Erik L <eriklarsen@oncable.dk> skrev
>
> Trosbevægelsen er kendt for sin autoritære ledelsesstil, og måden, den
> udøves på, har gjort åndelig skade på mange mennesker.
Er det trosbevægelsen, eller selve det autoritære, der skydes på. Det første
kan jeg forstå, det andet tror jeg desvære nærmer sig sandheden i stadig
større grad. Dvs....en menighedsforstander eller ældstebror som handler
autoritært overfor en person i menigheden, kan nu sammelignes med ledere i
trosbevægelsens regi ! Måden autoritet udøves på, er sjældnent behagelig for
den der irettesættes...mv, så hvad menes der ?? At alle ubehageligheder, en
menighedsforstander eller ældstebror måtte påføre en person i menigheden, nu
skal tolkes som værende udtryk for trosbevægelsens ledelses struktur.
Åndelig skade, er et vidt begreb, men må vel betyde at et menneskes forhold
til Kristus går i stykker. Vil det sige at mennesker som f.eks er psykisk
skadet, belastet af et hårdt liv og som det desvære ofte er tilfældet, ikke
helt og fuldt har valgt at følge Kristus, nu har deres legitime undskyldning
og dertil kan skyde på diverse menigheders ledere og anklage dem for at stå
i ledtog med trosbevægelsens ødelæggende virksomhed ??
Hvad er trosbevægelsen ?? Engang var skellet mellem denne bevægelse og de
traditionelle frikirker til at få øje på (der skete et brud)....men idag !
Er billedet langt mere utydeligt. For i takt med den voldsomme kritik
trosbevægelsens har oplevet, er der sket en tilpasning af denne bevægelse.
Man har forsøgt at blive stuerene og det har mange af de traditionelle
kristne menigheders ledere accepteret. Dette medføre som jeg ser det, en
farlig kurs i kritikken af trosbevægelsen, som jo er omstruktureret og nu er
en bevægelse INDEN FOR MURENE af den traditionelle vækkelses-kristendom. Jeg
efterlyser derfor en langt mere nuanceret kritik af trosbevægelsens rolle af
idag, langt mere bevidste kritikkere, der forstår den skarpe kant de bevæger
sig på i deres kritik, for ellers ender vi der hvor det ikke er
trosbevægelsen der kritiseres, men den tradiotionelle vækkelses-kristendom,
trosbevægelsen i sin tid udsprang fra der undermineres.
> Hvis den menneskelige
> kritiske sans og intuition bliver tolket som noget dæmonisk, bliver
> bevidstheden låst fast. Menneskers spontanitet bliver således udskiftet
med
> paranoia.
Hvis den menneskelige kritiske sans får frit spil og tolkes som et sikkert
tegn på sund bedømmelse, er vejen åben for at diverse menighedsledere og
deres respektive menigheder, nu kan dæmoniseres af alle der "føler" sig
trådt på ! Den kristne leders Gudsgivne autoritet, til at føre tilsyn med
menigheden og skride autoritært ind, hvor han finder det nødvendigt, er
således blevet udskiftet med anarkistiske tilstande.
___
Jeg læste for nogle år siden en artikkel, husker desvære ikke forfatteren,
som proklamerede at kristendommens værste fjender findes i kristendommens
egne rækker. At den enkelte kristnes største modstandere, findes iblandt
deres egne ! Værd at tænke lidt over, inden man begiver sig ud i sin
tjeneste som "løftet pegefinger"...med fuldmagt til at knytte næven på
Herrens vegne
--
E.Dalgas