/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Hej gruppe!
Fra : Michael


Dato : 16-10-02 19:24

Hej med jer!

Det er mig med den kæreste som slog op for ca. 2 uger siden. Jeg er ovre
hende, og har fundet en ny virkelig dejlig kæreste, som er min gamle
kæresets modsætning! Og det er skønt at "prøve noget nyt"!

Nå, men selvfølgelig kender jeg hende ikke så godt endnu. vi har været
sammen i ca. en uge. Startede med at være sammen til en fest hun holdt. Vi
har ikke været i seng sammen endnu, er ik nået "så langt". Overhovedet ikke
fordi jeg har travlt, det er bare facts hvis der er nogen som tænkte over
det.
Nå, men når vi kysser....så er det somregel meget blidt. Og uden tunge. Det
er nogle meget dejlige kys, og de virker meget specielle, og på en måde ret
frækt!
Nå, men det jeg tænkte over....er at jeg ku faktisk godt prøve at kysse
hende inderligt med tungen, men tør ik rigtig bruge tungen. For den måde vi
kysser på er meget dejlig, og vil ikke skræmme hende væk, eller gøre hende
ubehageligt til mode.....er der nogen der har nogle gode råd til at afprøve
det, uden bare at spørge "Må jeg stikke min tunge i halsen på dig?".

En anden ting. Som sagt, så har vi jo ikke været i seng asmmen endnu. JEg er
17, hun er 18. Og vi er ikke jomfru. Jeg har fået af vide af hendes veninde
at hun nok gerne vil i seng med mig, og jeg vil nu også gerne i seng med
hende. Men vi har ik helt haft chancen endnu, fordi hun har haft det
kvindelige halløj som kommer hver 3. uge. Men vi ses på lørdag, når hun
kommer hjem fra ferie. Og dér har hun ik menstruation længere. Og vi skal
sove sammen.....og jeg er altså ret nervøs! Er bange for om hun forventer
noget. Eller hvis det nu sker om jeg så kan tilfredsstille hende som jeg ku
med min sidste kæreste. Jeg har jo fået af vide at der er stor forskel på
kvinder i det sexuelle, også der :) Vidste nu godt der er forskel, men
altså....i ved hva jeg mener!

Mvh
Michael, som sidder i det kolde grå Danmark



 
 
 
Klitte Egeberg (16-10-2002)
Kommentar
Fra : Klitte Egeberg


Dato : 16-10-02 20:48

"Michael" <Michael_hopla@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3dadaea7$0$22117$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
snip
>er der nogen der har nogle gode råd til at afprøve
> det, uden bare at spørge "Må jeg stikke min tunge i halsen på dig?".

Hej Michael - jeg tror heller ikke det er en god idé at spørge på den måde
*gg*. Og nok heller ikke en god ide at starte med at "stikke tungen ned i
halsen" på hende. Men du kunne jo forsigtigt begynde at bruge din tunge når
I er godt i gang med kysseriet - evt. lade din tungespids kæle med hendes
læber, og så se om hun er med på yderligere tungekontakt *s*.

>Og vi skal
> sove sammen.....og jeg er altså ret nervøs! Er bange for om hun forventer
> noget. Eller hvis det nu sker om jeg så kan tilfredsstille hende som jeg
ku
> med min sidste kæreste. Jeg har jo fået af vide at der er stor forskel på
> kvinder i det sexuelle, også der :) Vidste nu godt der er forskel, men
> altså....i ved hva jeg mener!

Jeg tror at det bedste du kan gøre er at slappe af og fornemme om hun kan
lide det du gør.

> Mvh
> Michael, som sidder i det kolde grå Danmark

Hej og held og lykke fra Sandra



Ally (16-10-2002)
Kommentar
Fra : Ally


Dato : 16-10-02 22:31

Heeeeej Michael

On Wed, 16 Oct 2002 20:23:40 +0200, "Michael"
<Michael_hopla@hotmail.com> wrote:
>Det er mig med den kæreste som slog op for ca. 2 uger siden. Jeg er ovre
>hende, og har fundet en ny virkelig dejlig kæreste, som er min gamle
>kæresets modsætning! Og det er skønt at "prøve noget nyt"!

YES! Var det ikke det, vi sagde????? ) Det glæder mig meget at
høre!

>Nå, men det jeg tænkte over....er at jeg ku faktisk godt prøve at kysse
>hende inderligt med tungen, men tør ik rigtig bruge tungen. For den måde vi
>kysser på er meget dejlig, og vil ikke skræmme hende væk, eller gøre hende
>ubehageligt til mode.....er der nogen der har nogle gode råd til at afprøve
>det, uden bare at spørge "Må jeg stikke min tunge i halsen på dig?".

Jeg vil foreslå det samme som Sandra. Du skal under ingen
omstændigheder stille dit spørgsmål *G*. Prøv langsomt og blidt at
nærme dig med tungespidsen, næste gang i kysser intenst. Lad
tungespidsen snitte hendes læber. Hvis hun også er interesseret, så
skal hendes tunge nok vækkes til live. Hvis ikke, så kan du bare
trække tungen til dig igen, uden der er sket nogen skade.

>En anden ting. Som sagt, så har vi jo ikke været i seng asmmen endnu. JEg er
>17, hun er 18. Og vi er ikke jomfru. Jeg har fået af vide af hendes veninde
>at hun nok gerne vil i seng med mig, og jeg vil nu også gerne i seng med
>hende. Men vi har ik helt haft chancen endnu, fordi hun har haft det
>kvindelige halløj som kommer hver 3. uge. Men vi ses på lørdag, når hun
>kommer hjem fra ferie. Og dér har hun ik menstruation længere. Og vi skal
>sove sammen.....og jeg er altså ret nervøs! Er bange for om hun forventer
>noget. Eller hvis det nu sker om jeg så kan tilfredsstille hende som jeg ku
>med min sidste kæreste. Jeg har jo fået af vide at der er stor forskel på
>kvinder i det sexuelle, også der :) Vidste nu godt der er forskel, men
>altså....i ved hva jeg mener!

Jep, vi ved det Jeg har det på nøjagtigt samme måde som dig, når
jeg er sammen med en ny kæreste. Jeg er skide bange for, ikke at slå
til... at skuffe hende. MEN... det er ret beset noget pjat, for hun er
sikkert ligeså nervøs som dig. Det bedste, du kan gøre, er at slappe
helt af... hygge med hende, snakke med hende. Jo mere fortrolige, I
bliver med hinanden, jo mere forsvinder nervøsiteten. Jeg er ikke til
engangsknald, af selvsamme årsag, men min erfaring siger mig, at jo
bedre, jeg kender pigen, jo mindre nervøs er jeg, når det kommer til
'the big bang'

>Mvh
>Michael, som sidder i det kolde grå Danmark

Jeg ville ønske, jeg kunne prale med, at jeg sad under en palme på
Hawaii med en laptop og forbindelse via mobilen, men desværre sidder
jeg også i det grå Danmark! Glæd dig til gengæld over din nye
forelskelse, som nok skal få det grå til at blive mere farverigt!

Alt muligt held og lykke med din nye kærlighed, og hold os lige
underrettet, ik'?

De venligste hilsener

Allan
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15 88 35 47

Puk (17-10-2002)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 17-10-02 06:57

"Michael" <Michael_hopla@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3dadaea7$0$22117$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk

Hej Michael

> Det er mig med den kæreste som slog op for ca. 2 uger siden.
Jeg
> er ovre hende, og har fundet en ny virkelig dejlig kæreste, som
> er min gamle kæresets modsætning! Og det er skønt at "prøve
noget
> nyt"!

Godt for dig og tillykke med det *S*.
Næste gang du står i en lignende situation med en kæreste, hvor
det er ved at gå skævt, så kan du måske huske tilbage til denne
gang. Du havde så mange kvaler, men der gik faktisk kun en uge,
før du ramlede ind i en ny. Det viser vel at hjertesorger ikke
behøver at være for evigt *S*.

> For den måde vi kysser på er meget dejlig, og vil ikke skræmme
> hende væk, eller gøre hende ubehageligt til mode.....er der
nogen
> der har nogle gode råd til at afprøve det, uden bare at spørge
> "Må jeg stikke min tunge i halsen på dig?".

Jeg synes du skal prøve dig lige så stille frem.
Man kan jo godt kysse med tunge, uden at det behøver at være den
helt store tungeslasker, hvor i nærmest forsvinder ind i
hinanden. Prøv eventuelt at møde hendes mund med let spredte
læber næste gang i kysser og lad din egen tunge lige strejfe
hendes læbe.

> Men vi ses på lørdag, når hun kommer hjem fra
> ferie. Og dér har hun ik menstruation længere. Og vi skal sove
> sammen.....og jeg er altså ret nervøs! Er bange for om hun
> forventer noget.

