> > jeg har længe læst om noget med rolle spil og hørt om
> > det men hvad er det egentligt og hvordan spiller man
> > det ? er det på computeren ?
Her er lige en kort introduktion til rollespil da det er et spørgsmål som
kommer op meget ofte.
HVAD ER ROLLESPIL
=================
Rollespil er en formaliseret måde at digte en historie på i fællesskab. Før
selve spillet starter vil en enkelt person i gruppen påtage sig rollen som
"ordstyrer", hvert spil bruger sin titel til denne person. De øvrige
deltagere (normalt 2-5) antager hver en rolle som spiller. I fællesskab
finder gruppen ud af hvilket spil, som i størst muligt omfang er i stand til
at fange deres interesse. Der findes en mængde produkter på markedet, og min
anbefaling er at man tager sig tid til at finde noget man finder spændende
og øjeblikkeligt "tænder" ens fantasi.
I dette tænkte eksempel bruger jeg det klassiske Dungeons & Dragons, som for
cirka et år siden udkom i en ny (tredje) udgave. Dungeons & Dragons (eller
D&D) er et rollespil sat i et fantasy miljø med en tydelig arv fra store
forfattere som J.R.R. Tolkien, Lord Dunsany og lign. Det vil sige der
optræder elverfolk, drager, magi, store dystre skove, dæmoner og en mængde
anden form for troldskab og eventyrlige elementer. D&D var endvidere også
starten på hele rollespilsbølgen og blev første gang lanceret i 1970'erne.
Vi forudsætter at der er en "ordfører" (i D&D kaldet en DungeonMaster eller
blot DM) samt tre spillere. Ordførerens første opgave er at læse reglerne, i
D&D's tilfælde vil det sige to bøger på ca. 250 sider. Det er ikke meningen
ordføreren skal kunne disse bøger udenad, men det er vigtigt han er
opmærksom på hvordan spillets system er bygget op og hvilke muligheder
spillerne har for at lave nogen spilpersoner. Når ordføreren mener han er
rimeligt inde i reglerne og har haft lidt tid til at tænke over hvad han
kunne tænke sig at koncentrere sine historier om er det på tide at tilkalde
spillerne. Spillerne påtager sig rollerne som hovedpersoner i den historie
der nu skal skabes i fællesskab. Det enkelte spil giver nogen retningslinier
for hvilke personer, som vil optræde i den fiktive verden og i D&D's
tilfælde er mulighederne inddelt i nogen "klasser" eller heltetyper. Der er
den stærke kriger, den hellige ridder, den mægtige magiker, den listige
slyngel og den inciterende troubadur og endnu flere. Spillerne vil kigge
disse igennem og sammensætte en person ud fra hvad de synes lyder spændende
og hvad de alle sammen kan enes om passer sammen. I reglerne for
rollespillet vil det fremgå hvor mange regler, som skal associeres med hver
spilperson (den alternative fiktive person spilleren vil portrættere i
spillet). I D&D skal der defineres elementer som personens fysiske styrke,
intellekt, karisma, hvilke indlærte færdigheder personer har, hans
udholdenhed og modstandskraft overfor modgang og en stribe andre. At lave en
spilperson kan godt tage 90 minutter per person første gang man prøver.
Udover disse informationer som er baseret på rollespillets system og regler,
skal der også defineres de mere interessante elementer såsom spilpersonens
personlighed, mål, ønsker, håb, mareridt, udseende, talemåde,
personlighedstræk og små finurligheder som lige præcis gør ham eller hende
til den person de er. Det er her rollen skabes, og den alternative person
som skal interagere med rollespilsverdenen får liv. Alt efter hvor erfaren
man er indenfor rollespil vil denne proces være svær eller let. Til at
starte med kan det være en fordel at tænke på sine litterære helte, ønsker
man for eksempel at skabe en mægtig og stolt kriger kunne man modellere den
efter Aragon fra "Ringenes Herre" eller ville man være mere en snu og
snarrådig helt kunne man tage inspiration fra James fra Raymond E. Feist's
bøger om landet Krondor. Spillerne vil lave en spilperson hver, og ud fra
disse personer kan ordføreren hente yderligere inspiration til de historier
spilpersonerne skal opleve.
