/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Minority Report [SPOILER]
Fra : Lasse Rimmer


Dato : 19-08-02 21:49

SPOILER ADVARSEL
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..

Jeg har set filmen to gange nu.

Her er et par ting, der nager mig.

Lamar Burgess (Max von Sydow) har altså sat en fælde for John Anderton
(Tom Cruise). Han har skaffet en syndebuk, Leo Crow, der skal spille
Andertons søns morder. Han har fabrikeret falske beviser, der ligger og
flyder i Crows lejlighed. Men - hvordan kan Burgess være sikker på, at det
alene med sikkerhed vil føre til, at Anderton slår Crow ihjel? Ja, han har
stablet sneen op, men han er ikke sikker på, at lavinen vil rulle. Han har
simpelthen ikke gjort noget som helst for at sætte den kædereaktion af
begivenheder i gang, der fører Anderton til Crow. Paradokset er, at
Anderton finder Crow, fordi oraklerne forudsiger, at Anderton vil finde
Crow. Hvis Crow ikke havde været en fælde, så havde det bare været en af
den slags scifi-paradokser, som også er et omdrejningspunkt i en film som
"Twelve Monkeys". Men nu vil filmen altså have os til at tro, at Burgess
har sat fælden. Fint nok. Han har bare ikke gjort noget som helst for, at
den klapper. Filmens stærkeste plot-kneb, at Anderton er blevet "framed"
af Burgess, holder simpelthen ikke til, at man kigger nærmere på det.

Derudover er der et problem i klimaks-scenen mellem Burgess og Anderton.
Anderton fastslår, at oraklerne "utvivlsomt" allerede har forudsagt, at
Burgess vil slå ham ihjel. Det kan Anderton ikke være spor sikker på.

Men det er nødvendigt, at han skråsikkert formoder det, så han kan
formulere det spændende dilemma: Vil Burgess myrde og lade sig fange for
at beskytte precrime-systemet, eller vil han lade være og se precrime
fejle? Og ved samme lejlighed påstår Anderton, at hans jagt på Crow
beviste, at hvis man kender sin fremtid, så har man et valg.

Men det er jo ikke sandt.

For oraklerne havde netop forudset, at Anderton ville vælge _ikke_ at slå
Crow ihjel. Hvad de forudsagde var netop, at Crow ville sige: "You're not
gonna kill me", at Anderton ville svare "Goodbye, Crow" og at Anderton
ville have fingeren på den aftrækker, der slår Crow ihjel. Hvilket igen er
et paradoks, for moralsk set gør det forbrydelsen til manddrab - oraklerne
forudser jo netop, at Crow dør for Andertons hånd, men samtidig at Crows
død ikke skyldes en forsætlig handling fra Andertons side.

Og i småtingsafdelingen: I en fremtid hvor mord og kun mord kan
forudsiges, ville skruppelløse forbrydere så ikke finde på andre måder at
lukke kæften på besværlige fjender, der ikke indebærer mord? Når man kan
opfinde ting som "sick sticks", hvorfor kan man så ikke opfinde en glat
måde at foretage et nyt, mere omfattende hvidt snit super-ambulant? Den
slags kunne man så bruge til at lukke munden på stikkere og lignende, og
Lamar Burgess kunne have brugt sådan et våben på både Agathas mor og på
Anderton.

--
VH, Lasse Rimmer

lasse@evilpandapunktumdk
http://www.lasserimmer.com

 
 
Rune Zedeler (22-08-2002)
Kommentar
Fra : Rune Zedeler


Dato : 22-08-02 19:44

Lasse Rimmer wrote:

[en masse ting, jeg er helt enig i.]

Dit første ankepunkt synes jeg nu ikke helt (nødvendigvis) holder.

> Lamar Burgess (Max von Sydow) har altså sat en fælde for John Anderton
> (Tom Cruise). Han har skaffet en syndebuk, Leo Crow, der skal spille
> Andertons søns morder. Han har fabrikeret falske beviser, der ligger og
> flyder i Crows lejlighed.

Nej. Oraklerne forudsagde jo forbrydelsen 4 dage i forvejen - INDEN
beviserne blev lagt ud.
Havde de ikke forudset noget, ville Burgess bare ad anden vej have ledt
John Anderton til beviserne - og så var mordet alligevel sket. Dette
ville medføre en modstrid. Den eneste konistente mulighed er altså, at
oraklerne forudser mordet.

Problemet er et helt andet sted: Fordi at oraklerne forudså mordet i så
god tid (og med en brun kugle) vidste Anderton, at der var tale om et
planlangt mord. Han vidste at han ikke selv havde planlagt det. Ergo
måtte det være planlagt af en anden. Men han prøvede slet ikke at finde
ud af, hvem denne anden kunne være.


Resten af dine ankepunkter er jeg som sagt enig i - og jeg blev summa
summarum en kende skuffet over filmen (men kun fordi, jeg havde sat
forventningerne for højt).

Var jeg forresten den eneste der var ved at forlade salen i protest, da
Anderton 8 minutter før han skulle begå mordet bestemte sig for at TAGE
SIN PISTOL MED op for at undersøge sagen?


-Rune


Brian Nielsen (22-08-2002)
Kommentar
Fra : Brian Nielsen


Dato : 22-08-02 22:51


"Rune Zedeler" <rz@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
news:3D653106.10307@daimi.au.dk...
>
> Problemet er et helt andet sted: Fordi at oraklerne forudså mordet i så
> god tid (og med en brun kugle) vidste Anderton, at der var tale om et
> planlangt mord. Han vidste at han ikke selv havde planlagt det. Ergo
> måtte det være planlagt af en anden. Men han prøvede slet ikke at finde
> ud af, hvem denne anden kunne være.
>

Hvilket jo var fordi han var blevet ledt ud på et vildspor med de der
Minority Reports.

> Var jeg forresten den eneste der var ved at forlade salen i protest, da
> Anderton 8 minutter før han skulle begå mordet bestemte sig for at TAGE
> SIN PISTOL MED op for at undersøge sagen?
>

Han var vel stadig sikker på, at der måtte være en Minority Report i hans
tilfælde. Det er først i lejligheden, at
han indser, at der ikke er en Minority Report, og at han faktisk vil dræbe
manden (den tanke har sikkert kørt rundt i hovedet på ham, siden sønnens
død).

/Brian



Rune Zedeler (25-08-2002)
Kommentar
Fra : Rune Zedeler


Dato : 25-08-02 18:28

Brian Nielsen wrote:

>>Problemet er et helt andet sted: Fordi at oraklerne forudså mordet i så
>>god tid (og med en brun kugle) vidste Anderton, at der var tale om et
>>planlangt mord. Han vidste at han ikke selv havde planlagt det. Ergo
>>måtte det være planlagt af en anden. Men han prøvede slet ikke at finde
>>ud af, hvem denne anden kunne være.
>>
>
>
> Hvilket jo var fordi han var blevet ledt ud på et vildspor med de der
> Minority Reports.

Okay, du har ret. Men de andre på precrime (der ikke tror på / kender
til minority reports) burde have undersøgt i den retning. Witwer ved jo
godt, at Anderton ikke selv tror at han vil begå mordet.

> Han var vel stadig sikker på, at der måtte være en Minority Report i hans
> tilfælde. Det er først i lejligheden, at
> han indser, at der ikke er en Minority Report, og at han faktisk vil dræbe
> manden (den tanke har sikkert kørt rundt i hovedet på ham, siden sønnens
> død).

Jeg kan ikke helt huske kronologien - men var det ikke et stykke tid
inden de kom op i lejligheden, at Agatha fortalte ham at han ingen
minority report havde?

-Rune


Brian Nielsen (25-08-2002)
Kommentar
Fra : Brian Nielsen


Dato : 25-08-02 21:49


"Rune Zedeler" <rz@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
news:3D691395.8060000@daimi.au.dk...
>
> Jeg kan ikke helt huske kronologien - men var det ikke et stykke tid
> inden de kom op i lejligheden, at Agatha fortalte ham at han ingen
> minority report havde?
>

Det kan godt være. Jeg tror nu nok, at han under omstændighederne stadig
håber at der må være en.
Folk gør mærkelige ting når de er under stress.

/Brian



Peter Brandt Nielsen (27-08-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 27-08-02 13:51

Brian Nielsen skrev:
> Folk gør mærkelige ting når de er under stress.

.... Og når de er med i science-fiction-film med indviklede plots.



--
Peter Brandt Nielsen / http://brandtnielsen.adr.dk
»Mit underliv / er ikke mit eget liv
det lever helt sit eget / jeg er kun på slæb«


Jakob Raunsø (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Raunsø


Dato : 23-08-02 12:53


"Rune Zedeler" <rz@daimi.au.dk> wrote in message
news:3D653106.10307@daimi.au.dk...
> Problemet er et helt andet sted: Fordi at oraklerne forudså mordet i så
> god tid (og med en brun kugle) vidste Anderton, at der var tale om et
> planlangt mord. Han vidste at han ikke selv havde planlagt det. Ergo
> måtte det være planlagt af en anden. Men han prøvede slet ikke at finde
> ud af, hvem denne anden kunne være.

Kan man ikke tolke det sådan, at John Anderton siden sønnens død har
"planlagt" mordet på sønnens morder, eller i hvert fald brændende ønsket at
komme til at slå ham ihjel?

Men glimrende fortolkning synes jeg, at det er et planlagt mord fordi
Burgess, har lagt planen... havde jeg ikke tænkt over.

Mvh Jakob Raunsø



Lasse (25-08-2002)
Kommentar
Fra : Lasse


Dato : 25-08-02 18:04

Lasse Rimmer <lasse@evilpandapunktum.dk> wrote in
news:Xns926FE6983BF02lasserimmer@212.242.40.196:

>
> Men det er jo ikke sandt.
>
> For oraklerne havde netop forudset, at Anderton ville v‘lge _ikke_ at
> sl† Crow ihjel. Hvad de forudsagde var netop, at Crow ville sige:
> "You're not gonna kill me", at Anderton ville svare "Goodbye, Crow" og
> at Anderton ville have fingeren p† den aftr‘kker, der sl†r Crow ihjel.
> Hvilket igen er et paradoks, for moralsk set g›r det forbrydelsen til
> manddrab - oraklerne forudser jo netop, at Crow d›r for Andertons
> h†nd, men samtidig at Crows d›d ikke skyldes en fors‘tlig handling fra
> Andertons side.
>
>

Jeg mener nu, at oraklerne forudså at Anderton ville slå Crow ihjel, Det
faktum, at Anderton kender sin fremtid, gør så, at han kan ændre den.

Det, at Crow så sørger for sin egen død, mener jeg ikke der har noget
med den oprindelige forudsigelse at gøre. Crows død, mener jeg ikke, er
et mord. Af den grund kan oraklerne heller ikke forudse den.
Så oraklerne forudser, at Crow bliver myrdet af Anderton, da dette ikke
sker, sørger Crow for sin egen død. At Crows død, så kommer til at ligne
forudsigelsen, gør så at precrime stadig for de fleste synes perfekt,
hvor det faktisk ikke er det.


VH
Lasse Christensen

Bo Warming (28-08-2002)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 28-08-02 20:39

Filmen er typisk Hollywood-propaganda for at "videnskaben er magtfuld".
Intet af den beskrevne teknik til at forebygge forbrydelser er "lige om
hjørnet" sådan som www.minorityreport.com og anden markedsføring lyver.
Forskerne ved nul og nix om hjernen, hvad angår brugbare indgreb. EEG er
stadig en gåde og kan især sige lidt om graden af hjernerystelse og epilepsi
..
Hævn er for stupide, afstumpede mennesker og opreklameres af Cruise, der vil
dræbe sin søns morder. Men dog har LIDT fri vilje. Hollywood elsker god-ond
forenkling - trist at professionel underholdning så ofte er extremt
fordummende og forrående og snævertsynet moraliserende.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177578
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste