Jesper Larsen skrev i meddelelsen ...
[...]
>Nu går den ikke længere vores vicevært er begyndt at skælde ud.
Hvorfor er viceværter så ofte sådan nogle sure nogen?
>
>Hvad gør vi med den?
>
>1. Lader den være, og håber den finder ud af et andet sted at finde mad?
Bestemt ikke; hvis den har vænnet sig til at komme til jer så må i ikke lige pludselig svigte den [1]
>2. Afleverer den til et kattehjem - anbefalinger modtages gerne?
Selvom dette ville være det bedste er det nok ikke realistisk at dette vil kunne lade sig gøre.
>3. Tager den til dyrelægen og får den aflivet?
>
Hvis I kan få den ind i en kasse og transporteret til dyrlægen og betale for aflivningen vil dette være at foretrække. Alternativet med Kattens Værn er lidt mere kompliceret; det er i hvert fald min erfaring [2]. Da jeg første gang skulle have en vildkat aflivet pga. sygdom [3] ringede jeg til kattens værn på Frederiksberg og spurgte dem til råds. Her fik jeg at vide at det var ikke bare noget jeg sådan kunne ringe om som privatperson, det skulle gå gennem Københavns kommune. Pigen jeg snakkede med kunne bare ikke lige huske hvem i kommunen jeg skulle henvende mig hos, men ville undersøge det og ringe tilbage. Efter at have ventet en uge ringede jeg igen og fik så et nummer [4], ringede til det og snakked med en venlig dame som fik mit navn og adresse og i løbet af en uge fik jeg så en lille blanket som jeg skulle udfylde med navn og adresse og beskrivelse af katten og adgangsforhold og sådant, og den sendte jeg så videre til Kattens Værn samme dag.
Så ventede jeg et par uger på at høre fra Kattens Værn, for jeg ringede til dem for at høre hvordan det gik med mit skema. Efter lidt ævl og kævl lykkedes det mig at få det direkte nummer til KV's ansvarlige for Nørrebro og jeg fik ham overtalt til at komme indenfor et par dage siden det var en ren 'ekspeditionssag' [5]. Og så fik den stakkels kat endelig fred, men hvor havde jeg det dårligt over at der skulle gå så lang tid pga. bureaukrati i KV. [6]
Endelig fik jeg så et par måneder senere et lille girokort fra Kbh.s kommune og et lille følgebrev der udbed sig en slags brugerbetaling på kr. 100 for aflivning af 1 stk. vildkat.
Stort set samme mas havde jeg så i foråret 2001 da endnu en hunkat begyndte at blive tynd og ikke kunne holde maden i sig. Flere ugers ventetid og direkte henvendelse til kattemanden [7] før der skete noget. Men det er så bare min erfaring, og jeg har sådan set bare afskrevet det som et særligt københavner-fænomen. Desværre tror jeg bare at det er samme procedure du skal igennem hvis du skal have katten aflivet.
mvh
Mads
[1] Selv begyndte jeg i sommeren '95 at fodre 3 vilde hunkatte i min baggård. I begyndelsen var det mest rester fra grillmad og lign., men så udviklede det sig til tørfoder i løbet af efteråret og kort tid derefter også vådfoder. Men vildkatte ville kattene blive ved med at være, selv om jeg egentlig gerne ville have taget dem ind hvis de havde villet det.
[2] Jeg bor i Kbh.'s kommune, du skriver bare Kbh., men jeg formoder at de samme regler gælder for jer.
[3] I 1999.
[4] Fra en anden pige.
[5] Ved ekspeditionssag mener jeg at katten på det tidspunkt var så forkommen at den var lige til at samle op; det ville ikke være nødvendigt at stille fælder op eller noget.
[6] Generelt går jeg fuldstændigt ind for KV's arbejde og støtter alt det gode arbejde der laves. Og de har sikkert mere en rigeligt at gøre. og alt for lidt tid og ressourcer. Det var blot lige alt det ævl jeg skulle igennem i denne specifikke sag som gjorde mig lidt muggen. Da virkede det som om at reglerne var vigtigere end en syg og lidende kat.
[7] Hvilket han derefter absolut frabad sig i fremtiden...