Heidi Bech Petersen wrote:
> Hej alle
> Jeg vil lige høre om der er nogen der har nogle oplevelser med DDV,
> da jeg starter på mandag. Jeg vil gerne høre både gode og dårlige
> oplevelser. Jeg skal tabe mig ca. 25 kg. så det bliver en hård kamp.
> Men jeg er meget positiv og er overbevist om at det er nu det skal
> lade sig gøre. Håber der er nogen med nogle oplevelser.
Hej Heidi,
Jeg kan sådan set kun tilslutte mig Carstens fremstilling af sagen.
Jeg startede hos DDV for tre uger siden og har siden da tabt 2,5 kg, hvilket
jeg er godt tilfreds med. Jeg regner med at tabe yderligere 18 kg i løbet af
de næste 5 måneder, og har så planlagt at tage den tid det tager. Jeg har
overhovedet ikke været sulten på noget tidspunkt i løbet af den tid jeg har
været på kuren og har ikke savnet de ting jeg før fik; cola, rødvin, slik,
is etc.
Jeg havde dog nogle opstartsproblmer i form af hård mave og svingende humør,
hvilket jeg tror skyldes, at kroppen dels skulle vænne sig til de mange
kostfibre fra de "tunge" grønsager, dels det manglende tilsatte sukker, som
jeg før fik en del af (drak gerne ca ½-1 liter cola om dagen tidligere).
Disse opstartsproblemer var skyld i at jeg de første to uger kun tabte i alt
800 gr.
En del af det at tilmelde sig DDV er at komme til møderne. Jeg har før fulgt
deres program uden at gå der, men må sande at det *er* en motivationsfaktor
at blive vejet ugentligt af en "fremmed", man skal stå til ansvar for, plus
få peptalk'en og de gode ideer til den næste uges menuer. Ihvertfald holdt
jeg tidligere op med mine kure, men denne gang bliver jeg sgu ved, fordi jeg
vil tabe de overflødige een gang for alle.
Det kan stresse at skulle tabe sig det kilo om ugen som de gerne ser, men
man kan ikke altid regne med at det sker, i nogle uger står man måske stille
eller taber sig kun måske 500 gram. så bliver man nødt til at være stædig og
holde fast i det, man har lovet sig selv. Selvom man kun taber sig 500 gram
kan man dog glæde sig over at det går den rigtige vej og at et langsomt
vægttab under alle omstændigheder er sundere end et hurtigt vægttab.
Men en af fordelene ved DDV er netop at det ikke er noget, der skal ske i
løbet 0 komma 5. For mig tog det 5 år at oparbejde mine 20 kilos overvægt,
så det er jo ikke noget, man smider i løbet af få uger. Det som programmet
lægger op til er, at man ændrer sine kostvaner og sit forhold til mad,
hvilket godt kan tage tid og være omfattende for ens øvrige livsstil, men
det er sgu sundt og giver pote i sidste ende.
En sidste ting; Som Carsten skriver - gå ind på
http://opskrifter.heede.dk -
jeg er overrasket over, hvor lækkert den mad man skal spise under en kur kan
tilberedes! Jeg er faktisk ikke sikker på at jeg holder op med at spise på
den måde igen, og så er programmet jo lykkes; en varig kostomlægning.
Mange venlige hilsner og Held & Lykke
Kristine Gazel.