/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Erik L siger også nej, men ikke tak
Fra : Larsen


Dato : 15-10-02 17:05

KBC? - nej tak
af Kim Andersen


Købehnavns Bibeltrænings Center har efterhånden eksisteret i mange år.
Til at begynde med, mødte de stor modstand.
Der var stort set ikke nogle kirker der ville samarbejde med dem.
Deres organisation går under kategorien "tros bevægelsen" og deres teologi
under "fremgangs teologi."

Deres leder eller pastor er Jens Garnfelt, som efter et bibelskoleophold i
Sverige på Livets ord ved Ulf Ekman startede KBC i Danmark.
Ulf Ekman startede, efter bibelskoleophold hos Kenneth Hagin, Livets ord i
Sverige.
Kenneth Hagin, som er tros bevægelsens fader, har om ikke hele ,så det meste
af sin undervisning fra Essek William Kenyon, som har rødder i det okkulte.
Hagin har skrevet en bog "Navnet Jesus" som er fyldt med citater fra Kenyon'
s bøger.

Den undervisning, "tros undervisning" mødte de første år meget modstand fra
de forskellige kirker i Danmark.

Jeg vil tage nogle eksempler på den lære:

Er man født på ny, er det et guddommeligt værk. Gud har født os på ny.
Ligesom en løve føder løveunger og mennesker føder menneskebørn, føder Gud
gudebørn.
Det vil sige at vi faktisk er gudebørn og dermed lig Gud.
Det er rent faktisk det de underviser, at vi er som Gud.

Lad os lige spole tiden tilbage til edens have hvor Djævelen siger til
Eva - " Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver
jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt" (1 Mos
3,4 - 1 Mos 3,5).
UPS, den gode gamle løgn fra edens have. Den løgn der allerede engang har
vildledt os fra Guds rige. Den samme løgn som Satan har ført med sig ind i
newage og mange andre religioner. Sammen med løgnen at vi ikke skal dø.
Jens Garnfelt påstår over for Udfordringen at han aldrig har prædiket den
lære.
Men ikke desto mindre, har han fra platformen i KBC flere gange undervist
dette.

Økonomisk overflod er et af nøgleordene i tros bevægelsen og
fremgangsteologien.
De har decideret undervisning med metoder til at blive rig og erhverve sig
jordisk rigdom, da Gud ønsker vi skal være rige.
Der findes en tros forkynder i USA, John Avanzini, som har specialiseret sig
i at undervise om økonomi. Han har skrevet flere bøger - "The Debt Free
Army", "Miracle Money", "God's Debt Free Guarantee" for at tage nogle
stykker.
John Avanzini er en af top talerne på Livets ord's Europa konference,
hvilken for mange KBC medlemmer er et "must" som de siger, at deltage på.
Her underviser han 1000 vis af mennesker. Sætter en sådan fokus på penge som
Gud har advaret os imod.
De higer efter rigdom, og satser alt for at blive rige.
Alt hvad der står i Bibelen om rigdom, fører de over på materiel rigdom.
Hvor det meste af den rigdom der er tale om ikke er materiel rigdom.
De mener at kunne gøre krav på materiel rigdom i Jesu navn.

Det er en løgn der får fokus væk fra det evangelium som Jesus Kristus lærte
os.
Penge og jordisk gods skal alt sammen forgå. Det sande evangelium handler om
frelsen af din og min sjæl - det handler om vores kærlighed og længsel efter
Gud, og Hans sandhed som sætter os fri. Det handler ikke om penge rigdom og
jordisk gods. Det har absolut ingen værdi i Guds rige. Det forgår lige som
de menneskesjæle der ikke tager imod frelsen som vi ene og alene har fået
igennem Jesus Kristus, Guds søn.

