|
| Red Gudenåens lakseprojekt........... Fra : JPo |
Dato : 11-08-02 08:40 |
|
Hej Alle!
Som en opfordring til alle vil jeg bede jer læse nedenstående godt igennem.
Her er en gruppe mennesker der med al magt forsøger at få den Danske
laksebestand op at køre igen, så hvorfor ikke give
dem en hånd med i deres opfattende kamp... med venlig
hilsen Tine Poulsen, Vanløse
Kære lystfisker venner
Vi står over for et alvorligt problem, hvis der ikke gøres noget NU, men
vi behøver din hjælp.
Skov- og Naturstyrelsen har sendt et lovforslag i høring der giver
Gudenåcentralen en yderligere 5 års koncessionsforlængelse. Hvis dette
lovforslag (Guderne forbyde det) bliver vedtaget i Folketinget, ser
fremtidsperspektiverne meget dystre ud for et naturgenopretningsprojekt
i Gudenåen ved Tange Sø, og Gudenåcentralen vil derved have vundet STORT
da Lakseprojektet i Gudenåen vil blive puttet ned i den største
syltekrukke politikerne kan finde på Christiansborg.
Skal det virkelig lykkedes Gudenåcentralen for anden gang på 82 år at
slå laksen i Gudenåen ihjel.
Det er konsekvensen, da det vil være slut med udsætning af laks i
Gudenåen om 2 år hvis vi ikke står sammen nu og lægger et massivt pres på
vores
folketingspolitikere.
Vi kan jo ikke forvente at Randers Kommune alene, med udsigterne til at
der ikke kommer en forsvarlig passageløsning inden for overskuelig fremtid,
vil blive ved med at bekoste det det er i dag, nemlig et stort put & take.
Så hvis du om 4 år stadig gerne vil have chancen for at fange en laks i
Gudenåen er du nød til at fatte pennen nu og skrive en indsigelse mod
lovforslaget, så de folkevalgte politikere kan se at der også er en
massiv folkelig opbakning til en forsvarlig passageløsning ved Tangeværket.
En indsigelse behøver ikke at fylde ret meget bare den giver udtryk at
du ønsker en passageløsning der tilgodeser vandmiljøet i Gudenåen samt
sikre fri passage.
Høringssvaret skal være Skov- og Naturstyrelsen i hænde senest den 1.
september
Adressen er:
Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
PS. for at få så mange indsigelser som muligt til fordel for en
forsvarlig passageløsning er det vigtigt at du får dine venner til at til
også at
skrive en.
Med venlig hilsen
Teddy Laursen
Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet
| |
Ole Mose (11-08-2002)
| Kommentar Fra : Ole Mose |
Dato : 11-08-02 20:55 |
|
"JPo" <spamfri_pregeh@adslhome.dk> wrote in message
news:3d5614e7$0$53007$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Alle!
> Som en opfordring til alle vil jeg bede jer læse nedenstående godt
igennem.
> Her er en gruppe mennesker der med al magt forsøger at få den Danske
> laksebestand op at køre igen, så hvorfor ikke give
> dem en hånd med i deres opfattende kamp... med
venlig
> hilsen Tine Poulsen, Vanløse
>
<
[snip]
I kan downloade et worddokument med indsigelse på følgende adresse:
http://www.fisketips.dk/Default.asp?obj=nyhed&funk=vis&NID=89
| |
Alex Linaa (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Alex Linaa |
Dato : 12-08-02 07:20 |
|
"JPo" <spamfri_pregeh@adslhome.dk> wrote in message
news:3d5614e7$0$53007$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Alle!
> Som en opfordring til alle vil jeg bede jer læse nedenstående godt
igennem.
> Her er en gruppe mennesker der med al magt forsøger at få den Danske
> laksebestand op at køre igen, så hvorfor ikke give
> dem en hånd med i deres opfattende kamp... med
venlig
> hilsen Tine Poulsen, Vanløse
Hvad gør man lige, når man gerne vil støtte nedlæggelsen af Tangeværket og
bakke op opmkring fri passage gennem Gudenåen, men IKKE vil støtte
århundredets faunaforurening med irske laks i en dansk å?
Hvorfor er der ingen der bekymrer sig om åens naturlige havørredstamme, som
laksen givet kommer til at udrydde hvis man fortsætter med at hælde disse
unaturlige bæster i åen?
vh
Alex
| |
Steen Lindkvist Niel~ (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 12-08-02 16:08 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d575385$0$51575$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hvad gør man lige, når man gerne vil støtte nedlæggelsen af Tangeværket og
> bakke op opmkring fri passage gennem Gudenåen, men IKKE vil støtte
> århundredets faunaforurening med irske laks i en dansk å?
>
> Hvorfor er der ingen der bekymrer sig om åens naturlige havørredstamme,
som
> laksen givet kommer til at udrydde hvis man fortsætter med at hælde disse
> unaturlige bæster i åen?
>
> vh
> Alex
>
>
Hej Alex
Man sætter sig ned, og erkender, at
- den oprindelige Gudenå-laks er død og borte. Det nuværende lakseprojekt
handler om at få introduceret en tilstrækkelig mængde genetisk materiale
til, at åen igen kan skabe en laksebestand, som er dens "egen" (i øvrigt er
det stadig en international forpligtigelse, som vi har, på samme måde som
tyskerne i disse år bruger millioner på at genintroducere laksen i Rhinen).
Kun at anvende avlsmateriale fra de indavlede og genetisk udtyndede
oprindeligt danske bestande, der er tilbage ville være et groft fejlskud.
- den oprindelige Gudenålaks genetisk set tilhørte samme stamme som de irske
og skotske laks (og i øvrigt Skjern Å laksen og de øvrige danske
laksebestande). Dette er påvist på baggrund af DNA-analyser af skælprøver
fra "gamle" Gudenålaks. Der er derfor al mulig grund til at medtage den
genetik, de kan tilføre systemet. Til gengæld har det været en fejl at
anvende de vestsvenske laks. Det kunne man blot ikke vide da projektet
startede - og så genetisk forskellige er de altså heller ikke, så fejlen er
til at overkomme.
- laks og havørred trives fint sammen. De anvender kun i begrænset omfang de
samme gydepladser, og det er også allerede for mange år siden videnskabeligt
påvist, at havørredyngelen er den mest robuste og "mobber" lakseyngelen væk
de steder, hvor de findes sammen. Så havørreden i Gudenåen skal nok klare
sig også med laks i åen (det gjorde den jo i sagens natur også inden
Tangeværket).
- havørrederne har ligeså meget brug for passagen som laksene. Det samme har
i øvrigt helten, smelten, maj- og stavsildene samt den "fremmede" sandart
(her kan vi til gengæld tale om faunaforurening...)
- at det der vigtigt at alle kræfter sættes ind på at få den passage NU. Er
der først givet los på forlængelse med flere midlertidige koncessioner
bliver de svære nogensinde at få bugt med.
- at det også er vigtigt at få præciseret i sin indsigelse, at det skal være
en passageløsning, der VIRKER - ikke en billig miniudgave af et kort
omløbsstryg, som fortsat vil sikre, at al smolten (laks såvel som havørred)
går til i Tange Sø.
Så kom blot i gang med at skrive, og drop forbeholdene overfor
lakseprojektet. Laksen har afgjort en mission i en Gudenå, hvor der er skabt
passage - den kan altså sørge for dynamikken i "grusbanker" med "grus" i en
størrelse som ingen havørred kan flytte en millimeter. Og da vi ikke kan få
den oprindelige Gudenåstamme, må vi nøjes med det næstbedste, nemlig at åen
får en ny stamme. Og jo hurtigere vi kommer væk fra Put-&-Take forholdene,
som vi kender dem i dag, jo bedre.
Din bekymring for havørredens ve og vel er beundringsværdig, men har ingen
hold i virkeligheden. Skulle du mene det modsatte, må du komme med
referencer, der underbygger det. Der er masser af eksempler på "fredelig
sameksistens" både i Norge, Sverige og andre steder. Og emnet er undersøgt i
detaljer i adskillige videnskabelige sammenhænge. Der er derimod eksempler
på, at havørrederne har bredt sig, når laksene forsvandt, og de steder må
man vel antage, at havørrederne igen ville gå tilbage til deres "naturlige"
stade, hvis laksene blev genintroduceret. Det er blot ikke det, der var
tilfældet i Gudenåen. Her forsvandt både havørred og laks fra selve
Gudenåen, og havørrederne blev kun reddet på grund af ørredbestanden i
Lilleåen.
God fornøjelse med skriveriet...
Steen
| |
Alex Linaa (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Alex Linaa |
Dato : 12-08-02 16:56 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:aj8jj8$6db$1@sunsite.dk...
--klip en masse gode ting---
Ja det er jo rart at få modspil af en der ved hvad han snakker om. Jeg
tygger lige på'et, men der er da basis for radikale holdningsændringer
> Din bekymring for havørredens ve og vel er beundringsværdig, men har ingen
> hold i virkeligheden. Skulle du mene det modsatte, må du komme med
> referencer, der underbygger det. Der er masser af eksempler på "fredelig
> sameksistens" både i Norge, Sverige og andre steder.
Rent biologisk skal jeg ikke anfægte dine argumenter, men på det økonomiske
plan forholder det sig helt anderledes.
Har du nogensinde prøvet at betale for at fiske i Gaula, Driva, Namsen..Ja
alle de store norske lakseelve?
Hvis du har, så ved du også hvad der venter os når Gudenåen bliver en
storstilet lakseelv, nemlig et ekslusivt fiskevand for de få der kan betale
det, og uden for Hr. og fru Jensens muligheder.
/Alex
| |
Steen Lindkvist Niel~ (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 12-08-02 17:37 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d57db5c$0$27874$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Har du nogensinde prøvet at betale for at fiske i Gaula, Driva, Namsen..Ja
> alle de store norske lakseelve?
> Hvis du har, så ved du også hvad der venter os når Gudenåen bliver en
> storstilet lakseelv, nemlig et ekslusivt fiskevand for de få der kan
betale
> det, og uden for Hr. og fru Jensens muligheder.
Jo, jeg har da et par gange spildt mine penge på det norske laksefiskeri. Og
jeg tror ikke, vi ser den samme udvikling - men det er som sagt et "tror" og
det kræver, at der bakkes op om de foreninger, der er ved åen i dag. Til
gengæld for opbakningen skal de så sørge for en vis åbenhed. Men så TROR jeg
altså også på det!
I Norge er det også sådan, at de vald, der administreres af foreninger er
langt mere økonomisk overkommelige at fiske i - ikke mindst for nordmændene
selv. Og der er fortsat masser af økonomisk overkommelige laksevande i
Norge. Ligesom der i Danmark er de dyre havørredvande (Karup Å, Ribe Å,
Gudenåen m.fl.) og de billige ditto (Liver Å, Voer Å, Trend Å osv.) Og
økonomien i fiskeriet ved Gudenåen er allerede nu oppe på norsk niveau. Det
er den også ved Karup Å og andre steder. Forskellen til Norge er blot, at vi
er flere om at dele udgiften.
Der har jo allerede været flere lodsejere, der har forsøgt sig med at
"privatisere" fiskeriet - uden det store held. De undervurderede simpelt hen
det faktum, at det kræver en ikke helt ubetydelig arbejdsindsats at drive
fiskeriet - herunder ikke mindst, at de har en lovmæssig forpligtigelse til
at kontrollere fisketegn. Desuden vil de som privatpersoner være moms- og
skattepligtige af f.eks. dag- og årskortsalg. Dette er foreningerne fritaget
for, hvilket bl.a. DSF har hjulpet foreningerne med at få fastslået. Så
lodsejerne slipper også for en del bureaukrati, revisionsudgifter m.m. ved
at have et foreningsbaseret fiskeri.
Man skal heller ikke undervurdere betydningen af den naturoplevelse, som man
køber sig til i andre eksotiske laksenationer. Med al respekt for Gudenåen
og dens omgivelser, så er det altså ikke Mörrum eller Numedalslågen. Og det
er altså en væsentlig del af prisen.
Det, der efter min opfattelse kræves, for at bevare foreningsfiskeriet og
dermed åbenheden og det rimelige prisniveau, er at foreningerne ud over
økonomien kan bidrage med den frivillige arbejdskraft. Det er betingelsen
for moms- og skattefriheden og det er betingelsen for velfungerende
adgangsforhold og vandpleje. Og det er her opbakningen kommer ind i
billedet. Bestyrelserne skal have opbakning, helst i form af arbejdshold,
der kan være med til at sørge for det frivillige arbejde. Og bestyrelserne
skal være "professionelle" nok til at påskønne dette og i øvrigt lave et
stykke solidt håndværk i foreningsledelse. Det kan ikke hjælpe i fremtiden,
at bestyrelsen kommer til at bestå af de, der ikke højt nok råbte "nej tak"
til en bestyrelsesplads - det skal være folk, der har lyst og har hjertet
med.
Nå, det kunne jeg blive ved med i lang tid, dette her. Folk, der kender mig
fra DSF vil nikke genkendende til ordene og kender også den timelange
fortsættelse.... Men jeg synes lige, det skulle med....!
Steen
| |
Alex Linaa (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Alex Linaa |
Dato : 12-08-02 18:03 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:aj8ofn$p40$1@sunsite.dk...
> Man skal heller ikke undervurdere betydningen af den naturoplevelse, som
man
> køber sig til i andre eksotiske laksenationer. Med al respekt for Gudenåen
> og dens omgivelser, så er det altså ikke Mörrum eller Numedalslågen. Og
det
> er altså en væsentlig del af prisen.
For danske laksefiskere, er omgivelserne ved Numedalslågen en eksotisk
oplevelse.
For Karl Heinz Seiffenbaffler fra Freiburg er det Danmark der trækker. Der
er altså en hulens masse tyskere der fisker inden for en overkommelig
afstand fra Danmark, så jeg vil være lidt forsigtig med at forklejne det
økonomiske aspekt i Gudenåen som lakseeldorado.
/Alex
| |
Steen Lindkvist Niel~ (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 12-08-02 23:57 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d57eae2$0$27850$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> For Karl Heinz Seiffenbaffler fra Freiburg er det Danmark der trækker. Der
> er altså en hulens masse tyskere der fisker inden for en overkommelig
> afstand fra Danmark, så jeg vil være lidt forsigtig med at forklejne det
> økonomiske aspekt i Gudenåen som lakseeldorado.
Hej Alex
Jeg troede engang, at det kunne gå så galt, og at pengestærke tyskere ville
stå i kø efter danske fiskevande. Men som nævnt tror jeg det ikke længere,
hvis vi altså selv som lystfiskere gør en indsats.
Ribe Å-systemet er et godt eksempel. Masser af havørred og pænt med laks og
et stort potentiale til flere. Tæt på Tyskland, og gennem næsten 20 år
grundigt opreklameret i de tyske blade, ikke mindst via Jens Ploug Hansens
skriverier og fotos. Alligevel er der åbenbart ikke nogen tyske konsortier
eller andre pengestærke interesser, der har haft lyst til at investere de
250 - 300.000 kr, som der skal til at købe fiskeriet i Ribe Vesterå, endda
selvom fiskeriet faktisk sidste år blev udbudt ledigt. Og jeg kender ganske
enkelt ikke til nogen tilfælde, hvor danske lystfiskere er blevet overbudt
af tyskerne, på trods af, at advarselslamperne mod dette allerede blev tændt
først i '80'erne.
Så jeg tror ikke på truslen fra det sydlige herrefiskerfolk længere. Især
ikke ved Gudenåen. De er sgu' for nærige, de prøjsere! Og vores lodsejere
havde det skidt med tysk i skolen.... eller hvad det nu er der gør det
Steen
| |
Alex Linaa (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Alex Linaa |
Dato : 13-08-02 07:21 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> wrote in message
news:aj9eok$mon$1@sunsite.dk...
---klip endnu en masse gode argumenter---
> Så jeg tror ikke på truslen fra det sydlige herrefiskerfolk længere. Især
> ikke ved Gudenåen. De er sgu' for nærige, de prøjsere! Og vores lodsejere
> havde det skidt med tysk i skolen.... eller hvad det nu er der gør det
Det er da utroligt som du stille og roligt piller ens bedste fordomme fra
hinanden
Men vi fik da en debat ud af det, og jeg har lært en masse nyt.
Hurra for DFL!
/Alex
| |
Steen Lindkvist Niel~ (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 13-08-02 16:29 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d58a532$0$27838$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Det er da utroligt som du stille og roligt piller ens bedste fordomme fra
> hinanden
Hvis det er fordomme, der bliver pillet fra hinanden er det vel fint nok.
Det var værre, hvis det var illusioner, drømme og visioner
>
> Men vi fik da en debat ud af det, og jeg har lært en masse nyt.
Ja, det er rart med meningsudvekslinger i en god atmosfære -som jeg synes
der er i denne debat. Men jeg synes jo også at jeg har ret, og så er det
lidt lettere......
> Hurra for DFL!
Hvad er DFL???
Steen
| |
Alex Linaa (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Alex Linaa |
Dato : 13-08-02 22:02 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:ajb99b$h5t$1@sunsite.dk...
> Hvad er DFL???
dk.fritid.lystfiskeri !!!!
Du er da vist kun en kvasi-nørd Steen
/Alex (100% nørd)
| |
Steen Lindkvist Niel~ (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 13-08-02 23:19 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d59746a$0$27658$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Du er da vist kun en kvasi-nørd Steen
>
Indrømmet - jeg har gennem lang tid mistet forbindelsen til usenet. Jeg
havde forgæves forsøgt mig med Dansk Forening for Lommefilosofi og lignende,
som kunne forkortes DFL.
Steen
| |
David A. D. Konrad (13-08-2002)
| Kommentar Fra : David A. D. Konrad |
Dato : 13-08-02 09:34 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:aj8jj8$6db$1@sunsite.dk...
(...)
> - havørrederne har ligeså meget brug for passagen som laksene. Det samme
har
> i øvrigt helten, smelten, maj- og stavsildene samt den "fremmede" sandart
> (her kan vi til gengæld tale om faunaforurening...)
Sandarten har da fundet ubrugt en niche, hvor den gør gavn, så er det ikke
at stramme buen at tale om "forurening"?
| |
Gert Nielsen (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Gert Nielsen |
Dato : 13-08-02 19:10 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d575385$0$51575$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hvad gør man lige, når man gerne vil støtte nedlæggelsen af Tangeværket og
> bakke op opmkring fri passage gennem Gudenåen, men IKKE vil støtte
> århundredets faunaforurening med irske laks i en dansk å?
>
> Hvorfor er der ingen der bekymrer sig om åens naturlige havørredstamme,
som
> laksen givet kommer til at udrydde hvis man fortsætter med at hælde disse
> unaturlige bæster i åen?
>
> vh
> Alex
>
Hvis man kan få en god faunapassage ved Tange sø tror jeg at man måske kan
få
en selvproducerende laksestamme, selv havde jeg fanget 4 laks i Gudenåen,
inden
Bruusgård begyndte at sætte smolt ud. Nedenfor værket har de ikke en chance
bl.a. fordi
der ikke er gydepladser men også fordi søen har en stor produktion af alger
der påvirker vandet
langt ned , hvis de kom forbi mener jeg de havde en mulighed for at klare
sig selv (ikke lige dem
jeg fangede men hvorfor skulle de være alene)
Da man byggede dæmningen uddøde laksen og 60% af havørredbestanden forsvandt
derfor vil en
passage i høj grad også gavne ørreden fordi dens gydepladser er i de små
vandløb,
En anden ting er at jeg mener der skal være en faunapassage det kan ikke
være i orden at Danmarks
største vandløb skal være spærret en 1/4 oppe i åen for at have en robane og
et arbejdende museum.
Hvad der vil bruge den ved jeg ikke havørred og laks som jeg har skrevet men
også stamsild majsild
flod-og havlambret af fisk
MVH Gert
| |
Henrik Leth (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Leth |
Dato : 12-08-02 08:11 |
|
@nospam@a@linaa.com writes:
>Hvad gør man lige, når man gerne vil støtte nedlæggelsen af Tangeværket og
>bakke op opmkring fri passage gennem Gudenåen, men IKKE vil støtte
>århundredets faunaforurening med irske laks i en dansk å?
Da den oprindelige Gudenålaks ikke længere eksisterer, er der vel ikke
noget alternativ....
>
>
>Hvorfor er der ingen der bekymrer sig om åens naturlige havørredstamme,
>som
>laksen givet kommer til at udrydde hvis man fortsætter med at hælde disse
>unaturlige bæster i åen?
>
>vh
>Alex
Der gøres et kæmpe (frivilligt) arbejde for at vedligeholde
Gudenå-systemets ørredstammer. Der er vist heller ingen dokumentation
for at laksene udkonkurrerer ørrederne. Bl.a. benytter laks og ørred
forskellige gydepladser.
Udover forureningen er redskabsfiskeriet (det lovlige såvel som det
ulovlige) i fjorden og i fjordmundingen den største trussel for
vandrefiskene.
Du kan altså roligt støtte forslaget vedrørende Gudenåens passage uden om
Tange Sø
***
Henrik Leth
http://home4.inet.tele.dk/leth
***
| |
Alex Linaa (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Alex Linaa |
Dato : 12-08-02 08:53 |
|
"Henrik Leth" <henrik_leth@net.dialog.dk> wrote in message
> Da den oprindelige Gudenålaks ikke længere eksisterer, er der vel ikke
> noget alternativ....
Jo da: Lad være!!!!
På samme måde som man skal lade være med at sætte bævere ud i Klosterhede,
vildsvin i Sønderjylland, moskusokser på Anholt.....Find selv på flere
reelle og opdigtede skrækscenarier af faunaforurening.
> Der gøres et kæmpe (frivilligt) arbejde for at vedligeholde
> Gudenå-systemets ørredstammer.
Det er vel ikke noget mål, men derimod midlet til at forhindre at også
havørreden bliver udryddet.
Jo besværligere man gør den naturlige formering, jo mere må man intensivere
"førstehjælpen", det er da den omvendte verden at tilsigte.
Min frygt er, at når/hvis laksene bliver spredt i hele åsystemet, vil fokus
ganske automatisk forsvinde fra den naturlige havørredstamme. Der er i
lystfiskerkredse noget mere status i laks end i havørreder, og kombineret
med de økonomiske perspektiver i at have en lakseførende å, tror jeg det ser
mere end sort ud for den naturlige fauna.
Nordeuropas største Put & take!
> Der er vist heller ingen dokumentation
> for at laksene udkonkurrerer ørrederne. Bl.a. benytter laks og ørred
> forskellige gydepladser.
Nu er det p.t. ikke så mange gydepladser til rådighed, så havørrederne
bliver nødt til at dele dem med laksen. Laksen gyder senere end havørreden,
så hvor tror du havørredens æg havner når gydegruset udgraves af en stærk
laksehale?
> Udover forureningen er redskabsfiskeriet (det lovlige såvel som det
> ulovlige) i fjorden og i fjordmundingen den største trussel for
> vandrefiskene.
Fordi der er større problemer, skal man vel ikke afholde sig fra at løse de
mindre, eller slet og ret forstærke dem?
> Du kan altså roligt støtte forslaget vedrørende Gudenåens passage uden om
> Tange Sø
Jeg støttede gerne et lovforslag om at jævne både Tangeværket og Brusgaard
med jorden.
Men så længe Tangeværket debatteres i sammenhæng med den føromtalte
faunaforurening, må jeg nok hælde til den anskuelse at tingenes tilstand
ikke bliver bedre af denne kombination.
/Alex
| |
David A. D. Konrad (12-08-2002)
| Kommentar Fra : David A. D. Konrad |
Dato : 12-08-02 09:04 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d576949$0$27649
> Det er vel ikke noget mål, men derimod midlet til at forhindre at også
> havørreden bliver udryddet.
> Jo besværligere man gør den naturlige formering, jo mere må man
intensivere
> "førstehjælpen", det er da den omvendte verden at tilsigte.
> Min frygt er, at når/hvis laksene bliver spredt i hele åsystemet, vil
fokus
> ganske automatisk forsvinde fra den naturlige havørredstamme. Der er i
> lystfiskerkredse noget mere status i laks end i havørreder, og kombineret
> med de økonomiske perspektiver i at have en lakseførende å, tror jeg det
ser
> mere end sort ud for den naturlige fauna.
Der er jo også noget der hedder biodiversistet - desto flere arter desto
bedre. Laks udkonkurrerer mig bekendt ikke havørreder i en å - svjh gyder de
feks i forskellige miljøer.
> Nordeuropas største Put & take!
Tja - det gælder vel også majoriteten af havørreder. Hvis ikke der blev sat
så mange ørreder ud ville der sikkert være forsvindende få af dem, i forhold
til i dag.
> > Der er vist heller ingen dokumentation
> > for at laksene udkonkurrerer ørrederne. Bl.a. benytter laks og ørred
> > forskellige gydepladser.
>
> Nu er det p.t. ikke så mange gydepladser til rådighed, så havørrederne
> bliver nødt til at dele dem med laksen. Laksen gyder senere end
havørreden,
> så hvor tror du havørredens æg havner når gydegruset udgraves af en stærk
> laksehale?
Man har faktisk evnet at skabe kunstige/eller reetablere gydepladser andre
steder - også i Sverige, så mon ikke man kunne løse dette problem også?
| |
Alex Linaa (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Alex Linaa |
Dato : 12-08-02 09:33 |
|
"David A. D. Konrad" <david_konrad@hotmail.com> wrote in message
> Der er jo også noget der hedder biodiversistet - desto flere arter desto
> bedre. Laks udkonkurrerer mig bekendt ikke havørreder i en å - svjh gyder
de
> feks i forskellige miljøer.
Det er en "noget" snæver udlægning af biodiversitet.
Kan vi ikke blive enige om, at biodiversitet = "Flere arter der
komplementerer hinanden er bedre end få arter"?
Nu er der ikke så mange "milløer" (Læs gydepladser) i Gudenåsystemet, så
selvfølgelig kommer de til at konkurrere. De kommer i hvert tilfælde til at
konkurrere kraftigt i lystfiskeres bevidsthed, og her kommer havørreden til
kort.
> Tja - det gælder vel også majoriteten af havørreder. Hvis ikke der blev
sat
> så mange ørreder ud ville der sikkert være forsvindende få af dem, i
forhold
> til i dag.
Med den ret så væsentlige forskel, at havørredstammerne er oprindelige, og
derfor tilpasset åen!
> Man har faktisk evnet at skabe kunstige/eller reetablere gydepladser andre
> steder - også i Sverige, så mon ikke man kunne løse dette problem også?
Sådan et "problem" skal løses FØR man bevidstløst hælder tonsvis af fisk ud
i en å, ikke efter.
Det er i mine øjne ikke et gennemtænkt og gennemarbejdet
naturgenopretningsprojekt, men derimod et et gigantisk design-projekt hvor
økonomiske og lystfiskerinteresser tilgodeses i første række, mens naturen
igen må halte efter.
/Alex
| |
David A. D. Konrad (12-08-2002)
| Kommentar Fra : David A. D. Konrad |
Dato : 12-08-02 10:18 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d5772ad$0$27663
> Det er en "noget" snæver udlægning af biodiversitet.
> Kan vi ikke blive enige om, at biodiversitet = "Flere arter der
> komplementerer hinanden er bedre end få arter"?
Jo.
> Nu er der ikke så mange "milløer" (Læs gydepladser) i Gudenåsystemet, så
> selvfølgelig kommer de til at konkurrere. De kommer i hvert tilfælde til
at
> konkurrere kraftigt i lystfiskeres bevidsthed, og her kommer havørreden
til
> kort.
Omvendt kunne man forestille sig, at det lettere pres på havørreden ville
være til dens fordel? Havørreden er efterhånden en temmelig jaget fisk, der
altid er i farezonen for at blive fanget - i åen, ved kysten og sågar også
ude på det åbne hav, med al det avancerede trollingfiskeri der er blevet
populært op igennem 90'erne. Men det er måske en kende naivt. Jeg synes dog
også lidt at din modstand dufter lidt af en "vi ved hvad vi har, og ikke
hvad vi får" filosofi. Jeg er ikke i tvivl om, at det meget arbejde de
sidste mange år med udsætninger og restaureringer af vandløb, stammer og
gydepladser har været til ørredens fordel, til naturens fordel og ikke
mindst også til lystfiskernes og naturelskernes fordel - hvorfor skulle det
samme ikke blive tilfældet med laksen? Ørreder og laks har levet side om
side i Danmark i årtusinder, så det er jo ikke ligefremt naturstridigt at
forsøge at retablere en laksebestand.
> > Tja - det gælder vel også majoriteten af havørreder. Hvis ikke der blev
> sat
> > så mange ørreder ud ville der sikkert være forsvindende få af dem, i
> forhold
> > til i dag.
>
> Med den ret så væsentlige forskel, at havørredstammerne er oprindelige, og
> derfor tilpasset åen!
Hmmm - i hvor høj grad er det tilfældet? Måske er 90% af alle havørreder i
Danmark udsætningsfisk - og det er da langt fra alle udsætningsfisk der
stammer fra den stamme, de udsættes til - eller hur? Ærlig talt ved jeg ikke
hvordan kutumen er i dag, i forhold tilo slutningen af 80'erne.
> > Man har faktisk evnet at skabe kunstige/eller reetablere gydepladser
andre
> > steder - også i Sverige, så mon ikke man kunne løse dette problem også?
>
> Sådan et "problem" skal løses FØR man bevidstløst hælder tonsvis af fisk
ud
> i en å, ikke efter.
Helt enig.
> Det er i mine øjne ikke et gennemtænkt og gennemarbejdet
> naturgenopretningsprojekt, men derimod et et gigantisk design-projekt hvor
> økonomiske og lystfiskerinteresser tilgodeses i første række, mens naturen
> igen må halte efter.
Måske har du ret.
| |
Alex Linaa (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Alex Linaa |
Dato : 12-08-02 11:37 |
|
"David A. D. Konrad" <david_konrad@hotmail.com> wrote in message
news:aj7ugh$cmg$1@sunsite.dk...
>
> Omvendt kunne man forestille sig, at det lettere pres på havørreden ville
> være til dens fordel? Havørreden er efterhånden en temmelig jaget fisk,
der
> altid er i farezonen for at blive fanget - i åen, ved kysten og sågar også
> ude på det åbne hav, med al det avancerede trollingfiskeri der er blevet
> populært op igennem 90'erne. Men det er måske en kende naivt.
Som Henrik ganske rigtigt skriver, så er det ikke lystfiskerne der lægger
det største pres på havørrederne, men derimod hvad de udsættes for før de
går op i åen.
Men hvis vi lystfiskere går i "lakse-selvsving", forstået på den måde at vi
hellere bruger ressourcerne på at ophjælpe laksebestanden i stedet for
havørredbestanden, så ser det skidt ud for havørreden.
> Jeg synes dog
> også lidt at din modstand dufter lidt af en "vi ved hvad vi har, og ikke
> hvad vi får" filosofi.
Når man foretager sig ting i naturen og ikke ved hvad man får, så viser
historien at vi de fleste gange får meget store utilsigtede konsekvenser.
Mht. fiskeriet tror jeg godt jeg ved hvad vi får hvis hele Gudenåen bliver
lakseførende: Et dyrt utilgængeligt fiskevand som de færreste har råd til
eller mulighed for at fiske i. Så er det slut med at stå og hyggefiske efter
stallinger ved Uldum.
Jeg kunne tilslutte mig en model hvor man fjernede Tangeværket, og lod de
fisk der pt. naturligt forekommer i åen sprede sig til hele systemet. Når
man så har overblik over de betingelser åens øvre løb tilbyder
trækkende/gydende fisk, kan man begynde at overveje om der er plads til at
introducere endnu en art. Det primære må være at sikre åens nuværende
havørredbestand betingelser så de kan nærme sig en tilstand hvor de er
selvreproducerende.
Det helt kritisable ved den nuværende politik er, at man har hældt en
fiskepopulation ud i åen, som man på forhånd vidste der ingen
levebetingelser var for. Det er hvad jeg betegner som snævertsynede
minoritetsinteresser, uden tanke for konsekvenserne på økosystemet.
> Jeg er ikke i tvivl om, at det meget arbejde de
> sidste mange år med udsætninger og restaureringer af vandløb, stammer og
> gydepladser har været til ørredens fordel, til naturens fordel og ikke
> mindst også til lystfiskernes og naturelskernes fordel - hvorfor skulle
det
> samme ikke blive tilfældet med laksen? Ørreder og laks har levet side om
> side i Danmark i årtusinder, så det er jo ikke ligefremt naturstridigt at
> forsøge at retablere en laksebestand.
På sin vis har du ret, men betingelserne er markant anderledes i dag, end
for tusinder af år siden.
Den svageste (laksen) bukkede under, mens havørreden klarede at overleve de
nye livsbetingelser efter etableringen af Tangeværket. Hvis man favoriserer
den svage er jeg bange for, at havørreden bliver den svage i den nye
designede natur, og det ville være en tragedie.
/Alex
| |
David A. D. Konrad (13-08-2002)
| Kommentar Fra : David A. D. Konrad |
Dato : 13-08-02 09:46 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d578fcb$0$88348
> Som Henrik ganske rigtigt skriver, så er det ikke lystfiskerne der lægger
> det største pres på havørrederne, men derimod hvad de udsættes for før de
> går op i åen.
Akja - men presset er immervæk blevet større de seneste 15-20 år.
> Men hvis vi lystfiskere går i "lakse-selvsving", forstået på den måde at
vi
> hellere bruger ressourcerne på at ophjælpe laksebestanden i stedet for
> havørredbestanden, så ser det skidt ud for havørreden.
Ja, men er der noget der tyder på, at ressourcerne til lakseprojekter i
overvejende grad tages af de eksisterende midler der ellers ville gå til
ørredprojekterne?
> > Jeg synes dog
> > også lidt at din modstand dufter lidt af en "vi ved hvad vi har, og ikke
> > hvad vi får" filosofi.
>
> Når man foretager sig ting i naturen og ikke ved hvad man får, så viser
> historien at vi de fleste gange får meget store utilsigtede konsekvenser.
Ja. Det er historien fyldt med eksempler på.
> Mht. fiskeriet tror jeg godt jeg ved hvad vi får hvis hele Gudenåen bliver
> lakseførende: Et dyrt utilgængeligt fiskevand som de færreste har råd til
> eller mulighed for at fiske i.
Det er faktisk slet ikke nogen specielt usandsynlig mulighed - omvendt er
det jo allerede således, at en del fiskeri i de gode jyske åer er forbeholdt
en skare udemokratisk indstillede individder - så problemet vil nok snarere
blive større, end det egentlig vil _opstå_.
> Så er det slut med at stå og hyggefiske efter
> stallinger ved Uldum.
> Jeg kunne tilslutte mig en model hvor man fjernede Tangeværket, og lod de
> fisk der pt. naturligt forekommer i åen sprede sig til hele systemet. Når
> man så har overblik over de betingelser åens øvre løb tilbyder
> trækkende/gydende fisk, kan man begynde at overveje om der er plads til at
> introducere endnu en art. Det primære må være at sikre åens nuværende
> havørredbestand betingelser så de kan nærme sig en tilstand hvor de er
> selvreproducerende.
Jeg er slet ikke uenig. Jeg synes da heller ikke, at man blot skal begynde
tankeløst at hælde tusinder af smolt ud i åen.
> Det helt kritisable ved den nuværende politik er, at man har hældt en
> fiskepopulation ud i åen, som man på forhånd vidste der ingen
> levebetingelser var for. Det er hvad jeg betegner som snævertsynede
> minoritetsinteresser, uden tanke for konsekvenserne på økosystemet.
Mener du ikke der er levebetingelser for laks?
> > Jeg er ikke i tvivl om, at det meget arbejde de
> > sidste mange år med udsætninger og restaureringer af vandløb, stammer og
> > gydepladser har været til ørredens fordel, til naturens fordel og ikke
> > mindst også til lystfiskernes og naturelskernes fordel - hvorfor skulle
> det
> > samme ikke blive tilfældet med laksen? Ørreder og laks har levet side om
> > side i Danmark i årtusinder, så det er jo ikke ligefremt naturstridigt
at
> > forsøge at retablere en laksebestand.
>
> På sin vis har du ret, men betingelserne er markant anderledes i dag, end
> for tusinder af år siden.
> Den svageste (laksen) bukkede under, mens havørreden klarede at overleve
de
> nye livsbetingelser efter etableringen af Tangeværket. Hvis man
favoriserer
> den svage er jeg bange for, at havørreden bliver den svage i den nye
> designede natur, og det ville være en tragedie.
Jeg kan ikke vurdere om du har ret - men det lyder som om, at der findes
gode argumenter for flere forskellige holdninger.
| |
Steen Lindkvist Niel~ (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 12-08-02 16:11 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d576949$0$27649$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Nu er det p.t. ikke så mange gydepladser til rådighed, så havørrederne
> bliver nødt til at dele dem med laksen. Laksen gyder senere end
havørreden,
> så hvor tror du havørredens æg havner når gydegruset udgraves af en stærk
> laksehale?
Hej Alex
Her er du galt afmarcheret. Laksen gyder tidligere end havørreden og ikke
senere. Bl.a. derfor er der tidlig fredning i de vestjyske laksevandløb -
dette er ikke indført af hensyn til havørreden, men af hensyn til laksen
Steen
| |
Alex Linaa (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Alex Linaa |
Dato : 12-08-02 16:50 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:aj8jja$6db$2@sunsite.dk...
>
> Her er du galt afmarcheret. Laksen gyder tidligere end havørreden og ikke
> senere. Bl.a. derfor er der tidlig fredning i de vestjyske laksevandløb -
> dette er ikke indført af hensyn til havørreden, men af hensyn til laksen
Tak fordi du fik mig "marcheret" på rette spor Steen
/Alex
| |
Hobi (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Hobi |
Dato : 12-08-02 16:24 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d576949$0$27649$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Henrik Leth" <henrik_leth@net.dialog.dk> wrote in message
> > Da den oprindelige Gudenålaks ikke længere eksisterer, er der vel ikke
> > noget alternativ....
>
> Jo da: Lad være!!!!
[CUT]
Man kunne jo også bruge Laks fra andre danske vandløb, eks. fra Skjern å.
> > Der gøres et kæmpe (frivilligt) arbejde for at vedligeholde
> > Gudenå-systemets ørredstammer.
>
> Det er vel ikke noget mål, men derimod midlet til at forhindre at også
> havørreden bliver udryddet.
> Jo besværligere man gør den naturlige formering, jo mere må man
intensivere
> "førstehjælpen", det er da den omvendte verden at tilsigte.
> Min frygt er, at når/hvis laksene bliver spredt i hele åsystemet, vil
fokus
> ganske automatisk forsvinde fra den naturlige havørredstamme.
[CUT]
Focus på på havørreden i Skjern å er ikke forsvundet, så hvorfor skulle den
forsvinde i Gudenåen...?
I øvrigt er der - som en anden skriver - ikke nogen naturlig bestand af
havørred, da stort set alle havørreder i Gudenåen er fra udsatte fisk,
ligesom den er det i de fleste danske vandløb.
>
> > Der er vist heller ingen dokumentation
> > for at laksene udkonkurrerer ørrederne. Bl.a. benytter laks og ørred
> > forskellige gydepladser.
>
> Nu er det p.t. ikke så mange gydepladser til rådighed, så havørrederne
> bliver nødt til at dele dem med laksen. Laksen gyder senere end
havørreden,
> så hvor tror du havørredens æg havner når gydegruset udgraves af en stærk
> laksehale?
Havørreden vil typisk gyde i de allerøverste dele af et vandløb ( læs : i
småbækkene ), hvor Laksen gyder på dybere vand.
I øvrigt vil der jo også blive åbnet op for mange flere gydepladser til
havørreder, hvis der laves en ordentlig løsning ved tangeværket. En
ordentlig løsning ville være, at fjerne Tange sø, og lave så Tangeværket er
isoleret fra åen. Hvis man vil opretholde værket som turistattraktion, kan
man lave et lille recirkuleret vandløb, uden forbindelse med Gudenåen. Så
kan man jo bruge noget af den "enorme" mængde strøm, værket producerer til,
at drive en pumpe.
> > Udover forureningen er redskabsfiskeriet (det lovlige såvel som det
> > ulovlige) i fjorden og i fjordmundingen den største trussel for
> > vandrefiskene.
>
> Fordi der er større problemer, skal man vel ikke afholde sig fra at løse
de
> mindre, eller slet og ret forstærke dem?
Nej hvorfor ikke forsøge, at løse dem alle.... Det kunne jo være at der på
længere sigt kunne blive så mange Laks, at der var nok til at
fritidsfiskerne også kunne få lov til at fange nogle....
> > Du kan altså roligt støtte forslaget vedrørende Gudenåens passage uden
om
> > Tange Sø
>
> Jeg støttede gerne et lovforslag om at jævne både Tangeværket og Brusgaard
> med jorden.
> Men så længe Tangeværket debatteres i sammenhæng med den føromtalte
> faunaforurening, må jeg nok hælde til den anskuelse at tingenes tilstand
> ikke bliver bedre af denne kombination.
Jeg er enig i, at brusgaardlaksen ikke er den rigtige, at avle på, men så
find dog en dansk laks, at arbejde videre med...
--
MVH
Hobi
--
Mail : Mailto:hobi@post8.tele.dk
Homepage : Http://home8.inet.tele.dk/hobi
Den tid som gik med at fiske, fratrækker guderne ikke den afmålte levetid.
--
| |
Steen Lindkvist Niel~ (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 12-08-02 16:42 |
|
"Hobi" <Hobi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3d57d315$0$53025$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Man kunne jo også bruge Laks fra andre danske vandløb, eks. fra Skjern å.
>
Det kan man ikke. Veterinærmyndighederne forbyder nemlig udveksling af
Skjern Å fisk med Gudenåen (og i øvrigt også Storåen) på grund af veterinære
forhold. Det samme gør sig gældende i forhold til ørrederne. Faktisk må man
ikke engang bringe Skjern Å fisk til karantænestationen på Brusgård, hvor
Gudenå-laksene produceres. Derudover er der det praktiske forhold, at der
ikke fanges moderfisk nok til at forsyne Gudenåen.
> Focus på på havørreden i Skjern å er ikke forsvundet, så hvorfor skulle
den
> forsvinde i Gudenåen...?
> I øvrigt er der - som en anden skriver - ikke nogen naturlig bestand af
> havørred, da stort set alle havørreder i Gudenåen er fra udsatte fisk,
> ligesom den er det i de fleste danske vandløb.
Forkert. Havørreden i Gudenåen er den oprindelige. Siden man først i '50erne
begyndte på systematiske udsætninger i Gudenåen har man brugt yngel fra
moderfisk fanget i Lilleåen, der er tilløb til Gudenåen. Derudover har en
lille bestand overlevet i et par af de små tilløb til Gudenåen (Tjærebækken,
Gullev Bæk, Keldbæk, Skibelund Bæk). Der er dog også i perioder brugt fisk
fra kommercielle dambrug, men erfaringerne fra bl.a. Karup Å og åerne i
Vesthimmerland viser, at disse ikke sætter sig genetiske spor i
havørredbestanden. Faktisk er det spild af penge at udsætte dambrugsfisk.
Bestanden med base i Lilleåen udgør den største del af Gudenåens bestand.
Faktisk producerer Lilleåen ca. 4 gange så mange smolt i forhold til
vandløbsstørrelsen som Ribe Å og Karup Å, og i modsætning til disse to er
det kun ca. 6% af smolten, der stammer fra udsætninger. I de to førnævnte er
det langt over halvdelen. Men i alle tilfældene er der tale om yngel, der
kommer fra "rigtige" moderfisk, og derfor hører til, hvor de bliver sat ud.
Bestanden opstrøms Lilleåen stammer dels fra de oprindelige bestande i
småvandløbene, dels fra udsætninger af yngel fra moderfisk, fanget i
Gudenåen på strækningen, og dermed også hjemmehørende. Skælprøver har vist,
at en forbavsende lille del af de optrækkende fisk er udsat som smolt. De
fleste er opvokset naturligt i de små tilløb, som kan producere ganske
betragtelige mængder havørreder.
Steen
| |
Hobi (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Hobi |
Dato : 12-08-02 22:36 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:aj8l9b$cpe$1@sunsite.dk...
>
> "Hobi" <Hobi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d57d315$0$53025$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> >
> > Man kunne jo også bruge Laks fra andre danske vandløb, eks. fra Skjern
å.
> >
> Det kan man ikke. Veterinærmyndighederne forbyder nemlig udveksling af
> Skjern Å fisk med Gudenåen (og i øvrigt også Storåen) på grund af
veterinære
> forhold. Det samme gør sig gældende i forhold til ørrederne. Faktisk må
man
> ikke engang bringe Skjern Å fisk til karantænestationen på Brusgård, hvor
> Gudenå-laksene produceres. Derudover er der det praktiske forhold, at der
> ikke fanges moderfisk nok til at forsyne Gudenåen.
Jeg anfægter ikke at Gudenåen er i en anden veterinærklasse, men det kunne
der jo laves om på....
Til gengæld vil det fuldt ud være muligt, at forsyne Gudenåen med Laks fra
Skjern å, da vi de sidste år har fanget fuld portion i forhold til de
nuværende begrænsninger ( 50 liter ), og det på relativ kort tid i forhold
til for blot få år siden.
> > Focus på på havørreden i Skjern å er ikke forsvundet, så hvorfor skulle
> den
> > forsvinde i Gudenåen...?
> > I øvrigt er der - som en anden skriver - ikke nogen naturlig bestand af
> > havørred, da stort set alle havørreder i Gudenåen er fra udsatte fisk,
> > ligesom den er det i de fleste danske vandløb.
>
> Forkert. Havørreden i Gudenåen er den oprindelige.
[CUT]
Skælprøver har vist,
> at en forbavsende lille del af de optrækkende fisk er udsat som smolt. De
> fleste er opvokset naturligt i de små tilløb, som kan producere ganske
> betragtelige mængder havørreder.
[CUT]
Jeg må sikkert hellere bøje mig, og i stedet for, at blive påståelig, glæde
mig over, hvis det forholder sig sådan.
Jeg fastholder dog, at Laksen naturligt gyder i hovedvandløbet og at der
ikke er store chancer for, at havørredens æg bliver knust uder Laksens
gydning.
--
MVH
Hobi
--
Mail : Mailto:hobi@post8.tele.dk
Homepage : Http://home8.inet.tele.dk/hobi
Den tid som gik med at fiske, fratrækker guderne ikke den afmålte levetid.
--
| |
Steen Lindkvist Niel~ (12-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 12-08-02 23:35 |
|
"Hobi" <Hobi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3d582a45$0$43912$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg anfægter ikke at Gudenåen er i en anden veterinærklasse, men det kunne
> der jo laves om på....
> Til gengæld vil det fuldt ud være muligt, at forsyne Gudenåen med Laks fra
> Skjern å, da vi de sidste år har fanget fuld portion i forhold til de
> nuværende begrænsninger ( 50 liter ), og det på relativ kort tid i forhold
> til for blot få år siden.
Der er to måder at ændre den veterinære klassificering:
1. Hold dambrugene i Skjern Å systemet frit for virus-sygdomme i 10 år. Så
bliver den automatisk A-zone ligesom Gudenåen og Storåen. Eller hold
dambrugene virusfrie i 4 år under skarp overvågning (som de selv skal
betale), så kan der måske fås en dispensation. Disse betingelser blev
meddelt til dambrugerne på et "krisemøde" i Herning for 10 år siden af
veterinærmyndighederne i anledning af EU's indførsel af nye VHS-zoner. I
øvrigt kunne Skjern Å på daværende tidspunkt ikke opnå dispensationen, da
man havde eksisterende udbrud af sygdomme, og jeg tvivler på, at situationen
er anderledes i dag.
2. Aktiver hele EU-bureaukratiet og lav zonerne om. Det kræver at man løber
nogle alvorlige veterinære risici, især med Egtved-syge, og der står mange
millioner eksportkroner på spil. På ovennævnte møde var jeg ved at tabe
underkæben, da en enkelt dambruger tilbød at betale for samtlige dambrugs
udgifter til den intensive kontrol, blot for at kunne få åbnet for eksporten
fra sine egne dambrug. Der var dengang tale om en millionudgift hvert år,
men han gad ikke bruge så meget tid på diskussion af småpenge....
Ingen af delene er vel realistisk. Jeg vil tro, at løsning 1 er den mest
realistiske - om ikke andet kan man jo blot nedlægge alle dambrug undtagen
Skjern Fiskepark
Hvad angår rognmængden er det jo også vigtigt, at ikke alle moderfiskene
bliver hevet på land for at blive strøget. Og det eventuelle overskud af
rogn, der måtte være, skal mig bekendt bruges i de vestvendte vandløb (minus
Storåen), hvor der så rigeligt er brug for den.
> Jeg må sikkert hellere bøje mig, og i stedet for, at blive påståelig,
glæde
> mig over, hvis det forholder sig sådan.
Jamen, der er da masser at glæde sig over i Gudenåen! Faktisk går det
rigtigt godt. I denne måned skal vi have undersøgt tilløbene inklusive
Lilleåens vandsystem, og vi forventer faktisk et resultat, der betyder, at
udsætningsplanen for ørred i Lillåen kan fjernes totalt. Det er i så fald
det første større vandsystem, der er selvreproducerende.
> Jeg fastholder dog, at Laksen naturligt gyder i hovedvandløbet og at der
> ikke er store chancer for, at havørredens æg bliver knust uder Laksens
> gydning.
Det er vi næsten enige om - bortset fra, at laksene altså også stikker
snuden ind i de større tilløb og gyder. Men da de gyder tidligere end
havørrederne bliver det altså lakserognen, der bliver gravet op, så
havørrederne i den sidste ende trækker det længste strå.
Steen
| |
Karsten Hammer Hanse~ (14-08-2002)
| Kommentar Fra : Karsten Hammer Hanse~ |
Dato : 14-08-02 07:37 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> wrote in message
news:aj9dg5$j4m$1@sunsite.dk...
> Jamen, der er da masser at glæde sig over i Gudenåen! Faktisk går det
> rigtigt godt. I denne måned skal vi have undersøgt tilløbene inklusive
> Lilleåens vandsystem, og vi forventer faktisk et resultat, der betyder, at
> udsætningsplanen for ørred i Lillåen kan fjernes totalt. Det er i så fald
> det første større vandsystem, der er selvreproducerende.
Nu springer jeg lige ind med et spørgsmål her, lidt off topic.
Skal jeg læse ud fra din post at Lilleåen og Gudenåen har det fint på trods
af gylleudledningen tidligere og den massive fiskedød? I så fald er det jo
imponerende, eller var konsekvenserne ikke så vidt rækkende som man i første
omgang antog?
> Steen
>
mvh.
K.
| |
Steen Lindkvist Niel~ (14-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 14-08-02 16:39 |
|
"Karsten Hammer Hansen" <elektrosport@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d59f92d$0$88377$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
>
> Skal jeg læse ud fra din post at Lilleåen og Gudenåen har det fint på
trods
> af gylleudledningen tidligere og den massive fiskedød? I så fald er det jo
> imponerende, eller var konsekvenserne ikke så vidt rækkende som man i
første
> omgang antog?
>
Hej Karsten
Jeg kan godt se, at det kan misforstås, hvis man tager gylleforureningen med
ind i betragtningerne men konsekvenserne er såmænd, som det hele tiden er
blevet sagt:
- Gudenåen blev ikke berørt af gylleforureningen. Virkningen var stort set
aftaget ved Lilleåens udløb i Gudenåen. I hvert fald er der ikke konstateret
døde fisk nedstrøms Løjstrup Dambrug. Situationen i Gudenåen opstrøms
Lilleåen er derfor den samme: Der er en lille standhaftig bestand af
havørreder i de små tilløb, og der suppleres med udsætninger af yngel fra
moderfisk fanget i Gudenåen.
- Spørring Å blev hårdt ramt. Alle fisk inclusive årets yngel blev dræbt på
strækningen fra Udmarksgrøften til udløbet i Lilleåen (ca. 9,5 km). Opstrøms
det ramte område er der kun meget få ørreder. I et enkelt af tilløbene
opstrøms Spørring er der en god bestand af yngel og bækørreder på en ca. 200
m lang strækning, og i tilløbet Astrup Bæk er der en middelstor bestand på
en lidt længere strækning.
- I Lilleåen regner vi med, at ca. halvdelen af dette års smolt blev dræbt.
Efter gylleudslippet har Danmarks Fiskeriundersøgelser talt samtlige
udvandrede smolt (ca. 10.000) og yderligere kan vi ud fra de tidligere
undersøgelser antage, at ca. 5-6.000 smolt var trukket ud inden
forureningen. Den normale produktion er godt 30.000 smolt.
- I Lilleåen fra Spørring Å til Hadsten er der ingen ørreder, der
overlevede. Forbi Hadsten og et par km. nedstrøms overlevede 10-20%, ved
Svejstrup ca. 25% og ved Bidstrup regner vi med at ca. 60-70% overlevede.
- I de kommende par år vil 20-30% af smolten mangle. Hovedparten af smolten
kommer fra tilløb opstrøms Spørring Å, samt fra Granslev Å, der løber ud i
Lilleåen ved Laurbjerg. Den smolt, der skulle komme fra dette års
klækninger, skulle gerne være intakt, i kraft af de
kompensationsudsætninger, som Århus Kommune forventes at dække som en del af
erstatningen til foreningerne.
- Samlet set betyder det, at bestanden af standfisk i Spørring Å og Lilleåen
skulle være retableret om ca. 3-4 år. Da reduktionen ikke har været total i
selve Lilleåens hovedløb, betyder det, at der vil være en vis bestand også
indtil da. Og da bestanden i Lilleåen var en af de tætteste i landet,
betyder det, at man alligevel har en rimelig bestand på niveau med, hvad man
kender i mindre produktive ørredvandløb.
- Den manglende smolt kan forventes at betyde en reduktion i opgangen af
havørreder til Lilleåen på ca. 20% de næste to-tre år. Opgangen er efter de
sidste opgørelser på mindst 6-7.000 stk
Men i øvrigt betragter jeg gylleforureningen og situationen omkring den som
en parentes i den i øvrigt gode udvikling, som både Gudenåen og Lilleåen har
været inde i. Forureningen kan ikke forstyrre billedet af, at Lilleåen er
den mest produktive havørredå i landet, og at den formentlig vil blive
erklæret selvreproducerende inden længe. Og faktisk har den potentiale til
en dobbelt så stor havørredproduktion, end den vi kender i dag. Det er et
spørgsmål om at få resten af tilløbene gjort egnede som gyde- og
opvækstområder. Det arbejder vi så på - det er et spørgsmål om, at vi får
kommunerne til at lette en vis legemsdel - herunder bl.a. Århus Kommune, der
er vandløbsmyndighed på de øverste noget mishandlede dele af Lilleåen. Min
egne kommune, Hadsten, har heller ikke ligefrem brillieret med sit tempo og
sin opfindsomhed, men det tror jeg nu ændrer sig i løbet af meget kort tid.
I forhold til Gudenåen er det store problem stadig Tange Sø, hvor smolten
går til, inden den kommer til havs. Og den smolt, som slipper gennem søen og
turbinerne bliver ædt af de store mængder sandart, som samler sig ved
Tangeværket netop i smolttrækket. Undersøgelser har påvist, at disse
sandarter er på gydevandring op mod Silkeborgsøerne, og bliver standset af
Tangeværket - hvor de så ikke har andet at lave end at æde smolt.
Radiomærkninger har vist, at hvis sandarterne bliver løftet op i Tange Sø,
kan man få dage efter finde dem ved opstemningen ved Silkeborg Papirfabrik,
hvor de gerne vil løftes videre op til Borre Sø og Julsø.
Opstrøms Tange Sø er der rigtigt mange kilometer vandløb med fuldstændigt
samme potentiale som Lilleåen. Borre Å, Tange Å, Gjern Å, Alling Å/Hinge
Å/Lemming Å-systemet (her der der dog også en "lille" opstemning, der skal
fjernes, tæt ved Gudenåen) samt Linå og en række mindre bække. Opstrøms
Silkeborg skal vi næppe forvente at havørrederne har et potentiale - og
muligvis heller ikke laksene.
Steen
| |
Steen Lindkvist Niel~ (14-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 14-08-02 16:44 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:ajdtr9$89l$1@sunsite.dk...
>
>
> - Samlet set betyder det, at bestanden af standfisk i Spørring Å og
Lilleåen
> skulle være retableret om ca. 3-4 år. Da reduktionen ikke har været total
i
> selve Lilleåens hovedløb, betyder det, at der vil være en vis bestand også
> indtil da. Og da bestanden i Lilleåen var en af de tætteste i landet,
> betyder det, at man alligevel har en rimelig bestand på niveau med, hvad
man
> kender i mindre produktive ørredvandløb.
>
Jeg glemte lige at det ovenstående er under forudsætning af, at vi laver
kompensationsudsætninger for de mistede fisk. Men da vi ikke har
udsætningsmateriale af store, fangbare fisk, vil det blive yngel der
udsættes, og der vil gå en vis årrække, inden den er en "normal" bestand.
Hvis åen havde været i en ringere tilstand inden forureningen, end den
faktisk var, kunne retableringen sagtens have taget 8-10 år.
Steen
| |
Karsten Hammer Hanse~ (15-08-2002)
| Kommentar Fra : Karsten Hammer Hanse~ |
Dato : 15-08-02 07:03 |
|
Mange tak for gode fyldestgørende svar.
Jeg har med stor interesse læst denne tråd, også selvom jeg ikke er udpræget
å-fisker.
K.
| |
David A. D. Konrad (15-08-2002)
| Kommentar Fra : David A. D. Konrad |
Dato : 15-08-02 10:03 |
|
"Karsten Hammer Hansen" <elektrosport@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d5b42d2$0$27857$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Mange tak for gode fyldestgørende svar.
>
> Jeg har med stor interesse læst denne tråd, også selvom jeg ikke er
udpræget
> å-fisker.
Jeg er også imponeret over niveauet - det er fame' rart at høre på nogle,
der ved hvad de taler om! Steen's svar var i hvert fald fyldestgørende!
| |
Sune (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Sune |
Dato : 13-08-02 01:00 |
|
Jeg har forsøgt efter bedste evne at følge denne Gudenå/laks diskussion.
Er det rigtigt opfattet når jeg forstår det sådan, at man vil have
Tangeværket fjernet og dermed også fjerne Tange sø / omdanne Tange sø til et
åløb ?
mvh
Sune
| |
Steen Lindkvist Niel~ (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 13-08-02 05:59 |
|
"Sune" <hodal@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:aj9i5k$4ev$1@sunsite.dk...
> Jeg har forsøgt efter bedste evne at følge denne Gudenå/laks diskussion.
>
> Er det rigtigt opfattet når jeg forstår det sådan, at man vil have
> Tangeværket fjernet og dermed også fjerne Tange sø / omdanne Tange sø til
et
> åløb ?
>
> mvh
> Sune
>
Hej Sune
Ja, det ville selvfølgelig være det ideelle, men Folketingt vedtog for et
par år siden, at søen skal blive liggende. Til gengæld skal der findes en
løsning på problemet med fiskenes manglende mulighed for at passere
Tangeværket.
Da Tangeværket blev lavet var det med baggrund i en koncesssionslov, der gav
værket lov til at eksistere i 80 år. Denne lov blev forlænget i 2 år da
politikerne til deres store overraskelse (!) fandt ud af, at den gamle lov
udløb. Og Miljøministeren har netop lavet et lovforslag, der forlænger
koncessionen i yderligere 5 år hvis det bliver vedtaget.
Det der er problemet med Tangeværket er, at det forhindrer vandrefiskene i
at fungere ordentligt i Gudenåen, og påvirker vandmiljøet negativt i den
nederste del af Gudenåen.. Og da samtidig elproduktionen er minimal og i
øvrigt kun løber rundt på grund af et milliontilskud til "grøn energi" er
det jo ikke længere et samfundsmæssigt behov at have kraftværket kørende.
Skov- & Naturstyrelsen har gennemgået en række muligheder for passage i form
af nyt å-løb og stryg og fælles for alle forslagene er, at de alle koster
Tangeværket livet, da der ikke vil være vand nok til turbinerne til at
gennemføre en rentabel produktion (altså når man indregner tilskuddet -
selve produktionen har været urentabel i mange år). Og der er i princippet
fundet den "ideelle løsning", hvor man får mest natur for pengene. Problemet
er blot, at Miljøministeren er et skvat, der ikke tør gennemføre
løsningerne, fordi en række gode venstrestøtter i området er modstandere af
projektet.
For at gøre det helt grotesk har regeringen jo netop gennemført en
nedsættelse af tilskuddet til "grøn energi" hvorfor økonomien i vindmøller
og solfangere er blevet dårligere - faktisk så dårlig, at der næppe er
nogen, der gider interessere sig for vindmøller længere. Men vandkraften er
besynderligt nok undtaget fra denne nedsættelse af tilskuddet. Det viser
noget om de politiske kræfter, der støtter Tange-værket, at man nedsætter
tilskuddet til den del af energi-produktionen, der er potentiale i, og
opretholder tilskuddet til den del, der er forældet ug reelt uden potentiale
i det flade Dannevang.
Steen
| |
Anders & Berit (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Anders & Berit |
Dato : 13-08-02 07:43 |
|
>
> Da Tangeværket blev lavet var det med baggrund i en koncesssionslov, der
gav
> værket lov til at eksistere i 80 år. Denne lov blev forlænget i 2 år da
> politikerne til deres store overraskelse (!) fandt ud af, at den gamle lov
> udløb. Og Miljøministeren har netop lavet et lovforslag, der forlænger
> koncessionen i yderligere 5 år hvis det bliver vedtaget.
>
> Det der er problemet med Tangeværket er, at det forhindrer vandrefiskene i
> at fungere ordentligt i Gudenåen, og påvirker vandmiljøet negativt i den
> nederste del af Gudenåen.. Og da samtidig elproduktionen er minimal og i
> øvrigt kun løber rundt på grund af et milliontilskud til "grøn energi" er
> det jo ikke længere et samfundsmæssigt behov at have kraftværket kørende.
>
> Skov- & Naturstyrelsen har gennemgået en række muligheder for passage i
form
> af nyt å-løb og stryg og fælles for alle forslagene er, at de alle koster
> Tangeværket livet, da der ikke vil være vand nok til turbinerne til at
> gennemføre en rentabel produktion (altså når man indregner tilskuddet -
> selve produktionen har været urentabel i mange år). Og der er i princippet
> fundet den "ideelle løsning", hvor man får mest natur for pengene.
Problemet
> er blot, at Miljøministeren er et skvat, der ikke tør gennemføre
> løsningerne, fordi en række gode venstrestøtter i området er modstandere
af
> projektet.
>
> For at gøre det helt grotesk har regeringen jo netop gennemført en
> nedsættelse af tilskuddet til "grøn energi" hvorfor økonomien i vindmøller
> og solfangere er blevet dårligere - faktisk så dårlig, at der næppe er
> nogen, der gider interessere sig for vindmøller længere. Men vandkraften
er
> besynderligt nok undtaget fra denne nedsættelse af tilskuddet. Det viser
> noget om de politiske kræfter, der støtter Tange-værket, at man nedsætter
> tilskuddet til den del af energi-produktionen, der er potentiale i, og
> opretholder tilskuddet til den del, der er forældet ug reelt uden
potentiale
> i det flade Dannevang.
>
>
> Steen
Tak for din indsats Steen. Ja det er jo rystende læsning. Men hvem er de
venstrefolk og hvori består deres interesse i at bevare Tangeværket. Er der
nogen lodsejere der får en livslang erstatning for at have værket liggende
eller hvad? Eller er det et anpartsselskab, og dermed andelshavere der får
"grønne afgiftskroner"
Vil de lægge navn til i offentlig debat?
Mvh
Anders
| |
Peter Jensen (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Peter Jensen |
Dato : 13-08-02 14:12 |
|
Anders & Berit wrote:
> Tak for din indsats Steen. Ja det er jo rystende læsning. Men hvem er de
> venstrefolk og hvori består deres interesse i at bevare Tangeværket. Er der
> nogen lodsejere der får en livslang erstatning for at have værket liggende
> eller hvad? Eller er det et anpartsselskab, og dermed andelshavere der får
> "grønne afgiftskroner"
>
De folk går stille med dørene, men tro ikke de er ubegavede. De ved lige som
alle andre - at saglige argumenter og diskussion har det med drukne efter
15 min i medievridemaskinen
Erkend at slaget er tabt. De var bare klogere og smartere. De sidder på
magten og dagsordenen. De ved også, at størstedelen af befolkningen lever
i bedste velgående om der er laks i Gudenåen eller ej.
Folkene omkring Tangeværket har været snu. Det at åbne et elmuseum på
stedet er et genialt træk. Endvidere mener jeg at huske, de har haft en
flerfarvet
tryksag som tillæg i JyllandsPosten, en sådan sag koster kassen, og den kan
i hvert fald ikke hentes ud af noget museumsbudget.
Forlængelsen af koncessionen er en ren magtdemonstration, Del og Hersk.
De folk ryster ikke på hånden. Udnævnelsen af ham Lomborg er heller nogen
tilfældighed.
Jeg tror, at de inderst inde simpelhen ikke kan døje de der miljøfolk, nu har
de alt for længe ført sig frem. De har fået gennnemført dette tåbelige og alt
for dyre SkjernÅprojekt til 200 mill - spild af penge
Nu ska de ha en over snuden.
Indsigelser? Lad mig drage en parrellel: De de nedlagde alle "smagsdommer-
udvalgene" kom der også masser af indsigelser. De blev efter forlydende
brugt som morskabsoplæsning i statsminsteriet.
Med andre ord: Sandsynligheden for at de vil sidde og grine af jeres indsigelser
er stor. Det lyder grotesk, men det er nok desværre sandheden.
Men ok - livet går videre med eller uden laks i GudenÅsystemmet. De
resterende vil igen trolig kæmpe videre til de sidste krampestrækninger - og
til det sidste slag med halen er slået.
Hvil i fred.
Peter Jensen
| |
Steen Lindkvist Niel~ (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 13-08-02 16:56 |
|
"Anders & Berit" <beritpost@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d58a96a$0$264$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Men hvem er de
> venstrefolk og hvori består deres interesse i at bevare Tangeværket. Er
der
> nogen lodsejere der får en livslang erstatning for at have værket liggende
> eller hvad? Eller er det et anpartsselskab, og dermed andelshavere der får
> "grønne afgiftskroner"
> Vil de lægge navn til i offentlig debat?
>
Jamen det er i pricippet ganske almindelige vælgere og medlemmer af
vælgerforeninger, der har godt fat i deres lokale folketingspolitikere,
amtsråds- og byrådspolitikere. Der findes et godt amerikansk udtryk: "If you
got them by the balls, you got them by their brains". Og der er nogen, der
har godt fat om nosserne på f.eks. venstres superklovn, Jens Rohde, der er
valgt i Kjellerup-kredsen. Kjellerup kommune er en af andelshaverne i
Gudenåcentralen.
Det skal måske understreges, at det ikke kun er venstrefolk, der er
problemet. De har jo ikke et absolut flertal. F.eks. var den tidligere
energiminister Svend Auken, der som bijob jo også havde miljøministeriet, jo
valgt i Århus og med stærke relationer til socialdemokraterne i Århus Byråd.
Århus Kommune er den største anpartshaver i Gudenåcentralen.
Også næstformand i Socialdemokratiet, Bent Hansen, der jo har gjort sig som
amtsborgmester i Viborg Amt, kommer fra området. Og han har gode relationer
til viceborgmesteren i Bjerringbro, Bent Kornbeck - der i øvrigt er formand
for Gudenåcentralens bestyrelse. Også Bjerringbro Kommune er andelshaver i
Gudenåcentralen
Og så er der jo hele det sammenrend, som kalder sig "Foreningen til Tange
Sø's bevarelse" - under ledelse af en lokal pensioneret overlæge i knickers
og knæstrømper med kraftige jagtinteresser i området. Det pudsige ved
foreningen er, at det jo altså forlængst er besluttet, at søen skal blive
liggende. Alligevel kæmper foreningen videre IMOD at der overhovedet kommer
en fornuftig passageløsning. Man kæmper altså ikke længere FOR det, der vel
er formålet, hvis man skulle udlede noget af foreningens navn. Årsagen
findes gemt i foreningens formålsparagraf. Der står der nemlig, at
foreningen har til formål at sikre fremtidig elproduktion ved Tangeværket.
Man har altså en forening, der udadtil fremstår som en forening der vil
bevare et landskab, som det er i dag. Men indadtil er det slet ikke
landskabsbevarelsen, der er målet, men derimod at støtte op om
vandkraftværket. Og bestyrelsen i foreningen arbejder altså også i forhold
til vandkraftværker andre steder i landet - mon de lokale medlemmer i Ans og
Tange bakker op om også det arbejde?? Det korte af det lange er, at de har
formået at skabe sig en politisk indflydelse, fordi de forstår at bruge
bl.a. gamle damer med blåt hår som stemmekvæg - det fremgik med al
tydelighed, da der sidst var offentlig møde om Tangeværket.
Man skal heller ikke underkende de økonomiske kræfter, der knytter sig til
jagten i området. Også det er folk med indflydelse.
Alt i alt handler det især om politikernes angst for at komme i klemme i
forhold til lokalbefolkningen sådan som man kom det ved Skjern Å. Og kun
tiden vil vise, at det var berettiget, at se bort fra lokale protester ved
Skjern Å. Sådan er det også ved Gudenåen. Hvis man tog fat, og gjorde det
nødvendige er der om 80 år ingen, der husker Tange Sø, som vi kender den i
dag. På samme måde som der ikke er nogen i dag, der husker Gudenåen og dens
omgivelser, som de så ud for 80 år siden. Men politikerne kan ikke vente 80
år. De skal vælges igen om godt 3 år, og i modsætning til os som
lystfiskere, skal de jo leve af deres hobby.
Steen
| |
Per Gade (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Per Gade |
Dato : 13-08-02 17:45 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:ajbaej$l34$1@sunsite.dk...
>
> Det skal måske understreges, at det ikke kun er venstrefolk, der er
> problemet. De har jo ikke et absolut flertal. F.eks. var den tidligere
> energiminister Svend Auken, der som bijob jo også havde miljøministeriet,
jo
> valgt i Århus og med stærke relationer til socialdemokraterne i Århus
Byråd.
> Århus Kommune er den største anpartshaver i Gudenåcentralen.
>
Hej Steen - nu er retorikken vist ved at tage magten fra dig Jeg ved
ikke, hvilken løsning Auken ville støtte ved Gudenåen, men
miljøministertjansen var vist lidt mere end et bijob )) I hvert fald
syntes den nye regering ikke helt at bryde sig om størrelsen af
ministerområdet.....
> Det korte af det lange er, at de har
> formået at skabe sig en politisk indflydelse, fordi de forstår at bruge
> bl.a. gamle damer med blåt hår som stemmekvæg
BLÅT HÅR ??????? Så kan jeg godt forstå, at det er gået helt galt....
> Alt i alt handler det især om politikernes angst for at komme i klemme i
> forhold til lokalbefolkningen
Mon ikke det er en god del af sandheden.... I øvrigt har det været en
fornøjelse af læse dine velargumenterede indlæg om emnet. Men så vidt jeg
kan se er du også belastet af dyb indsigt i problemstillingen. Bravo!
Hilsen
Per Gade
| |
Steen Lindkvist Niel~ (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 13-08-02 18:14 |
|
"Per Gade" <pergade@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3d5937b6$0$43934$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Steen - nu er retorikken vist ved at tage magten fra dig Jeg ved
> ikke, hvilken løsning Auken ville støtte ved Gudenåen, men
> miljøministertjansen var vist lidt mere end et bijob )) I hvert fald
> syntes den nye regering ikke helt at bryde sig om størrelsen af
> ministerområdet.....
Hej Per
Ja, jeg blev vist lidt ophidset efterhånden som jeg fik skrevet mig
varm.....
Men i øvrigt er Svend Auken her omkring mest benævnt Energi- og
miljøminister, selvom den officielle titel vistnok var Miljø- og
energiminister. Det handler om den prioritering, som blev vist i praksis,
når det gælder Tangeværket. Og den skuffelse, som mange af os fik, da Auken
efter en besigtigelse i området ved Tange erklærede, at Tange Sø under ingen
omstændigheder måtte fjernes. Faktisk troede en del af os, at vi havde godt
fat i hans ædlere dele, men måtte erkende, at han vist var blevet medlem af
vallak-klubben for længe siden....
I øvrigt er der en del andre fænomener med andre navne end de officielle.
F.eks. førte bæverdebatten til, at Skov- og Naturstyrelsen fik nyt navn
(Skov- og Naturforstyrrelsen), og Danmarks Naturfredningsforening er
heromkring mest kendt som Danmarks Kulturfredningsforening for sin
utrættelige kamp for at bevare så mange opstemninger i Gudenåen som muligt
(vi nævner lige Tangeværket, Vilholt Mølle og Klostermølle i flæng)
>
> BLÅT HÅR ??????? Så kan jeg godt forstå, at det er gået helt galt....
>
Har du aldrig mødt den slags??? Før i tiden holdt de sig i reglen inde på
plejehjemmene, men i disse tider med hjemmepleje og distriktspsykiatri går
de skam frit omkring. Det hedder vist nok "længst muligt i eget hjem" men en
del af dem vover sig ud alligevel. På Sydfyn har jeg oplevet det så grelt,
at de helt har overtaget rollen som trafikal magtfaktor fra "mænd med blød
hat". Og de sidder vel at mærke bag rattet!
Og så vil jeg da takke for roserne. Hvis jeg kan hjælpe med at klare folks
udsyn, er det da indsatsen værd. I mit horoskop for denne uge (jomfruen)
står der:
"I denne uge vil nogle uigennemskuelige tågebanker genere udsynet, og du vil
derfor ikke have tilstrækkelig overblik til at træffe beslutninger. Men
efter kaos kommer orden, og lige pludselig kommer der opklaring, så kan du
igen kan få øje på dine pejlemærker. Ugen indeholder nogle gådefulde
tendenser, og hvis du træffer beslutninger, når overblikket mangler, så kan
det let ende med en skuffelse. Du skal derfor give dig tid."
Måske er miljøministeren også jomfru....
Man kan dog frygte, at han viser sig at være vægt. Blandt vægtene finder man
de, der er undfanget i en nytårsbrandert og født for sent:
"I denne uge vil nogle aktiviteter komme til at foregå lige præcis på den
måde, som du meget gerne vil have det. Samtidig vil nogle besværlige ting
forløbe på en betydelig mere behagelig og hensigtsmæssig måde, end du havde
forventet. Derfor er det bare med at udnytte tidens gunst på bedste måde.
Tiden virker som vand på din mølle, og du vil virkelig føle, at det er dig
og dine ønsker, der styrer, så der kommer vind i sejlene."
Steen
| |
Per Gade (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Per Gade |
Dato : 13-08-02 20:09 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:ajbf1i$99l$1@sunsite.dk...
>. Hvis jeg kan hjælpe med at klare folks
> udsyn, er det da indsatsen værd. I mit horoskop for denne uge (jomfruen)
> står der:
>
> "I denne uge vil nogle uigennemskuelige tågebanker genere udsynet, og du
vil
> derfor ikke have tilstrækkelig overblik til at træffe beslutninger. Men
> efter kaos kommer orden, og lige pludselig kommer der opklaring, så kan du
> igen kan få øje på dine pejlemærker. Ugen indeholder nogle gådefulde
> tendenser, og hvis du træffer beslutninger, når overblikket mangler, så
kan
> det let ende med en skuffelse. Du skal derfor give dig tid."
>
Den spåmand har vist taget højde for alle eventualiteter... Sådan synes
jeg altid, jeg har det. Men det hjælper at tage ud og fiske.....
Hilsen
Per Gade
| |
Peter Jensen (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Peter Jensen |
Dato : 13-08-02 21:41 |
|
Steen Lindkvist Nielsen wrote:
>
> Jamen det er i princippet ..... ect
Det er en ganske interressant og underholdende magtudredning om
Vovsebølleværket og omegn, du har der.
Jeg kan levende forstille mig den den pensionerede overlæge i knickers og
alle de gamle damer med blåt hår.
Det er jo ren Twin Peaks.
Der er dog noget som undrer mig. Du skriver at Århus kommune er den
største anpartshaver i Gudenåcentralen. Skulle kommunalpolitikere fra
Århus virkelig ha nogen interesse i, at noget så verdenfjernt som Tangeværket
fortsætter som det plejer - det lyder ærligt talt mærkeligt
Peter Jensen
| |
Steen Lindkvist Niel~ (13-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 13-08-02 23:03 |
|
"Peter Jensen" <pj@dram.dk> skrev i en meddelelse
news:3D596ECC.9ABBA874@dram.dk...
>
>
> Det er en ganske interressant og underholdende magtudredning om
> Vovsebølleværket og omegn, du har der.
> Jeg kan levende forstille mig den den pensionerede overlæge i knickers og
> alle de gamle damer med blåt hår.
> Det er jo ren Twin Peaks.
>
> Der er dog noget som undrer mig. Du skriver at Århus kommune er den
> største anpartshaver i Gudenåcentralen. Skulle kommunalpolitikere fra
> Århus virkelig ha nogen interesse i, at noget så verdenfjernt som
Tangeværket
> fortsætter som det plejer - det lyder ærligt talt mærkeligt
>
Hej Peter
Jo, Tangeværket leverer hvert år et overskud, som stammer fra det tilskud,
som værket får fra Energiministeriet (driften giver jo som bekendt
underskud, hvis man skulle nøjes med den "rene" el-pris). Og da Århus
Kommune er største anpartshaver gennem elselskabet NRGi, er det også Århus
Kommune, der indirekte scorer den største del af overskuddet. Og som jeg
skrev et andet sted var det netop det tilskud, som man behændigt undgik at
nedsætte for vandkraften, da de øvrige energitilskud blev barberet i
regeringens spareiver.
Derudover er der nogle ret vellønnede bestyrelsesposter for repræsentanterne
fra NRGi. Formanden for NRGi er i øvrigt venstremanden Hans Schiøtt,
tidligere århusiansk rådmand for Magistratens 5. afdeling, der indeholder
kommunens forsyningsvirksomheder. Hans Schiøtt er i dag formand for Århus
Byråds Udvalg for Kommunale Driftsvirksomheder, der har energiforsyningen
som sit område. Hov, skrev jeg venstremand - det var da et pudsigt tilfælde,
ikke? Hans Schiøtt er i øvrigt også formand for Eltra, der står for det
overordnede el-ledningsnet på Fyn og i Jylland. Altså er det selskab som
produktionsselskaberne (kraftværkerne - herunder Gudenåcentralen) og
forsyningsvirksomhederne skal handle med, når de skal have deres strøm sendt
fra kraftværk til forbrugerne.
De mange fusioner i elforsyningen i de senere år har gjort de oprindelige
ejerforhold for Gudenåcentralen usynlige. Den eneste kommune, der i dag er
direkte medejer af Gudenåcentralen, er Skanderborg. De øvrige har deres
engagementer gemt i kommunale eller selvejende elforsyningsselskaber, der så
har anparter i både hinanden og i Gudenåcentralen. Men det kendetegnende ved
den danske energisektor er, at bestyrelsesposterne vrimler med politikere.
Senest er eks-politikere åbenbart blevet kvalificerede til chefstillinger i
elforsyningsvirksomhederne, idet den tidligere MF'er Kim Behnke er blevet
udviklingschef i Eltra (eller også er det Elsam). Det siger lidt om, hvor
store politiske interesser, der er i energisektoren. Man kan så undre sig
over, hvorfor det ser ud til at et stykke forældet teknologi som Tangeværket
er så vigtigt for branchen.
Steen
| |
Peter Jensen (17-08-2002)
| Kommentar Fra : Peter Jensen |
Dato : 17-08-02 08:12 |
|
Steen Lindkvist Nielsen wrote:
> Jo, Tangeværket leverer hvert år et overskud, som stammer fra det tilskud,
> som værket får fra Energiministeriet (driften giver jo som bekendt
> underskud, hvis man skulle nøjes med den "rene" el-pris).......ect
Hej Steen.... Tak for dit svar
Lad os dvæle lidt ved el - og energibranchen og Tangeværket.
Den 1 jan 2003 er en vigtig skæringsdato for branchen, da slippes markeds-
kræfterne løs på elmarkedet.
Udenlanske elgiganter er meget interessede i den lukrative velkonsoliderede
og veldrevne danske energibranche. Og f.eks har Gentofte Kommune allerede
ytret ønske om at sælge ud af deres anpart i NESA. Det kan give mulighed
for en endda ganske betydelig skattenedsættelse for de i forvejen hårdt
skatteplagede Gentofteborgere.
En anden vigtig pointe ved liberaliseringen er, at anpartindehaverne/kunderne
får mulighed for at skifte energiselsab efter 1 jan 2003.
Det ligger altså ligefor at skifte elselskab, hvis man er utilfreds med sit
nuværende
elselskabs dispositioner.
Kanpen for at holde på kunderne er gået i gang forlængst. Lad os ta det
nydannede
østjyske NERGi, som nyder godt af den understøttede elproduktion fra Tange-
værket. NERGi blev oprettet i 2001, et tidpunkt, som elegant faldt sammen med
en klækkelig forhøjelse af elafgiften, nye afregnigsformer og den slags.
NERGi gør et stor nummer ud af at fortælle, at de er forbrugerstyret. Alle
140.000
kunder er blevet udstyret med et nydeligt anpartsbevis med pålydende værdi
(deres anpartsbevis er i dag 17.543 kr værd.).
Der var direkte valg til repræsentantskabet. Ved valget mente NERGi, at det var
en
vældig god idee at lade sig opstille, så ville man være med til at forvalte
deres
bundsolide formue på 2,2 milliader kr.
Peter Jensen
| |
Alex Linaa (16-08-2002)
| Kommentar Fra : Alex Linaa |
Dato : 16-08-02 07:22 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> wrote in message
news:ajbaej$l34$1@sunsite.dk...
--klip en masse om nepotisme og kammerateri---
Hvis du har så godt et belæg for hvad du her har skrevet, at du ikke kommer
i karambolage med injurielovgivningen, ville det så ikke være oplagt at
skrive en serie artikler i dagspressen?
Formiddagspressen ville kaste sig frådende over sådan en historie.
/Alex
| |
Steen Lindkvist Niel~ (16-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Lindkvist Niel~ |
Dato : 16-08-02 17:06 |
|
"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:3d5c9a22$0$33625$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hvis du har så godt et belæg for hvad du her har skrevet, at du ikke
kommer
> i karambolage med injurielovgivningen, ville det så ikke være oplagt at
> skrive en serie artikler i dagspressen?
> Formiddagspressen ville kaste sig frådende over sådan en historie.
Hej Alex
Jeg er bange for, at formiddagsbladene er knapt så interesserede. For 2 år
siden skrev Thomas Winge disse artikler i Information:
http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=20000407s02a02
http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=20000327s04a04
og de affødte ingen reaktioner i formiddagsbladene. Artiklerne omhandler den
socialdemokratiske del af affæren. Siden er der sket en række fusioner af
elselskaberne og så de politiske skift i forbindelse med folketing- og
kommunalvalg, således at det nu er de borgerlige, der har overtaget
socialdemokraternes rolle.
"Økonomisk og økologisk uretfærdighed" og den slags er primært stof for BT
og JyllandsPosten (EkstraBladet og Politiken tager sig af "Social og
kulturel uretfærdighed"). Men JyllandsPosten er traditionelt på den med ikke
at træde på lokalbefolkningens ønsker - ikke mindst, hvis denne befolkning
er en landbefolkning -, og BT ville være meget mere interesserede i, hvis
det var en eller anden skandale omkring det store sjællandske el-selskab
NESA.
Jeg savner på mange måder en journalist, der hed Rolf Geckler. Han udgav i
1982 en bog (Hvad indad tabes : Hedeselskabets virksomhed, magt og position)
om Hedeselskabet's mange dobbeltroller i tidligere tiders politiske
dispositioner omkring f.eks. Skjern Å reguleringen, Virksund-dæmningen ved
Hjarbæk, m.m. Rolf Geckler var vokset op i Bjerringbro, og ville helt
sikkert have taget fat på hele affæren omkring Tangeværket og Tange Sø. Han
døde desværre i 1991, kun 34 år gammel, men nåede at markere sig som en af
de skrappeste journalister indenfor spændingsfeltet omkring politisk
journalistik, især omkring indspistheden i de politiske cirkler - herunder
indspistheden mellem politikere, embedsmænd og de journalister, der
beskæftiger sig med politiske emner.
Hvis man virkelig skulle afdække forholdene i energiselskaberne ville det
kræve en kraftig research på fuld tid. Det er nemt nok for mig at skrive her
i gruppen, at sådan og sådan må tingene nødvendigvis hænge sammen, men hvis
man vil til landsdækkende nyhedsmedier skal der være anderledes håndfast
dokumentation for tingene.
Steen
| |
Per Gade (16-08-2002)
| Kommentar Fra : Per Gade |
Dato : 16-08-02 19:20 |
|
"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:ajj87u$dl$1@sunsite.dk...
>
>> Hvis man virkelig skulle afdække forholdene i energiselskaberne ville det
> kræve en kraftig research på fuld tid. Det er nemt nok for mig at skrive
her
> i gruppen, at sådan og sådan må tingene nødvendigvis hænge sammen, men
hvis
> man vil til landsdækkende nyhedsmedier skal der være anderledes håndfast
> dokumentation for tingene.
>
Det kan jeg kun bekræfte - og det er vel også rimeligt nok, at der ikke kan
føres løse postulater til torvs. Desværre er der nok ikke noget stort marked
for virkelig dybdeborende dagbladsjournalistik. Og så er der det med
research, som strækker sig over måneder, at det koster kassen - uden garanti
for, at der kommer nogetsomhelst ud af det Men måske kunne den konkrete
sag være interessant for et medie som Weekendavisen, der hører til i den
absolut intelligente ende.
Hilsen
Per Gade
| |
Carsten Beck (19-08-2002)
| Kommentar Fra : Carsten Beck |
Dato : 19-08-02 18:16 |
|
"Per Gade" <pergade@post.tele.dk> wrote in message news:<3d5d4218$0$33610$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> "Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:ajj87u$dl$1@sunsite.dk...
> >
> >> Hvis man virkelig skulle afdække forholdene i energiselskaberne ville det
> > kræve en kraftig research på fuld tid. Det er nemt nok for mig at skrive
> her
> > i gruppen, at sådan og sådan må tingene nødvendigvis hænge sammen, men
> hvis
> > man vil til landsdækkende nyhedsmedier skal der være anderledes håndfast
> > dokumentation for tingene.
> >
>
> Det kan jeg kun bekræfte - og det er vel også rimeligt nok, at der ikke kan
> føres løse postulater til torvs. Desværre er der nok ikke noget stort marked
> for virkelig dybdeborende dagbladsjournalistik. Og så er der det med
> research, som strækker sig over måneder, at det koster kassen - uden garanti
> for, at der kommer nogetsomhelst ud af det Men måske kunne den konkrete
> sag være interessant for et medie som Weekendavisen, der hører til i den
> absolut intelligente ende.
>
> Hilsen
> Per Gade
Det er dog imponerende med de kapasiteter, vi har med her på debatten
- og jeg mener det. Jeg ved, at en debatant foreslog, at kræfterne
burde bruges mere officielt - og jeg er meget enig med vedkommende -
vi kommer jo ingen vegne ved at debattere her i forummet. Jeg kender
fra andre sites afstemninger, hvor alle har adgang til at stemme.
Kunne vi ikke kombinere denne diskussion med en sådan afstemning, og
siden bruge den over for de relevante myndigheder og også meget gerne
lidt mere offentligt5.
m.v.h.
Carsten
| |
Henrik Leth (14-08-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Leth |
Dato : 14-08-02 04:56 |
|
slindkvi@post8.tele.dk skriver:
> Der er dog noget som undrer mig. Du skriver at Århus kommune er den
>> største anpartshaver i Gudenåcentralen. Skulle kommunalpolitikere fra
>> Århus virkelig ha nogen interesse i, at noget så verdenfjernt som
>Tangeværket
>> fortsætter som det plejer - det lyder ærligt talt mærkeligt
>>
Glem heller ikke at bestyrelsesposterne giver et honorar, studieture
m.v... I øvrigt er det den samme bestyrelse som har besluttet at opsige
DSF's fiskerettigheder i søen. Er man uenig med sø tilhængerne er det ud
af vagten!
***
Henrik Leth
http://home4.inet.tele.dk/leth
***
| |
Henrik Leth (19-08-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Leth |
Dato : 19-08-02 19:26 |
|
carsten.beck@post.dk skriver:
>Det er dog imponerende med de kapasiteter, vi har med her på debatten
>- og jeg mener det. Jeg ved, at en debatant foreslog, at kræfterne
>burde bruges mere officielt - og jeg er meget enig med vedkommende -
>vi kommer jo ingen vegne ved at debattere her i forummet. Jeg kender
>fra andre sites afstemninger, hvor alle har adgang til at stemme.
>Kunne vi ikke kombinere denne diskussion med en sådan afstemning, og
>siden bruge den over for de relevante myndigheder og også meget gerne
>lidt mere offentligt5.
>m.v.h.
>Carsten
Tiden må vel også være inde til at spidse pennen og i første omgang få
skrevet indsigelsen til Miljøministeriet!
***
Henrik Leth
http://home4.inet.tele.dk/leth
| |
|
|