Jeg prøver at hjælpe en ven med sin gamle pc, der fryser under boot.
Nogle gange tæller den RAM'en op før den fryser, andre gange gør den
ikke. Man kan ikke komme ind i BIOS.
Jeg har tjekket, at RAM'en eller andet ikke sidder løst. Styresystemet
er Win 3.11, hvis det er nogen hjælp. Det er en Award BIOS.
Jeg har på
www.pcguide.com læst mig til, at det muligvis er
motherboardet der er synderen, men ville lige spørge her for at være
helt sikker. Hvad kan være galt, og hvad gør jeg? Er det motherboardet
der er lige til skraldespanden?
--
Henrik Hansen