Det tror jeg slet ikke, du skal bekymre dig om. I har kun kendt
hinanden i en uge og i har end ikke tungekysset endnu. Jeg synes
ikke umiddelbart det lyder som om, i er klar til at gå i seng
sammen (som i samleje). Du skriver selv, at du er nervøs og det
er hun måske også. Det ville sikkert være rarere for jer begge
to, hvis i lige tog det stille og roligt, så i kunne være lidt
mindre nervøse første gang i er sammen.

Hvis jeg var dig ville jeg forsøge at lægge op til at i rigtig
skal hygge jer, snakke sammen, putte og grine. Den slags er med
til at skabe en tryggere stemning mellem jer og så kan i jo altid
gå i seng sammen en anden gang.

Iøvrigt tror jeg du skal være forsigtig med at hænge dig alt for
meget i hvad veninder og venner siger. De kan nemt have
misforstået noget eller du kan komme til at misforstå dem. Du
siger, at hendes veninde siger, at hun tror din kæreste gerne vil
i seng med dig. Men det er jo ikke sikkert det er noget de to
piger har snakket om. Måske er det netop bare noget veninden
tror, fordi din kæreste har snakket om dig og virker glad og
forelsket. Det kan også godt være, at de har snakket sammen og
din kæreste har sagt noget, men du ved det jo ikke, så jeg vil
foreslå dig at slå koldt vand i blodet og se, hvordan stemningen
er mellem jer. Det haster jo ikke med at komme i seng sammen
*S*.

Mange hilsner
Puk




Jens Bruun (20-10-2002)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 20-10-02 17:05

"Michael" <Michael_hopla@hotmail.com> wrote in message
news:3dadaea7$0$22117$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk

> Det er mig med den kæreste som slog op for ca. 2 uger siden. Jeg er
> ovre hende, og har fundet en ny virkelig dejlig kæreste, som er min
> gamle kæresets modsætning! Og det er skønt at "prøve noget nyt"!

Hold da op, vi snakker godt nok dybe følelser her, hva'?

--
-Jens B.



Michael (21-10-2002)
Kommentar
Fra : Michael


Dato : 21-10-02 18:23

> > Det er mig med den kæreste som slog op for ca. 2 uger siden. Jeg er
> > ovre hende, og har fundet en ny virkelig dejlig kæreste, som er min
> > gamle kæresets modsætning! Og det er skønt at "prøve noget nyt"!
>
> Hold da op, vi snakker godt nok dybe følelser her, hva'?
>
> --
> -Jens B.

Hvad bilder du dig ind? Du aner ikke noget som helst om noget af det der er
sket!

/Michael



Puk (21-10-2002)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 21-10-02 20:44

"Michael" <Michael_hopla@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3db437ed$0$34795$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk

Hej Michael

> Hvad bilder du dig ind? Du aner ikke noget som helst om noget
af
> det der er sket!

Det gør han måske ikke, men ikke desto mindre har både Jens, jeg
og en del andre i gruppen prøvet at være 17 år og være forelsket.
Jeg tror, der er en del af os, som har tænkt, at følelserne som
regel er lidt mere tumulte i den alder og derfor ikke har været
så overraskede over, at det er gået hurtigt for dig med at komme
videre. Det er faktisk ret typisk i din alder at forelske sig
hver andet øjeblik så at sige *S*.

Der er intet nedladende ment med det. Det er blot en af de der
voksen-kommentarer, som jeg ganske tydeligt selv husker som skide
irriterende. Ikke desto mindre er der en vis sandhed i, at
følelserne i din alder ikke altid stikker så dybt eller om du vil
er lidt mere tumulte. For ganske få uger siden, var du
fuldstændig ude af dig selv og meget nedtrykt. Nu er du helt
oppe og ringe og lige så forelsket som du var i din ekskæreste.
Du er kommet dig hurtigt, det må du da medgive. Og det er der
intet galt i.

Vi andre trækker måske bare lidt på smilebåndet, fordi vi selv
husker, hvordan det var i din alder og samtidig kan se på det med
andre øjne idag.

Mange hilsner
Puk




Jan Allan Andersen (22-10-2002)
Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen


Dato : 22-10-02 08:16

"Puk" <powder@worldonline.invalid> wrote in news:gKYs9.149602$Qk5.5691607
@news010.worldonline.dk:

> Vi andre trækker måske bare lidt på smilebåndet, fordi vi selv
> husker, hvordan det var i din alder og samtidig kan se på det med
> andre øjne idag.

