"Gorm Johnsen" <gorm@mumiytroll.com> skrev i en meddelelse
news:aj1h0m$173h$1@news.cybercity.dk...
> Nå, er det dén sø?! Altså dén, der ligger nede i en "gryde" med en bunke
> store sten i den ene ende?
Jo, jeg tror det må være den
Jeg må erkende jeg var skeptisk, men søen
er faktisk både ren og fuld af fisk. Man kan i stille vejr stille sig op
skråningerne og se grøden og eventuelle fisk lidt længere ude.
> Der har jeg utallige gange luftet hund som barn
Anede ikke at man
> kunne/måtte fiske dér, men det er efterhånden nok også 15-20 år siden jeg
> har været der...Meget interessant - jeg bor kun ca. to kilometer derfra,
så
> det skal absolut prøves. Gider du fortælle lidt om forholdene, tilladelse
> etc.?
Alle kan fiske der, da den ejes/kontrolleres af Københavns Statsamt. Jeg kan
kun komme på én generel "regel" eller observation mht fiskeriet, og det er,
at gedderne hugger bedst når det blæser lidt - men naturligvis er der
chancer hele tiden. Baggrunden tror jeg er det relativt klare vand og den
lave dybde, der jo lader gedden se mere af fiskere, line etc...Gedder er jo
udprægede visuelt funderede når de jager. En anden ting er, at gedderne
hugger, men på spin er svære at kroge - man skal regne med mange smuttere -
igen som følge af forholdene, det eneste der reelt dur er spinnere med brede
blade der går højt i vandet - woblere er på denne tid af året umulige at
fiske med (pånær i den dybe ende). "Træk" spinneren henover grøden, og der
er chancer for både aborre og gedder. Aborrerne er iøvrigt voldsomt
forslugne, og kan tage spinnere eller woblere der stort set er så store som
dem selv - de tager også skaller. Medefiskeriet er det, jeg har praktiseret
de sidste gange, og det er klart bedre end spin. Her synes jeg noget tyder
på, at levende agn klart er det bedste. Fisk højt i vandet, så skallen eller
aborren hænger lige over grøden - måske ikke mere end 40-50 cm fra proppen
eller flåddet. Jeg har flere gange oplevet at skallen er blevet taget ligen
inden ramte vandet, eller ganske få sekunder efter nedslaget - hugger
gedderne ikke indenfor nogle minutter kan det godt betale sig at hive ind og
kaste ud et andet sted - altså en form for aktivt medefiskeri. Der er gedder
overalt, men min personlige holdning er, at det er bedst på den "langside"
hvor der er mest grøde, og dvs altså mest besværligt
Til gengæld har jeg
kun været der én gang uden jeg har "smidt" gedder, eller fået nogle på land
(så der sker noget) - men som sagt er de svære at kroge, og ikke mindst, det
er nok det vigtigste, så *springer* de stort set altid - er temmelig
forrygende at få på krogen, også større gedder på 4-5 kilo hopper helt fri
af vandet. Hvor store gedderrne reelt kan blive aner jeg ikke, men Arne Lie
(der er formand for ASK) fortalte mig, at der ihvertfald er nogle 10-kilos.
Jeg har iøvrigt fået gedder også efter det er mørkt. Andre fiskearter har
jeg indtil nu ikke dyrket - men det kommer. Der findes temmelig store
sudere, karusser og også karper man kan observere om aftenen, hvor deres
store rygge provokerende bryder vandoverfladen helt tæt på én, men de skulle
efter sigende være svære at fange.