En tredje ting er deres forvirring om Jesu død og opstandelse.
De mener at Jesus døde da han var i dødsriget. Han var i helvede som et
almindeligt dødeligt menneske og blev født på ny i helvede og genopstod.
Hagin fortæller endvidere at Jesu' lille udhungrede, ormædte ånd blev
tortureret af Satan og alle dæmoner i helvede uden nogen ret. Hagin mener at
Jesus skulle have transformeret fra død, udhungret og tilsyneladende
besejret, til en åndelig muskelmand igennem på ny fødsel.
Det er jo blasfemi - og hvorfor skulle Jesus det eneste syndfrie menneske
der har været på denne jord, have brug for at blive født på ny?
I 1. Mosebog, læser vi at Gud advarede Adam, at hvis han spiste af træet til
kundskab om godt og ondt, skulle han dø.
Den død forstår trosbevægelsen som en åndelig død. Den død der er tale om,
er ikke direkte åndelig død, men død i den forstand, at Adam blev adskilt
fra Gud, fordi han begik denne synd.
Så mener tros bevægelsen, at fordi Jesus påtog sig vores synder, blev han
adskilt fra Gud, og måtte lide den samme åndelige død. Jesus døde ikke i
dødsriget. Han har aldrig på noget tidspunkt været underlagt Satan. Jesus
vandt over Satan. I dødsriget stjal han dødsrigets nøgler, sådan at Djævelen
ikke længere havde magten over døden. I gamle dage, når en hær indtog en by,
tog de nøglerne til byporten så de havde fri adgang til byen. Overført, har
Jesus taget de nøgler som gav Djævelen adgang til vores liv.
Jens Garnfelt påstår også her over for udfordringen at han aldrig i sine 11
år som prædikant har prædiket denne JDS lære. Hvilket også er løgn!

Jens Garnfelt undskylder sig med, at da de startede KBC var de umodne,
uerfarne og hovmodige. Når han hører sine prædikener for nogle år tilbage,
kan han ikke selv holde ud at høre på det.
For mig er det endnu et bevis for at manden ikke er kaldet af Gud. Gud
sætter ikke mennesker i en position de ikke er modne til. Slet ikke når det
handler om at være leder for andre mennesker. Der er ganske enkelt tale om "
selv kaldelse".
Man kunne så forstå hvis han havde omvendt sig fra dette hovmod og denne
vrang lære som han unægtelig underviser.
Der har været adskillige sunde kristne, som har set denne vildfarelse. De
har gjort Jens opmærksom på problemerne, men er blevet fejet af. Selv deres,
den gang guru Ulf Ekman, advarede Jens om forskellige ting, hvilket Jens
blankt afslog.

Jens har altid kunnet forsvare sig imod beskyldninger af forskellig art.
Hvilket han også gør overfor Udfordringen.
Måden han beskytter sig på, er ved modificering af sandheden, eller som i
disse ovenstående tilfælde igennem direkte løgn.

Det er ingen tvivl om at personerne der står i spidsen for de forskellige
tros menigheder, har en udsøgt evne til at tale. De kan fortælle en løgn med
en sådanne entusiasme og overbevisning, at det kan være svært at
modargumentere - selv med bibelvers på hånden.
Det der er tale om, er ikke menneskelig kløgt, men dæmonisk påvirkning. Det
er løgnen og vildfarelsens ånd der taler igennem dem. Det er blandt andet en
af grundene til at man ikke skal omgås disse kirker. For hører man
tilstrækkeligt på deres lære, bliver det svært at adskille løgnen fra
sandheden, fordi måden det bliver fremlagt på og den åndelige påvirkning der
ligger i løgnen, til sidst overtager al sund fornuft.

Samarbejde med KBC er for flere kirker blevet en realitet.
Er det fordi det har vist sig at deres evangelium og deres lære alligevel
var korrekt?
Nej, absolut ikke. Den humanisme og åndelige umodenhed der hviler over stort
set alle kirker i dag, indebærer at den modstandsdygtighed som der burde
være over for falsk lære og falske profeter, ikke er tilstede.
Mennesker har ikke kendskab nok til Guds ord og Guds natur, til radikalt at
turde stå imod disse kirker. De er bange for at bedømme de ting der sker, i
forhold til sandheden. Dels af ren menneske frygt, og dels af mangel på
teologisk baggrund.
Mange jeg har snakket med, kan godt mærke og se at der er forkerte kræfter i
gang. Men da de ikke har kunnet sætte ord på oplevelserne, har de ikke haft
mod til at tage afstand.

Trosbevægelsen har ikke forandret sig. Ikke til det bedre i hvert fald.
Jens har været snedig nok, til at dysse de ting ned, som mødte alt for stor
modstand.
Det betyder tilsyneladende meget for KBC, at blive anerkendt som en kristen
kirke, på lige fod med andre kirker.
Det er ikke på grund af nød for at vise andre kristne mere af sandheden i
evangeliet. Nærmere er det for Jens en selvtilfredsstillelse af, at være en
anerkendt kirke og for ham selv personligt, at være en anerkendt person.
Hans syn på sig selv og den respekt han forventer om sin person, kommer
blandt andet til syne i deres skole, hvor eleverne skal tiltale ham som "
pastor Jens". Så meget for den hovmodighed han skulle have aflagt sig ifølge
sine egne udsagn.