Jeg synes du har ganske ret i meget af det du skriver, og jeg synes da
heller ikke der er noget nedladende overfor Michael i det du skriver.
Det finder jeg til gengæld i Jens' kommentar, og jeg forstår udemærket godt
at Michael bliver sur - Det ville jeg også være blevet hvis jeg var ham.

Det jeg tror langt de fleste voksne glemmer er, hvordan det reelt var og
føltes dengang man selv som ung stod i samme situation.
Én ting er at man som voksen kan se med overbærenhed på også sig selv som
ung, noget ganske andet er, at for den unge, i dette tilfælde Michael,
føles situationen lige så slem og alvorlig som den samme situation ville
føles for os som voksne.
Og det er det man må respektere, hvilket jeg absolut ikke synes Jens gør
overhovedet, tværtimod.

Mvh. Jan

Henning (22-10-2002)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 22-10-02 08:21

Puk wrote:
> "Michael" <Michael_hopla@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3db437ed$0$34795$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
>
> Hej Michael
>
>> Hvad bilder du dig ind? Du aner ikke noget som helst om noget
> af
>> det der er sket!
>
> Det gør han måske ikke, men ikke desto mindre har både Jens, jeg
> og en del andre i gruppen prøvet at være 17 år og være forelsket.
snip
> Der er intet nedladende ment med det. Det er blot en af de der
> voksen-kommentarer, som jeg ganske tydeligt selv husker som skide
> irriterende. Ikke desto mindre er der en vis sandhed i, at
> følelserne i din alder ikke altid stikker så dybt eller om du vil
> er lidt mere tumulte.
Snip

Jeg forstår godt Michael's reaktion på den "kvikke bemærkning"

Ikke stikke dybt?
Jo sørme stikker følelserne dybt, også i den alder, samtidig
langt voldsommere, så længe de foregår!
I den periode af ens liv, vil følelserne ofte være så dybe og
voldsomme, at det for de der har dem, nærmest er et spørgsmål
om liv og død, derfor er det lidt dumsmart at slynge den bemærkning
ud som Jens gjore.

> Vi andre trækker måske bare lidt på smilebåndet, fordi vi selv
> husker, hvordan det var i din alder og samtidig kan se på det med
> andre øjne idag.

Det kan du have ret i, men ikke udtrykke den slags over for de
der som Michael oplever/ede følelsemæssig kaos, i stedet for at
smile ved tanken om ens egne erfaringer, bør man nok udtrykke
forståelse.

Michael's følelser er/var dybe og ægte og det fortjæner at blive
taget alvorlig.

At "vi gamle" der har oplevet følelserne flere gange, godt ved,
at det går over, gør det kun en anelse nemmere for os, at
gennemleve dem.

MVH
Henning


Thomas Jensen (22-10-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Jensen


Dato : 22-10-02 10:25


> > Hej Michael
> >
> >> Hvad bilder du dig ind? Du aner ikke noget som helst om noget
> > af
> >> det der er sket!
> >
> > Det gør han måske ikke, men ikke desto mindre har både Jens, jeg
> > og en del andre i gruppen prøvet at være 17 år og være forelsket.
> snip
> > Der er intet nedladende ment med det. Det er blot en af de der
> > voksen-kommentarer, som jeg ganske tydeligt selv husker som skide
> > irriterende. Ikke desto mindre er der en vis sandhed i, at
> > følelserne i din alder ikke altid stikker så dybt eller om du vil
> > er lidt mere tumulte.
Nu tillader jeg mig lige at skrive en lille kommentar til dette, godt nok er
jeg stadig en ung mand, men
er da kommet over de 17 ;), men jeg mener at det er en smule tyndt at skrive
at det "ikke stikker så dybt", fordi jeg vil måske gå så langt som at sige,
at selve forelskende er tit langt mere intenst, i den alder.
Når jeg tænker tilbage på på mine forhold, så det da hende jeg mødte da jeg
var 18 som var hende, som slå mig mest ud da vi fik fra hinanden og det på
trods det var mit valg. min pointe (jeps sådan en er der også). er at når
man forelsker sig i den alder, så fylder det hele ens liv, hvert sekundet
hver tanke.
Når man bliver lidt ældre, træder fornuften dog også lidt til, hvor man
måske til tider kan opføre sig som en på 17 (intet negativt idette michael),
men kan dog for det meste være istand til at udføre sit job, osv.
den siste pointe som mere er et åbenspøgsmål, som måske efter min mening
underbygger det jeg siger
vist en på 17 er sammen med en i 2 mdr, og en på 30 er sammen med en i 2
mdr, og de går fra hinanden.
hvem af de 2 bliver i det efterføjle dage mest ked af det, jeg vil påstå at
det er den på 17, fordi her giver man sig selv 110 %, og sælger måske sit
hjerte lidt for tit til de lidt forkerte.


