> Dette emne har garanteret været oppe at vende før..
Jeps masser af gange
> Jeg bruger computere i musikproduktion, og der er kabinet-støjen yderst
> irriterende. Hvordan får man nedsat kabinettets støjniveau ? Skal man
> uskifte blæsere eller skal man købe et special-kabinet ? Hvilke erfaringer
> har folk ?
Der er mange måder at gøre det på. Start med at isolere hvor lyden(-e)
kommer fra. Hvis det f.eks primært er fra harddisken kan du enten selv lave
et ophæng vha. elastikker (dem man bruger på cykler/biler og kendt som
blæksprutter) eller du kan købe forskellige pre-fabrikerede "bokse" til at
dæmpe lyden/vibrationerne. Du kan selvfølgelig også skifte harddiskene ud
(Seagate laver MEGET støjsvage diske).
Er det cpu-køleren/blæseren som larmer kan du skifte denne til en mere
støjsvag. F.eks. en Papst 19 db. Det samme kan du gøre med dine
kabinetblæsere. Man kan også lave 7-volt tricket (det kan du læse om mange
andre steder).
Sådan tager du en ting af gangen indtil du har løst problemet. Er det dog
ikke tilfredsstillende findes der støjdæmpede kabinetter, som bla. kan købes
hos webconsult. Du kan også selv lydisolere dit kabinet med forskellige
materialer. Bla. blygummi som kan købes hos Harald Nyborg eller nogen af de
mange andre produkter specielt til dette formål.
Skulle du have flere spørgsmål så fyr løs
> mvh. Chris
/Kenneth