> Ja jeg har ikke set førstegangsfødende på 7 år, så jeg kan ikke
> udtale mig lige om det, men at opdrættere avler på 10-årige...
> De skulle anmeldes til dyreetisk råd eller lignende.
Jeg kan kun give dig fuldstændig ret!
....men jeg har erfaret det.
> Se det kommer helt an på, hvor meget arbejde, du selv vil lægge i
projektet.
100% ...som jeg altid har gjort!
> Hvorfor er det så vigtigt for dig at få hvalpe på den midaldrende hund?
Det har jeg et hav af grunde til:
1. Fordi jeg tidl. som studerende og bosat i en 25 m2 ungdoms bolig, ikke
har haft den fornøden plads til et kuld hvalpe. Man skal til enhver tid være
i stand til at have plads og passe hvalpene, også selv om man "brænder" inde
med dem, og ikke kan få dem solgt som 8 uger. Men det ved du vel også selv
som opdrætter.
Jeg havde ej heller den tid, det tager at skulle socialisere et kuld hvalpe,
hvad jeg finder er mere vigtigt.
2. Som netop Papillon-opdrætter må du vide at man ikke 100% kan lyse en
Papillon fri for PRA før den er 5 år. Så risikoen for at få en hvalp som er
PRA-anlægsbærer eller i værste fald udvikler den, er større jo tidl. du
parrer den. Så hvordan tror du min samvittighed vil være, når jeg får solgt
en hvalp til en lille famillie der går hen og bliver blind? Min hund blev
ikke blot lyst fri for sygdommen, men blev tilmed af specialisten stemplet
som et unik tilfælde.
3. Hun er den (af alle mine højtelskede hunde som jeg tidl. har haft) der
betyder mere for mig end noget andet. Og da jeg gerne vil beholde en "del"
af hende, og hun tilmed har gode kvaliteter (ikke som udstillingshund,
dertil er hun den, dommerne mindst af alt har kunnet lide udseeemæssigt).
Men hun har et fantastisk godt sind, og bag hendes linier ligger der ikke så
mange PRA og PL anlægsbærere, som der gør hos så mange andre af vores race i
dag. Så med alle de kvaliteter hun har (selvom hun nok aldrig producer en
champion) så synes jeg det er ting jeg vil ligge mere vægt på, og som er
synd at lade gå til "spilde". Og når nu to ældre erfarne dyrlæger uafhængigt
af hinanden, mener at det er forsvarligt at lave et kuld på hende i den
alder, mindsker det bestemt min tvivl.
> Har du set min side? Jeg opdrætter papillon.
Det har jeg
(ingen papillonside går min næse forbi) ...og det gør jeg
også selv.
> Du lyder, som om du ville kunne gennemføre det, hvis du vel at mærke er
hjemme i
> døgnets 24 timer den første uge efter en normal fødsel. Men du kan ikke
dømme
> andre ud fra dig selv!
Det er heller ikke det jeg gør. Jeg siger bare at det ikke er umuligt, så
længe man gider ofre de penge der skal til for at få en faglærts bedømmelse.
Og at man er villig til at sætte sig 100% ind i det, og ofre den tid det
kræver (det vel at mærke også hvis det drejer sig om en yngre hund)
> Og tro heller ikke, det er den rene idyl!
Jeg ved det, og som jeg nævnte før er jeg selv opdrætter. Jeg ved hvordan
det er at stå med en kompliceret fødsel der kræver et hurtigt kejsersnit.
Jeg kender til sorgen over at miste hvalpe, fordi man ikke handlede hurtigt
nok under en fødsel (dyrlægens skyld, men mig der ikke var konsekvent nok,
og det plager mig den dag i dag). Jeg ved ligeledes hvordan det er at stå op
flere gange i løbet af natten, og flaske små hvalpe. Og mange af disse
erfaringer gjorde jeg desværre som førstegangsopdrætter ...og det med en
tæve der var 2 1/2 år.
Spørg enhver erfaren opdrætter. Det kan gå galt, selv med en erfaren tæve
som har haft flere kuld bag sig. Selvfølge er risikoen langt større med en
ældre førstegangsfødende hund, men det lader til at Pia er udmærket klar
over det.
Det jeg prøver at sige er, at man skal være klar over de komplikationer der
kan være i at parre en ældre hund. Men samme komplikationer kan der opstå
hos en yngre erfaren hund. Så hvis jeg var i stand gå gennem mange af disse
komplikationer allerførste gang, så er det vel ikke helt umuligt for andre
at gøre det samme. For jeg betragter mig da bestemt ikke som et særtilfælde