Problemet med at diskutere problemstillinger med disse kirker er, at de
nægter at kigge ind ad. De manipulerer, lyver og plukker bibelvers ud af
sine sammenhænge, så de passer i en given situation. På sådanne vilkår, er
det umuligt at oplyse sandheden for dem. De har kærligheden til løgnen,
hvilket bevirker at Gud giver dem vildfarelsens ånd. En overnaturlig evne
til at tro løgnen. De kan og vil ikke se i øjnene, at i denne sidste tid vil
frafaldet være stort. Løgnen og bedraget er for dem noget man finder i andre
sekter og religioner. De mener ikke det er noget der kan finde sted i en
karismatisk menighed.
Men klart som velpoleret glas er det, at hvis disse ting ikke skulle komme
indefra dem selv, hvorfra skulle det så komme. Der er ingen mennesker, der
åbner sig for fremmede der fortæller en løgn. Det er klart det kommer
indefra, hvor tillid og respekt er opbygget.

Denne lære er trængt dybt ind i snart alle kirker i Danmark og verden over.
Det er derfor at tværkirkelige arrangementer blomstrer op. Det er den
dæmoniske aktivitet der påvirker de kristne i retning af samarbejde med den
globale menighed. En kirke hvor alle trosretninger skal kunne mødes og
tilbede sin gud. I EU, har man allerede fundet ud af det skal være den
katolske kirke, som skal være "over kirken" for denne globale kirke.
Katolicismen er stort set indbegrebet af newage. Den er så gennemsyret af
antikrists ånd, hvilket jo også bekræftes i og med det er den kirke der skal
være overkirken for den globale kirke.
KBC har relation til den katolske kirke igennem Christian Hedegaard. Han har
skrevet bogen "Sejr over dæmoner" som den katolske kirke i Nykøbing Falster
har sponsoreret. Ydermere har KBC og den katolske 'Hellig Kors Kirke' i
Nykøbing Falster indgået et samarbejde, hvor de holder møde om fredagen. Den
katolske og kristne tro, kan ikke samarbejde, ikke på naturlig vis i hvert
fald. Men med lidt åndelig hjælp fra denne sidste tids vildfarelse, kan det
lade sig gøre. Endnu et skridt mod den globale kirke!

Den katolske kirke har den holdning, at det er i orden at tage såvel
hedenske som andre religioners traditioner og vaner til sig. Den mener at
Paven er Kristi vikar her på jorden, hvor bibelen fortæller at Helligånden
blev sendt som Kristi stedfortræder. Flere udenlandske tros prædikanter,
blandt andre Benny Hinn, arbejder på at give paven fredsprins-prisen (The
Prince of Pease Price). Mange andre tros prædikanter (Pat Robertson, Billy
Graham, Harold Bredesen, Chuck Colson, Paul Crouch, Robert Schuller med
flere) stiller sig positive over for den katolske kirke.

I den kristne tro, er der ikke plads til andet end troen på den tre enige
Gud. Det er ikke tilladt at have andre guder end den Gud som har skabt alt
som er. Ingen kan komme til Gud, uden igennem Jesus Kristus, som er død for
vore synder. Det er bespottelse af dette evangelium, at samarbejde med den
katolske kirke!
At KBC samarbejder med den katolske kirke, må så være et udtryk for at de
ikke længere ønsker at repræsentere dette evangelium.

Alt i alt, er KBC og tros bevægelsen et meget dårligt bekendtskab, for en
kristen der søger Gud og Hans sande ord.
Lige meget hvad de finder på at sige, kan du ikke stole på noget som helst
af hvad der kommer ud af det foretagende. De er vrang lærere og falske
profeter. De er hvad Åbenbaringsbogen betegner som skøgens datter. Lad være
med at flirte med den. Hold dig fri og ren ind for Gud, og lad ikke denne
sidste tids vildfarelse besmitte dit sind med forvirring og forblændelse.
Hvis du leger med skøgen, vil den fange dig ind, og du vil gå glip af hvad
Gud har for dig!

Vælg kærligheden til sandheden og ikke til løgnen!

Læs denne artikel hvor bladet udfordringen taler med Jens Garnfelt.
Læg mærke til hvordan han hele tiden vender "anklagerne" mod andre. Så er
det gæste talere så er det ungdoms uvidenhed osv.
Det er direkte løgn. De ting der bliver taget op, har han selv undervist
utallige gange.

http://www.dialogos-counselling.dk/kbc/kbc.avdk04.htm



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste