Først og fremmest tak for alle jeres svar og forsøg på at hjælpe mig med
problemet. Her til morgen fik jeg en idé. I mine mange år som rytter har
jeg praktiseret at fortælle hesten præcis, hvad der foregik / kom til at
ske / jeg mente. Hestene har selvfølgelig ikke forstået et ord, men de har
helt sikkert fornemmet et eller andet i budskabet.
Eksempel 1. En islændervallak, som jeg havde haft et par måneder, stoppede
og nægtede at gå igennem vandpyt nummer ca. 117 på en skovtur. Han
slukkede simpelthen for modtageren. Tryk med mine ben, som han ellers var
ekstremt følsom for, var helt uden virkning. Han sagde simpelthen : Jeg
VIL ikke. Jeg sagde : ’Ved du hvad, lille ven. Det ender med at du går
gennem den vandpyt - om vi så skal være her til i morgen.’
Efter noget, der føltes som 5 - 10 minutter, stak han prøvende den ene
forben i vandpytten. Jeg roste ham, og straks trak han benet tilbage. Vi
begyndte forfra, og selvfølgelig endte det med at han gik igennem
vandpytten - endda flere gange. På resten af turen plaskede han muntert
gennem masse af vandpytter.
Eksempel 2. En connamare-pony, som havde været hingstemne, var blevet for
stor til at kunne kategoriseres som pony, og var nærmest blevet glemt i en
stor flok - og havde ikke været redet i meget lang tid. Jeg købte ham
ubeset på nogle pålidelige menneskers udsagn. Første gang, jeg skulle ride
ham, lignede han noget, der enten ville eksplodere i raseri eller panik.
Jeg havde en dygtig og stærk mand til at bistå mig, og han sagde at jeg
endelig ikke måtte vise hesten, hvis jeg var bange. Jeg var skræmt fra vid
og sans, og valgte ikke at undervurdere hestens evne til kommunikation.
Derfor stod jeg i lang tid og fortalte ham at jeg var mindst lige så bange
som han, og at jeg under alle omstændigheder ville op på ham. Og hvis det
lykkedes ham at smide mig af, ville jeg op igen. Jeg fortalte ham også at
vi i fremtiden skulle have det enormt skægt sammen og lege på en masse
dejlige skovture.
Alt i alt gik det fint. Han kunne ikke rigtigt huske, hvad signalerne
betød, men han gjorde sid bedste, og det roste jeg ham for. Vi fik nogle
vidunderlige år sammen.
Her til morgen lavede jeg et ekstra lækket måltid til Nuggi - to
æggeblommer og en masse andet godt ud over det obligatoriske tørfoder. Jeg
forklarede ham situationen, mens han ventede på at få maden sat ned på
terrassen - mine hunde spiser altid ude. Han var god klar over at
situationen ikke var helt standard, for han lyttede ivrigt efter noget,
han kunne forstå. Han blive ekstremt lydig i den situation
Jeg stillede maden ned og havde mit hoved ca. 40 cm fra hans. Ingen
problemer. Jeg kælede ham på ryggen. Ingen problemer. Men da min hånd
nærmede sig hans hoved og dermed maden, kom der et meget lille knur. Jeg
tog roligt og langsomt madskålen, og han spiste videre så længe han kunne
nå den. Da den var uden for hans rækkevidde, sad han bare og ventede pænt
- uden i øvrigt at have fået besked på det. Jeg forklarede ham at det der
med hans ulveflok-gener kunne han godt glemme alt om. Her knurrer man ikke
af lederen - NOGENSINDE. Og jeg vil nødigt - meget nødigt - give dig dit
livs røvfuld. Lad os nu finde ud af det her stille og roligt. Du spiser,
når jeg giver dig maden, og uanset hvad der sker, knurrer du ikke. Et
næsten ikke hørbart knur - og jeg tog maden igen. Da han fik den tilbage,
kunne jeg kæle med hans hoved uden at han sagde en lyd - han logrede
endog.
Nedenfor har jeg klippe-klistret lidt :
Sander :
Du har gjort det rigtige ved, at tage madskålen fra ham. Jeg mener, at det
er en god ide, at lige tage maden fra hunden, en gang imellem, hvorefter
man
giver det tilbage. Det samme med kødben. Jeg har aldrig haft en hund, der
knurrede, hverken af os eller vores børn.
Sverre : Jeg er tilbøjelig til at mene det samme, og nu ser det jo ud til
at gå i den rigtige retning.
Jeg har faktisk lige fået fortalt at man IKKE skal tage maden fra hunden -
en god flokfører (læs ulv) ville aldrig tage maden fra en underlegen. om
det
passer ved jeg ikke.
Dog syntes jeg det er fair nok - hvis man en gang har givet hunden maden så
lad den beholde den - man fremprovokerer jo blot dens beskytter trang ved
at
tage maden fra den ikke?
Som en klog hundemand engang sagde til mig - lad være med at fremprovokere
konflikten - hvis du ved den er der så tag en anden vej.
HIlsen
Mette Sofie
Sverre : Jeg kan godt se princippet i ikke at fremprovokere en konflikt.
Men overser du ikke at der ER en konflikt ? Og måske vil de fleste hunde
på et tidspunkt udfordre lederen, og så vil jeg altså hellere have at det
sker nu, hvor han er 45 cm. høj og vejer 20 Kg. En fuldvoksen hanhund er
en anelse vanskeligere at tale til fornuft. Jeg har ar, der kan bevise det.
- -
Tjahh, hvis man ikke har lært den at man skal have lov til at tage "maden"
så har man godt nok et lille issue, den dag samme hund hapser en forgiftet
rotte eller andre "spændende" ting
Det er ikke et spørgsmål om at fremprovokere en "situation", men mere at
man
fra start lærer hunden at den må finde sig i at det er dig der bestemmer
_alt_
Alt anden "blødsødenhed" giver bare én problemer på langt sigt
mvh/Peter Lykkkegaard
Jeg har desværre lært det på den hårde måde
Sverre : Det har jeg også. 40 Kg. hanschæfer-dræbermaskine blottede
tandsættet og tilbød mig røvfuld, fordi det ikke passede ham at jeg satte
reglerne for hans opførsel, da der var et par gæster i huset. Den ene af
gæsterne havde planlagt vejen til en tung ildrager, hvis jeg tabte kampen.
Jeg vandt, og jeg vidste at jeg ville vinde - for ellers havde jeg ikke
den hund mere. Ja, jeg har garanteret lavet en masse fejl i hans
opdragelse - og det er det jeg prøver at undgå nu.
Jeg har altid haft det sådan at jeg har leget bytteleg med mine hunde
og kan bytte mig til alt både kalkben, mad osv .. madskål er ikke det
jeg bruger.... maden strøs i stedet over græs, på gulvet i lejligheden
eller puttes i sodavansflaske eller busterterning ... eller lægges som
et spor .... men jeg er af den holdning at man, når man har givet
hunden dens mad .. og sagt værsgo .... så kun blander sig hvis det
enten er for at lege bytteleg hvor man bytter til noget der er efter
hundens mening er bedre end det den har .. eller for at give hunden
lidt ekstra mad oven i ...men at tage maden fra hunden for at vise sin
"magt " mener jeg bestemt ikke er smart .. det er stik mod hvad der
sker i en ulveflok hvor ulven aldrig vender tilbage og vil spise mere,
når den først har forladt maden .. så er det de andre i flokkens tur
...
Jeg mener altså ikke at man ved magtanvendelse skal vise at man
bestemmer .. det skulle gerne være snilde og kløgt der gør dig værdig
til at være den der " bestemmer" og det med problemer ved anvendelse
af de blødemetoder hopper jeg altså ikke på .. jeg tror langt snarere
det er de hårde metoder der udvikler problemer .. Noget helt andet
hvad søren ville du sige hvis din chef flere gange kom og fjernede din
mad fra dig i personalekantinen fordi du skulle lære at han bestemte
... ville det ikke bevirke at du en skønne dag "tændte" bare du så ham
.... ??
Hejhils fra Ami
Sverre : Meget spændende alt sammen - men hvad mener DU at jeg skal gøre
i morgen, hvis han knurrer igen ?
Nobody :
,,,,,,,,,,,,,det er sjældent at hunde bidder uden at advare først , og
hvis hunden virkelig vil bide så vil den knurre først eller vise
tænder først ligegyldigt om den er vænnet af med det . knurren er et
forvarsel den kommer med før den eventuelt vil bide , og hvis du
stopper den i at knurre vil du stoppe den i at bide også , for hvis
den ikke knurrer kan den ikke advare før den eventuelt ville bide og
derfor vil den ikke gå videre , hunde der knurrer af mennesker skal
stoppes lige med det samme de gør det .
Sverre : Det er altså det, som jeg er lidt i tvivl om. Hvad nu hvis hunden
tror at det er forbudt at knurre - og så bare bider ?
sander :
Jeg har altid lært hunden, at man godt kan tage dens mad og kødben fra den
og selvfølgelig give den det igen hurtigt efter. Når du lære hunden det, på
den måde jeg nævnte, ved den jo også, at den altid får maden igen. Hvis du
ikke kan tage maden fra din hund, uden at den knurrer, så mener jeg, at man
er på vej hen, i et dårligt lederskab.
Jeg synes det er vigtigt, at hunden lære dette, især i børnefamilier, hvor
et barn i kravlealderen, godt kan komme til, at snuppe hundens kødben, så
kan det jo ikke hjælpe noget, hvis hunden siger HAPS, fordi den ikke har
lært, at selvom nogen tager dens mad, skal den nok få det igen. Der har jo
også tidligere, været indlæg i denne gruppe, om netop den problemstilling.
Sverre : Min hund går frit på matriklen, og teoretisk - meget teoretisk -
kan der komme en børnehaveklasse hen til hunden i hvilken som helst
situation - også når han spiser eller tygger kødben.
Hejsa
Fra han var helt lille, har jeg lært vores skt. bernhard at jeg gerne må
tage hans madskål når han er i gang med at spise. Han sætter sig ned, og
kigger med bedrøvede øjne på mig, jeg roser ham i store vendinger, og han
får maden tilbage. Dette er jeg også ved at lære vores nye (gamle) hund vi
lige har fået. Han knurrede lidt i starten, men fandt sig i det efter bare
2 forsøg.
Sverre : Så måske er det overstået om et par dage.
Jeg mener ikke det er unødig magtanvendelse, blot en sikring, der kan
forsikre mig om at hverken jeg eller andre mennesker får besvær med at
tage mad eller andet fra hundene den dag det måtte blive nødvendigt.
Sverre : Og der er masser af situationer, hvor den kan være ønskeligt. Det
hedder ’Slip !’ - og får altså mig til at styrte rundt efter et passende
objekt at bytte med, hvis hunden lige har snuppet en mobiltelefon med
læderbeklædnig.
Hilsen Dorthe
Det er ikke blødsødenhed (hverken med eller uden gåseøjne), det er at
forstå
hunden som hund. I en ulve-/hundeflok (hvor mennesket ikke blander sig)
spises efter rangorden, men er man mæt, går man og overlader resten til de
andre hunde på lavere rangtrin. Ingen hund ville drømme om at stjæle maden
fra en anden bare for at vise dominans.
Sverre : Og hvad så ? Det er ikke en ulveflok. Det er mig og Nuggi. Kom nu
med noget brugbart i stedet for at referere spændende teorier / principper.
Når der er ild i et hus, skal man altså ikke føre interessante
diskussioner om brandsikring, vel ?
--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk
Næ, men hvis hvalpen får lov at knurre første gang, så kan man jo til sidst
dårligt gå gennem køkkenet mens den spiser uden at blive jaget væk?
