---

Først og fremmest: kære alle, tusind tak for støtten, både her og via mail.
I er alle nogen meget store mennesker, og jeg føler mig utrolig priviligeret
ved at kende jer.

Desværre var det ikke bare så slemt, som først antaget med Ludvigs ben, men
endnu værre! Og vores udmærkede dyrlæge var ærlig og sagde, at han
naturligvis godt kunne forsøge at operere, men at der allerhøjest var 50%
chance for at Ludvig ville få et bare nogenlunde tåleligt liv. Derfor måtte
vi tage den tunge, men for Ludvigs skyld eneste rigtige, beslutning at lade
ham aflive, selvom det skærer en i hjertet.

Det var ikke det oprindelige brud, der atter var brudt op, men at hans ben
var svagt og stift har gjort det sårbart, og derfor brækkede det altså igen
(sandsynligvis ved et fejlet spring), denne gang lige under knæet. Dyrlægens
erfaring var, at denne type brud var ekstremt svært at operere med et
acceptabelt resultat, da blodforsyningen var meget svag i det berørte
område, hvilket gør heling næsten umulig.
Og selvom han var meget imponeret over jeres hjælp, var der, som han sagde,
også en lille kat, der skulle lægge krop til. Så selvom viljen fra vores
side var der, mente han ikke, at det var dyreetisk forsvarligt at udsætte
Ludvig for.

Nu er det jo ikke sådan med dyrlægeregninger, at det er fuld tilfredshed
eller pengene tilbage, og trods det frygteligt sørgelig resultat, har vi jo
en regning for røntgenundersøgelse m.m., og jeg ville lyve, hvis jeg påstod,
at vi ikke ville værdsætte jeres hjælp. Selvom jeg ville ønske, at jeg kunne
bede om hjælp til at redde Ludvig istedet, blev det ikke sådan.

MVH Mette

PS. Jeg ved, det er i den bedste mening, men fri mig for historien om
regnbuebroen. Jeg har altid syntes, at den er for vammelsød, og det synes
jeg stadig, selvom jeg nu selv har mistet.

---

Hej Mette

Det gør mig ondt at høre, og vil ikke nævne regnbuebroen men bare sige at vi
her hjemme føler med jer.

VH
Gitte


"Mette Svangren Guttesen" <svangut@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d5a9524$0$87312$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Først og fremmest: kære alle, tusind tak for støtten, både her og via
mail.
> I er alle nogen meget store mennesker, og jeg føler mig utrolig
priviligeret
> ved at kende jer.
>
> Desværre var det ikke bare så slemt, som først antaget med Ludvigs ben,
men
> endnu værre! Og vores udmærkede dyrlæge var ærlig og sagde, at han
> naturligvis godt kunne forsøge at operere, men at der allerhøjest var 50%
> chance for at Ludvig ville få et bare nogenlunde tåleligt liv. Derfor
måtte
> vi tage den tunge, men for Ludvigs skyld eneste rigtige, beslutning at
lade
> ham aflive, selvom det skærer en i hjertet.
>
> Det var ikke det oprindelige brud, der atter var brudt op, men at hans ben
> var svagt og stift har gjort det sårbart, og derfor brækkede det altså
igen
> (sandsynligvis ved et fejlet spring), denne gang lige under knæet.
Dyrlægens
> erfaring var, at denne type brud var ekstremt svært at operere med et
> acceptabelt resultat, da blodforsyningen var meget svag i det berørte
> område, hvilket gør heling næsten umulig.
> Og selvom han var meget imponeret over jeres hjælp, var der, som han
sagde,
> også en lille kat, der skulle lægge krop til. Så selvom viljen fra vores
> side var der, mente han ikke, at det var dyreetisk forsvarligt at udsætte
> Ludvig for.
>
> Nu er det jo ikke sådan med dyrlægeregninger, at det er fuld tilfredshed
> eller pengene tilbage, og trods det frygteligt sørgelig resultat, har vi
jo
> en regning for røntgenundersøgelse m.m., og jeg ville lyve, hvis jeg
påstod,
> at vi ikke ville værdsætte jeres hjælp. Selvom jeg ville ønske, at jeg
kunne
> bede om hjælp til at redde Ludvig istedet, blev det ikke sådan.
>
> MVH Mette
>
> PS. Jeg ved, det er i den bedste mening, men fri mig for historien om
> regnbuebroen. Jeg har altid syntes, at den er for vammelsød, og det synes
> jeg stadig, selvom jeg nu selv har mistet.
>
>

---

Hej Mette

Åhhh......føler meget med jer. Men som det var - var det nok det
bedste du/ I kunne gøre for Ludvig. Jeg hjælper gerne hvis du giver os
et kontonr. at sætte penge ind på.

Eller Marianne kan vi samle ind på Tortie konto og så sende penge til
Mette samlet ?

/ Inger Kaya


On Wed, 14 Aug 2002 19:36:39 +0200, "Mette Svangren Guttesen"
<svangut@hotmail.com> wrote:

>Først og fremmest: kære alle, tusind tak for støtten, både her og via mail.
>I er alle nogen meget store mennesker, og jeg føler mig utrolig priviligeret
>ved at kende jer.
>
>Desværre var det ikke bare så slemt, som først antaget med Ludvigs ben, men
>endnu værre! Og vores udmærkede dyrlæge var ærlig og sagde, at han
>naturligvis godt kunne forsøge at operere, men at der allerhøjest var 50%
>chance for at Ludvig ville få et bare nogenlunde tåleligt liv. Derfor måtte
>vi tage den tunge, men for Ludvigs skyld eneste rigtige, beslutning at lade
>ham aflive, selvom det skærer en i hjertet.
>
>Det var ikke det oprindelige brud, der atter var brudt op, men at hans ben
>var svagt og stift har gjort det sårbart, og derfor brækkede det altså igen
>(sandsynligvis ved et fejlet spring), denne gang lige under knæet. Dyrlægens
>erfaring var, at denne type brud var ekstremt svært at operere med et
>acceptabelt resultat, da blodforsyningen var meget svag i det berørte
>område, hvilket gør heling næsten umulig.
>Og selvom han var meget imponeret over jeres hjælp, var der, som han sagde,
>også en lille kat, der skulle lægge krop til. Så selvom viljen fra vores
>side var der, mente han ikke, at det var dyreetisk forsvarligt at udsætte
>Ludvig for.
>
>Nu er det jo ikke sådan med dyrlægeregninger, at det er fuld tilfredshed
>eller pengene tilbage, og trods det frygteligt sørgelig resultat, har vi jo
>en regning for røntgenundersøgelse m.m., og jeg ville lyve, hvis jeg påstod,
>at vi ikke ville værdsætte jeres hjælp. Selvom jeg ville ønske, at jeg kunne
>bede om hjælp til at redde Ludvig istedet, blev det ikke sådan.
>
>MVH Mette
>
>PS. Jeg ved, det er i den bedste mening, men fri mig for historien om
>regnbuebroen. Jeg har altid syntes, at den er for vammelsød, og det synes
>jeg stadig, selvom jeg nu selv har mistet.
>

---

Kære Mette

Sidder her med tårer i øjnene, og er frygteligt ked af det på jeres
vegne.
Ved ikke helt hvad jeg ellers skal sige, for jeg synes det er så
frygteligt trist, men selvfølgelig den eneste rigtige beslutning der
var at tage i sådan en situation :0(

Venlige tanker og hilsner fra
Trine & misserne

---

Nej hvor det er sørgeligt.... Det er jeg virkelige ked af at høre... Jeg ved
godt hvor uretfærdigt det er.
Håber bare det er et lille bitte plaster på såret, at vi andre hjælper med
regningen...

--
Mette

www.miacis.dk

Women and cats will do as they please-
men and dogs should relax and get used to the idea.

---

Hej mette !

Det gør mig ondt at høre.
Det må være skrækkeligt at skulle miste en ven.

Jeg er ikke så til det med at skrive, når folk herinde mister deres misser -
for det er så forbandet svært at skrive noget, som vil kunne lindre deres
smerte !

MEN vores tanker er hos dig & Ludde , som har fået fred for sine smerter.

Kærlig hilsen
Anya.

---

Hej Mette

Åh hvor er jeg dog utroligt ked af det på jeres vegne, han var sådan en
fin mis.
Men du har ret, nogle gange må man vælge om det er det værd for katten.
Jeg kan godt li' når dyrlægen siger det som det er og ikke forsøger sig
med noget som er udsigtsløst, rigtigt det er jo et levende væsen som
skal lægge krop til.
Jeg mener det med at hjælpe som jeg har gjort opmærksom på i en anden
tråd, for rigtigt undersøgelserne inden beslutning om behandling eller
ej, koster jo under alle omstændigheder.
Trøst herfra over tabet af Ludvig.

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

---

Kære Mette.

Det gør mig så ondt på jeres vegne, og mine tanker er hos jer. Selvom savnet
kan være svært at bære, må i tøste jer med, at i har gjort det eneste
rigtige for Ludvig. Men hvor er det dog forbandet uretfærdigt, at han igen
skulle rammes af et uheld

Mange trøstehilsner
Katrine.

---

Kære alle

Igen tak for jeres søde og forstående ord, her og privat. Ludvig har nu fået
sin grav under rabarberen nede i haven. Næste gang, vi besøger mine
svigerforældres gård, vil jeg sørge for at få en flot marksten med hjem.
Jeg begravede ham selv onsdag aften, lige som tusmørket faldt på. Det var
hårdt, men godt at se ham, ae ham og sige farvel på den måde. Han så så
rolig ud, og en del af mig forventede næsten, at han kunne begynde at spinne
hvert øjeblik, det skulle være, da jeg kløede ham bag øret.

Da Marianne ikke har været herinde de seneste dage, kan de, der fortsat
ønsker at støtte med penge, svare privat på dette indlæg, så sender jeg mit
kontonr.
Jeg er ikke stolt over situationen, men jeg vælger at betragte evt. hjælp
som en slags bagudbetalt hjælp til værkstedsmisserne (som, da det var på sit
højeste, kostede over 1000,- om måneden i foder alene. Nej, jeg skal aldrig
komme med påstande om, at katteavl er ren forretning ).

MVH Mette (Og bl.a. Rosinen, der er en rigtig morsyg mis...og som ikke
længere behøver et nyt hjem, da vi så har valgt at beholde ham selv!)

---

Åhh Mette
sådan noget l*** mange trøste-kram
send mig en mail, så vi kan aftale noget

--
Marianne

Hellemose Somali
hellemose.som@paradis.tdcadsl.dk

Some people have lives, others have cats