"Morten DH" <morten@FJERNdrejoe.dk> writes:
> Grunden til man ændrer formatet i biografen kan være at lærredet har
> en fast størrelse og man så forsøger at fylde det mest muligt - fx
> har mange biografer et lærred på omkring 2:1 og mange brede film
> (2.35:1) vises zoomet - dvs man går glip af enten billede i top og
> bund hvis man tilpasser efter billedbredden eller i sidene hvis man
> tilpasser efter billedhøjden
Fænomenet med "one size"-lærreder på 2:1 er vist især en amerikansk
uskik. Jeg har i hvert fald aldrig set det her i Danmark.
> - de brede film virker simpelthen for 'små' i forhold til 1.85:1 film
> hvis man viser dem i korrekt format - præcis samme problem vi har i
> stuen med letterbox... De store brede film bliver faktisk mindre
> fordi skræmarealet er fast - i biografen kunne man bare undgå dette
> hvis man ville
Tænker du ikke på sale med bevægelige top/bund-masker omkring lærredet?
Man kan godt argumentere for, at dette også er en uskik, men det er
sådan set opstået som en konsekvens af den "moderne" måde at
indrette nye biografsale på. Når man laver en biografsal med
stejl stigning på stolerækkerne ("stadium seating"), så får man
jo automatisk en sal med højt til loftet, og det vil sige, at
endevæggen bliver temmelig høj i forhold til bredden. Hvis man
nu gerne vil udnytte denne endevæg til at sætte så stort et lærred
op som muligt, så ender man ofte i den situation, at det faktisk er
muligt at lave et 1:85-billede, som er *større* end 1:2,39-billedet.
Da tidens mode jo fordrer, at billederne for enhver pris helst skal
være så store som muligt, så vælger man i denne situation ofte
løsningen med en bevægelig top/bund-maske. Rent teknisk er der
flere ting ved denne løsning, som ikke er optimale - blandt andet
er det vanskeligt at opnå korrekt belysning af begge formater
(der vil enten være for lidt lys på i 1:1,85 eller for meget
lys i 1:2,39, hvis ikke man bruger en speciel nedblændet optik
til 1:2,39-formatet).
Rent oplevelsesmæssigt giver denne løsning også et lidt sært
indtryk på biograf-kunden. Man sidder først og ser reklamer og
trailers på et kæmpestort lærred, og så bliver lærredet
gudhjælpemig gjort *mindre*, når hovedfilmen i 1:2,39 starter.
Det virker altså forkert. Som det nok fremgår er jeg ikke nogen
stor fan af denne løsning, men jeg må med skam melde, at jeg har
været med til at lave adskillige nye biografsale, hvor disse
bevægelige top/bund-masker er installeret.
> Jeg hader at sidde og opdage at der vises en flot bred film; men man kan
> tydelig se at ca ½ meter af filmens bredde projekteres på tæppet på begge
> sider af lærredet...
Hvis der er en ½ meter billede ud på de sorte masker i hver side,
så er der et eller andet, som er justeret helt forkert. Man lader
normalt lyset fra kinomaskinen gå omkring 10 cm ud på det sorte
stof hele vejen rundt om billedet. Dette gøres, fordi den maskeplade
i kinomaskinen, som definerer billedets afgrænsning, af gode
grunde ikke kan sidde i selve filmplanet, og den er derfor en
smule ude af fokus. Det vil give en "ulden" kant rundt om billedet,
og denne uldne kant skjuler man så ved at lade den yderste kant
af billedet falde ud på det sorte afmaskningsstof. Men det bør
som sagt kun dreje sig om ca. 10 cm, hvis alt er lavet rigtigt.
--
-- Torben.