|
| Isætning af vindue - Hvordan ? Fra : Nikolaj Vibede |
Dato : 05-08-02 08:44 |
|
Jeg har købt et nyt vindue, som jeg skal have sat i en murstensmur istedet
for det gamle. Jeg påtænker fælgende når jeg skal sætte det i:
1.. Fjerne det gamle
2.. Sætte det nye i "hullet"
3.. Justerer det med kiler
4.. Sætte det fast i muren med skruer/bolte
5.. Fylde fugen ud med noget
6.. Kitte rundt om vinduet
Men så melder spørgsmålene sig:
Skal der ligge en membran eller noget under vinduet (der hvor det står på
muren) ?
Hvad skal jeg skrue det fast med (alm skruer, spanske skruer, søm eller
noget andet) ?
Hvad skal jeg fylde mellemrummet ud med (sådan en skumgummi pølse eller
hvad) ?
Skal jeg bruge almindeligt kit eller findes der noget mere moderne ?
Er der noget jeg ikke har tænkt på ?
På forhånd tak.
Mvh
Nikolaj
| |
Stefan Lund (05-08-2002)
| Kommentar Fra : Stefan Lund |
Dato : 05-08-02 11:25 |
|
> 1.. Fjerne det gamle
> 2.. Sætte det nye i "hullet"
> 3.. Justerer det med kiler
> 4.. Sætte det fast i muren med skruer/bolte
> 5.. Fylde fugen ud med noget
> 6.. Kitte rundt om vinduet
....
> Skal der ligge en membran eller noget under vinduet (der hvor det står på
> muren) ?
>
> Hvad skal jeg skrue det fast med (alm skruer, spanske skruer, søm eller
> noget andet) ?
>
> Hvad skal jeg fylde mellemrummet ud med (sådan en skumgummi pølse eller
> hvad) ?
>
> Skal jeg bruge almindeligt kit eller findes der noget mere moderne ?
>
> Er der noget jeg ikke har tænkt på ?
Hej Nikolaj
Jeg skynder mig lige at sige, at jeg IKKE er håndværker, men har derimod
netop stået og hjulpet en tømrer med at sætte mit nye vindue i. Derfor kan
jeg kun sige, hvordan HAN har gjort :
Da der formeentligt er luft under vinduet (mellem mur og vindue), skal der
ingen membran.
Skruerne var ganske nemme - køb nogle særlige (meget kraftige) karmskruer.
Hvis man borer for med det rigtige størrelse murbor, så kan de skrues
direkte i muren - uden brug af plugs e.l. Det er vigtigt at vinduet sidder
HELT fast og PRÆCIST hvor det skal være, da skruerne både holder fast i
muren, men også i vinduet. Derved bliver vinduet fixeret lige præcist der
hvor du skruer skruen i. Kilerne skal derfor kun bruges til at holde vinduet
på plads - indtil du har skruet skruerne i. Herefter kan de tages ud. To
skruer i hver side - ingen i top og bund!
Mellemrummet blev fyldt ud med hårt presset rockwool indvendigt. Herefter
pudsede mureren op, så væggen fyldte helt ud til vinduets kant, og
rockwoolen ikke længere var synlig.
Fra ydersiden fyldte vi ud med et underlig hård skumgummi-bånd. Dette skal
være den rigtige slags (og IKKE bare rockwool), da fugemassen skal kunne
hænge fonuftigt fast i denne skumgummi.
Yderst - ja der fugede vi ud med grå fugemasse til sprøjtepistol. Blandt
byggemarkedernes utallige fugemasser er der en til tætning omkring vinduer -
det var den vi brugte. Glat efter med træpind/finger dyppet godt i sæbevand.
Faktisk viste det sig hurtigt, at prisen på materialerne til opsætning af
vinduet (næsten) var lige så høj som prisen på selve vinduet!!!
God fornøjelse
Stefan
| |
|
|