"Preben Andersen" <pran@privat.dk> writes:
> Inden for den branche siger man at et fyr, der kan afkøle røggasserne til
> lige inden der dannes vand, udnytter brændstoffet 100%. Hvis der dannes
> vand, siger man at udnyttelsen er over 100%, og det er det der sker i et
> kondenserende fyr.
Præcis. Et brændsels kvalitet er målt på dets brændværdi og
virkningsgrad defineret som nyyteeffekt/indfyret effekt.
Før i tiden var det umuligt at køle ned til en temperatur hvor vandet
i røgen udkondenserer. Derfor blev energien fra denne kondensering
ikke medregnet i det maksimale når man regnede virkningsgrad. (I
princippet helt i orden at kompensere fyrets godhed for noget man
alligevel ikke kan udnytte og fint ud fra et reklamemæssigt
synspunkt.) Efter man så indførte kondenserende kedler har man for at
kunne vurdere disse over for ældre kedler bibeholdt samme mål for
virkningsgrad/brændslets værdi.
Det er altså mere et spørsmål om karakterisering af brændslet end om
definition af virkningsgrad. Som et kuriosum kan nævnes at hvis man
regner brændværdi for kloakslam vil den være negativ, og man kan altså
på dette afhængig af vandindhold få alle tal mellem minus og plus
uendeligt som virkningsgrad.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be