jeg skal i teateret. Gode oplevelser i teateret eller biografen kan
tage toppen af ensomheden, fordi de stammer fra scenen eller lærredet, hvor
de gode oplevelser fra alkohol primært stammer fra dem, man er sammen med.
En bieffekt er selvfølgelig, at de gode film og teaterforestillinger vises,
når der er nyheder på tv, som man så ikke får set.
Mine mest sociale aktiviteter er kurser, hvor man i sagens natur er sammen
med andre mennesker, som man i hvert fald har noget fagligt sammen med. Det
er nu nok ikke muligt at tilmelde sig noget før januar. I øvrigt prøver jeg
at løse et problem med, at jeg er bange for kontakt med især søde piger, ved
at gå til salsa op til to gange om ugen.
Endelig har jeg købt sæsonkort til to håndboldklubbers hjemmekampe i Århus
og Viborg samt partoutkort til Legoland, Randers Regnskov og nogle museer,
og disse kort kan jeg jo tage frem, når jeg bliver for deprimeret og derfor
skal overveje at tage ud og opleve noget. Jeg har ikke fået købt nye årskort
til Aalborg Zoo eller Randers Kunstmuseum, da jeg ikke har så meget tid og
energi til at besøge kulturinstitutioner, når jeg er i arbejdsprøvning med
forholdsvis hårdt fysisk arbejde om dagen.
Min konklusion er altså, at det nok snarere er en kulturinstitution, du bør
besøge sammen med din ven, fremfor en professionel behandler eller terapeut.
Dermed viser du jo også, at du vil ham noget godt.
Med venlig hilsen
Børge
| |
Chokmah (20-10-2002)
| Kommentar Fra : Chokmah |
Dato : 20-10-02 15:58 |
|
On Sun, 20 Oct 2002 02:26:46 +0200, "Brian Wendelbo"
<Dustyman41@hotmail.com> wrote:
>Hejsa jeg er ny på denne gruppe, men jeg tænkte jeg ville lufte et par
>tanker sammen med jer, og måske få nogle gode råd..
>
>Min ven igennem mange år siden 5 klasse, ( vi er 26 nu ) har luften tanken
>om selvmord for mig.... mit problem er nu hvad gør jeg???? hans selvtillid
>er lig 0, og han ser ingen fremtid for sig selv????? Han har aldrig haft en
>kæreste, aldrig " scoret" i byen, eller lign.
ja teapi gør jo underværker for mange - mht at score så kan mannu
altid betale sig fra sex - ikke kærlighed .... men det kan da give en
fornemelse for hvad sex er !
>HAn er pludselig blevet meget troende på "GUD" og mener at han ville have
>en bedre verden " deroppe" for så kunne han jo passe på mig???
Hmmm ja den er jo altid tricky når ens beknedte famille medlemmer og
nære venner - vil tage sig selv af dage .
der kan komme mange bud på sligt en situasion.
men i og med at personen taler om det som sabina skrev så gør de det
næppe - men jow måske !
endvider så kan der være flere lag i en snak om måske at tage sit liv
- man kan sige det er udgansg punktet for diskusionen -
men lige så meget et spørgsmål om som Camus skriver indledningsvist i
sisyfosmyten : " der findes i virkligheden kun et filosofisk spørgsmål
er livet værd at leve eller ikke "
så kommer vi så til det store vederlagsfri spørgsmål -
er der noget forkert i at begå slevmord ?'
for betragteren der angiveligt finder en livs kvalitet - vil det
angiveligtvis føre til at denne overføre *selvmorderens* beslutning
over på sin egen måde at opleve verden på.
men hvad man må forsøge at erkende er at der findes måde hvor på et
liv kan være - hvor det er mere tåleligt at bringe sin eksistens til
ophør.
jeg har slev tænkt regle mæsigt på det fra jeg var 9 år til jeg var
Puhhhh 34 - nu er jeg 36 og er nede på et par gange om året
jeg har forøsgt 3 gange - hvor den ene gang var det mere mærkeligt ind
naturligt jeg ikke døde - den anden gang fik en nær ven mig indlagt på
hvidover psyikiattrisk ( for dem der er i tvil der vil jeg anbefale
selvmordet frem for hvidover psykiatrisk afdelinger - hvis du befinder
dig i hovedestads området så tag for guds skyld Bispebjerg - Døden er
bedre ind Hvidover - der har en meget speciel behandlings form der går
på bagvendt pædagogik man sætter patienten i en være situasione ind
den patienten bliver indlagt - når denne så har krafter til at tage
flugten der fra så er man rask -resten bliver endelig psykotiske
permanent af behandlingen eller dør )
men nu når jeg sider her tætter på de 37 snart 40 og ser på det store
regnskab - nu er det jo fint - om det er 34 års 80 % agoni værd.
selvfølig er det ikke det !
fornuftigt talt så skulle jeg ha gjort det da jeg var 9-11 år
at jeg så nu på mine ældre dage høster frugten og er taknemelig for
jeg rent faktisk lod være , jamen det er da herligt !
men matematisk så stemmer det ikke !
og man kan sige hvis din ven har et guds forhold - jamen så bliver
alting bedre skulle der så stik i mod al forventning ikke være en gud
-
ja så opdager han det jo næppe.
jeg vil dog anbefale at han tager en tid først på depot medicinering
de såkaldte *lykke piller* jeg for nogen der heder ceprix 20 mg + en
håndfuld af alt muligt andet .
men lige depot mediceneringen den tager altså de skarpe hjørner
også fremt hans surisavle adfærd skyldes - en uharmaniske
geneoptagelse af ceotoin ( ved ike hvordna man staver det )fra
synlapser til det limbiske system -
så gør de under værker - der er ingen grund til panik mankan stadigt
få det af helved til - men de rationalisere bevistheden så der hvor
mange går fra at være depresiv til selv destruktiv - der kommer lige
en luft pude i mellem hvor fornuften for indflyldese på de negative
emotioner !
bedste hilsner
Bo M Mogensen
--
http://www.chokmah.dk/
No Tame dog is gonna take my bone (Lou Reed)
Hm, jeg troede at det var dk.ryg.dig.vindogskæv (Bertel Lund Hansen)
http://ww21.tiki.ne.jp/~wildside/tabs/magic_and_loss.html
| |
|
|