Når spilpersonerne er lavet skal ordføreren igen på arbejde. Det er hans
opgave at skabe en historie for spillerne at tage del i. Det kan være
banale, men gode, eventyrelementer som at skulle redde prinsessen fra
dragen, at bringe gode nyheder til en konge hvis borg er under belejring fra
trolde eller blot udredde trådene efter et brutalt mord ved Elverprinsens
hof. Mulighederne er uendelige og det er kun ordførerens opfindsomhed, der
sætter grænserne. Spillerne bliver herefter præsenteret for den verden
ordføreren har skabt. Denne vil bruge brede vendinger, maleriske
beskrivelser af miljøet og søge at suge spillerne med sig ind i fortællingen
så de bliver en del af den. Spillerne dirigerer alle handlinger fra deres
spilpersoner, og de fremfører al den dialog de ønsker disse skal ytre. Det
skal dog ikke forstås på den måde at man agerer rollerne, det hele foregår
afslappet og med beskrivelser frem for reelle bevægelser og gestikulationer
(disse kan dog sjældent helt undgås, hvilket også er fint hvis alle er
indforstået med dette).
Efterhånden som historien skrider frem, som spillerne foretager valg og
ordføreren hele tiden fortæller hvad der videre sker, vokser den samlede
historie som bliver en fælles oplevelse. Ordføreren vil spille rollerne for
alle de personer spillerne møder, han vil både være den godmodige krofatter,
hans unge datter som er lidt småforelsket i krigeren, den irriterende
lillebror på syv år og alle krogæsterne. Når det kommer til konflikt og kamp
vil han også være alle troldene og måske ligge ekstra meget energi i at
spille troldenes leder som en grum og frygtelig modstander. Konflikter er et
specielt punkt ved rollespil og er et punkt hvor reglerne igen træder i
forgrunden. Hvert rollespil har et system for at finde ud af om en given
handling resulterer i succes eller fiasko. I D&D slår man med en terning med
20 sider (populært kaldet 1D20 hvor d'et står for "dice", det engelske ord
for terning), lægger en værdi til fra spillerens skema over spilpersonens
evner og prøver at få en samlet total over en vis værdi ordføreren
fastsætter. Et eksempel kunne være at gruppen forfølger en tyv henover byens
tage efter at de har grebet ham på fersk gerning i prinsessens sovekammer.
De når på et tidspunkt til et hul mellem to bygninger og spillerne forsøger
at hoppe efter den adræte tyv. Den ene spillers spilperson er en smidig
elverkvinde uden rustning så hun har +4 til sin 20-sidede terning. Næste
person er en ung troldmand med lette fødder, så han har +1 til sit slag. Den
sidste i gruppen er en prustende og gammel dværg i tung ringbrynje, så han
har -3 på sit terningslag. Ordføreren beslutter at det ikke er særligt svært
og informerer spillerne om at de skal slå en samlet total på 10. Om de
klarer det eller ryger ned fra taget er så op til den enkelte spillers slag.
Fordi det er et rollespil er det naturligvis også i orden for en eller flere
spillere at sige de ikke ønsker at gå den vej. Dværgen fra før kunne vægre
sig, stopper og leder i stedet efter en vej ned for at kunne fange den
undslupne tyv i en omringningsmanøvre. Hvad end spilleren kan finde på, og
som hans spilperson kan udføre er tilladt. Nu bedre ideer og nu flere ideer,
nu sjovere er rollespillet for alle de involverede parter.
Kamp er endnu et eksempel på konflikt og også her spiller terninger ofte en
stor rolle. Det er for langvarigt at beskrive systemet for kamp i D&D og det
er ikke relevant at beskrive kamp generelt for alle rollespil, da det er et
punkt forskellige rollespil håndterer på forskellig måde. Tidlige spil i
rollespilsgruppens karriere vil ofte handle meget om kamp, det er nemt at
forstå (den grumme drage har bortført den skønne prinsesse og må derfor
besejres), og det er altid spændende at se hvordan det går. De fleste
rollespil belønner endvidere spillere som er særligt fantasifulde, taktiske
eller snedige under kamp, hvilket kan gøre det til en endnu mere spændende
aktivitet.
