Hej,
Der er invasion af Hvidvinget Korsnæb i Nordsjælland for tiden.
Der var meldt et par stk. i Gribskov ved P-pladsen ved Enghavehus i
går lørdag, så jeg tog derop her til morgen.
Og jeg blev ikke skuffet.
Ankom 06:30, masser af korsnæb ku' høres inde i skoven.
Lidt efter kom de frem og satte sig bl.a. i lærketræerne øst for
vejen. Det var lutter Lille Korsnæb. Ca. 30 stk.
Men så 07:05 fik jeg øje på én med hvide vingebånd. En han. Den fløj
dog med det samme, så det var kun 1-2 sekund jeg fik. Jeg tog skopet
frem og studerede korsnæbbene, og 07:25 havde jeg den hvidvingede
igen og ku' nu nyde fuglen i over et minut gennem skopet.
Derudover: Stor Flagspætte, Blåmejse, Sumpmejse, Halemejse, m.m.
Til andre der bor i Nordsjælland: det er absolut værd at tage til
Gribskov i dag.
Mange hilsner,
Stig.
--
Stig Linander | Farum - Denmark |
http://www.linander.dk/stig/
The Ophiuchan | 55d49'N 12d21'E | mail: "Who am I?" on Home Page