"Mari" <alohaloh@min.sol.dk> wrote in message
news:amvrsr$r3a$1@sunsite.dk...
>
> Det er jeg enig med Kirsten i - min gamle hund er nu 12½ år gammel,
> og hun fik konstateret uforholdsmæssigt stort hjerte da hun var 6 år
> gammel.
> De første år gav jeg hende hjertemedicin - Digoxin - og havde en stående
> ordre på at give hende vanddrivende medicin hvis hun begyndte at vise tegn
> på vand i lungerne. Det skete dog ikke - og efter et par år prøvede jeg at
> trappe hende ud af Digoxinen for at se om hun kunne klare sig uden - og
> det kan hun. Det er ikke noget jeg vil anbefale at undlade - men i vores
> tilfælde har
> hunden antagelig altid haft sit store hjerte........ og hun har indrettet
> sig på
> det - og afpasser sig efter det.
Hejsa Mari
Tusind tak for din beretning. Jeg ved, at dette oprindelig var (og er stadig
naturligvis) Carinas tråd, men jeg må sige, at din historie allerede har
fået os herhjemme til at se en smule lysere på tingene.
Vores hund Vaks, der nu er 6 år, har lige som din hund, fået konstateret, at
han har et uforholdsmæssigt stort hjerte (og det er sørme stort - det kunne
vi se på røngtenbilledet). Vi har en utrolig sød og, synes vi, meget
kompetent dyrlæge, der har forklaret os, hvad det vil sige, og hvad det
indebærer, at have et for stort hjerte. Vaks medicineres med et forholdsvist
nyt produkt, der hedder Vetmedin, og som efter sigende skulle være endu
bedre og mere effektivt end de hidtil kendte mærker. Vi har i øvrigt, lige
som du, også fået vanddrivende piller, vi skal give ham, såfremt han hoster.
Jeg ved et eller andet sted godt, at det at have en hjertesygdom ikke er det
samme som at få en dødsdom. Jeg har bare hele tiden på en eller anden måde
haft en eller anden nagende tvivl om, hvad det hele nu er for noget, og hvad
det hele skal ende med. På den baggrund er det rigtig dejligt at høre, at
der er andre, der har positive erfaringer med at have en hund med
hjerteproblemer. Det giver mig lidt mere mod på det hele.
Min kommentar om at jeg ikke ville jage en skræk i livet på Carina var nu
møntet på, at jeg ikke håbede, at hun ville blive lige så forskrækket over
at høre, at det eventuelt kunne være noget hjerterelateret, som jeg selv
blev. Det er for nogen af os, der ikke tidligere har haft problemet inde på
livet, eller som af den ene eller den anden grund ikke er ekspert i
alverdens sygdomme, lidt svært at bevare den ophøjede ro, når man får en
sådan besked. Man holder jo meget af sine dyr.
Karina og Vaks