/ Forside / Teknologi / Udvikling / Java Scripts / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Java Scripts
#NavnPoint
molokyle 5410
Klaudi 2799
smorch 2439
kim 1360
Harlekin 1134
bentjuul 984
gibson 800
severino 695
Random 675
10  konsulent.. 626
Hvordan tildele et felt en værdi?
Fra : Kurt Hansen


Dato : 17-02-01 20:18

Jeg har en bestillingsside, hvor jeg skal beregne porto for de
bestilte varer. Skrivning af varelinierne fra indkøbskurven fungerer
fint og subtotal for hhv. pris og vægt, spiller også. Ud fra vægten
skal portoen nu kalkuleres ud fra hvilket land angiver i en
select-box. Hvis hun kommer fra Afghanistan og vægten ligger i gruppe
4, beregnes portoen f.eks. til 12 dollars. Meget fint - jeg har
checket outputtet med en document.write(porto) og det stemmer
altsammen.

Nu skal jeg så have de 12 dollars skrevet i en tabelcelle, men hvordan
hulen gør jeg det? Denne celle (eller felt om man vil) er ikke en del
af min FORM og jeg kan derfor ikke f.eks. skrive
document.bestilling.porto.value = bla, bla, bla...

Jeg er meget i tvivl om, hvilke kodeudsnit jeg skal gengive, for at
der er forståeligt for andre, men herunder kommer lidt. Hele filen kan
ses på www.towle.dk/kasse.html og downloades på:
www.towle.dk/kasse.zip (4kb, pakket med WinZip).

Tilgiv mig hvis jeg vrøvler, thi jeg ved ikke hvad jeg gør. Joeh, det
ved jeg faktisk: jeg bliver meget glad, hvis nogen vil hjælpe. Jeg har
bakset med den indkøbs- og kassefunktion i en hel uge nu, og har da
læst og lært meget undervejs, men nu er jeg altså kørt fast.

Venlig hilsen
Kurt Hansen

function beregnPorto() {
var countryindex = document.bestilling.Country.selectedIndex;
var country =
parseInt(document.bestilling.Country.options[countryindex].value);
var porto = -1;
var portoVegt = totalVegt;
if (country == "1") {
window.alert('Vi henviser venligst\ntil nærmeste forhandler i
Danmark');
}
else if (country == "2") {
if (portoVegt == 1) porto = 2.00
else if (portoVegt == 2) porto = 2.50
[klip]
else if (portoVegt == 7) porto = 20.00
else porto = 0.00;
}
}

Værdien af "porto" skal skrives i feltet med NAME="Porto" i følgende
tabel:

document.writeln('<TR><TD>Total:</TD>
<TD>'+totalAntal+'<INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="'+totalAntal+'"
NAME="Total antal"></TD>
<TD>&nbsp;</TD>
<TD>'+korrigerAfrundingsfejl(totalPris)+'<INPUT TYPE="HIDDEN"
VALUE="'+korrigerAfrundingsfejl(totalPris)+'" NAME="Total pris"></TD>
<TD>'+totalVegt+'<INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="'+totalVegt+'"
NAME="Total vægt"></TD></TR><TR><TD>Postage:</TD>
<TD COLSPAN="3"><INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="" NAME="Porto"></TD>
<TD>&nbsp;</TD></TR>
<TR><TD>Total:</TD>
<TD COLSPAN="3">&nbsp;</TD>
<TD>&nbsp;</TD></TR>');
document.writeln('</TABLE></TD></TR></TABLE>');

 
 
Jakob Andersen (17-02-2001)
Kommentar
Fra : Jakob Andersen


Dato : 17-02-01 20:25

"Kurt Hansen" <kurt@towle.dk> skrev
> Nu skal jeg så have de 12 dollars skrevet i en tabelcelle, men hvordan
> hulen gør jeg det? Denne celle (eller felt om man vil) er ikke en del
> af min FORM og jeg kan derfor ikke f.eks. skrive
> document.bestilling.porto.value = bla, bla, bla...

Du er nødt til at have <form> og </form> uden om et felt for at referrere
til dem vha. DOM, men dette er altid en god ide at gøre for NN4.x viser ikke
formelementer der ikke er i et <form>-tag.

så skriv altid <form></form> uden om elementerne.

--
Jakob Andersen
"Den eneste måde at lære HTML, er at prøve sig frem -
du kan hverken ødelægge din computer eller Internettet."
Andreas Astrup - html.dk




Kurt Hansen (17-02-2001)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 17-02-01 22:09

On Sat, 17 Feb 2001 19:25:23 GMT, Jakob Andersen wrote:

>"Kurt Hansen" <kurt@towle.dk> skrev
>> Nu skal jeg så have de 12 dollars skrevet i en tabelcelle, men hvordan
>> hulen gør jeg det? Denne celle (eller felt om man vil) er ikke en del
>> af min FORM og jeg kan derfor ikke f.eks. skrive
>> document.bestilling.porto.value = bla, bla, bla...
>
>Du er nødt til at have <form> og </form> uden om et felt for at referrere
>til dem vha. DOM, men dette er altid en god ide at gøre for NN4.x viser ikke
>formelementer der ikke er i et <form>-tag.
>
>så skriv altid <form></form> uden om elementerne.

Pokkers osse... jeg havde godt på fornemmelsen, at jeg ikke ville være
istand til at forklare mig godt nok.

På siden med mit kasseapparat (se venligst www.towle.dk/kasse.html)
dannes ordren/ordrebekræftelsen ud fra de data, som min cookie
indeholder. Varerne skrives på skærmen een linie ad gangen (i hver sin
table row). Dernæst følger en row med felter til de beregnede
subtotaler. Nu kæmper jeg så med at lave næste row, nemlig tillæg af
porto.

Tildeling af værdier til de enkelte celler går fint for varedata og
subtotaler. Hele denne tabel skrives øverst på skærmen. Først dermæst
kommer formulardelen med input-felter til brugeroplysninger.

Det hele vil være mere anskueligt, hvis du og/eller andre lige gider
at kigge, for jeg tror ikke jeg kan argumentere mig igennem dette
problem, fordi jeg er så grøn og uerfaren udi Javascript.

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Jens Peter Karlsen (18-02-2001)
Kommentar
Fra : Jens Peter Karlsen


Dato : 18-02-01 01:00

Såvidt jeg har forstået er det en almindelig tabel celle du vil have
skrevet et resultat i?!
I så fald skal du anvende dhtml. Noget lignende dette:
<div id="resultat">&nbsp;</div>
<script>
document.resultat.innerText["whatever"]
</script>

Det vil muligvis ikke virke i NS4.
Div bruges fordi innerText kun kan bruges med blocklevel tags.

Regards Jens Peter Karlsen. Microsoft MVP - Frontpage.


On Sat, 17 Feb 2001 21:08:57 GMT, Kurt Hansen <kurt@towle.dk> wrote:

>Det hele vil være mere anskueligt, hvis du og/eller andre lige gider
>at kigge, for jeg tror ikke jeg kan argumentere mig igennem dette
>problem, fordi jeg er så grøn og uerfaren udi Javascript.
>
>Venlig hilsen
>Kurt Hansen


Kurt Hansen (18-02-2001)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 18-02-01 13:58

On Sat, 17 Feb 2001 19:17:59 GMT, Kurt Hansen wrote:

[fra mit oprindelige indlæg]
>Jeg har en bestillingsside, hvor jeg skal beregne porto for de
>bestilte varer. Skrivning af varelinierne fra indkøbskurven fungerer
>fint og subtotal for hhv. pris og vægt, spiller også. Ud fra vægten
>skal portoen nu kalkuleres ud fra hvilket land angiver i en
>select-box. Hvis hun kommer fra Afghanistan og vægten ligger i gruppe
>4, beregnes portoen f.eks. til 12 dollars. Meget fint - jeg har
>checket outputtet med en document.write(porto) og det stemmer
>altsammen.

On Sun, 18 Feb 2001 00:59:54 +0100, Jens Peter Karlsen wrote:

>Såvidt jeg har forstået er det en almindelig tabel celle du vil have
>skrevet et resultat i?!
>I så fald skal du anvende dhtml. Noget lignende dette:
><div id="resultat">&nbsp;</div>
><script>
>document.resultat.innerText["whatever"]
></script>

Hmmm, min evne til af formulere et problem er vist uovertruffen. Ja,
det er en tabelcelle. Hvorvidt den er almindelig eller ualmindelig,
skal jeg ikke kunne afgøre, men når jeg tænker lidt nærmere over det,
så ER den vel faktisk en del af min FORM(?). Det der har forvirret mig
i den forbindelse, er at tabellen defineres i HEAD-scriptet og først
meget længere nede i min kode (i BODY) defineres min <FORM>. Men
kaldet til datavisnings- og beregningsfunktioner udløses jo af
hændelser i mine FORM-felter, så jo... Og hvordan skulle tabellen og
dens indhold ellers kunne skrives i formularens output, der ankommer i
fin stil pr. e-mail? Det er hermed vedtaget, at porto-feltet er et
form-felt!!!!

Bortset fra det, tror jeg at løsningen er lang mere simpel end først
antaget. Det er et faktum, at selve udregningen af portoen virker
perfekt og at jeg kan få variablen 'porto' udskrevet på skærmen med en
simpel document.write(porto) udenfor tabellen. Når det kan skrives eet
sted, kan det vel også skrives et andet sted?

Når alle de andre data kan skrives til hver sit felt, hvorfor kan
porto så ikke? Om ikke andet, kan man vel lave et skyggefelt et eller
andet sted og derefter sætte virdien i portofeltet til at være lig med
skyggefeltet.

Jeg synes ikke det lyder som om, at du har set min kode på
www.towle.dk/kasse.html - det ville altså være en fordel

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Jens Peter Karlsen (18-02-2001)
Kommentar
Fra : Jens Peter Karlsen


Dato : 18-02-01 15:50

Uanset at din tabel er indenfor form tags er det ikke et form felt.
Du kan dog modificere dit script lidt så den pågældende celle
indeholder et formfelt.
Den første del af løsningsforslaget jeg kom med skal inkorporeres i
det script der genererer tabellen.
Derefter skulle det vist virke.

Regards Jens Peter Karlsen. Microsoft MVP - Frontpage.

On Sun, 18 Feb 2001 12:57:59 GMT, Kurt Hansen <kurt@towle.dk> wrote:

>skal jeg ikke kunne afgøre, men når jeg tænker lidt nærmere over det,
>så ER den vel faktisk en del af min FORM(?). Det der har forvirret mig
>i den forbindelse, er at tabellen defineres i HEAD-scriptet og først
>meget længere nede i min kode (i BODY) defineres min <FORM>. Men
>kaldet til datavisnings- og beregningsfunktioner udløses jo af
>hændelser i mine FORM-felter, så jo... Og hvordan skulle tabellen og
>dens indhold ellers kunne skrives i formularens output, der ankommer i
>fin stil pr. e-mail? Det er hermed vedtaget, at porto-feltet er et
>form-felt!!!!


Kurt Hansen (18-02-2001)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 18-02-01 17:10

On Sun, 18 Feb 2001 15:50:03 +0100, Jens Peter Karlsen wrote:

>Uanset at din tabel er indenfor form tags er det ikke et form felt.
>Du kan dog modificere dit script lidt så den pågældende celle
>indeholder et formfelt.
>Den første del af løsningsforslaget jeg kom med skal inkorporeres i
>det script der genererer tabellen.
>Derefter skulle det vist virke.

Ok, hvis det er løsningen, så er det jo det jeg skal bruge. Desværre
fatter jeg ikke en dyt af:
> document.resultat.innerText["whatever"]
"resultat" er vel ikke et standardobjekt og må jo så dække over et
eller andet og "whatever"... tjah, det kan vel være hvad som helst,
men lige nøjagtig "hvaffor noed hvadsomhelst" kan jeg overhovedet ikke
gennemskue.

Jeg befinder mig efterhånden i et dilemma. På den ene side trænger jeg
voldsomt til hjælp - på den anden side har jeg ikke lyst til at blive
opfattet som en plageånd. Nuvel, det kan jo selvfølgelig være ligeglad
med, for det er vel en åben gruppe, der også modtager begyndere?

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Claus Schmidt (18-02-2001)
Kommentar
Fra : Claus Schmidt


Dato : 18-02-01 18:19

"Kurt Hansen" ::
> On Sun, 18 Feb 2001 15:50:03 +0100, Jens Peter Karlsen wrote:
> >Den første del af løsningsforslaget jeg kom med skal inkorporeres i
> >det script der genererer tabellen.

> Ok, hvis det er løsningen, så er det jo det jeg skal bruge. Desværre
> fatter jeg ikke en dyt af:
> > document.resultat.innerText["whatever"]

resultat er et ID, som Jens Peter Karlsen har sat på en <div> tag
i sit indlæg.

<div> er et blocklevel-tag, så vidt jeg husker, derfor skal du nok ikke
bruge det inde i en tabelcelle. Du kan bruge <span> i stedet.

Altså: Inde i din tabelcelle skriver du
<span ID="resultat"></span>

så kan du tildele dette resultat en værdi v.hj.a. sætningen Jens Peter
Karlsen foreslog.

"whatever" er det du vil have skrevet i span'et. Du kan passende
skrive "porto" her i stedet. Du skal nok bare huske at fjerne an-
førselstegnene, da porto jo er en variabel. Hvis der står anførsels-
tegne omkring vil det blive opfattet som tekst i stedet og der vil
altså stå "porto" i stedet for f.eks. "17.50".


Eksempel:

<TD COLSPAN="3">
<span ID="resultat"></span>
<INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="" NAME="Porto"></TD>

Men alt denne snak forvirrer mig lidt, for den måde du har
tildelt de øvrige tabelceller en værdi på, burde da også kunne
bruges på porto-cellerne.

Altså:

<TD COLSPAN="3">
'+porto+'
<INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="" NAME="Porto"></TD>


Måske skulle du bruge document.write() i stedet for
document.writeln() og så dele udskriften op i mindre
stykker, f.eks.

document.write('<TR><TD>Total:</TD><TD>'+totalAntal+)
document.write('<INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="'+totalAntal+')
document.write('NAME="Total antal"></TD><TD>&nbsp;</TD>"

-osv. Der kan være problemer med apostrof vs. anførselstegn
ligesom linjeskift i en write()/writeln() kan give problemer, så
dette kan måske gøre det mere overskueligt.

> ... på den anden side har jeg ikke lyst til at blive
> opfattet som en plageånd.

Plageånder er der mange af. De kan for det meste kendes på at
deres indlæg ikke er særligt seriøse. Dette hører ikke hjemme i
denne kategori efter min mening.

> det er vel en åben gruppe, der også modtager begyndere?

Jep. Du kan ikke regne med at arbejdet bliver gjort for dig, men
du kan sagtens regne med hjælp

--
[claus]



Kurt Hansen (18-02-2001)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 18-02-01 21:14

On Sun, 18 Feb 2001 18:19:27 +0100, Claus Schmidt wrote:

>Eksempel:
>
> <TD COLSPAN="3">
> <span ID="resultat"></span>
> <INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="" NAME="Porto"></TD>

Tak for præciseringen. Den vil jeg have i baghånden.

>Men alt denne snak forvirrer mig lidt, for den måde du har
>tildelt de øvrige tabelceller en værdi på, burde da også kunne
>bruges på porto-cellerne.
>
>Altså:
>
> <TD COLSPAN="3">
> '+porto+'
> <INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="" NAME="Porto"></TD>

Jamen, det er jo netop det jeg har så svært ved at forstå. Når jeg kan
skrive de andre resultater i tabelceller/felter, skulle portoen vel
også kunne. Ovenstående forslag svarer fuldstændig til det jeg hele
tiden har prøvet, men uanset hvad, har jeg ikke kunnet få det til at
virke. Jeg har nu genimplementeret det, men får en fejl i linie 120
der siger, at 'porto' ikke er defineret.

Porto er jo en variabel der tildeles en værdi på grundlag af
beregningen i min function beregnPorto(), søm følger umiddelbart efter
dette tabelsnadsk i mit headscript (startende linie 128). At denne
function først ligger efter stedet hvor resultatet skal bruges,
betyder vel ikke noget, da head-scriptet jo ikke eksekveres som helhed
liniært(?).

Det der vel må betyde noget - og det der vel giver fejlen(?) - er
rækkefølgen tingene sker i (nu tænker jeg bare højt, ikk'?). Når
HTML-siden vises i browseren, udløses et lille script i BODY der kører
funktionen visVarer(). Den lavet først et tabelhoved med
kolonneoverskrifter, dernæst genererer den de varelinier der er i
cookien[1] og afslutter med at lave linier (rows) med subtotaler,
porto og total.

Når brugeren derefter vælger land i select-boxen, udløses funktioen
beregnPorto(). Og det er vel her kæden hopper af? Jeg mener: felterne
er jo allerede skrevet på skærmen, så jeg fornemmer at der mangler een
eller anden opdateringsfunktionen, men den kan jeg altså ikke
overskue.

>Måske skulle du bruge document.write() i stedet for
>document.writeln() og så dele udskriften op i mindre
>stykker, f.eks.

Det har jeg gjort nu og sammen med ændringen af porto-feltet,
foreligger der nu en ny version på www.towle.dk/kasse.html. Jeg har
øverst i head-scriptet sat en fast cookiestreng med 2 varer, da
kasse-siden jo mangler kontakten med det øvrige system.

>> det er vel en åben gruppe, der også modtager begyndere?
>
>Jep. Du kan ikke regne med at arbejdet bliver gjort for dig, men
>du kan sagtens regne med hjælp

Jeg er helt vild med at lære og forsøge at løse problemerne selv, så
færdige løsninger forventer jeg ikke. Nu har jeg imidlertid kæmpet med
det her i næsten en uge, så nu er jeg ved at være desperat

Gider du lige "køre" min kasse.html i din browser og evt.
"kigge-kigge-kode" og fortælle mig, HVOR 'porto' variablen er blevet
af, siden den opfattes som manglende?

Venlig hilsen og mange tak for hjælpen indtil nu.
Kurt Hansen

Kurt Hansen (18-02-2001)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 18-02-01 21:18

On Sun, 18 Feb 2001 18:19:27 +0100, Claus Schmidt wrote:

>Eksempel:
>
> <TD COLSPAN="3">
> <span ID="resultat"></span>
> <INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="" NAME="Porto"></TD>

Tak for præciseringen. Den vil jeg have i baghånden.

>Men alt denne snak forvirrer mig lidt, for den måde du har
>tildelt de øvrige tabelceller en værdi på, burde da også kunne
>bruges på porto-cellerne.
>
>Altså:
>
> <TD COLSPAN="3">
> '+porto+'
> <INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="" NAME="Porto"></TD>

Jamen, det er jo netop det jeg har så svært ved at forstå. Når jeg kan
skrive de andre resultater i tabelceller/felter, skulle portoen vel
også kunne. Ovenstående forslag svarer fuldstændig til det jeg hele
tiden har prøvet, men uanset hvad, har jeg ikke kunnet få det til at
virke. Jeg har nu genimplementeret det, men får en fejl i linie 120
der siger, at 'porto' ikke er defineret.