Endnu et sidste vigtigt punkt ved rollespil er udviklingen af
spilpersonerne. I de klassiske eventyr endte det generelt med at helten får
prinsessen og det halve kongerige samt at de lever lykkeligt til deres dages
ende. Sådan behøver det ikke at være i rollespil (og er meget sjældent).
Spillerne har brugt tid på at udvikle spilpersonerne, de har måske fundet ud
af de har flere mål end de var klar over til at starte med, de kan have
udviklet romantiske forbindelser eller de har måske tabt en duel i løbet af
spillet hvorefter de er opsatte på at få revanche. Hvad end grunden er vil
spillere ofte have stor motivation til at se hvad der nu kommer til at ske
for deres spilpersoner. "Ringenes Herre" er jo også fordelt over tre bind,
og første gang man gennemlæser historien er man ivrig af forventning for at
se hvordan det går Legolas, Gimli og alle de andre. I de fleste rollespil
belønnes succesfulde eventyr med en form for forfremmelse. Det er
forskelligt hvordan rollespillene håndterer dette, men i D&D tager det sig
udmøntning i erfaringspoints som skal opnå en vis værdi, hvorefter personen
bliver bedre til en mængde færdigheder. Det vil betyde spilpersonen bliver
bedre til at slås, at troldmænd kan bruge flere besværgelser og
trylleformuler og at deres færdigheder vil blive bedre samt en masse andet.
Spillerne vil ofte se frem til tidspunktet hvor deres personer bliver bedre
og det er en fornøjelse at vide hvilke farer og eventyr man er gået igennem
for at nå til det punkt hvor man er i dag.
HVOR GÅR ROLLESPIL OVER I EN ANDEN GENRE
========================================
Rollespil som beskrevet ovenfor er den oprindelige form som ordet bruges i
dag. Der er en mængde variationer af rollespil hvoraf nogen ligner meget,
mens andre er meget anderledes. I de sidste 10 år har der været en tendens i
det danske rollespilsmiljø til at alle spil skulle være "systemløse", at man
ikke skulle bruge terninger, kort eller andre "tilfældige"
udfaldsgeneratorer og spillet har derfor udviklet sig væk fra egentligt
rollespil over til rolleteater. Her er der stadig en ordfører, men det er op
til denne at beslutte hvorvidt de enkelte spilpersoners handlinger lykkedes
eller ikke lykkedes. Spillernes spilpersoner vil ofte kun være defineret ud
fra nogen sætninger eller korte beskrivelser hvor deres stærke og svage
sider forklares. Ordføreren sammenholder så disse karaktertræk med
spillerens beskrivelser af sin spilpersons handlinger, og ud fra hvordan det
passer ind i ordførerens historie vil den beskrevne handling få et
succesfuldt udfald eller møde med fiasko.
Selvom det lyder mere frit (systemløst) vil det ofte resultere i meget mere
rigide spil, hvor improvisationen og mulighederne for at "overraske"
ordføreren formindskes drastisk. Ordføreren kan skrive hele historien på
forhånd og vil oftere fokusere på at få denne historie fortalt i en
involverende atmosfære. Plot-twists og lignende er mere en planlagt hændelse
og spillernes mulighed for at ændre plottet undervejs er stærkt begrænset af
ordførerens fantasi og humør. Systemløst rollespil er udsprunget af et ønske
om at historien ikke skal bremses af spilmekanikker, at den gode stemning
ikke ødelægges af den skramlende lyd af terninger, samt at spillene skal
kunne fungere på rollespilskongresser hvor der er begrænset tid og dermed
ikke mulighed for at lære nye spillere nye systemer. I nyere tid indenfor
rollespil vil man oftest opleve at de bedste og mest interessante historier
fortælles i grupper hvor alle har 100% styr på rollespillets regler og at
terningerne derfor aldrig står i vejen, men derimod blot er retningsgivende
for den historie, som fortælles. Det giver terningernes tilfældighed (og
dermed spænding og hyggefyldte ængstelse) sammen med den gode og
fantasifulde historie.
En anden variant af rollespil er LIVE rollespil. LIVE rollespil er vokset
støt de sidste 5-7 år og er blevet en massiv hobby specielt i
sommermånederne. I LIVE rollespil skal hver spiller klæde sig ud og agere
sin rolle med sin krop, sin stemme og sin fantasi. Der er en stemning og et
miljø fastlagt af de pågældende arrangører og det er så op til disse og de
enkelte spillere i fællesskab at få skabt en spilleverden som kan være
interessant for alle. Mange LIVE rollespil inkluderer konflikt og kamp,
hvorfor specifikke systemer for dette er nødvendige. Disse kampe udkæmpes
ofte med latex- eller gummivåben hvis rollespillet er sat i en eventyrlig
verden, eller med softball pistoler hvis det foregår i en moderne eller
fremtidsverden. LIVE rollespil har selvfølgelig en del fordele, det kan være
nemmere at forestille sig situationen hvis man ser det hele foran sig, og
det kan blive væsentlig mere hektisk at blive angrebet af den sorte ridder
hvis han står foran dig med en kolossal hammer eller lignende. Omvendt har
LIVE rollespil også store mangler i forhold til "ordinært" rollespil. Det er
ikke muligt at spille sine filmiske eller litterære helte mere end det
tillades af ens fysik og styrke. Er man en 15-årig dreng med blond hår og
overbid kan man ikke blot spille en høj karismatisk elverprins med flammende
rødt hår og næsten 500 års levetid bag sig. Noget kan klarest med sminke og
parykker, men selve essencen er stadig fraværende. Det skal dog siges at en
gruppe på 2-300 individer, som er engageret i et eventyrligt LIVE rollespil
virkelig er et flot syn og stemningen er ganske speciel.
Et andet eksempel, som ligger lidt op af rollespil er teaterspil, altså
improvisationsteater som man kender det bl.a. fra TVs "Hatten i Skyggen"
eller lignende. Her agerer spillerne også med egen krop, men
personinteraktionen og handlingen sættes oftere i højsædet, hvorimod kamp og
lignende slet ikke må foregå. Indgår disse alligevel vil det ofte blive
afgjort med stærkt ritualiserede handlinger ("Sten-Saks-Papir" eller
lignende), hvorefter spillet fortsætter ud fra det resultat der er givet.
Det er ikke unormalt med endda rigtig mange ordførere i disse spil, og det
vil nogen gange blive opført for et publikum.
HVOR GÅR GRÆNSEN
==================
Grænsen er ikke mulig at fastsætte, det er fuldt ud muligt at spille
konventionelt rollespil det meste af tiden men agere samtlige kampe ud i
kostumer og med våben à la LIVE rollespil, så det er mere et spørgsmål om
gruppens smag og behag end en egentlig stram opdeling. Jeg kan kun opfordre
til at man eksperimenterer med det man synes er sjovest og som hele gruppen
trives bedst med. Husk at rollespil er først og fremmest socialt fællesskab
og en måde for en større eller mindre grupper af mennesker at have det
sjovt. Er det ikke sjovt, virker rollespillet ikke.
ER DER LAVET ROLLESPIL TIL COMPUTEREN
=====================================
Der er lavet computerrollespil, men de kan ikke sammenlignes med
traditionelle rollespil. Det bedste forsøg på at skabe et rollespil på
computeren er efter min mening Bethesda Softworks' "The Elder Scrolls III:
Morrowind", og selv det giver ikke den frihed og mulighed for udfoldelse,
der er muligt i et traditionelt rollespil. Computerrollespillene har dog den
fordel at de kan spilles når man har lyst og at ens fantasi krydres med ofte
flotte billeder og spændende musik. Problemet med dette er også at det
fjerner fællesskabsånden ved rollespil og tvinger ens fantasi til blot at
lukke ned og acceptere de billeder som computeren fremviser.
Har du flere spørgsmål, eller vil du vide mere om forskellige rollespil og
deres systemer/miljøer, er du velkommen til at skrive til mig på
klaus@otaku.dk
Med venlig hilsen,
KGA
|