Vi gjorde det at vi satte os ved siden af, ignorerede det dejlige kødben,
men sludrede med hvalpen og aede ham på ryggen en gang imellem. Efter 2
gang
fandt han ud af, han ikke behøvede forsvare sit ben, for der var ingen som
tog det, nu synes han det er hyggeligt, hvis jeg gider holde det mens han
gnaver... Og jeg kan i øvrigt tage det, hvis jeg vil.
:Pia
Sverre : Jeg holder også hans kødben, bidepinde og alt muligt andet, mens
han gnasker løs på det. Han elsker det.
Selvfølgelig skal man være konsekvens i sin formning af hunden .. har
man bestemt at hunden ikke må komme i sofaen .. ja men så er et nej et
nej .. og altid et nej ...og må hunden ikke tigge .. ja så er det
altså altid og hos alle den ikke må tigge .. helt klart ....men disse
ting har for mig at se ikke noget med at kunne tage madskålen/maden
fra hunden .. at få taget sin madskål i tide og utide og uden varsel
måske endda har for hunden intet med lederskab at gøre .. men kan give
store problemer så man pludselig står med en hund der vogter over sin
mad .. og det kan blive farligt ... som sagt har jeg altid brugt
bytteleg .. dvs . at på ordene :" vi bytter " afleverer hunden det den
har i munden og kommer endda frivilligt med det ...og Sandra min gamle
hund .. ja hun var så vild med bytteleg at hun gerne og glad
afleverede både kalkben ting samlet op i naturen bare for at udløse
den godbid der fulgte med byttelegen .. Men igen en gang har man givet
hunden noget er det dens .. også mad i madskålen .. og så er det alt
andet end naturligt .. for hunden .. at det bliver taget fra den ..
bare sådan fordi man vil kunne det ...
og personligt kan jeg ikke se nogen fornuftig grund til at tage maden
fra hunden når først man har givet hunden maden ...
godmorgenhils fra Ami ..
Sverre : Så hvad synes du at jeg skal gøre ?
<> ja jeg forstår det altså ikke .. altså at lederskab skal ses i om
man kan tage hundens mad .. i naturen ville en hund af højere rang
aldrig tage maden fra en lavere stående i flokken .. førerhunden ville
spise først og i den tid nok knurre når en af de laverestående i
flokken kom for tæt eller ville spise for tidligt .. men når
førerhunden/ulven går fra maden og lader de andre kommer til .. vender
den ikke tilbage og vil spise mere .. altså tage maden fra de
andre....
Sverre : Og ?
Her mener jeg igen det er et spørgsmål om at lære barnet at have
respekt for hunden ..altså når hunden ligger og tygger ben/ spiser ...
skal hunden sørme have fred til det og der er for mig ingen fornuftig
grund til at børn .. heller ikke i kravlealderen skal have lov til at
tage ben fra hunden .. og det er i sådanne situationer mega vigtigt at
forældrene lærer barnet at det at tage et ben fra hunden .. forstyrre
hunden når den spiser osv er tabu ..
Godmeremorgenhils fra Ami
Sverre : Jeg forsøger at opdrage min hund - ikke samtlige børn og voksne
i området.
Ami :
<>En førerhund overlader ikke først maden til hundene under den for så
senere at gå tilbage og tage det .. det ville da give en masse
usikkerhed i flokken og bestemt ikke give flokken indtryk af de har en
førerhund de kan stole på ...
Sverre : Nu var det altså Nuggi, der begyndte
"Anne-Marie Prange Madsen" <ampm@ribe.bynet.dk> skrev i en meddelelse
news:alhk95$kp$1@tux.netsite.dk...
> <> vrøvl .. det har intet med lederskab at gøre ...
Sander :
Det har det da, hvis hunden knurrer eller bider efter sin fører....
Sverre : Ja, det mener jeg også. Og jeg vil gerne løse dette problem så
korrekt og hurtigt som muligt.
Yderligere kommentarer / gode råd meget velkomne.
Hilsen Sverre.