Porto er jo en variabel der tildeles en værdi på grundlag af
beregningen i min function beregnPorto(), søm følger umiddelbart efter
dette tabelsnadsk i mit headscript (startende linie 128). At denne
function først ligger efter stedet hvor resultatet skal bruges,
betyder vel ikke noget, da head-scriptet jo ikke eksekveres som helhed
liniært(?).

Det der vel må betyde noget - og det der vel giver fejlen(?) - er
rækkefølgen tingene sker i (nu tænker jeg bare højt, ikk'?). Når
HTML-siden vises i browseren, udløses et lille script i BODY der kører
funktionen visVarer(). Den lavet først et tabelhoved med
kolonneoverskrifter, dernæst genererer den de varelinier der er i
cookien[1] og afslutter med at lave linier (rows) med subtotaler,
porto og total.

Når brugeren derefter vælger land i select-boxen, udløses funktioen
beregnPorto(). Og det er vel her kæden hopper af? Jeg mener: felterne
er jo allerede skrevet på skærmen, så jeg fornemmer at der mangler een
eller anden opdateringsfunktionen, men den kan jeg altså ikke
overskue.

>Måske skulle du bruge document.write() i stedet for
>document.writeln() og så dele udskriften op i mindre
>stykker, f.eks.

Det har jeg gjort nu og sammen med ændringen af porto-feltet,
foreligger der nu en ny version på www.towle.dk/kasse.html.
[1] Jeg har øverst i head-scriptet sat en fast cookiestreng med 2
varer, da kasse-siden jo mangler kontakten med det øvrige system.

>> det er vel en åben gruppe, der også modtager begyndere?
>
>Jep. Du kan ikke regne med at arbejdet bliver gjort for dig, men
>du kan sagtens regne med hjælp

Jeg er helt vild med at lære og forsøge at løse problemerne selv, så
færdige løsninger forventer jeg ikke. Nu har jeg imidlertid kæmpet med
det her i næsten en uge, så nu er jeg ved at være desperat

Gider du lige "køre" min kasse.html i din browser og evt.
"kigge-kigge-kode" og fortælle mig, HVOR 'porto' variablen er blevet
af, siden den opfattes som manglende?

Venlig hilsen og mange tak for hjælpen indtil nu.
Kurt Hansen

Claus Schmidt (18-02-2001)
Kommentar
Fra : Claus Schmidt


Dato : 18-02-01 23:02

"Kurt Hansen" ::
> On Sun, 18 Feb 2001 18:19:27 +0100, Claus Schmidt wrote:
> > <TD COLSPAN="3"> '+porto+'
> > <INPUT TYPE="HIDDEN" VALUE="" NAME="Porto"></TD>
>
> ... Ovenstående forslag svarer fuldstændig til det jeg hele
> tiden har prøvet, men (...) får en fejl (...) 'porto' ikke er defineret.

Okay, jeg kiggede lidt på koden, det er ikke helt lige til at få
overblik over (mange linjer , men jeg kan da godt fortælle dig hvad
der går galt.

Det er ikke helt ved siden af det du selv når frem til, så langt så godt.

> Porto er jo en variabel der tildeles en værdi på grundlag af
> beregningen i min function beregnPorto(), søm følger umiddelbart efter
> dette tabelsnadsk i mit headscript (startende linie 128).

> Når brugeren derefter vælger land i select-boxen, udløses funktioen
> beregnPorto(). Og det er vel her kæden hopper af?

Netop derfor Problemet er, at du har en funktion:
visVarer()
Denne bliver kaldt lige efter <body>.

Dernæst har du en funktion:
beregnPorto()
Som først bliver kaldt ved en "ONCHANGE" på formularfeltet
"Country".

(inskudt bemærkning: lav ONCHANGE om til onChange, ellers
får du problemer i Netscape.)


Variablen "porto" er (som du selv skriver) erklæret i funktionen
beregnPorto() og den bliver først beregnet når man ændrer
feltet "Country".

Dvs. på det tidspunkt hvor den skal bruges i funktionen visVarer()
eksisterer den slet ikke. Dette giver en fejl i linje 120, som er den
linje, hvor ovenstående funktion prøver at skrive variablen ud.

Der er også et andet problem, men det har ikke vist sig endnu.

Variablen "porto" er erklæret som:
var porto = -1;
-hvilket i sig selv nok er fornuftigt, men det lille "var" betyder at det er
en lokal variabel, altså at den kun kan bruges indenfor den funktion,
hvor den er defineret. Derfor kan du ikke henter det over i visVarer().

Du kan gøre to ting:

1) lav et kald til beregnPorto() øverst i funktionen visVarer() og
slet det lille var før "porto".

2) byg funktionen beregnPorto() ind i visVarer(). Detter er bare
cut 'n paste, så det er det nemmeste.


> Jeg mener: felterne
> er jo allerede skrevet på skærmen, så jeg fornemmer at der mangler een
> eller anden opdateringsfunktionen, men den kan jeg altså ikke
> overskue.

Jep, men dette er et helt tredje problem. Siden bliver ikke opdateret når
en bruger vælger et land.

Hvordan du får opdateret siden, samtidig med at du giver informationerne
fra dine 12 felter videre til din nye side kan jeg ikke hjælpe dig med her
og nu, men der er sikkert andre som kan.

Du har jo en cookie i sving på siden, så det kan nok klares ved at rode
lidt med den, evt. sætte en anden, men prøv først at få beregningen af
porto på plads, så kan du jo kigge på dette bagefter.

Stil evt. spørgsmålet som en separat post. Cookies er vel on-topic her i
gruppen når du vil manipulere dem v.hj.a. javascript.

> Jeg er helt vild med at lære og forsøge at løse problemerne selv, så
> færdige løsninger forventer jeg ikke. Nu har jeg imidlertid kæmpet med
> det her i næsten en uge, så nu er jeg ved at være desperat

Kender det Du har altså også lidt for mange linjers kode til at man
bare lige kigger overfladisk på det og siger - "ahaa, det er jo bare..."

> Gider du lige "køre" min kasse.html i din browser og evt.
> "kigge-kigge-kode" og fortælle mig, HVOR 'porto' variablen er blevet
> af, siden den opfattes som manglende?

Skulle fremgå af ovenst. Den mangler fordi den ikke eksisterer på det
tidspunkt hvor den skal bruges.

--
[claus]



Jens Peter Karlsen (19-02-2001)
Kommentar
Fra : Jens Peter Karlsen


Dato : 19-02-01 00:28

Beklager. Som jeg skrev virker det at skrive til innerText kun på
blocklevel tags.
Din løsning er sikkert den bedste.

Regards Jens Peter Karlsen. Microsoft MVP - Frontpage.

On Sun, 18 Feb 2001 18:19:27 +0100, "Claus Schmidt" <no@no.no> wrote:

><div> er et blocklevel-tag, så vidt jeg husker, derfor skal du nok ikke
>bruge det inde i en tabelcelle. Du kan bruge <span> i stedet.
>
>Altså: Inde i din tabelcelle skriver du
> <span ID="resultat"></span>
>


Claus Schmidt (20-02-2001)
Kommentar
Fra : Claus Schmidt


Dato : 20-02-01 00:06

"Jens Peter Karlsen" ::
> Beklager.

Beklagelsen er på min side, jeg burde have læst dit
indlæg lidt bedre.

> Som jeg skrev virker det at skrive til innerText kun på
> blocklevel tags.

--
[claus]



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177555
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408859
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste