"Edel Denker" skrev:
> Ud vil man jo gerne - men skal det absolut være med sele på ?????
> Kan man lære ham at gå rundt i en indhegnet have uden at stikke af -
> hvis ja, hvordan ?????
Når man har kat, skal man huske at den på ingen måde har de
"indlæringsegenskaber" som en hund har. Du kan ikke lære en kat at blive
på et bestemt område .. du kan kun sikre dig ved at lave et hegn som
katten ikke kan komme igennem/hoppe over.
> Vi cykler gerne - kan vi tage ham med i en - efter størrelsen -
> kurv/cykelkurv??? Gider en Maine Coon det ?????
Jeg tror ikke det vil være nogen succes... i modsætning til hunde, vil
katten ikke være sammen med sine mennesker for enhver pris, og jeg kan
forestille mig, at det er de færreste katte der synes det er sjov at
cykle
... men det skader nok ikke at prøve, bare du hele tiden
sørger for at læse kattens kropssprog.
> Kan vi tage ham med når vi f.eks. besøger familie/venner nogle timer
> uden at skulle tage en kattebakke med ?????
Katte er vanedyr ud over alle grænser. Nogen katte vil måske synes det
er alletiders, men de fleste vil nok føle sig temmeligt utrygge. Jeg
ville ikke selv turde at gøre det. Nogen katte er så meget vanedyr, at
de bliver totalt rundt på gulvet hvis bare man flytter rundt på møblerne
.... jeg ville derfor ikke turde at tage min mis med et helt fremmed sted
og risikere den begynder at tisse alle mulige andre steder end i
kattebakken, af ren og skær frustration, når den kommer hjem igen. Det
kan virkelig være svært at få en kat på ret køl igen, hvis først den får
nogle unoder i forbindelse med én eller flere dårlige oplevelser.
Men der er naturligvis også katte der tager alting i stiv arm, så det er
noget man bliver istand til at vurdere, efterhånden som man lærer sin
mis at kende.
Hvis du er ked af at lade din kat være alene hjemme, vil jeg klart
anbefale du får en kat mere. I vores "katistik" på hjemmesiden, kan du
se at der er 27 personer der har én kat, men at hele 87 personer har to
eller flere - og det skyldes netop ofte, at man synes katten skal have
selskab når man ikke er hjemme. Selv om man kan give sin kat meget, er
der ting en anden kat kan give, som vi mennesker umuligt kan erstatte.
Iøvrigt er katte jo (for det meste
) nogle meget nemme kæledyr, så om
man har én eller to, gør ingen forskel. Ja, jeg kunne blive ved i én
uendelighed med at snakke om fordelene ved 2 katte, for jeg har så mange
positive erfaringer med mine egne, hvad det angår
Mvh. Jette