Men jeg er dog glad for at michael har fundet en ny pige at være glad for,
og jeg mener også han skal tage det roligt, (en dag af gangen), og istedet
for at tænke på hvad du IKKE får, så tænkt på hvad du får.

de bedste ønsker fra
Thomas vist råd nok ikke er de bedste da det med piger er noget jeg altid
fucket up.



Henning (22-10-2002)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 22-10-02 11:24

Thomas Jensen wrote:

> de bedste ønsker fra
> Thomas vist råd nok ikke er de bedste da det med piger er noget jeg
> altid fucket up.

Det har vist ikke kun med ungdom at gøre?
Flere af skribenterne her i DSS er ret erfarne, men har aligevel
ikke styr på deres kærlighedsliv i den forstand, at de har/kan
etablerer " livslange" forhold, nogle af dem er så sårede, at de
næsten har valgt deres preferancekøn fra og har valgt altid at
forvente "det værste" og er mistroiske på forhånd etc. etc.
Andre løber konstant ind i at falde for typer, der alligevel
ikke er partner emner i det lange løb.

Jeg har den samme partner på 23 år, men det er fordi jeg VIL det,
havde jeg ikke været parat til at kæmpe for det, havde jeg været
skildt for måske 20 år siden, men det kræver en partner, der også
er parat til at kæmpe for forholdet, når dagligdagens trivielle
kedsomhed melder sig og pludselig stiller spørgsmålet: " Hvad
helvede laver jeg her"? Den umodne vil så stikke af, den modne
finde det der ligger under overfladen, nemlig den grundliggende
kærlighed til partneren.

Som i et andet indlæg jeg skrev, følelsernes dybde har ikke noget
med alder at gøre, men sker der en stadig alders-svarende udvikling,
vil det blive nemmere og nemmere at takle følelserne, der skal ikke
gøres grin med, eller ironiseres over den 14-17-18-20 åriges følelser.

MVH
Henning


Thomas Jensen (22-10-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Jensen


Dato : 22-10-02 19:29


> Det har vist ikke kun med ungdom at gøre?
Nej desvære er det nok en af de ting som man aldrig vokser fra...men bliver
dog klogere som tiden går

> Flere af skribenterne her i DSS er ret erfarne, men har aligevel
> ikke styr på deres kærlighedsliv i den forstand, at de har/kan
> etablerer " livslange" forhold, nogle af dem er så sårede, at de
> næsten har valgt deres preferancekøn fra og har valgt altid at
> forvente "det værste" og er mistroiske på forhånd etc. etc.
Ja det jo så problemet, at jeg tro virkeligt på at hver gang et forhold går
istykker, så sætter man lidt højer krav næste gang, men på den anden side,
dette jo nok eller ikke en dårlig ting, men på den anden side, sådan som
mine krav er nu,,, så tænkt om et forhold eller 2 ;)


> Andre løber konstant ind i at falde for typer, der alligevel
> ikke er partner emner i det lange løb.
Dette er jo nok mit størreste problem, men på den anden side, tro jeg når
folk kommer til denne indrømmlese, så er man kommet et langt stykke.

> Jeg har den samme partner på 23 år, men det er fordi jeg VIL det,
> havde jeg ikke været parat til at kæmpe for det, havde jeg været
> skildt for måske 20 år siden, men det kræver en partner, der også
> er parat til at kæmpe for forholdet, når dagligdagens trivielle
> kedsomhed melder sig og pludselig stiller spørgsmålet: " Hvad
> helvede laver jeg her"? Den umodne vil så stikke af, den modne
> finde det der ligger under overfladen, nemlig den grundliggende
> kærlighed til partneren.
Dette er lige nettop denne holdning som jeg tro at folk dybeset prøver at
leve efter men men er svære sagt end gjort, men der findes dog folk som
overbeviser mig om det kan lade sig gøre,,

> Som i et andet indlæg jeg skrev, følelsernes dybde har ikke noget
> med alder at gøre, men sker der en stadig alders-svarende udvikling,
> vil det blive nemmere og nemmere at takle følelserne, der skal ikke
> gøres grin med, eller ironiseres over den 14-17-18-20 åriges følelser.
Dette kunne jeg ikke havde sagt bedre selv
> MVH
> Henning
mvh
Thomas Jensen (som skriver lidt hurtigt fordi har faktisk ikke tid til at
sidde her, da min date snart ringere på døren)




Tomas O. (22-10-2002)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 22-10-02 11:39

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in
news:3db4fc88$0$34823$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> Puk wrote:
>> "Michael" <Michael_hopla@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:3db437ed$0$34795$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
>>
>> Hej Michael
>>
>>> Hvad bilder du dig ind? Du aner ikke noget som helst om noget af det
>>> der er sket!
>>
>> Det gør han måske ikke, men ikke desto mindre har både Jens, jeg og en
>> del andre i gruppen prøvet at være 17 år og være forelsket.
> snip
>> Der er intet nedladende ment med det. Det er blot en af de der
>> voksen-kommentarer, som jeg ganske tydeligt selv husker som skide
>> irriterende. Ikke desto mindre er der en vis sandhed i, at
>> følelserne i din alder ikke altid stikker så dybt eller om du vil er
>> lidt mere tumulte.
> Snip
>
> Jeg forstår godt Michael's reaktion på den "kvikke bemærkning"
>
> Ikke stikke dybt?
> Jo sørme stikker følelserne dybt, også i den alder, samtidig
> langt voldsommere, så længe de foregår!
> I den periode af ens liv, vil følelserne ofte være så dybe og
> voldsomme, at det for de der har dem, nærmest er et spørgsmål
> om liv og død, derfor er det lidt dumsmart at slynge den bemærkning
> ud som Jens gjore.
>
>> Vi andre trækker måske bare lidt på smilebåndet, fordi vi selv
>> husker, hvordan det var i din alder og samtidig kan se på det med
>> andre øjne idag.
>
> Det kan du have ret i, men ikke udtrykke den slags over for de
> der som Michael oplever/ede følelsemæssig kaos, i stedet for at
> smile ved tanken om ens egne erfaringer, bør man nok udtrykke
> forståelse.
>
> Michael's følelser er/var dybe og ægte og det fortjæner at blive
> taget alvorlig.
>
> At "vi gamle" der har oplevet følelserne flere gange, godt ved,
> at det går over, gør det kun en anelse nemmere for os, at
> gennemleve dem.

Der er en anden ting der gør at vi 'gamle' måske ikke kan gå så hurtigt fra
en partner til en anden.. (eller rettere ikke os alle for nogen kan og gør
det) Det er nok at vi som 'voksne' måske investrerer mere i et forhold end
man gør som 17-18 årig både følelsesmæssigt og på anden måde. Så det er
ikke helt så let at komme videre som når man er 17.

Jeg husker da at det var forholdsvis nemt i de flste tilfælde at komme sig
over et forhold som teenager og have en ny 2 uger senere var bestemt ikke
usædvanligt. Det er bare ikke så nemt at komme videre hvis man har
'investeret' en hel masse i et foprhold, sine fremtidsdrømme fælles barn,
familieliv.. så kan det tage år at komme sig over et forhold. Det tog for
eksempel mig lidt over 3 år at komme mig helt over at 'miste' min rolle som
familiefar og ikke at kunne se min dreng HVER dag men kun ved samkevem
selvom samkvemmet var/er udvidet til mere end hver anden weekend.

Megte unge på 11-13 år skifter deres partnere så hurtigt at vi 'voksne'
bliver svmile. Det er vel kun naturligt, for hvor meget binder man sig
reelt i den alder til andre end sine forældre?

Det var bare lige min 25 øre.

Tomas

Tomas O. (22-10-2002)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 22-10-02 11:40

"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in
news:Xns92AF80D317EEEIMP@130.225.247.90:
SNIP
> Det var bare lige min 25 øre.

Beklager min dårlige citatteknik.. Jeg er lettere stresset

Tomas

John Sahl (22-10-2002)
Kommentar
Fra : John Sahl


Dato : 22-10-02 13:53

Tomas O. wrote:
> Beklager min dårlige citatteknik.. Jeg er lettere stresset

Arbejdspresset er jo ogsaa voldsomt med den slavepisker du
er under

--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
http://www.MandeZonen.dk når du er træt af
"Tidens Kvinder" og trænger til at vinde 100.000 kr.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4



Tomas O. (22-10-2002)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 22-10-02 14:01

"John Sahl" <spamtrap6@mandezonen.dk> wrote in
news:6Tbt9.157707$Qk5.5770545@news010.worldonline.dk:

> Tomas O. wrote:
>> Beklager min dårlige citatteknik.. Jeg er lettere stresset
>
> Arbejdspresset er jo ogsaa voldsomt med den slavepisker du
> er under

Jeg er selv den slavepisker. Der er ikke andre her.

Tomas
Fut sil sniksnak

Nette (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 23-10-02 19:05


"Puk" wrote
>
> Det gør han måske ikke, men ikke desto mindre har både Jens, jeg
> og en del andre i gruppen prøvet at være 17 år og være forelsket.

Ja, netop og derfor bør i også vide, at den slags forelskelser faktisk er
det rene alvor. Det gælder LIV eler DØD for en teenager.

> Jeg tror, der er en del af os, som har tænkt, at følelserne som
> regel er lidt mere tumulte i den alder og derfor ikke har været
> så overraskede over, at det er gået hurtigt for dig med at komme
> videre. Det er faktisk ret typisk i din alder at forelske sig
> hver andet øjeblik så at sige *S*.

Ja, men derfor er det store intense og intime følelser der tumles med. Den
første store kærlighed glemmes aldrig....Det har nok også sin grund.

>Ikke desto mindre er der en vis sandhed i, at
> følelserne i din alder ikke altid stikker så dybt eller om du vil
> er lidt mere tumulte.

Nej, det er der ikke, som sagt føles det som om det gælder LIV eller DØD.

>For ganske få uger siden, var du
> fuldstændig ude af dig selv og meget nedtrykt. Nu er du helt
> oppe og ringe og lige så forelsket som du var i din ekskæreste.
> Du er kommet dig hurtigt, det må du da medgive. Og det er der
> intet galt i.

Ja, han var nedtryk og ude af sig selv, og jeg forstår godt at han bliver
sur over jens´ kommentar. En teenagers følelser er meget mere intense og
spirerne end en voksens, der er hærdet. Og en afvisning overfor en teenager
bekymrer meget mere end en afvisning overfor en voksens.

"små børn, små problemer - store børn, store problemer."

Men problemer ER problemer og skal ikke negliseres som Jens gør det.

> Vi andre trækker måske bare lidt på smilebåndet, fordi vi selv
> husker, hvordan det var i din alder og samtidig kan se på det med
> andre øjne idag.

Ja, og hvor ER det dog på en gang både ulykkeligt og dejligt at mindes

Nette



Jens Bruun (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 23-10-02 21:10

"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> wrote in message
news:3db6e4ce$0$782$ba624c82@nntp03.dk.telia.net

> Men problemer ER problemer og skal ikke negliseres som Jens gør det.

Jeg negligerede dem så sandelig heller ikke, jeg prøvede blot at bringe lidt
perspektiv ind i den unge mands prioriteter. Og så er jeg faktisk af den
mening, at ikke alt, hvad en 17-årig giver udtryk for, bør og skal tages
alvorligt. Faktisk tværtimod. Og når man skriver noget så åbenlyst umodent,
så må man tage de hug, der kommer. Jeg mener, liv eller død, for så 14 dage
efter at have fundet sine nye altoverskyggende kærlighed. Nej, nu må I
f*ndme tage jer sammen! Skal den knægt da slet ikke lære lidt om livets
barske realiteter uden jeres ynkelige "forståelse" for noget, man skal være
i puberteten for at tage alvorligt? Ja, jeg er sgu' sur nu - skam jer :(

--
-Jens B.



Ally (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Ally


Dato : 23-10-02 21:50

On Wed, 23 Oct 2002 22:10:17 +0200, "Jens Bruun"
<bruun_jens@hotmail.com> wrote:

>> Men problemer ER problemer og skal ikke negliseres som Jens gør det.
>
>Jeg negligerede dem så sandelig heller ikke, jeg prøvede blot at bringe lidt
>perspektiv ind i den unge mands prioriteter. Og så er jeg faktisk af den
>mening, at ikke alt, hvad en 17-årig giver udtryk for, bør og skal tages
>alvorligt.

Så negligerer du da også hans følelser og problemer?

>Faktisk tværtimod. Og når man skriver noget så åbenlyst umodent,
>så må man tage de hug, der kommer. Jeg mener, liv eller død, for så 14 dage
>efter at have fundet sine nye altoverskyggende kærlighed. Nej, nu må I
>f*ndme tage jer sammen! Skal den knægt da slet ikke lære lidt om livets
>barske realiteter uden jeres ynkelige "forståelse" for noget, man skal være
>i puberteten for at tage alvorligt? Ja, jeg er sgu' sur nu - skam jer :(

Hvad i alverden skal vi skamme os over? At vi støtter og opmuntrer en
ung mand, der er ulykkelig? Jeg ved ikke rigtigt, hvor du vil hen med
den hårde linie, du ligger for dagen her. Jeg kan sagtens huske, da
jeg var 17-18 år, og var dybt forelsket i en pige. Mit hjerte brast
også noget så eftertrykkeligt. At jeg kom videre kort tid efter gjorde
ikke sorgen mindre, da jeg stod i det. Man skal da ikke underkende
unge menneskers følelser, som du tilsyneladende er godt i gang med.

