Hej!
For et stykke tid siden var der en her i forummet, der spurgte hvorfor man
kan opleve en spontan kundalinirejsning. Jeg vil gerne give mit bud, da jeg
selv for 12 år siden oplevede noget sådant.
Dengang i 1990 havde jeg forbindelse til en pige, som jeg elskede dybt og
inderligt. Men desværre var kærligheden ikke gengældt. Omtrent samtidig
havde jeg en oplevelse, hvor jeg i tankeekstase oplevede en mærkelig, for
mig ukendt, energi stige op ad rygsøjlen. Jeg lå på min seng, og tænkte på
lyset. Langsomt ændrede mine positive tanker sig, efterhånden som energien
steg op, så jeg fyldtes af hovmodige tanker. Da energien nåede centrum af
mit hoved, spurgte jeg i tankerne, om det var Guds vilje, at dette skete.
Men jeg kunne ikke "høre" noget svar. Så jeg lod energien strømme ind i mit
hoved. Indtil jeg lagde mærke til en bestemt tanke: "Ja, jeg skal være i
lyset, jeg skal være stor, stor så jeg rigtig kan træde på de små!" Så brød
jeg af. Dette kunne ikke være konstruktivt, tænkte jeg.
Da jeg senere faldt i søvn, drømte jeg en drøm, som viste noget om denne
energiforms sande natur: Jeg drømte, at jeg var et lille grantræ, der
sloges med en slange af ild. Så var der et stort træ i drømmen, som
klappede mig venligt bebrejdende på hovedet. Det skulle vise mig, at det,
jeg var igang med, ikke var godt for mig.
Nå, og så kom bruddet med min pige. Jeg bestormede hende på alle måder, jeg
VILLE ha hende. Men stormen var for meget for hende. Hun brød forbindelsen,
noget som kom totalt bag på mig. Nogle nætter efter bruddet havde jeg så en
ny drøm: Jeg drømte, at sorte bånd blev klasket op om min krop. Da de nåede
halsen, udstødte jeg et skrig, som jeg forestiller mig "dæmoner" skriger -
et skingrende hyl. Så åbnede sorte afgrunde sig i mit hoved, og jeg så ned
i dem, og tænkte undrende: "Er det dét andre kalder at dø?" Så befandt jeg
mig til højre for sengen, hvor jeg så ind i noget underligt blågrønt
flimrende mørke. Jeg følte en dyb, altomfattende angst. Til sidst hørte jeg
barnegråd henne fra vinduet, og vidste intuitivt i drømmen, at det var Gud,
der greb ind. Jeg følte en usigelig lettelse ved dette.
Jeg havde det meget dårligt i tiden umiddelbart efter disse oplevelser.
Faktisk er jeg aldrig kommet 100% over det. Men bla takket være den danske
forfatter, Peter Kjærulff, som jeg i årene 1990-91 konsulterede som
"patient/klient", har jeg fået så meget styr på begivenhederne, at jeg nu
ved, at kundalini slet ikke er en konstruktiv kraft, men derimod handler om
selvdestruktion. Kundalinien blander kærlighed og død sammen på en måde,
som splitter sit offer totalt. Derfor er der så mange, der oplever dette
fænomen, der ender på de psykiatriske hospitaler, hvor man ikke kan gøre
meget andet end at lindre splittelsessymptomerne.
Selv havde jeg det problem efter min "kundalinidrøm", at jeg i synsfeltet
så to-tre sorte pletter, som bevægede sig, og flygtede, når jeg så efter
dem. Dem ser jeg stadig. De rummer dels en enorm aggression, dels en dyb
angst. De er på en måde det modsatte af mig, som jeg egentlig er. Som om
jeg rummer en sort personlighed, som på alle måder modsvarer min egentlige
personlighed. Det er dét Peter Kjærulff mener, når han siger, at kundalini
er individuelt designet. Dette mørke rummer præcis det modsatte af ens
egentlige, inderste lys.
Formentlig drejer det sig i sin oprindelse om nogle traumatiske
barndomsoplevelser. Men det ligger så dybt, at jeg endnu ikke er nået frem
til at eliminere dette mørke fuldstændigt. Det er virkelig, virkelig
ulykkeligt, at være forurenet af kundalinien. Jeg ved og føler det af egen
erfaring. Man lever ligesom "på kanten" hele tiden, hele tiden føler man,
at man ved det mindste vindpust kan ryge ud over afgrunden.
Nu er det omkring 12 år siden, at jeg havde min kundalinirejsning. Når man
er konfronteret med sin egen mulige, totale udslettelse, som kundalini
egentlig handler om, får man, hvis man overlever, en dyb livserfaring. Jeg
føler også, at jeg er kommet langt. Men jeg mangler det sidste lille stykke
inden forløsningen. Jeg håber, at andre kan bruge min historie til noget.
Ellers kan man, hvis man ønsker mere viden om kundalini, læse Peter
Kjærulffs "Ringbærerens Dagbog I-II" og "Drømme (og drager) - set med
klarsyn". De giver et sandt indblik i fænomenet.
Med venlig hilsen fra
Carsten P. Olsen, Odense
|