> Jeg kan ikke lide farven på din signatur! Den mangler noget lyserød. ;)
He-he.... jeg er nu mere til grøn, det er håbets farve, ved du nok
> Til gengæld er jeg meget imponeret over hjemmesiden.
Tak
> Et nysgerrigt personligt spørgsmål. Hvordan er du blevet du så stor fan?
> Hvordan startede det? Og hvad er det ved Shu·Bi·Duas musik der tiltaler
> dig så meget at du laver en så dedikeret webside som der må ligge en del
> arbejde og kærlighed i? Den skæve humor, de fængende melodier,
> guldkornene af lyrisk alvor inden i de finurlige ordspil? Rammer de bare
> det sted i hjertet som får en til at føle dig godt tilpas og smile? Hvad?
Ét spørgsmål? *tæller* Hmmm 6....*g* Men det er okay, de hænger jo ligesom
sammen...
Det startede sådan set ubevidst allerede, da jeg var omkring 5 år, hvor jeg
kan huske, at jeg begyndte at kende nogle af deres sange. Det var bare først
meget senere, jeg fandt ud af, at det rent faktisk var Shubidua, der havde
lavet dem. Jeg har 3 ældre søskende, som havde nogle af deres bånd og
plader, og derfor lyttede jeg selvfølgelig også til dem. En af de første
sange, jeg selv kan huske, jeg sang med på, var "Den Grønne", som kom i
1982, men det var reelt først, da Stærk Tobak udkom i 1991, og jeg oplevede
gruppen live på stadion, at det gik op for mig, hvem de egentlig var, og
hvad de stod for.
Derefter købte jeg alle deres udgivelser så hurtigt, jeg kunne, efter de
udkom. Jeg skulle selvfølgelig også have alle deres tidligere udgivelser, og
da jeg i mellemtiden havde lært flere shub-elskere at kende, gik der til
sidst sport i at samle alt SBD-relateret stuff.
Du har sådan set selv svaret på, hvad det er, der fænger ved deres musik.
Ordspillene, de glade melodier, humoren, og det at de formår at bringe alvor
ind i sangene, uden det tager overhånd, og man føler, man hele tiden får en
løftet pegefinger og en besked om, at nu skal man synes sådan, eller nu er
det forkert at gøre noget andet.
Derudover synes jeg, det er fedt, at de stadig synger på dansk, og virker
totalt ligeglade med, hvad "eksperterne" synes om dem og deres musik. De
laver det, de godt kan lide og er ikke blege for at tage tykt pis på sig
selv. Det har jeg stort respekt for.
Jeg kastede mig så over siden, da den officielle side lukkede efter gruppens
Shubilæum var overstået. Det var stort set umuligt at finde info om gruppen
noget sted på nettet udover et par sider med hhv tekster og udgivelser. Jeg
blev enig med mig selv om, at der manglede sådan en mere generel side, og så
gik jeg igang... Men det har vist sig at være et GIGA projekt, fordi de jo
har lavet så meget, som de har, og har eksisteret så længe... Jeg arbejder
til stadighed på at ajourføre, samtidig med der stadig mangler en del ældre
informationer.
Det har sidenhen også vist sig, at siden bliver brugt af mange. Den har i
øjeblikket ca. 50-70 hits om dagen, og det er bl.a. folks respons, der får
mig til at blive ved med at udbygge siden. Men jeg kunne ikke gøre det uden
hjælp fra nær og fjern - og at flere af både de nuværende og gamle Shubber
også bidrager/har bidraget med info, giver ligesom også mere lyst til at
fortsætte med at holde den ved lige.
Men du har ret - jeg bruger mange timer på den, RIGTIG mange timer. Egentlig
er jeg ikke selv særlig glad for selve layoutet, men da jeg startede med at
lave den, havde jeg ikke så meget tjek på design og koder, og nu hvor jeg
egentlig godt kunne lave et superflot design, er siden bare allerede så
stor, at det er totalt uoverskueligt at overføre alle informationerne til et
nyt design. Den består af over 2200 filer (inkl. galleriet på 345 billeder
samt stort set alle deres tekster, der mangler kun nogle af dem fra de ikke
ordinære 17 albums).
Jeg ved ikke, om du har oplevet en koncert med Shubidua, men sådan en time
eller 1½ er simpelthen et pragt-eksempel på dansk kultur, fællesskab, hygge
og glæde. Når de står på scenen, kan de få publikum til ALT.
Og det her blev langt... meget langt.... Sorry, men jeg er svær at stoppe,
når jeg først kommer igang
> [Peter, som er ved at lægge planer om at få alle skribenter i DKM til at
> stille sig op søndag aften, tænde et lys og stille det i vindueskarmen,
> åbne deres vinduer og synge "Let It Be" så det gjalder ud over hele
> riget i skøn unison og fredhellighed.
Jaaaaaah, jeg er på!
Og nu, da jeg har fået en linie mere at gøre med i min signatur, har jeg
tilføjet en adresse mere lige for denne ene gangs skyld....*g*
Mvh
Karina
--
http://www.shubidua.nu - dedicated to the best band ever
http://www.shubidua.nu/salimata/ - dedicated to my fosterchild from Mali
http://www.freestyledesign.dk - we create your website
http://gurliklubben.cjb.net - dedicatede to the best fans ever