De venligste hilsener

Allan
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15 88 35 47

Henning (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 24-10-02 06:35

Jens Bruun wrote:
> "Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> wrote in message
> news:3db6e4ce$0$782$ba624c82@nntp03.dk.telia.net
>
>> Men problemer ER problemer og skal ikke negliseres som Jens gør det.
>
> Jeg negligerede dem så sandelig heller ikke, jeg prøvede blot at
> bringe lidt perspektiv ind i den unge mands prioriteter. Og så er
> jeg faktisk af den mening, at ikke alt, hvad en 17-årig giver udtryk
> for, bør og skal tages alvorligt. Faktisk tværtimod.

Følelser skal altid tages alvorligt, uanset hvor kortvarige de er!
Det er IMHO forkert at svinge slagsværdet mod andres følelser
ud fra devisen, hvad du ikke dør af, bliver du stærkere af!
Kan man som menneske være ligeglad med, at man ved en bestemt
attityde, måske knuser andre mennesker, der er i en større eller
mindre følelsesmæssig krise?

MVH
Henning


Per (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Per


Dato : 24-10-02 06:49

In article <ap80r5$iri$1@sunsite.dk>, h2m@madsen.mail.dk says...

> Følelser skal altid tages alvorligt, uanset hvor kortvarige de er!
> Det er IMHO forkert at svinge slagsværdet mod andres følelser
> ud fra devisen, hvad du ikke dør af, bliver du stærkere af!

Hørt!


Puk (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 24-10-02 17:34

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ap6vnm$2dvk$1@news.cybercity.dk

Hej Jens

> Jeg negligerede dem så sandelig heller ikke, jeg prøvede blot
at
> bringe lidt perspektiv ind i den unge mands prioriteter.

Jeg kunne såmænd godt forstå, hvad det var du forsøgte at gøre.
Men jeg kan også godt forstå, at det blev taget lidt ilde op af
modtageren. Udformning var nok ikke så hensigtsmæssig.

> Og så
> er jeg faktisk af den mening, at ikke alt, hvad en 17-årig
giver
> udtryk for, bør og skal tages alvorligt.

Det er jeg ret enig med dig i.
Følelser skal naturligvis tages alvorligt men jeg kender mere end
en teenager som har en tendens til at få dramatiseret tingene
lige lovlig meget.

> Skal den knægt da slet ikke lære lidt om
> livets barske realiteter uden jeres ynkelige "forståelse" for
> noget, man skal være i puberteten for at tage alvorligt?

Selvfølgelig skal han lære noget. Men det tror jeg altså ikke
han gjorde *S*.
Nogle gange handler det også om at henvende sig på en måde, der
gør selve budskabet lidt nemmere at optage.

Mange hilsner
Puk



Jens Bruun (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 24-10-02 18:43

"Puk" <powder@worldonline.invalid> wrote in message
news:yeVt9.174993$Qk5.6025914@news010.worldonline.dk

> Hej Jens

Hej Puk


> Jeg kunne såmænd godt forstå, hvad det var du forsøgte at gøre.
> Men jeg kan også godt forstå, at det blev taget lidt ilde op af
> modtageren. Udformning var nok ikke så hensigtsmæssig.

Du har ret.


> Følelser skal naturligvis tages alvorligt men jeg kender mere end
> en teenager som har en tendens til at få dramatiseret tingene
> lige lovlig meget.

Du har (endnu engang) ret.


> Selvfølgelig skal han lære noget. Men det tror jeg altså ikke
> han gjorde *S*.

Du har (endnu engang, desværre) ret.

> Nogle gange handler det også om at henvende sig på en måde, der
> gør selve budskabet lidt nemmere at optage.

I stand corrected

--
-Jens B.



Per (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Per


Dato : 24-10-02 01:24

In article <3db6e4ce$0$782$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
nettesnetpost@hotmail.com says...
>

>
> Ja, men derfor er det store intense og intime følelser der tumles med. Den
> første store kærlighed glemmes aldrig....Det har nok også sin grund.

Ja, for der ved man endnu ikke, at det hele er noget opreklameret noget
:)


Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408874
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste