Jeg synes lige jeg vil fortælle en af de sædvanelige historier om systemet.
I januar søgte jeg kommunen om en fartpilot til min invalidebil, da det
efter samråd med min læge ville være en klar fordel for mig i den daglige
brug.
Da der kun var lidt over et halvt år til bilen nåede de 6 år, og dermed
skulle udskiftes, søgte jeg om at få en førtidig udskiftning samtidig da det
jo ville være en dårlig investering at eftermontere en fartpilot på en bil
der snart skulle udskiftes.
Lægen der er ekspert i min sygdom, blev spurgt til råds, og sendte en
anbefaling af at jeg skulle tildeles fartpiloten. Men trods dette nægtede
kommunen, og sendte sagen videre til amtet hvor jeg selvfølgelig klagede
over afgørelsen.
Amtet modtog så sagen, og som sædvaneligt med amter så for den lov at ligge
urørt hen i et ganske pænt stykke tid, før de så endelig tager fat på den,
men desværre med endnu et afslag.
Nu er jeg blevet stædig, så jeg anker sagen til Det Sociale Nævn, de får
sagen i maj, og d. 11 september afsiger de så en kendelse hvori de pålægger
amtet at give mig bevillingen til fartpiloten med det samme, mens de lader
det være op til amtet hvorvidt det kræver en førtidig udskiftning, eller om
den skal installeres i min nuværende bil som nu kun mangler 2 måneder før
den skal skiftes.
Amtet reagerer ved at sende mig et brev hvori de klager over nævnet
afgørelse til den sociale ankestyrelse, og da jeg ikke modtager anden
information regner jeg med dette vil udskyde min sag yderligere. Jeg
modtager selvfølgelig dette brev en fredag hvor det er umuligt at komme til
at snakke med nogen. Harmdirrende som jeg efterhånden er skriver jeg nogle
sandheder til amtet, noget om elendige bureaukrater som jeg normalt ville
være alt for høflig til at skrive, men efter 8 måneders sagsbehandling hvor
amtet konstant har udnyttet enhver lejlighed til at forsinke sagen, og hvor
jeg aldrig får svar på de spørgsmål jeg sender, og generelt ingen
information for, så er jeg efterhånden ved helt at miste tålmodigheden...
Om mandagen får jeg så en kort mail fra sagsbehandleren hvori hun skriver at
anken til ankestyrelsen ikke påvirker min sag.... Det var sgu rart, men
hvorfor pokker kunne hun ikke have skrevet det i et notat til brevet jeg fik
om fredagen, det kunne have reddet min weekend!...
Hun lover så at de vil behandle sagen hurtigst muligt, og jeg regner med at
få den førtidige udskiftning da det ærligt talt vil være latterligt at ofre
en fartpilot på en bil der blot skal køre 2 måneder mere...
25 dage efter Det sociale nævn afsagde kendelsen om at jeg øjeblikkeligt
skulle have bevilligen til fartpiloten, modtager jeg så bevillingen fra
amtet. Udskiftning af min invalidebil inkl den omtalte fartpilot, dog med
den passus at bevilligen først er gyldig to måneder senere, hvor jeg står
til rettidig udskiftning.
Jeg vidste det var under opsejling da min kone havde ringet til
sagsbehandleren (jeg er hærehæmmet og hører dårligt i telefon) og fået at
vide de ville handle sådan, så jeg havde klaget endnu en gang til det
sociale nævn over at amtet ikke ville følge deres afgørelse.
Det resulterede så i endnu et brev fra nævnet til amtet, hvori sætningen om
at de havde pålagt amtet at give mig fartpiloten endnu en gang er medtaget.
Samme dag jeg modtog dette brev ringede jeg til nævnet, dette i sig selv er
noget af en overvindelse da jeg som sagt hører ret dårligt i en telefon, men
damen fra nævnet forsikrede mig at amtet ikke havde andet valg end at
bevilge mig fartpiloten omgående.
Jeg kontaktede derfor med det samme vicekontorchefen hos den afdeling i
amtet der har med dette at gøre, og forelagde ham at hans sagsbehandler nu
26 dage efter nævnet havde pålagt amtet at give mig bevillingen, stadig ikke
havde effektueret den, og at den selvsamme vicekontorchef havde underskrevet
den bevilling de havde sendt gældende fra d. 22 november... Det var i
fredags (typisk det altid er om fredagen hvor folk går på weekend...) og nu
går jeg så i en blanding af håb og afmagt og venter på at høre fra dem på
mandag.
8½ måned har det taget nu, men vicekontorchefen lød heldigvis som en
fornuftig mand, og jeg har håb om at han nu får sagen afsluttet.
Sikke et bureaukratisk system ...... hvis man ikke har mod og energi til at
holde på sin ret, så drukner man halvvejs og opnår ingenting
