Hej alle
Vi er lige kommet hjem fra en kollega-kanotur. Da vi skulle i åen i går fra
en parkeringsplads, hørte vi nogle høje, hjerteskærende miau inde fra noget
buskads. Det viste sig at være to killinger, tortie m. hvid på ca. 7-8 uger,
gætter jeg på. De var tydeligvis efterladte, fyldt med øremider og
øjenbetændelse og guderne må vide, hvad ellers
De var allerede meget
tynde, men så dog ud til at kunne reddes.
De var meget menneskevante. Ret nemme at få fat i, spandt højt og inderligt,
når man nussede dem. En tidligere kollega, som havde kørt os, tog dem med
hjem og vil forsøge at få dem afsat. Jeg har ikke lige orket at ringe til
hende endnu og spørge til det.
Jeg bliver bare så RASENDE over, at der er nogen, der kan finde på at køre
deres overskudskillinger ud på en afsides parkeringsplads og lukke dem ud
til deres visse død af sult. Det mindste man kan gøre er da for f... at
aflive dem på en ordentlig måde, hvis man ikke kan finde på andre
muligheder.
Skulle bare have luft for min galde over tåbelige dyrplagere, som sikkert
selv synes, de er gode ved dyr.
Venligst
Dorthe (Og misserne, som var SÅ glade for at se os, da vi kom hjem)