| I kan ikke nå det hele på 1 uge! Jeg vil foreslå at I koncentrerer Jer om
 Mosel, som har langt det bedste klima og i den grad er det smukkeste område.
 Hvis det er vin, I specielt er efter, skal i slå Jer ned i den bedste del af
 Mittelmosel, dvs. mellem Bullay og Kues-Bernkastel. Der er utallige
 mulgiheder for vandreture, og utallige steder at smagepå vin, uden særlig
 købetrang. I Kues (lige overfor Bernkastel) ligger der dels et vinmuseum,
 dels et sted, hvor man for en beskeden pris selv kan gå rundt i kælderen og
 smage (og evt. købe), lidt i retning af Marche au Vin i Beane eller Kloster
 Und i krems (Østrig). Blandt de mange, mange små bitte vinbyer har jeg gjort
 gode handler i Graach - på hotel/restaurant "Zum Josephhaus" (Graacher
 Himmelreich). Bernkastel er først og fremmest en turistfælde... Seltingen
 ligger kun få km derfra og også her laves der rigtig gode vine. Ikke alene
 er priserne lavere end i Danmark, men man får jo også vine, som ikke kan
 opdrives hjemme, hvor tyske vine er håbløst oversete.
 
 Glem ikke at smage på Dornfelder-vine - dornfelder er ikke en lokalitet, men
 en rødvinsdrue.
 
 Længere opstrøms kommer man først til Brauneberg, hvor den berømte
 Brauneberger Juffer kan købes flere steder - og længere opstrøms ligger
 Trittenheim, med den berømte (noget overvurderede) Trittenheimer Apothek.
 Endelig er der også Trier, hvis hangen er til større byer - dér finder man
 en del romerske efterladenskaber, og flere gode vinhuse.
 
 Hvis I absolut MÅ til Rhinen. bør I i Rheingau besøge Kloster Eberbach - det
 er om nogen Tysk vin's højborg.
 
 De omtalte byer/steder ligger ikke særlig langt fra hinanden - jeg vil
 bestemt foreslå at I slår Jer ned midt i området, og så kører ud derfra.
 Maden? Altså, tysk mad ER noget bastant!
 
 God fornøjelse.
 Henning
 
 
 Århus Tandlægeskole
 8000 Århus C
 "BHR" <bhr@email.dk> skrev i en meddelelse
 news:amic2m$rdi$1@news.cybercity.dk...
 > Vi er 3 familier der til oktober planlægger en tur til Mosel/Rhin området
 > som vi aldrig har besøgt før.
 > Vi har alle campingvogn og er uden børn. Er især interesseret i at
 "studere"
 > vin- og madkulturen i området.
 >
 > Helst starte sydligst i området og derefter bevæge os hjemad gennem
 området
 > i løbet af ugen, eller finde en rigtig god plads centralt for udflugter.
 >
 > Er der nogle der har gode tips?
 >
 > På forhånd tak!
 >
 >
 
 
 
 
 |