Der har tidligere været lidt snak om nogle uhensigtsmæssigheder vedr.
vores login.
Jeg har tænk lidt (ja, nu praler hun igen *G*) og er kommet frem til
følgende forslag, baseret på ønsker fra Jer - jeg vil meget gerne have
af vide, om I er uenige:
Login flyttes til forsiden
**************************
Jeg vil flytte login'en til forsiden, så man ikke skal forlade den
aktuelle side for at logge på.
Brugermenu laves om til en drop-down
************************************
Da brugermenuen efterhånden fylder temmelig meget, vil jeg give plads
til login'en ved at lægge brugermenuen i en drop-down menu istedet for.
Auto-login vha. cookie
**********************
De nuværende bokse hvor man kan sætte flueben hvis brugernavn og
adgangskode skal huskes, bliver erstattet med én boks der slet og ret
hedder "Automatisk login", hvilket betyder at man automatisk bliver
logget på, så snart man kommer ind på hjemmesiden.
Tidsbegrænsning fjernes
***********************
På nuværende tidspunkt bliver man automatisk logget af, hvis man har
været inaktiv på sider der kræver login i mere end én time. Det skulle
sikre at andre ikke kan lave ulykker, hvis man forlader sin pc uden at
logge af.
Denne feature er imidlertid nok til mere gene end gavn, derfor bliver
den deaktiveret.
Mvh. Jette
--
Ny bruger af dk.fritid.dyr.kat? Opret din profil og se andres på
gruppens hjemmeside
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk