---

Hejsa

Forleden gik jeg en tur sammen med min kæreste og vi kom forbi et sted hvor
der var stablet fliser og deroppe sad der en kat og sov i solen. Jeg kan jo
ikke lade være, jeg skal jo hen og hilse på katten og da den vågner op og
rejser sig ser jeg at den har noget med det ene forben. Jeg bliver lidt
forstrækket og går hen til den. Heldigvis er den tam og vil gerne snakke og
kæle. Og jeg få den forsigtig ned. Den ømmede sig meget da jeg undersøgte
benet, så jeg blev nervøs for at den var brækket. Men så hoppede den ned og
gik lidt væk fra mig, og så kunne jeg se at den godt kunne støtte på benet.
Så benet var måske kun forstuvet. Så blev kæresten og jeg enig om at vi
ville tage den med hjem og se om vi kunne finde dens ejer. Vi bor på
kollegie så det burde ikke være så svært. Men af et eller anden grund gik
jeg den ide at jeg ville undersøge den første gård og jeg gik derind og
spurte den første person, det var en dreng som kom ud af en lejlighed og
idet jeg spurte om han kendte katten, fik jeg at vide at det var han. Hvor
blev jeg glad og så fik jeg forklaret ham at jeg lige måtte tale med han mor
da katten var syg. Moren blev glad for at jeg havde fundet katten og var
samtidig ked af det at katten var kommet til skade og tog katten med
indenfor og hun takkede mig og kæresten mange gange.
Jeg fik en dejlig følelse inden i mig og er glad for at jeg gik ind i
gården. Og ejg er glad for at katten nu er hjemme og bliver passet.
mvh Cindie, Pjevs og Gismo

---

Godt gået.
Dejligt der er mennesker som jer.
Gode gerninger kan man ikke lave for mange af (Især ikke når det drejer sig
om at hjælpe dyr).
Hilsen Eva
Cindie Iwersen <ciwr@obel.auc.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:ajd9lk$gkp$1@sunsite.dk...
> Hejsa
>
> Forleden gik jeg en tur sammen med min kæreste og vi kom forbi et sted
hvor
> der var stablet fliser og deroppe sad der en kat og sov i solen. Jeg kan
jo
> ikke lade være, jeg skal jo hen og hilse på katten og da den vågner op og
> rejser sig ser jeg at den har noget med det ene forben. Jeg bliver lidt
> forstrækket og går hen til den. Heldigvis er den tam og vil gerne snakke
og
> kæle. Og jeg få den forsigtig ned. Den ømmede sig meget da jeg undersøgte
> benet, så jeg blev nervøs for at den var brækket. Men så hoppede den ned
og
> gik lidt væk fra mig, og så kunne jeg se at den godt kunne støtte på
benet.
> Så benet var måske kun forstuvet. Så blev kæresten og jeg enig om at vi
> ville tage den med hjem og se om vi kunne finde dens ejer. Vi bor på
> kollegie så det burde ikke være så svært. Men af et eller anden grund gik
> jeg den ide at jeg ville undersøge den første gård og jeg gik derind og
> spurte den første person, det var en dreng som kom ud af en lejlighed og
> idet jeg spurte om han kendte katten, fik jeg at vide at det var han. Hvor
> blev jeg glad og så fik jeg forklaret ham at jeg lige måtte tale med han
mor
> da katten var syg. Moren blev glad for at jeg havde fundet katten og var
> samtidig ked af det at katten var kommet til skade og tog katten med
> indenfor og hun takkede mig og kæresten mange gange.
> Jeg fik en dejlig følelse inden i mig og er glad for at jeg gik ind i
> gården. Og ejg er glad for at katten nu er hjemme og bliver passet.
> mvh Cindie, Pjevs og Gismo
>
>