Kære Stina!
> Tak fordi du fandt tid og overskud til at skrive den beretning.
L: Tak fordi du ville læse den
>
> Alisons død har af flere grunde berørt mig utroligt meget,
> Selvfølgelig først og fremmest fordi jeg synes at hun var så dejlig,
> men også fordi jeg har været så glad for den kærlighed I begge viser
> killingerne og jeg derfor kan forestille mig hvor slemt I må have
> haft det.
L: Hvordan kan man andet med sådan nogle små dejlige nogen
Tak for
det
>
> Det må også være forfærdeligt hårdt for Alisons nye forældre, når jeg
> tænker på hvor mange følelser jeg allerede selv har oparbejdet for min
> killinge-baby.
L: Ja, det var bestemt ikke ejovt at meddele dem det
>
> Jeg har også tænkt meget på Viannas reaktion, men med mit manglende
> kendskab til katteopdræt har jeg ikke den ringeste idé om hvor meget
> killingerne betyder for kattemoderen eller hvordan de reagerer på en
> 'manglende' killing.
> Men min intuition siger mig at Vianna nok ikke har ladet som
> ingenting.
L: Vianna vidste godt at det var slut her til sidst, men da vi kom hjem
fra dyrlægen gik hun rundt og kiggede rundt om os og snakkede til os,
som om hun ikke kunne finde ud af hvorfor vi ikke havde Alison med hjem.
Men hun faldt hurtigt til ro igen og lod som ingenting. Men torsdag
begyndte hun at blive meget utrolig og ville så gerne have vores
opmærksomhed og virkelig nusse, og sådan har hun det stadig, bare i en
mindre grad. Vi ved ikke om det har noget med Alison at gøre. Og så
føler jeg, at vi har støttet hinanden meget, og trøstet hinanden. Men
hun virker ikke ked af det, og tager sig rigtig godt af de andre. For
mit vedkommende, havde jeg det sådan efter Alison's død, at jeg på en
måde følte mig lettet. Jeg følte, at jeg havde holdt vejret i flere
dage, og lige pludselig kunne ånde lettet op og trække vejret normalt.
En underlig følelse jeg aldrig har haft før.
Knuser fra Louise
Shuno Zahra's norske skovkatte
www.shunozahra.dk
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk